AarhusWiki - Seneste ændringer [da]

Einar Hoeck (1891-)

2026-06-16T09:24:24Z

Andersimmanuel flyttede siden Einar Hoeck (1891-) til Einar Hoeck (1891-1970) Tilføjet dødsår

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2026, 11:24
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
	'''Einar Hoeck''' (født den 8. oktober 1891 i København) var [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|politimester]] i Aarhus i ~~1931~~.		'''Einar Hoeck''' (født den 8. oktober 1891 i København, død den. 20. august 1970 i Aarhus) var [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|politimester]] i Aarhus fra 1931 til sin afsked i 1961.

	Einar Hoeck blev student i 1909, uddannet cand.jur. i 1914 og virkede som byfogedfuldmægtig i Fredericia i 1916 og i Aarhus i 1917. Han blev auditør i Aarhus i 1919 og politifuldmægtig sammesteds i 1920.		Einar Hoeck blev student i 1909, uddannet cand.jur. i 1914 og virkede som byfogedfuldmægtig i Fredericia i 1916 og i Aarhus i 1917. Han blev auditør i Aarhus i 1919 og politifuldmægtig sammesteds i 1920.
Linje 11:		Linje 11:
	* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941		* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
	* Kraks blaa Bog		* Kraks blaa Bog
			* biografiskleksikon.lex.dk

	[[Kategori:Embedsmænd]]		[[Kategori:Embedsmænd]]
	[[Kategori:politi, brand & redning]]		[[Kategori:politi, brand & redning]]

Hans Oldau Krull (1952-)

2026-06-16T06:20:39Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2026, 08:20
Linje 6:		Linje 6:
	Gift med [[Maria Struzik-Krull (1951-2005)]].		Gift med [[Maria Struzik-Krull (1951-2005)]].

	Hans Krull blev uddannet på [[Aarhus Kunstakademi]] i 1969-70 og siden som grafiker på Kunstakademiet i Krakow i Polen, hvor han studerede 1974-77. Krull kalder sig selv "en provinsiel kosmopolit" og er forbundet med Aarhus både i kraft af sit lange kunstneriske virke i byen og de mange værker, som han har lavet i gadebilledet, heriblandt "[[Mågekysset]]" i [[Fiskergade]], de tre statuer foran [[Hotel Royal]] og hans Café [[Under Masken]], der har til huse i kælderen under hotellet.		Hans Krull blev uddannet på [[Aarhus Kunstakademi]] i 1969-70 og siden som grafiker på Kunstakademiet i Krakow i Polen, hvor han studerede 1974-77. Krull kalder sig selv "en provinsiel kosmopolit" og er forbundet med Aarhus både i kraft af sit lange kunstneriske virke i byen og de mange værker, som han har lavet i gadebilledet, heriblandt "[[Mågekysset]]" i [[Fiskergade]], de tre statuer foran [[Hotel Royal]] og hans Café [[Under masken\|Under Masken]], der har til huse i kælderen under hotellet.

	Hans Krull er også kunstneren bag en skulptur, der står på hans hustrus grav på [[Nordre Kirkegård]]. Hans hustru, kunstneren Maria Maria Struzik-Krull, havde før sin død ønsket sig en engel på sin grav. Allerede inden havde Hans Krull arbejdet på en passende skulptur i anden sammenhæng, som i stedet endte med at blive dedikeret til gravmindet. Skulpturen forestiller et tohovedet dyr, måske et udyr, hvorfra der vokser en engel op. Ifølge Krull symboliserer værket transformationen fra et stadie til et andet samt sammenhængen mellem både den maskuline og den feminine energi og mellem lyset og mørket.		Hans Krull er også kunstneren bag en skulptur, der står på hans hustrus grav på [[Nordre Kirkegård]]. Hans hustru, kunstneren Maria Maria Struzik-Krull, havde før sin død ønsket sig en engel på sin grav. Allerede inden havde Hans Krull arbejdet på en passende skulptur i anden sammenhæng, som i stedet endte med at blive dedikeret til gravmindet. Skulpturen forestiller et tohovedet dyr, måske et udyr, hvorfra der vokser en engel op. Ifølge Krull symboliserer værket transformationen fra et stadie til et andet samt sammenhængen mellem både den maskuline og den feminine energi og mellem lyset og mørket.

