Danske Kvinders Beredskab

Danske Kvinders Beredskabs Lotter med deres DKB-armbind serverer mad for tidligere russiske krigsfanger, der efter befrielsen blev indkvarteret i Missionshuset Carmel. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 11. maj 1945, Aarhus Stadsarkiv.

Danske Kvinders Beredskab (DKB) blev stiftet i 1940 og eksisterede frem til 1990. Formålet med foreningen var i første omgang at opbygge et beredskab i forhold til katastrofer og angreb under 2. Verdenskrig.

Denne artikel fokuserer på Danske Kvinders Beredskabs aarhusafdeling.

Katastrofeforberedelse

Danmark blev under 2. Verdenskrig omtalt som flødeskumsfronten af besættelsesmagten, fordi landet ikke var en aktiv krigszone, og fordi forsyningsmængden her var bedre end mange af de andre af de tyskbesatte lande. Alligevel var besættelsen en tid med megen usikkerhed og ængstelighed for den danske befolkning.

Ganske kort tid før den tyske besættelsesmagt den 9. april 1940 rullede ind over den danske grænse var Danske Kvinders Beredskab blevet stiftet.

DKB blev organiseret under Dansk Luftværnsforening, der var blevet stiftet tilbage i 1934, da rygterne om en kommende storkrig var begyndt at svirre. Luftværnsforeningen var sat i verden for at forberede forskellige beredskabsinitiativer, som i katastrofetilfælde kunne mobilisere, afhjælpe og informere befolkningen.

Ligesom luftværnsforeningen arbejdede DKB med beredskabsopgaver, dog primært centreret omkring traditionelle kvindediscipliner som forplejning og omsorgsarbejde, og efter finsk forbillede blev DKB’s medlemmer kaldt ”Lotter”. Eneste krav for et medlemskab i DKB var, at man var kvinde. Som formanden for De Danske Husmoderforeninger, fru Ingeborg Richter, udtalte til husmoderforeningens store årsmøde i 1941, så kaldte DKB ”…paa alle Kvinder uden Hensyn til politiske, sociale eller religiøse Anskuelser.”

Med kronprinsesse Ingrid som protektor var DKB hurtige til at organisere lokalafdelinger, og en sådan blev stiftet i Aarhus i marts 1940, hvor fru Amtslæge Juul blev valgt som formand. Ikke at fru Juul selv var amtslæge, men dengang blev man altid benævnt med sin mands titel.

I første omgang fik DKB på Lille Torv 2, men flyttede efterfølgende til Sønder Allé 18 og fik de kontor på det indviede Aarhus Rådhus på kontor nr. 520.

Rekruttering af medlemmer

To månederne efter DKB's stiftelse havde 300 aarhusianerinder meldt sig under DKB’s faner, men med en verdenskrig, der nu var i fuldt flor, var der brug for flere.

Nye medlemmer blev blandt andet rekrutteret gennem radiosport og et væld af artikler i byens aviser. I maj 1940 kunne man i Århus Stiftstidende under overskriften ”Hvorfor skal DE gaa ind i Danske Kvinders Beredskab” eksempelvis læse, om et kommende stormøde i Østergades Forsamlingsbygning, hvor ni af byens store kvindeforeninger var inviteret. De ni foreninger var Aarhus Husmoderforening, Aarhus Lærerindeforening, Aarhus Soroptimistklub, Dansk Kvindesamfund, Dansk Sygeplejeråd, KFUKs hovedforening, Kvindeligt Arbejderforbund, SOC Kvindeforening og SOC Kvindeudvalgene. Til mødet ville blandt andre brandchef Harald Møller og præsidenten for Dansk Luftværnsforening, hofmester Torben Foss, fortælle om vigtigheden af DKB’s arbejde.

