Evald Boesen Pedersen (1911-2000)
| Onkel Evald
|
 Onkel Evald i selskab to unge piger fra Stefanshjemmet ombord på toget på vej mod Norge. Fotograf Børge Venge, 1958, Aarhus Stadsarkiv.
|
Personlige detaljer
|
Navn Evald Boesen Pedersen | Nationalitet Dansk | Født 1911 | Død 2000 | Beskæftigelse Vagtmester, kirketjener |
Evald Boesen Pedersen - født 1911 - død 2000 - var vagtmester hos Falck og kirketjener i Aarhus Domkirke. Han blev kendt som "Onkel Evald", der i over 40 år gjorde en enestående indsats for handicappede mennesker.
Børnene skulle også opleve julen
Evald Boesen Petersen var gennem 28 år ansat ved Falck, og det var gennem dette arbejde, at han kom i kontakt med en befolkningsgruppe, der for det meste var gemt væk på institutioner; nemlig folk med stærke fysiske handicap.
Det hele startede i julen 1951, hvor Evald under et juleoptog gennem Aarhus, kom til at tænke på, at det var ærgerligt, at de handicappede børn fra Stefanshjemmet for kronisk syge og institutionen Solbakken ikke havde mulighed for at opleve den julepyntede by. Evald var en handlingens mand, og ringede med det samme til de to institutioner, og allerede samme jul fik han stablet et arrangement på benene. Børn fra de to institutioner blev kørt til julekaffe og underholdning på Frederikshøj Kro og efterfølgende kørt gennem den juleudsmykkede by.
Turen lod sig blandt andet gøre med hjælp fra andre frivillige, ansatte fra institutionerne og ikke mindst med hjælp fra kollegerne fra Falck, der både stillede køretøjer og hjælp til at bære deltagerne ind og ud af bilerne til rådighed. Turen var en stor succes, og som Evald ti år senere udtalte til Jyllands-Posten: ”Da jeg så børnenes glæde, forstod jeg, at det nok var mit første, men ikke mit sidste arrangement af den slags”.
Ture for handicappede
Året efter blev det både til sommer- og juleudflugter, og nu fik voksne handicappede også lov til at komme med på turene. Onkels Evalds ture fik hurtigt berømmelse, og med berømmelsen fulgte flere muligheder. Der kom flere samarbejdspartnere: Eksempelvis DFDS, der stillede en af sine færger gratis til rådighed, så de handicappede sammen med Tonicaorkestret kunne tage på udflugt på bugten. Også forskellige kunstnere tilbød gratis optrædener, som eksempelvis Poul Reumert, der i 1955 underholdt på en sommertur til Ebeltoft.
I 1956, hvor 235 handicappede deltog, var der til årets julefest indsamlet 1.400 kr. Efter turen rundt i byen blev alle deltagende kørt til rådhuset, hvor Aarhus Postorkester i deres røde frakker spillede, mens Folkemusikskolens ungpigekor sang. Derudover optrådte skuespiller Johan Thiersen efterfulgt af skuespiller Orla Lund med hustru og barn, der optrådte som nissefamilie. Blandt de optrædende var også patienter. Maden kom fra De Gamles Hjem på Kirkegårdsvej og blev serveret af 30 frivillige husmødre. Endeligt blev der til sidst uddelt gave, der bestod af en pose fyldt med bøger, lommetørklæder, juleknas, frugt og tobak – skænket af Lion-klubben.
Efter julefesten udtalte formanden for hovedbestyrelsen for Foreningen af spastisk lammede, landsretssagfører Bjørn Mortensen: ”Det er et mirakel, at en ganske almindelig privatmand kan bringe et saadant arrangement i stand … selv om han har mange gode hjælpere, er det først og fremmest vagtmester Boesen Petersen, vi kan takke for denne aften. Festen er et resultat af hans idé og arbejde”.
Udlandsdrømme
I 1957 kunne Evald fejre 25-års jubilæum ved Falck og i stedet for at ønske gaver til sig selv, ønskede han penge til at arrangere en udenlandstur for de handicappede. I april 1958 blev ønsket til virkelighed og Evald kunne tage 14 kronisk syge – hvoraf ni var kørestolsbrugere – til Norge. Deltagerne kom fra Stefanshjemmet, Børnehjemmet Solbakken, Ortopædisk Hospital, samt nogle enkelte fra private hjem.
Onkel Evald kunne naturligvis ikke klare sådan en tur alene. Udover hustruen Matilde, der var sygeplejerske – for de fleste bedre kendt som Tante Tilde – fik han overtalt tre falck-folk, to sygeplejersker og to Røde Kors-folk til at tage med som hjælpere. Derudover deltog dr. G. Ring og hustru for egen regning også på turen.
