Eva Skytte Britton

Fra AarhusWiki
De fleste af Eva Skytte Brittons malerier i rådshuskælderen er stadig bevaret i dag.

Billedhugger Eva Skytte Britton - født Birkefeldt

Født 6. december 1922 i Aarhus - død 16. december 2008 i London, England

Datter af organist ved Vor Frue Kirke Knud Skytte Birkefeldt og hustru Olga Louise Johnsen.

Under besættelsen studerede Eva Skytte Birkefeldt på kunstakademiet i København men arbejde også i hjembyen som teatermalerassistent på Aarhus Teater.

Evas bror Ib Skytte Birkefeldt var en del af det Civile Beredskab (CB), der havde deres luftmeldekorps i kælderen på Aarhus Rådhus. Broderen fik i 1944 Eva til at dekorere de bare vægge.

Billederne blev afsløret ved en fernisering 12. maj 1944, hvor blandt andet borgmester Einar Stecher Christensen var til stede. Demokraten kunne grundet sikkerhedshensyn ikke afsløre, hvor billederne kunne ses henne.

3. marts 1948 blev Eva Skytte Birkefeldt gift med englænderen Clive Churton Castle. Hun boede resten af sit liv i England.

Kilder

  • Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus - historier fra byen - byens historie, 2008 / Lundskov netsted
  • Demokraten 13. maj 1944