Frederiksbroen (på Frederiks Allé)

2026-06-15T08:44:26Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2026, 10:44
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Frederiksbroen 1920.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Frederiks Allé]] Broen - senere Frederiksbroen fotograferet omkring 1920]]		[[Fil:Frederiksbroen 1920.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Frederiks Allé]] Broen - senere Frederiksbroen - fotograferet omkring 1920]]

	'''Frederiksbroen''' - tidligere '''Frederiks Allé Broen''' blev indviet i 1862. Ombygget i 1923-24.		'''Frederiksbroen''' - tidligere '''Frederiks Allé Broen''' - blev indviet i 1862. Ombygget i 1923-24.

	Den første bro over banelegemet ved nuværende [[Frederiks Allé]] blev opført for at føre landevejen til Skanderborg og Horsens over [[Banegraven]], da den første jernbane ind til Aarhus blev indviet i 1862.		Den første bro over banelegemet ved nuværende [[Frederiks Allé]] blev opført for at føre landevejen til Skanderborg og Horsens over [[Banegraven]], da den første jernbane ind til Aarhus blev indviet i 1862.


	Broen holdt indtil sommeren 1923, hvor udvidelsen af Banegraven nødvendiggjorde en længere og trafikken en bredere bro. Denne bro eksisterer fortsat i sin oprindelige form.		Broen holdt indtil sommeren 1923, hvor udvidelsen af Banegraven nødvendiggjorde en længere og trafikken en bredere bro. Denne bro eksisterer fortsat i sin oprindelige form.

Maren Smeds Gyde

2026-06-15T07:44:36Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2026, 09:44
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 5:		Linje 5:
	På et kort over Aarhus fra 1675 i Resens Atlas Danicus ses Marens Smed Gyde tydeligt indtegnet, dog uden navn. Da alle andre gader og gyder er navngivet på kortet, kan man antage, at Maren Smeds Gyde endnu ikke havde fået sit nuværende navn - i hvert fald ikke officielt. Det samme ses på et senere kort fra 1796. Første gang, navnet ses brugt i byaviserne, er i år 1800, hvor købmand Johan Heinrich Jordan annoncerer, at han ønsker at sælge sin gård, der bl.a. har ''"et Sidehuus til Marens Smeds Gyde"''. Gården lå på det sted, der i dag svarer til [[Store Torv 15]].		På et kort over Aarhus fra 1675 i Resens Atlas Danicus ses Marens Smed Gyde tydeligt indtegnet, dog uden navn. Da alle andre gader og gyder er navngivet på kortet, kan man antage, at Maren Smeds Gyde endnu ikke havde fået sit nuværende navn - i hvert fald ikke officielt. Det samme ses på et senere kort fra 1796. Første gang, navnet ses brugt i byaviserne, er i år 1800, hvor købmand Johan Heinrich Jordan annoncerer, at han ønsker at sælge sin gård, der bl.a. har ''"et Sidehuus til Marens Smeds Gyde"''. Gården lå på det sted, der i dag svarer til [[Store Torv 15]].

	Hvem, Maren Smed var, er dog en gåde. En fortælling er, at der i senmiddelalderen boede en smed i området, og at han havde en hustru ved navn Maren, som skulle have lagt navn til gyden. Om det er sandt, og hvem Maren Smed ellers var, vides ikke. Mysteriet har dog været taget op flere gange gennem tiden. I 1963 skrev Aarhus Stiftstidende eksempelvis:		Hvem Maren Smed var, er dog en gåde. En fortælling er, at der i senmiddelalderen boede en smed i området, og at han havde en hustru ved navn Maren, som skulle have lagt navn til gyden. Om det er sandt, og hvem Maren Smed ellers var, vides ikke. Mysteriet har dog været taget op flere gange gennem tiden. I 1963 skrev Aarhus Stiftstidende eksempelvis:

	: ''"I vore dage skal man have udmærket sig paa en eller anden maade, hvis man vil gøre sig haab om at faa sit navn paa et gade- eller vejskilt. Saa fordringsfuld var man ikke for bare et hundrede aar siden. Det beviser Maren Smeds. Ingen husker mere, hvem Maren Smed var, men at hun har været en autoritet i gyden, derom kan ingen tvivle. Gyden har nok oprindelig heddet noget andet, eller maaske har den intet navn haft. Da Maren Smed bosatte sig i den, dannedes navnet af sig selv. Æret være Maren Smed."''		: ''"I vore dage skal man have udmærket sig paa en eller anden maade, hvis man vil gøre sig haab om at faa sit navn paa et gade- eller vejskilt. Saa fordringsfuld var man ikke for bare et hundrede aar siden. Det beviser Maren Smeds. Ingen husker mere, hvem Maren Smed var, men at hun har været en autoritet i gyden, derom kan ingen tvivle. Gyden har nok oprindelig heddet noget andet, eller maaske har den intet navn haft. Da Maren Smed bosatte sig i den, dannedes navnet af sig selv. Æret være Maren Smed."''
Linje 13:		Linje 13:

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
	*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	*[[Kort over Aarhus]], [https://aarhuswiki.dk/wiki/Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|kort fra 1675] og [https://aarhuswiki.dk/wiki/Fil:1796_%C3%85rhus_K%C3%B8bstadskort.jpg kort fra 1796]		*[[Kort over Aarhus]], [https://aarhuswiki.dk/wiki/Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|kort fra 1675] og [https://aarhuswiki.dk/wiki/Fil:1796_%C3%85rhus_K%C3%B8bstadskort.jpg kort fra 1796]
	*Preben Rasmussens udklipssamling om Marens Smeds Gyde, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297607		*Preben Rasmussens udklipssamling om Marens Smeds Gyde, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297607

Skåde

2026-06-12T11:21:28Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2026, 13:21
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.~~09980568202505~~, 10.~~20122081134386~~~[[Skåde]];		56.10691839776356, 10.216344909289703~[[Skåde]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=12		\|zoom=13
	\|center=56.~~09980568202505~~, 10.~~20122081134386~~		\|center=56.10691839776356, 10.216344909289703
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:SkdeBySkde0 udsnit.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af kort over landsbyen Skåde omkring forrige århundredeskifte. Kilde: Gregersen, historiskekort.dk]]
	'''Skåde''' er en forstad, tidligere landsby, 6 km syd for Aarhus.		'''Skåde''' er en forstad, tidligere landsby, 6 km syd for Aarhus.

	Skåde var oprindeligt en bydel der i løbet af 1900-tallet udviklede sig til en forstad til Aarhus. Forstaden voksede med herskabsvillaer i Skåde Bakker og bolig- og villabyggeri i andre dele af byen. I 1949 blev [[Skåde Sogn]] udskilt fra [[Holme\|Holme Sogn]]. Skåde Sogn udgjorde sammen med [[Holme Sogn]] og [[Tranbjerg\|Tranbjerg Sogn]] [[Holme-Tranbjerg Kommune]] indtil 1970, hvor den blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].		Skåde var oprindeligt en bydel der i løbet af 1900-tallet udviklede sig til en forstad til Aarhus. Forstaden voksede med herskabsvillaer i Skåde Bakker og bolig- og villabyggeri i andre dele af byen. I 1949 blev [[Skåde Sogn]] udskilt fra [[Holme\|Holme Sogn]]. Skåde Sogn udgjorde sammen med [[Holme Sogn]] og [[Tranbjerg\|Tranbjerg Sogn]] [[Holme-Tranbjerg Kommune]] indtil 1970, hvor den blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].

	Området er ~~præget~~ af [[Skåde Skov\|Skåde ~~skov~~]] og ~~Storskov~~ som ~~ligger~~ ud ~~mod~~ [[~~Aarhus Bugt~~]].		=== Landsbyen i bakkerne ===
			Ordet Skåde er formentlig udsprunget af ordet 'skot' (skud), som kan oversættes som noget, der er fremskudt, og ordet ses undertiden anvendt i stednavne om fremspringende højdedrag. Hvor gammel landsbyen præcist er vides ikke, men første gang vi ser den omtalt på skrift er i 1341, hvor ordet Scothæ benyttes. Landsbyen opstod i et kuperet morænelandskab, der var dannet i forbindelse med sidste istid med bakker og kløfter.