Frk. Agnes Jørgensen fra Danske Kvinders Beredskab modtager på DKB's kontor strikketøj lavet af piger fra 2. mellem, Aarhus Katedralskole. Det var frk. Jørgensen, der have fået pigerne til at strikke tøj til småbørn til DKB's depoter. Tøjet skulle bruges til uddeling i katastrofesituationer. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 5. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.

Gratis undervisning

I juni 1940 kunne DKB i arbejderanstalten på Vester Allé’s køkken afholde sit første specialkursus i Aarhus. Her underviste økonoma frk. Sehested 30 kvinder i forplejning af et større antal mennesker. Kurset blev ugen efter fulgt op med madlavning i feltkøkkener, og i juli kunne tre hold modtage en sølvnål som bevis på, at de havde gennemført uddannelsen i DKB’s forplejningskorps. Eksamen bestod af en gullaschmiddag lavet på feltkøkkener i Hørhaven, hvor 100 mennesker blev bespist.

I august samme år blev 110 DKB-kvinder uddannet, som hjælpere i de offentlige tilflugtsrum i Aarhus, og samme måned afholdt DKB et sygeplejekursus på Testrup Højskole for ca. 100 unge piger, der i krisesituationer ville kunne hjælpe på byens hospitaler.

Et halvt år efter oprettelsen havde 555 aarhusianske kvinder allerede gennemført et af organisationens gratis kurser i eksempelvis forplejning, børnepasning og sygepleje.

Børnetøj på depot og demonstrationer

Over besættelsens fem år igangsatte DKB både store landsdækkende kampagner og små lokale projekter.

Den første landsdækkende indsats begyndte i juni 1940, hvor DKB efter ønske fra medicinalvæsenet indsamlede hvide klude, som blev omsyet til sygevat og forbindsstoffer. Det var lige meget, om der var tale om gamle forvaskede gardiner, sejlduge eller herrernes skjorteflipper. Tre måneder senere kunne DKB i Aarhus sende godt 50 store sække afsted til en central i København, derudover var syv sække blevet frasorteret til at kunne laves om til børnetøj.

I februar 1941 lagde Folkets Hus i Amaliegade hus til, da DKB fortalte om sit beredskabsarbejde. Der blev eksempelvis demonstreret, hvordan kvinderne kunne udøve sygepleje i private hjem i tilfælde af, at hospitalerne måtte sende patienter hjem for at gøre plads til sårede. Derudover blev der fortalt om arbejdet med spædbørnspasning og registrering af børn i tilfælde af, at de blev adskilt fra deres forældre, samt afhjælpning af større børn, så de mindst muligt kom til at lide under de urolige forhold. Der blev også fortalt om arbejdet og vigtigheden af, at kunne bruge feltkøkkener som en del af DKB's forplejningskorps.

Danske Kvinders Beredskabs Lotter blev også undervist i konkrete eksempler på bombeangreb, og hvordan de skulle forholde sig under sådanne. Under et stormøde i Folkets Hus i september 1942 viste politikommissær Simonsen lysbilleder af skader efter bombeangreb i Danmark, ligesom han havde forskellige fragmenter fra bombetyper med. Foredraget var ganske aktuelt, da Aarhus de to foregående døgn havde haft 48 timer med luftalarm, og det var således en meget træt politikommissær, som mødte frem i Folkets Hus.

Til "Jul for juleløse" på rådhuset 24. december 1956 var blandt andre Bodil Robertsen og Mary Lindvald frivillige gennem Danske Kvinders Beredskab. På billedet får de et par unge deltagere til at sidde stille. Her blev der 24. december ved middagstid ved lange borde i rådhushallen serveret flæskesteg, risengrød, juleøl og til sidst kaffe med kringle for byens udsatte, alt imens et orkester spillede julen ind. Ca. 400 gæster deltog – her i blandt enlige forældre, ensomme ældre og hjemløse aarhusianere. Julekomiteen var arrangør og frivillige fra Danske Kvinders Beredskab fik dagen til at glide glat. Efter middagen og dans om det store juletræ, fik alle deltagere udleveret en kupon til indkøb af varer, så også de efterfølgende juledage kunne blive forsødet. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.

