Axel Christian Hutzelsider

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Axel Hutzelsider (1882-1959) var initiativtageren til oprettelsen af Aarhus Zoologisk Have, som åbnede den 1. maj 1932.

Axel Christian Hutzelsider blev født i Jyderup i 1882. Som dreng løb han hjemmefra og sluttede sig til et cirkus, hvor han arbejde som berider. Han blev hentet hjem og først sat i murerlære, senere blev han uddannet gartner. Han fortsatte dog med at arbejdede i cirkus og på markeder og i en årrække i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg.

I 1926 kunne man opleve ham i et telt på Dalgas Avenue, hvor han bl.a. dresserede hunde, slanger og bjørne.

Hutzelsider søgte flere gange byrådet om tilladelse til at oprette en zoo i Aarhus. I første omgang søgte han tilladelse til at opføre Zoologisk Have i Vennelystparken, men da dette blev afslået faldt valget på Havreballeskoven.

Som hjælper i Zoologisk Have havde Hutzelsider sin søn Hubert Hutzelsider.

Efter økonomiske vanskeligheder og forfald af Zoologisk Have, opgav Axel Hutzelsider i 1944 driften af haven, og slog sig i stedet ned som gartner og landmand i Mårslet.

I 1959 døde Hutzelsider, hvorefter han blev begravet på Vestre Kirkegård.


Litteratur og kilder

  • Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus - historier fra byen - byens historie. 2008
  • Kjeld Elkjær, Zoologisk Have i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistoriske Udvalg, 1986