			Landsbyen Skåde hørte under [[Holme Sogn]], og [[Holme]] var da også områdets hovedby. Det var her sognets kirke lå, og også her at sognets første skole blev åbnet omkring 1750. Først i midten af 1800-tallet fik Skåde sin egen skole. I 1682 lå der i Skåde ni gårde og fire huse mod Holmes 15 gårde og fem huse.

			Skådes gårde lå samlet langs nuværende [[Skådevej]] og [[Jelshøjvænget]]. Området var rigt på naturlige ressourcer. Jorden var fed og god. Lige syd for landsbyen, lå en fælles sandgrav, mens der nordvest for landsbyen lå en fælles lergrav.

			=== Teglværkscentrum ===
			[[Fil:Emiliedal Teglværk 1947 Sylvest Jensen L01791 036.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Emiliedal Teglværk]]. 1947. Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
			Den lerede jord kom til at spille en særlig rolle for Skåde, da den gav grobund for flere store teglværker, og dermed masser af arbejdspladser. Det første af de store teglværker, [[Kragelund Teglværk]], blev etableret lige nord for landsbyen, ved t-krydset ved [[Lyseng Allé]] og [[Oddervej]], i 1842 af [[Christian Rasmussen Schou]]. I 1851 solgte Schou teglværket til [[Hans Peter Heide]], der i forvejen var forpagter af Bygholm Teglværk ved Horsens. Heide tilkøbte yderligere nogle jordlodder, hvorpå han i 1851 opførte lystgården Kragelund, der blev centrum for godt 60 tønder landbrugsjord. H.P. Heides søn [[Rolf Vilhelm Heide]] overtog gården og teglværket i 1891. Umiddelbart efter overtagelsen udvidede han bygningerne med en betydelig herskabelig tværfløj, hvorefter han – i modsætning til sin far– bosatte sig på gården.

			Selvom Kragelund som sådan ikke var en herregård, havde den med sin park og bygninger karakter af en herregård, og den blev et yndet udflugtsmål i det daværende [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Under navnet [[Hotel Kragelund]] blev den drevet som hotel og oplevede sin glansperiode i 1960'erne.

			Lige på den anden side af nuværende Oddervej – ved den fælles lergrav – blev der i 1850’erne etableret yderligere to private teglværker. Det ene var [[Emiliedal Teglværk]], der blev etableret af Jes Pedersen, der pr. 1. april 1854 havde købt et husmandssted på Skåde Mark, som han hurtigt fik omdannet til et lille teglværk. Teglværket navngav han efter sin hustru, Emilie. Jes Pedersen var ejer af værket indtil 1858, hvorefter flere forskellige ejere overtog driften ved hjælp af bestyrere.

			Omkring 1856 etablerede gårdejer Rasmus Pedersen fra Holme et teglværk på en nabogrund til Emiliedal Teglværk. Dette teglværk kom til at hedde [[Skåde Teglværk]]. I 1875 blev Skåde Teglværk købt af Thomas Jensen, der i 1882 også købte Emiliedal Teglværk. Et behov for kapitaltilførsel til opførelsen af en ringovn som erstatning for højovne betød, at Skåde Teglværk og Emiliedal Teglværk i 1897 blev lagt sammen i et nyt aktieselskab under navnet A/S Emiliedal Teglværk. Ejerkredsen blev udvidet og kom derefter til at omfatte yderligere tre murermestre og én tømrermester fra Aarhus. Direktøren for dette nye selskab var [[Søren Nymark]], der var Thomas Jensens ældste søn. Med Aarhus’ konstante vækst var der altid en arvtager af teglværket produktion, og Emiliedal Teglværk leverede blandt andre de gule mursten til opførelsen af [[Aarhus Universitet]].

			=== Pragtvillaer ved skoven ===
			I århundreder levede Skådes beboere primært af landbrug. Først som fæstebønder og siden som selvejere. Skåde var dermed omgivet af marker. Men ikke langt fra Skåde lå de store skovarealer under [[Marselisborgskovene]] – herunder [[Skåde Skov]], der med sine 116,51 hektar er den største af Marselisborgskovene. Den grænser i nord om mod [[Thorskov]], i syd mod [[Strandskoven]], og er med sine mange stejle bakker og dybe slugter, deriblandt [[Djævlekløften]], et populært udflugtsmål.

