Århus Adventistkirke

Fra AarhusWiki

Århus Adventistkirke er en evangelisk-luthersk frikirke, der hører under, hvad der kaldes Syvende Dags Adventistkirken, som er en verdensomspændende kristen bevægelse. Adventistkirken blev stiftet i USA i 1863 af præsten William Miller og skal ses på baggrund af det 19. århundredes vækkelsesbevægelser. I dag er kirken i vækst med omtrent 16 millioner døbte medlemmer på verdensplan, hvoraf ca. 2.600 er bosat i Danmark.

Ordet ”advent”, der indgår i kirkens navn, betyder ”komme”. Dermed peges der på en af bevægelsens centrale trosforestillinger, nemlig at adventisterne lever i forventning om Jesu snarlige genkomst. Syvende Dags Adventistkirken har i høj grad et ønske om at vokse sig større og få flere omvendt, da de arbejder ud fra, hvad de kalder Frelsesplanen. Denne indebærer, at mennesket ved syndefaldet forbrød sig mod Gud, men at Gud ønsker at genoprette forbindelsen og frelse menneskeheden. Frelsen indtræffer, når Jesus vender tilbage til jorden, for da vil han skabe en ny himmel og jord, ligesom evangelierne lover. Her får mennesket evigt liv i Guds nærvær i en verden uden synd, død og lidelse. Af den grund skal man fungere i verden, men samtidig være klar over, at alt vil ændres, når Jesus kommer tilbage. Den anden del af navnet, ”Syvende Dag”, udtrykker, at helligdagen for dem er lørdag, sabbatten, hvilket de finder belæg for i Bibelen. Både nærforventningen, og at de helligholder den bibelske sabbat, vidner om, at Bibelen er den vigtigste autoritet for adventisterne.

At Bibelen skal være det eneste grundlag for troen, vises også ved, at de har gjort op med en anden kristen tradition, nemlig barnedåben. I stedet praktiserer adventisterne voksendåb med fuld neddykning, som de ser som en efterlevelse af oldkirkens eksempel.


Gruppens historie i lokalområdet

Adventisternes budskab blev kendt i Danmark gennem månedsbladet Advent Tidende, der udkom her i landet første gang i 1872. På grund af den interesse, bladet vakte, forlod den danskfødte præst John Gottlieb Matteson USA til fordel for sit hjemland og etablerede den første danske adventistmenighed i Vendsyssel i 1878. I årene, der fulgte, kom flere menigheder til rundt om i landet. Interessen for adventisternes budskab var tidligt til stede i og omkring Aarhus, og en del havde dannet små husmenigheder, men i 1896 blev man enige om at slutte sig sammen, og dermed blev Århus Adventistkirke etableret.

I begyndelsen samledes de aarhusianske adventister rundt om i byen i lejede lokaler. Deres første tilholdssted var på Trøjborg, herefter mødtes de i Studsgade 3, Hjelmensgade 4 og derpå Graven 4. I 1918 købte menigheden en ejendom på Nørre Allé 30, hvor de opførte en kirkesal og en menighedsskole. Denne ejendom forblev adventisternes mødested, indtil de i 1971 opførte en ny kirke på Fuglebakkevej 1A i Aarhus V, hvor de stadig er at finde i dag.

Organisation

Syvende Dags Adventistkirken er opbygget som et repræsentativt demokrati og har i Danmark fire organisatoriske niveauer. På det første niveau findes den enkelte menighed, og også i Aarhus fungerer det på den måde, at der afholdes et menighedsmøde, hvor menigheden vælger en bestyrelse samt en eller flere forstandere, der skal tage sig af kirkens daglige drift. Adventisterne i Aarhus har ingen præst selv, men er sammen med nogle andre menigheder fælles om en præst, der er udvalgt af adventistkirkens danske hovedkontor i Nærum. Præsten deltager også ved bestyrelsesmøder og har desuden bl.a. til opgave at tale med dem, der ønsker at blive medlem af kirken. Adventisterne kan derudover vælge sig ind i en række udvalg, der står for forskellige dele af menighedslivet, som fx at arrangere livsstilsarrangementer, bibelstudier m.m. Dette vidner også om, at menigheden i høj grad benytter sig af og sætter stor pris på det frivillige arbejde, som medlemmerne udfører.

Det næste niveau kaldes Unionen, og alt efter hvor i verden man er, kan det være en sammenslutning af menigheder i en given stat, landsdel eller som i Danmark et lands menigheder. Hovedsædet i Danmark ligger som sagt i Nærum og har flere forskellige funktioner. Herfra koordinerer man bl.a. uddannelsen af præster, missionsarbejde, driften af adventisternes institutioner, heriblandt plejehjem og skoler, og det er også hovedkontoret, der står for afholdelsen af årsmøder.

