Aarhus Zoologisk Have

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Aarhus Zoologisk Have åbnede den 1. maj 1932 i området overfor Friheden. Haven fik dog kun en levetid på 28 år, men i perioden mellem 1932 og 1960 kunne aarhusianere blandt andet opleve elefanter, løver, aber og søløver i Havreballeskoven.

Axel Hutzelsider

Initiativtageren til oprettelsen af Aarhus Zoologisk Have var gartneren Axel Hutzelsider. Han havde blandt andet arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg og blev med tiden en habil dyretæmmer. I 1926 kunne man eksempelvis opleve ham i et telt på Dalgas Avenue, hvor han blandt andet dresserede hunde, slanger og bjørne. Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i Vennelystparken, men da dette blev afslået faldt valget på Havreballeskoven.

Oprettelsen af zoo blev behandlet i byrådet 11. februar 1932. Alle byrådets 7 borgerlige medlemmer stemte i mod forslaget, mens de 12 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte for. Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti Jens Christian Møller formulerede en del af kritikken således: ”Der blev sagt, at det vilde blive en Indtægt for Kommunen, men man havde før set Projekter, der ikke kunde svare sig, saa Kommunen maatte træde til og yde Tilskud; her kunde det maaske ende med, at Kommunen kom til at overtage det hele, og det blev en aarlig Udgift for Byen”. Det skulle vise sig, at byrådsmedlem Møllers ord kom til at holde stik.

Åbning og udvidelse

Efter tilladelsen var i hus i februar tog Hutzelsider og hans medhjælpere for alvor fat. Blandt hjælperne var Hutzelsiders egen søn Hubert Hutzelsider, der senere blev cheffotograf ved Jyllands-Posten. Blot tre måneder senere kunne haven slå dørene op for publikum.

Ved Zoologisk Haves åbning i 1932 var entreen 50 øre for voksne, mens et årskort kostede 4 kr. Haven blev en stor publikumssucces med 5-6000 besøgende på åbningsdagen og ca. 200.000 besøgende i løbet af den første sommer. Hutzelsider fik forlænget sin kontrakt og med ti år og oven i købet fik haven bevilliget en udvidelse. I 1934 fyldte haven således hele området mellem Stadion Allé, Jyllands Allé og Skovbrynet – i alt 9 tønder land. Udvidelsen betød at Haveforeningen Skovly, som lå i Havreballeskoven, blev flyttet til Forstbotanisk Have. Her skiftede haveforeningen navn til Haveforeningen Skovlunden.

Vanilje-manden

Med udvidelsen af Zoologisk Haves areal i 1934 blev også dyrebestanden udvidet med blandt andet tigre, søløver, isbjørne og elefanter. I 1935 ankom der fra Colombo, Sri Lanka, to elefanter sammen med deres elefantpasser Jena Zena. Den mandlige Elefantpasser blev karikeret af bladtegneren Henrik Hansen, og pryder den dag i dag ”Tørsleff Vanilas” dåser, dog under navnet ”Vanilje-pigen”.

I 1939 var havens dyrebestand på ca. 2000 dyr, fordelt på ca. 480 arter.

1930’erne var ud ad til gode år for Aarhus Zoologisk Have. Haven fik flere gange international opmærksomhed på grund af mange fødsler blandt dyrene. Der blev eksempelvis født en Malaj-bjørneunge og to gibbonunger. Men økonomiske gik det ikke godt for haven.

Nedgang og lukning

I 1934 var haven blevet omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under 2. Verdenskrig, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, samtidigt med at publikum begyndte at svigte. Flere dyr døde af sult, og haven fik efterhånden et dårligt omdømme.

I 1943 blev der istandsat en indsamling af penge blandt borgerne og haven fik et kommunalt tilskud, men det var ikke nok. Axel Hutzelsider gav op i 1944 slog sig ned som gartner og landmand i Mårslet.

Zoologisk Have blev herefter lejet ud til Christian Jensen, der også var direktør for Odense Zoologisk Have. Ved dennes død i 1950 overtog Kay Bøgh lejemålet. Århus Stiftstidende havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt mod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven.

31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sidste åbningsdag. Bygningerne blev revet ned og dyrene solgt.

Fra Zoo til Skoleskov

Efter zoologiskhave blev lukket, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nord-vestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som ”bondegård” i haven og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale, og skoven blev til skoleskov. Mange aarhusianske børn har således tilbragt deres biologitimer i 1960’er og 1970’erne i Havreballeskoven. Opbakningen til skoleskoven var dog ikke stor, og i offentligheden var der flere klager over at den centralt beliggende skov var utilgængelig for offentligheden, hvorfor skoleskoven endte sine dage i 80’erne.

Litteratur og kilder

  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie. 2008
  • Bernhardt Jensen; Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966
  • Kjeld Elkjær, Zoologisk Have i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistoriske Udvalg, 1986
  • Aarhuus Stiftstidende, 1.-2. maj 1932
  • Hubert Hutzelsider, Min Morgentur - paa besøg hos mine Venner i Zoologisk Have, Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1935
  • Aarhus Byråds forhandlinger 11.02.1932
  • Århus på plakaten (1993)