			Skovene hørte i århundreder under herregården [[Marselisborg Gods\|Marselisborg]]. I 1896 blev godset, samt al dens jord, opkøbt af [[Aarhus Købstadskommune]]. Selve herregården lå dengang i [[Viby Sogn]], mens den tilhørende jord lå dels i Viby og dels i Holme-Tranbjerg Kommune. Aarhus ejede med købet masse af jord, som ikke lå i dens egen kommune. Efter længere tids forhandlinger afgav Holme-Tranbjerg Kommune i 1907 Thors Skov, Skåde Skov og [[Hørhaven]] – i alt 321 tønder land – til Aarhus.

			Omkring år 1900 begyndte en helt ny type bygninger for området at skyde op ved Skåde, nemlig villaer. Det var ikke små murmestervillaer, men derimod store villaer med tilhørende parklignende haver placeret langs skoven. Det var heller ikke de lokale beboere, som flyttede ind i villaerne, men derimod det bedre borgerskab inde fra Aarhus, som opførte villaerne som sommerboliger. Heriblandt var direktør [[John Valdemar Wied]] fra [[Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S\|Frichsfabrikkerne]], der byggede storvillaen [[Villa Arnak]] i 1899. Andre velhavende, aarhusianske købmands- og industrifamilier fulgte efter, og [[Skåde Bakker]] udviklede sig på få år til det mondæne område, som det fortsat er i dag.

			=== En ny gammel kirke ===
			[[Fil:Frederikskirken.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Frederikskirken]] i Skåde. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
			Med en voksende befolkning fulgte også behovet for institutionsfunktioner heriblandt egen kirke. En sådan blev indviet første søndag i advent i 1944 under navnet [[Frederikskirken]]. Der blev ikke tale om nogen ny og modernistisk kirke med skarpe linjer, men derimod om en kirke som skuede tilbage, og så ud som om, at den altid havde ligget i den gamle landsby. Frederikskirken er da også er en af de sidst opførte kirker herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen. Arkitekten var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator Harald Lønborg-Jensen.

			Før og mens kirken blev opført, var den nu nedlagte – men dengang nyopførte [[Rio biograf]] i [[Højbjerg]] på hjørnet af [[Rosenvangs Allé]] og Oddervej – blevet brugt som gudstjenestelokale.

			Kirkens opførelseshistorie er kort beskrevet på en tavle over prædikestolen med disse ord:

			''”SOLI DEO GLORIA (Gud alene æren). År 1941, i Kong Christian d. X's 30. regeringsår, besluttede Borgere i Højbjerg, Saralyst og Skaade at rejse en kirke i Stil med vore gamle danske Landsbykirker, som til sene tider kan vidne om, at man i de ufredfyldte Aar 1941 til 1944, hvor næsten hele Verden var i Krig og vort gamle Land besat af den tyske Værnemagt, dog havde Fremtidshåb og Sammenhold til at bygge en hvid kirke til Guds Ære, som et Middel til at opelske Fredens Aand---.”''


	=== Se også ===		=== Se også ===

Fil:SkdeBySkde0 udsnit.jpg

2026-06-12T11:18:13Z

JanneMarieBarslev lagde Fil:SkdeBySkde0 udsnit.jpg op Udsnit af kort over landsbyen Skåde omkring forrige århundredeskifte. Kilde: Gregersen, historiskekort.dk Kategori: Byer & bydele

Ny side

== Beskrivelse ==
Udsnit af kort over landsbyen [[Skåde]] omkring forrige århundredeskifte. Kilde: Gregersen, historiskekort.dk

[[Kategori: Byer & bydele]]
== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Skåde

2026-06-12T08:43:18Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2026, 10:43
Linje 26:		Linje 26:
	* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Sk%C3%A5de Artikel om Skåde på Den Store Danske]		* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Sk%C3%A5de Artikel om Skåde på Den Store Danske]
	* [http://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A5de Wikipedia-artikel om Skåde]		* [http://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A5de Wikipedia-artikel om Skåde]
			* [https://dinavis.dk/samfund/ECE14278751/den-landlige-idyl-forsvandt-da-aarhus-opslugte-smaabyerne/ [[Din Avis]], 03.08.2022, ''"Den landlige idyl forsvandt, da Aarhus opslugte småbyerne"''
			* [https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/article4799265.ece [[Jyllands-Posten]], 06.08.2012, ''"Risskov og Skåde er ens og forskellige"'']
			* [[Århus Stiftstidende]], 26.08.1873, ''”Tabt”''