Det tredje niveau er det, der kaldes Divisionen, som har det administrative ansvar for en større geografisk region. I verden findes 13 af sådanne divisioner, hvor Danmark hører under Den Trans-europæiske Division, der har hovedsæde i den engelske by St. Albans. Divisionen har til formål at lede mere overordnede tiltag, fx at stå for driften af større institutioner som universiteter og også arrangere større spejderlejre. Desuden er det Divisionens opgave at rådgive Unionen i forhold til teologi, mission m.m.

Det internationale hovedkontor, Generalkonferencen, i Silver Spring i USA repræsenterer det øverste niveau i adventisternes organisation. Opgaverne her er at styrke og lede kirken i alle dele af verden, at fastlægge kirkens målsætninger og også forvalte en række organisationer, heriblandt den verdensomspændende nødhjælpsorganisation ADRA (Adventist Development and Relief Agency).

I det daglige virke i menigheden i Aarhus er det dog primært bestyrelsen i samråd med præsten, der tager beslutningerne. De øverste dele af adventisternes organisation mærkes der ikke meget til i hverdagen.


Medlemmer

Menigheden i Aarhus har i dag omkring 90 medlemmer, hvoraf der er en overvægt af kvinder. Da Det Danske Pluralismeprojekt i 2002 foretog den første undersøgelse, mønstrede Adventistkirken et medlemstal på 134. I forhold til denne tilbagegang skal man have in mente, at der til Adventistkirken i Aarhus er tilknyttet Cafékirken, som er en ungdomsmenighed under Adventistkirken, men alligevel regnes for at være en selvstændig menighed. Brugerne af denne er derfor ikke indregnet i de 90, hvilket gør, at medlemstallet reelt er højere i kirken samlet set. De adspurgte i menigheden fortalte, at der er et svagt faldende antal af tilhængere, men som de siger, er der nu ”begyndt at blæse nye vinde”. Dette kan måske bevidnes ved, at der til den gudstjeneste, hvor vi besøgte menigheden, blev døbt to. Medlemmernes alder spænder fra 16 til over 80 år, hvoraf de fleste i den ældre generation er etnisk danske, mens der hos de yngre er flere udlændinge iblandt. På den måde afspejles det, at Aarhus er en international studieby. Blandt adventisterne i Aarhus hersker der en familiær stemning, hvor man anser hinanden for at være kristne brødre og søstre. For at blive optaget i adventistmenigheden er der nogle krav, man skal leve op til både før og efter dåben. Før man kan blive døbt, skal man anerkende, at Jesus er død, opstanden og vil vende tilbage, samt modtage undervisning i adventisternes udlægning af den kristne tro. Efter dåben, når man er blevet et fuldgyldigt medlem, er det et krav, at man gør sit bedste for at holde kroppen ren og sund, og dette sker ved at leve efter de gammeltestamentlige regler om, hvad der er rent og urent. Dermed må adventisterne ikke spise kød fra det, der anses for at være urene dyr, heriblandt svinekød. Heller ikke rygning, narkotika, te eller kaffe bliver billiget. Dette fokus på sundhed skyldes, at kroppen ses som Helligåndens tempel, og også at Jesus var interesseret i menneskets kropslige tilstand, hvilket udmøntede sig i diverse helbredelser. Blandt adventisterne i Aarhus findes desuden mange vegetarer og veganere.

Som tidligere nævnt ønsker adventisterne i høj grad at få flere medlemmer til og har flere initiativer i den forbindelse. Via adventisternes hjemmesider kommer en del nye i kontakt med menigheden, ligesom medlemmerne også fra tid til anden deler materiale ud på bl.a. Lille Torv i Aarhus. Herudover arrangerer Adventistkirken hyppigt livsstilsaftener med sloganet Sandheden om sundheden. Her samles både medlemmerne og dem, der ellers måtte være interesserede, om at forberede et sundt måltid sammen, hvorefter de fortsætter med bibelstudier. Til disse aftener er der stort fokus på, at der skal herske en uformel stemning med plads til også udefrakommendes spørgsmål.


Økonomiske forhold

Adventistkirken er et anerkendt trossamfund, og heraf følger, at bevægelsen har visse skattefordele. Når en person vælger at give et bidrag til kirken, kan dette trækkes fra i skat. En af de børne- og ungdomsaktiviteter, som adventisterne engagerer sig i, er at lede en spejderbevægelse, som kaldes Adventistspejderne. I forbindelse med dette spejderarbejde modtager kirken et tilskud fra Aarhus Kommune, men herudover er kirken selvfinansierende. Under den ugentlige gudstjeneste indsamler menigheden kollekt, som skal hjælpe kirken i den daglige drift. Menigheden anmoder desuden om et månedligt bidrag til lys og varme, og indimellem modtager menigheden også gaver fra medlemmerne. Herudover betaler alle adventister tiende af deres indkomst, og denne går til hovedkontoret og bruges udelukkende til det evangeliske arbejde. Adventistkirken i Danmark ejer og driver forskellige virksomheder rundt om i Danmark, hvoriblandt kan nævnes helsesanatorier, et kursuscenter ved Mariager Fjord, flere privatskoler og plejehjem. Overskuddet herfra går til kirken og fordeles efter behov mellem ungdomsarbejde, mission, vedligeholdelse m.m.