Det lykkedes desuden gennem Røde Kors at låne en hospitalsfløj gratis lidt uden for Oslo med en pragtfuld udsigt over fjord og bjerge. Turen til Norge foregik med tog og færge og både DFDS og DSB gav stor rabat på billetterne.
For alle deltagerne var det deres første udenlandstur, og som 20-årige og muskelsvindsramte Bodil Hansen, der til dagligt boede på Stefanshjemmet udtrykte det til Århus Stiftstidende ”Det er et af mine store – jeg troede selv uopnåelige – ønsker, som er blevet opfyldt.”
Udlandsrejsen kom til at danne skole for et utal af udlandsrejser over de følgende årtier – og i 1970 blev det endda til en chartertur til Rhodos. Dengang var rejser udenfor landets grænser ikke en selvfølge, og hvis man samtidigt var handicappet, var det ligefrem en urealistisk drøm. Som den 44-årige sclerosepatient, Karl Jeppesen, udtalte til Stiften forud for en tur til Rhinen i 1960: ”Jeg havde jo aldrig fået hverken råd eller hjælpere til selv at komme på en udenlandstur”.
Det var ikke sådan lige at arrangere en sådan tur, men som altid lod Evald sig ikke slå ud af udfordringerne. Da sengene på en tur til Harzen var for kolde til patienterne, og de lovede varmedunke ikke var noget steds at finde, blev senge varmet op med snapsflasker fyldt med kogende vand. Og da der var indbrud i bussen under en tur til Hamborg, blev der igangsat indsamlinger til at erstatte alt fra billige souvenirs til et dyrt kamera, og da bussen i 1960 gik i stykker 180 km fra Kassel i Tyskland, blev den midlertidigt fikset med oliedunke, en haveslange og sygeplejerskernes kompresforbindinger.
Donationer muliggjorde drømmene
Det krævede ikke kun initiativ og frivillige hænder at arrangere de mange ture. Der måtte også penge til. Kommunen lagde nogle gange hus til Onkel Evalds arrangementer, men bortset fra det modtog han aldrig midler fra det offentlige.
Pengene kom i stedet fra donationer - her i blandt mange fra privatpersoner. 1956 donerede 11-årige Thomas Carlsen fra Løgten eksempelvis 150 kr. – svarende til godt 2.500 kr. i dag. Pengene kom fra et tivoli med hjemmelavede skydebane, tombola og lykkehjul, som han sammen med kammeraten Palle Rasmussen havde stablet på benene. I 1957 var det en børneflok på Violvej i Risskov, der gennem hjemmelavet cirkusoptræden donerede 31 kr. og 60 øre til Onkel Evald.
Også flere af byens virksomheder bakkede op om Onkel Evalds initiativer, som eksempelvis et aarhusianske rejsebureau, der på deres skranke havde et skilt stående teksten ”De skal ud at rejse, men hvad med Onkel Evalds venner?”. På samme måde gik den samlede entreindtægt på 2.000 kr. ubeskåret til Onkel Evalds arbejde, da Salling og Magasins chefhold mødte hinanden til fodbolddyst I 1958.
Da turen i 1959 gik til Harzen donerede et utal af privat personer, besætningen på de aarhusianske sandpumpere, damerne på Kirks Telefonfabrik, personalet i Aarhuus Privatbank og mange flere småbeløb, der tilsammen gjorde Onkel Evalds drømme til virkelighed.
Nogle af de største beløb, som Onkel Evald fik indsamlet, kom fra ønskebrønde, som blev opstillet ved forskellige begivenheder. I november 1958 stod en sådan ønskebrønd i Aarhus-Hallen, da der her blev afholdt en stor gartneriudstilling. Knap 5.000 kr. blev indsamlet og oven i det donerede Gartnernes Salgsforening 1.000 kr. – penge som blev brugt til en forårstur til Harzen det efterfølgende år.
Det var ikke kun penge, der blev doneret til Onkel Evalds ture. Også mad, drikkelse, gratis logi, underholdning og meget andet gjorde rejserne mulige.
Andre blev inspireret
Erfaringerne med Onkel Evalds ture kom ikke kun aarhusianske handicappede til gode. Andre byer lod sig inspirere til at afholde lignende ture, og nordmændene, som Onkel Evald havde besøgt i 1958, var blevet så inspireret, at 12 norske handicappede med følge året efter besøgte Aarhus. En tur som Onkel Evald selvfølgelig hjalp med at planlægge.
