Axel Kaufmann

Fra AarhusWiki

Axel Kaufmann, cirka 1884-1970, købmand

Axel Kaufmann i butikken efter moderniseringen i 1959

Axel Kaufmann var født i København, hvor hans far havde en købmandsbutik. Kaufmann tog handelsuddannelse i Skive, London og senere Berlin. Herefter blev han ansat i Illum i København.

I 1908 åbnede Kaufmann butikken Flip-Centralen i Aarhus på hjørnet af Ryesgade og Banegårdspladsen. Han udvidede i 1915 med Skjortefabrikken, som også senere kom til at producere slips.

I 1921 flyttede Kaufmann butikken til Regina-komplekset, hvor butikken blev opkaldt efter ham selv, Axel Kaufmanns Herreekviperingshandel.

Axel Kaufmann døde i 1970, hvor efter hans søn, Axel Kaufmann jr. overtog butikken.

Henvisninger

  • Preben Rasmussens samling
  • Lars Svendsen ”Strøget i smilets by,” udgivet af Gadeforeningen Strøget*Aarhus i 2013
  • ”Butik i Århus,” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981