Lokale afdelinger og erfaringsudveksling

Også i de daværende omegnskommuner blev der oprettet lokale afdelinger af DKB. I Skødstrup Kommune indgik DKB eksempelvis et samarbejde med kommunens skolebørn, der indsamlede frugt, som efterfølgende blev afleveret, syltet og uddelt til trængende familier af DKB’s Lotter. Desuden bevilgede sognerådet i Skødstrup 200 kg sukker til syltningen, ligesom sognegården blev brugt til opbevaring.

Lignende tiltag med produktion og uddeling af marmelade fandt også sted i mange andre kommuner. I Aarhus blev marmeladen i 1941 opbevaret i et lokale i Karens Mølle, som var stillet til rådighed af eksportør Rindal. Her blev marmeladen uddelt gennem menighedsplejerne, sundhedsplejerskerne, invalideforeningen samt mødrehjælpen, der alle havde daglig kontakt med familier, som kunne have brug for de ekstra rationer.

I Åby Kommune blev der tilbudt gratis biografbilletter til de første 50, som afleverede klæder og stof til DKB’s lokale afdeling. Stof og klæde blev syet om til børnetøj i håndgerningslokalet på Åby Skole. Ligesom andre steder i landet, blev børnetøjet gemt på et depot, så det kunne udleveres i situationer, hvor børnefamilier i hast måtte forlade deres hjem. Hvis der ikke blev brug for tøjet i Åby, blev det doneret til sognets trængende gennem sognepræst Hansen, mens det inde i Aarhus var Mødrehjælpen, der fik overskudstøjet.

I både Hasle Kommune og Viby Kommune afholdte de lokale DKB-afdelinger løbende øvelser og kursus i blandt andet feltmadlavning og evakuering. I Viby blev Rosenvangskolen brugt til øvelserne.

De forskellige lokale afdelinger udvekslede ofte erfaringer, ligesom aarhus-formanden fru Juul, ofte var til stede, når andre lokalafdelinger afholdte kurser. I juni 1942 var afdelinger var hele Jylland inviteret til Hørhaven, hvor 12 forplejningshold lavede labskovs under åben Himmel i delvist nedgravede militærgryder. Under øvelsen skulle der blandt andet samles brænde, skrældes 175 kg kartofler, samt skæres 50 kg kød i små stykker. Efter fællesspisning demonstrerede DKB’s evakueringshold, hvordan en bydel kunne evakueres i tilfælde af luftangreb.

Konkrete opgaver

DKB var vigtige i forhold til at give helt almindelige kvinder en aktiv rolle under 2. verdenskrig. Selvom Danmark ikke blev ramt af samme omfang af katastrofer, som mange andre europæiske lande, kom Lotternes træning mange gange til nytte.

DKB arbejdede aktivt i forhold til flere forskellige omsorgsopgaver, som eksempelvis da Lotterne hjalp til, da 4.000 børn blev evakueret fra Finland til Danmark.

I 1944 arbejde DKB tæt sammen med Røde Kors om at uddele af identitetsmærker til børn. Mærkerne skulle bæres rundt om halsen i tilfælde af at småbørn blev borte fra deres forældre.