Religiøs/spirituel praksis

Adventisternes ugentlige helligdag er lørdag, sabbatten, hvilket begrundes med, at der i Det Gamle Testamente siges, at lørdag er den syvende dag efter skabelsen, og at den derfor skal holdes hellig. Sabbatten løber fra fredag ved solnedgang, indtil solen igen går ned om lørdagen. I dette tidsrum er det meningen, at man skal sætte sine egne interesser til side og i stedet fordybe sig i sin kristne tro, fx ved bibelstudier. Sabbatten skal minde den enkelte om skabelsen og samtidig være et løfte om Jesu genkomst.

Hver lørdag formiddag samles adventisterne til fælles bibelstudier og gudstjeneste. Bibelstudierne indledes med bøn og sang, hvorefter man studerer og diskuterer forskellige bibeltekster. Mens de voksne studerer sammen, afholdes et tilsvarende møde for børnene. Herefter følger gudstjenesten, der på mange måder minder om øvrige kristne kirker med elementer som bøn, salmesang, skriftlæsninger, prædiken m.m. Dog er der hos adventisterne en større vægt på evighedsperspektivet. For det meste er det under en sådan gudstjeneste, at voksendåben finder sted. I Aarhus-menighedens kirkesal er der bag talerstolen et bassin, hvor dåben kan forestås med dåbskandidaterne klædt i en hvid dåbsdragt, mens præsten er helt i blåt. Alternativt kan kommende medlemmer blive døbt i en sø eller fjord, fx i forbindelse med Adventistspejdernes årlige sommerlejr.

Et punkt, hvor adventisternes gudstjeneste afviger fra fx den folkekirkelige gudstjeneste, er i forbindelse med nadveren. For at gøre nadvermåltidet til noget mere specielt afholdes den i adventistmenigheden kun få gange årligt. Desuden er det kun dem, der er blevet døbt, der kan få lov at deltage. Umiddelbart inden nadveren praktiseres fodtvætning, hvor adventisterne vasker hinandens fødder efter Jesu eksempel. Dette foretages som et symbol på de troendes fællesskab og den villighed, der er til at tjene Jesus og hinanden.

Udover den fælles praksis er der et stort fokus på den enkeltes gudsforhold, for adventisterne ser det personlige forhold til Jesus som det vigtigste element i deres religiøsitet. Jesus skal ses som en personlig ven og frelser, og et sådant forhold styrkes ved individuel bøn og bibelstudier og evt. også ved andagter i familien.


Eksterne relationer

Adventistkirken arbejder ikke som sådan sammen med andre religiøse bevægelser, da de ikke ser sig selv som proøkumeniske, det vil sige, at de ikke aktivt er engagerede i at samle forskellige kristne kirker. Selv om adventisterne deler flere trosforhold med andre kristne retninger, ønsker de ikke at gå på kompromis med deres særlige kendetegn. Adventisterne anerkender desuden, at de har visse ligheder med andre religioner, da både islam og jødedom lægger vægt på at overholde specifikke spiseregler. Adventisterne har på det seneste fået en del ros fra muslimernes side, på grund af hvad de anser for at være en konsekvent behandling af Bibelens budskab med hensyn til både spisereglerne og overholdelse af sabbatten. Overfor diverse nyhedsmedier er adventisterne positivt stemt. Særligt aviserne har i de senere år bragt en del artikler om adventisterne, deres fokus på helse og deres høje gennemsnitslevealder. Denne positive omtale sætter menigheden naturligvis stor pris på, og gruppen har aldrig prøvet at blive ”hængt ud” på nogen måde. I forbindelse med arrangementer benytter adventisterne sig i vid udstrækning af muligheden for at reklamere i forskellige dagblade.


Forandringer

I løbet af de sidste 10 år har adventistmenighedens medlemstal i Aarhus været faldende, men der kommer dog også nye til i forbindelse med livsstilsaftener og andre arrangementer. De adspurgte peger på, at det område, hvor der er sket størst forandringer, er adventisternes ungdomsmenighed Cafékirken. I forhold til adventistmenigheden er Cafékirken gået i en lettere karismatisk retning med hensyn til liturgien. Cafékirken benytter sig også af rytmisk musik, hvor adventisterne er mere traditionelle med orgel som akkompagnement til gudstjenesterne.


Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0


NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.