Edvard Christie Fleischer

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Edvard Chrystie Fleischer)
Edvard Christie Fleischer

Adjunkt og overlærer Edvard Christie Fleischer

Født 16. marts 1780 i Klepp, Norge – 12. august 1854

Søn af stiftprovst Philip August Fleischer og Ane Hegelund Edvardsdatter Christie

Fleischer dimitterede fra Bergens Skole, hvorefter han tog uddannelse inden for matematik.

Fleischer blev ansat som overlærer ved Aarhus Katedralskole 7. november 1806, hvor han blandt andet underviste i matematik. Få år efter blev han kasserer for skolen og sad på posten indtil 1832.

Fleischer gik på pension den 28. oktober 1846. Da havde han været på skolen i næsten 40 år. Pensionen blev fejret med en festlig sammenkomst for skolens lærer og hans venner og elever. Hans elever havde i anledningen fået lavet en sølvpokal til ham. Dette blev omtalt i en artikel i Århus Stiftstidende: ” Cathedralsk.'s Disciple har paa egen Haand foran-staltet Sammenskud og ved en af deres eget Midte valgt Deputation i Oldingens Hænder overgivet en Sølvpokal med den unge alders faa og simple Ord, men dybe, naturlige Følelse Fleischer, der i en Række af 40 Aar med en utrættelig Flid og sjelden Humanitet har røgtet et ofte meget besvær-ligt, stedse meget ansvarsfuldt Kald. Skole-Ungdommen har ved denne Leilighed, skjønt ubevidst, sikkert været Tolk for en almindeligen Anerkendelse, nemlig af alle Dem, der engang have kjendt eller endnu kjende den saavel i det off. som private Liv elskelige og agtværdige Personlighed.”

I 1807 åbnede Fleischer sammen med G. Tabuer og P. Kabell en ”Institution for Drengebørn indtil 12 aar.” Hvad der siden skete med institutionen står hen i det uvisse.

Udover arbejdet på skolen var Fleischer også engageret i arbejdet med at få oprettet et naturhistorisk museum til hvilket formål der blev oprettet et selskab. Hans interesse for naturvidenskaben kunne også ses da han ved sin afgang fra Katedralskolen i 1846 forærede skolen en samling udstoppede fugle og naturalier. Samlingen kom senere til at indgå i det Naturhistoriske Museum, vi kender i dag.

Privatliv

Fleischer blev i 1812 gift med Rachel Magdalena Margretha Ache, f. Ache. Parret fik en række børn. Ole Borch Fleischer i 1813, Johann Philip Leckmann Fleischer i 1815 og Adolph Hilarius Frederich Fleischer i 1816.

Familien boede i Skolegade

Henvisninger