Frederik Sneedorff Birch

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Forfatter og folkemindesamler Frederiks Sneedorff Birch

Født 1. marts 1805 - 11. marts 1869 Halling, begravet på Søndre Kirkegård i Aarhus.

F.S. Birch blev født i Maribo, hvor hans far Andreas Birch var bisp. I 1806 flyttede familien til Aarhus, da faderen blev biskop over Aarhus Stift.

Sneedorff Birch dimitterede fra Aarhus Katedralskole i 1823. Ligesom faderen læste Birch teologi, og senere historie og sprog.

I 1829 blev Sneedorff Birch ansat som lærer ved katedralskolen, uden at have afsluttet sin eksamen. I en kort periode var Birch også redaktør Aarhus Stiftstidende. I 1834 blev han adjunkt på katedralskolen, men måtte allerede fire år senere tage sin afsked på grund af alokoholproblemer.

I 1839 blev Frederik Sneedorff Birch erklæret umyndig og levede efterfølgende et omvandrende liv i Jylland. Han gæstede flere præstegårde, hvor hans tidligere studiekammerater havde bopæl og ernærede sig blandt andet ved at sælge ud af sin faders malerisamling. Det siges at dele af Frederik Paludan-Müllers Ivar Lykkes Historie er baseret på Frederik Sneedorff Birch liv.

Frederik Sneedorff Birch nåede i sin livstid at udgive flere forskellige værker lige fra digtsamlinger til operatekster. Han gjorde også sit til at bevare den danske kulturarv. Eksempelvis udgave Birch i 1836 et værk, hvor han havde samlet og systematiseret 1300 danske ordsprog.

Familie

Kilder

Om Frederik Sneedorff Birch i Dansk Biografisk Leksikon

{{#coordinates:primary|56.156620|10.211963}}