Bruun's Galleri

Fra AarhusWiki

Bruun's Galleri er et butikscenter ved hovedbanegården der åbnede den 13. oktober 2003.

Det rummer 90.000 kvadratmeter fordelt på over 90 forskellige butikker, restauranter, kontorer samt beboelse ikke alene midtbyens største hus med udsigt ned til Rådhustårnet, Prismet og Domkirken, men dertil Danmarks p.t. største citycenter. Det er beliggende centralt i Århus på den tidligere grund for Centralværkstedet i umiddelbar forlængelse af hovedbanegården, hvorfra der også er en af tre indgange til centeret.

Der er adgang til centeret fra hovedbanegården, M.P. Bruuns Gade og Værkmestergade. Det rummer to etager med forretninger, i bunden har dagligvarebutikken Kvickly til huse, og via en gangbro fra banegården er der indkørsel til tre parkeringsdæk. Biografen Cinemaxx holder til i centeret.

Højhuset forbundet med selve butiksarealerne er 68,5 meter højt fordelt på 16 etager. Her er de to øverste etager forbeholdt ejerlejligheder, de ti mellemliggende etager er lejet af revisionsfirmaet KPMG, og de fire nederste er en integreret del af Bruun's Galleri.

Med dets massive bygningsmasse bestående af glas, stål og natursten over et skelet af 8000 betonelementer og 500 stålbjælker har byggeriet betydet en gennemgående forandring af Frederiksbjergs og midtbyens arkitektoniske profil. Og der er etableret en forretningsmæssig akse fra Strøget og Ryesgade til M.P. Bruuns Gade, ligesom integreringen med hovedbanegården har betydet, at centeret er blevet tilført yderligere impulser.

Byggefasen med protester

Bygningen er blevet til efter tegninger af arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen i samarbejde med arkitekterne 3XNielsen. Entreprenørarbejdet er udført af NCC Construction Danmark A/S. Prisen på det samlede byggeri nåede op på en milliard kr.

I 1991 gjorde DSB, Århus Kommune og private projektmagere sig de første tanker om at udnytte Centralværkstederne til byudvikling. Det efterfølgene år stiftedes udviklingsselskabet ÅRIC A/S i hvis regi planerne tog form. Selskabet talte på dette tidspunkt blandt andet Nykredit, Realkredit Danmark, Lego og Bikuben A/S. I 1996 godkendte Aarhus Byråd lokalplanen for projektet, og i 1997 så en mere detaljeret plan dagens lys. En statslig ændring af planloven med nye miljøbstemmelser betød imidlertid, at projektet gik ind i en fase med træghed. Først i år 2001 kunne den lokalplan, der baner vejen for et citycenter, vedtages i byrådet.

I mellemtiden havde entreprenørfirmaet NCC købt centralværkmestergrunden, ligesom den norske virksomhed Steen & Strøm A/S, kendt for at drive butikscentre i hele Skandinavien, trådte ind på scenen og engagerede sig i projektet. I begyndelen i forventning om at drive centeret, men senere som ejere af Bruun's Galleri. Med de øvrige aktionærers udtrædelse af projektet blev disse to aktører drivkraften i det videre forløb.

Et forløb, der ikke forblev uproblematisk. Flere byrådsmedlemmer samt beboere på Frederiksbjerg fandt anledning til at kritisere planen og dens udformning. Man var således bekymret for, at centrets massive udformning skulle få uheldige konsekvenser for trafik og miljø. I en protestaktion blev der derfor indsamlet godt 5000 underskrifter, der dog ikke gav anledning til omfattende forandring af planerne. Dog besluttedes det i et politisk forlig, at planen også skulle indeholde en vej i banegraven til Bruun's Galleri til afhjælpning af trafikale problemer, ligesom der skulle integreres boliger i det samlede projekt.

Åbningen i 2003

Den 30. maj 2001 kunne man derfor tage det første spadestik til byggeprojektet, 16. maj 2003 holdtes rejsegilde, og 13. oktober 2003 kunne Bruun's Galleri åbne. Skønt gennemgående tilfredshed med centerets udformning hos de ansvarlige politikere, vakte det debat og kritik, at entreprenørfirmaets forudgående visualiseringer af projktet og højden på bygningerne viste sig at være misvisende. Af visualiseringerne fremgik det fejlagtigt, at Bruun's Galleri ikke ville være synlig fra bunden af Ryesgade.

Protester og kritik til trods strømmede 100.000 mennesker til åbningen. Og siden er centeret blevet en naturlig del af det århusianske by - og forretningsbillede.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • Århus Stiftstidende 3.1.2001. 19.11.2002. 13.10.2003. 16.5.2003.
  • JP. Århus 13.10.2003. 14.10.2003.

Henvisninger