I slutningen af 1944 arbejdede DKB tæt sammen med Danske Kvinder Samfundstjeneste om at indsamle penge til bespisning af småbørn. På dette tidspunkt var skolebørn sikret et godt måltid varmt mad som en del af skolebespisningen, men småbørn fra trængte hjem, der var gamle nok til at være blevet sluppet af spædbarnstilsynet, men for små til at indgå i skolevæsenet, var ikke sikret faste måltider. Med det nye initiativ ønskede de to organisationer at bespise de aarhusianske småbørn tre gange ugentligt. Indsamlingen blev dog en så stor succes at børnebespisningen 15. januar 1945 kunne åbne op for fem ugentlige bespisninger. Ideen kom fra København, hvor de to organisationer forrige vinter havde samarbejdet om et succesfuldt lignende projekt. Bespisningen i Aarhus fandt sted på fem forskellige lokaliteter i byen, hvor børnene fra mandag til fredag fik serveret et varmt måltid mad af DKB’s Lotter; De fem steder var Markus Menighedshus, Christianskirkens krypt, KFUM i Skt. Anna Gade, Fritidsklubben i Klostergade 28 og KFUM i Peder Skrams Gade. Småbørnebespisningen blev genoptaget i starten af 1946.

Vigtigheden af DKB kom især til syne i de tilfælde, hvor katastrofer rent faktisk ramte byen. Eksempelvis natten til den 22. februar 1945, hvor midtbyen blev ramt af flere schalburgtageangreb, der blandt ødelagde store dele af Guldsmedgade og kostede syv mennesker livet. Ved angrebet blev Paradisgades Skole indrettet til et luftværnskvarter, hvor Lotterne mødte op kort efter, de første bomber var sprunget. Her hjalp de blandt andet med at sætte sovepladser op med madrasser og sengetilbehør som i hast blev rekvireret fra Arbejderanstalten i Vester Allé, at indregistrere de katastroferamte, at svare på henvendelser fra pårørende og ikke mindst stod de for forplejning. Ved halvfiretiden om morgenen blev DKB spurgt om, de kunne bespise redningsmandskabet, og halvanden time senere var Lotterne klar til at servere stegt flæsk, brasede kartofler, smørrebrød, mælk og kaffe for 600 mennesker. Over de næste dage hjalp Lotterne med indkvartering og bespisning af hundredvis af nødstedte og redningsfolk.

90 medlemmer af Danske Kvinders Beredskab deltager i kursus på Unge Hjem Højskole i Skåde. På kurset blev kvinderne orienteret om civilforsvaret og terrænsport. Kurset blev arrangeret i samarbejde med Civilforsvarets Landskontor i København og blev ledet af landssekretær Ruth Langhoff. Fotograf Børge Venge, 1961, Aarhus Stadsarkiv.

I befrielsesdagene efter 5. maj 1945 fik Lotterne ekstra travlt. Her hjalp Lotterne til rundt i byens større køkkener, der blandt andet blev brugt til bespisning af frihedskæmpere, tidligere krigsfanger, tyske flygtninge og internerede på Marselisborg Gymnasium. I de første dage efter befrielsen blev det op til 16 timers arbejde om dagen for Lotterne.

Lotterne blev selvstændige

Efter krigen blev DKB rolle taget op til revision. I slutningen af juli 1945 mødtes DKB afdelinger fra hele det Midtjyske luftværnsområde. Århus Stiftstidendes udsendte skrev i forbindelse med mødet: ”Krigen er vundet. Nu skal Freden Vindes. En 9. April ønsker vi ikke at opleve én Gang til. Men i Arbejdet for Danmarks Fred og Frihed maa Kvinderne være med. Derfor maa Danske Kvinders Beredskabskorps af Lotter under en eller anden Form bevares – maaske maa Korpset bringes ind under Hærordningen”.

Efter krigen fortsatte DKB sit virke, og organisationen eksisterede helt frem til 1990. Kort efter krigen – mere præcist 9. april 1946 – flyttede Lotterne dog hjemmefra, da Danmarks Lottekorps officielt blev stiftet, som en selvstændig organisation, der eksisterede frem til 1989. En stor del af medlemmerne kom ikke overraskende fra Dansk Kvindeligt Beredskab.

Forkvinder

1940-1945 Fru Amtslæge Juul - stoppet grundet flytning til København
1. februar 1945 - marts 1946 Rosalie Thomsen - stoppet grundet arbejdsmængde
Marts 1946 fru trafikassistent Walsted