Rygtet om Onkel Evald arbejde nåede endda helt til Asien, da den japanske skibsmægler Kenzo Aibara i 1959 henvendte sig gennem foreningen Y’s Mens Club for at høre mere om Onkel Evalds arbejde, som han havde læst om i den svenske avis Dagens Nyheter.
Evald og Tilde fik aldrig selv børn, men viede i stedet resten af deres liv til at sprede livsglæde blandt de handicappede. Evald døde i år 2000, men hans arbejde lever videre – både igennem organisationen ”Onkel Evald's Arbejde for Handicappede i Århus og Omegn” og ikke mindst igennem hele den holdningsændring til handicappede, som han gennem sit arbejde var med til at få gennemført.
Privatkarriere og hæder
Evald Boesen Pedersen var ansat ved Falck fra 1932.
1. februar 1961 skiftede Evald jobbet som vagtmester ud med posten som kirketjener ved Aarhus Domkirke. Det var blandt andet de mange nattevagter ved Falck, der var begyndt at slide på overskuddet og helbredet. Gik på pension omkring 1972.
I juli 1955 modtog Onkel Evald Aarhus Journalistforenings Rundskuepris for sin indsats og den blev overrakt af Aarhus’ borgmester, Svend Unmack Larsen. Ved overrækkelsen udtalte borgmesteren: ”Kære onkel Evald! Du er en stor mand, en rar mand, en rigtig mand! Du har selvopofrende taget dig af de spastisk lammede på en saadan maade, at du et forbillede for os alle sammen. Du er en rigtig onkel Evald, derfor skal du ha’ hædersprisen.”
Derudover mod Evald også Landsforeningen af Forsorgslederes hæderspris i 1955, samt Den Kongelige Belønningsmedalje. I 1967 modtog han Falck Redningskorps, og Zoneredningskorpsets hæderspris.
Evald Boesen Pedersen (1911-2000) på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Århus Stiftstidende, 15. august 1956, "11-aarig lavede tivoli for at hjælpe spastikere"
- Århus Stiftstidende, 11. december 1956, "Paa juleudstilling i - ambulancer"
- Århus Stiftstidende, 20. december 1956, "Ogsaa de syge kom paa juleudstilling"
- Århus Stiftstidende, 2. juli 1957, "Vejens børn samlede penge til spastikere"
- Århus Stiftstidende, 22. marts 1958, "Onkel Evald til Norge med 13 kronisk syge"
- Århus Stiftstidende, 26. april 1958, "Gladeste rejseselskab som har forladt Aarhus"
- Århus Stiftstidende, 1. maj 1958, "Mødet med solen, sneen varmen i fjeldhøjderne"
- Århus Stiftstidende, 14. maj 1958, "Tak fra Norge til Onkel Evald"
- Århus Stiftstidende, 23. maj 1958, "Onkel Evald paa tur med 200 patienter"
- Århus Stiftstidende, 6. juni 1958, "Aarets storkamp"
- Århus Stiftstidende, 10. juni 1958, "2500 kr. til nye Onkel Evald-ture"
- Århus Stiftstidende, 30. juli 1958, "Piger med hjertet paa rette sted"
- Århus Stiftstidende, 13. november 1958, "5000 kroner fisket op til Onkel Evald"
- Århus Stiftstidende, 2. december 1958, "Onkel Evald-fest i stort format"
- Århus Stiftstidende, 3. februar 1959, "Onkel Evald-turen gaar til Harzen"
- Århus Stiftstidende, 5. april 1959, "Aarhus rundt"
- Århus Stiftstidende, 19. april 1959, "Nitten gør sig klar til den første store rejse"
- Århus Stiftstidende, 24. april 1959, "Gavestrøm bringer dem til Harzen"
- Århus Stiftstidende, 2. maj 1959, "Mærkede kun én dag han havde forældre"
- Århus Stiftstidende, 19. maj 1959, "Norske kronisk syge Onkel Evalds gæster"
- Århus Stiftstidende, 17. november 1959, "Japaner sender gader til Onkel Evalds-fest"
- Århus Stiftstidende, 29. april 1960, "Trylleri for de syge - men uden tryllestav"
- Århus Stiftstidende, 2. maj 1960, "Onkels Evalds bus gik i stykker"
- Århus Stiftstidende, 3. januar 1996, "Onkel Evald fejrede for en gangs skyld sig selv"
- Århus Stiftstidende, 15. juni 2000, "Dødsfald"
- Jyllands-Posten, 21. januar 1961, "En vagtmester hos Falck bliver kirketjener"