	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Rådhuspladsen 1-5

2026-06-12T07:43:14Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2026, 09:43
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 28:		Linje 28:
	\|kulturmiljoe=		\|kulturmiljoe=
	}}		}}
	Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.		Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen. Ejendommen er opført i modernistisk stil med en hovedfløj beklædt med gråhvidt svensk marmor ud mod Rådhuspladsen og to sidefløje i gule mursten mod hhv. [[Frederiksgade]] og [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]].

	Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.		Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.
Linje 79:		Linje 79:

	===Bombet under krigen===		===Bombet under krigen===
	Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).		Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52.

			Bortset fra en studerende, der blev blæst af sin cykel og slog hovedet i [[Frederiksgade]], var der ingen personskader ved angrebet. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

	Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.		Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-12T07:41:39Z

Handelsbankens Hus

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2026, 09:41
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 87:		Linje 87:

	==== Handelsbankens Hus ====		==== Handelsbankens Hus ====
	[[Fil:000136306 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000136306 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Rådhuspladsen 1-5\|Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]]. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.		I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Linje 186:		Linje 186:
	\| [[Aarhus Amtssygehus]]		\| [[Aarhus Amtssygehus]]
	\| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]		\| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
	\|-
	~~\| 1935~~
	~~\| [[Skovvangsvej]]~~
	~~\| [[Skovvangskolen]]~~
	~~\| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]]~~
	\|-		\|-
	\| 1935		\| 1935
Linje 205:		Linje 201:
	\|		\|
	\| [[Kragelundskolen]]		\| [[Kragelundskolen]]
			\|-
			\| 1937
			\| [[Skovvangsvej]]
			\| [[Skovvangskolen]]
			\| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]]
	\|		\|
	\|-		\|-

Rådhuspladsen 1-5

2026-06-11T07:44:08Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2026, 09:44
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 28:		Linje 28:
	\|kulturmiljoe=		\|kulturmiljoe=
	}}		}}
	Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.		Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.

	Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.		Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.
Linje 85:		Linje 85:
	Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på [[Aarhus Rådhus]] hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.		Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på [[Aarhus Rådhus]] hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.

	== Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet ==		==Arkivalier på AarhusArkivet==
			=== Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet ===

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70255 Rådhuspladsen 1]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70255 Rådhuspladsen 1]}}

	== Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet ==		=== Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet ===

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70257 Rådhuspladsen 3]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70257 Rådhuspladsen 3]}}

	== Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet ==		=== Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet ===

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70259 Rådhuspladsen 5]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70259 Rådhuspladsen 5]}}

Skt. Pauls Kirkeplads

2026-06-11T07:39:56Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2026, 09:39
Linje 11:		Linje 11:

	Navngivet i 1889 efter apostlen Paulus. Befolkningstilvæksten i Frederiksbjergområdet		Navngivet i 1889 efter apostlen Paulus. Befolkningstilvæksten i Frederiksbjergområdet
	var blevet så stor, at der i 1886 skete en sognedeling af [[Vor Frue Sogn]]. Midt på pladsen ligger [[Sct. Pauls Kirke]] fra 1887 tegnet af arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]]. Grunden blev skænket af etatsråd [[M.P. Bruun]] med den klausul, at kirken skulle vende mod nord. Randbebyggelsen mod nord er præget af bygninger tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. Mod syd ligger bygningen til [[Den Jydske Handelshøjskole]] opført i 1904 efter tegninger af arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], nu overtaget af et advokatfirma.		var blevet så stor, at der i 1886 skete en sognedeling af [[Vor Frue Sogn]]. Midt på pladsen ligger [[Sct. Pauls Kirke]] fra 1887 tegnet af arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]]. Grunden blev skænket af etatsråd [[M.P. Bruun]] med den klausul, at kirken skulle vende mod nord. Randbebyggelsen mod nord er præget af bygninger tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]]. Mod syd ligger bygningen til [[Den Jydske Handelshøjskole]] opført i 1904 efter tegninger af arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], nu overtaget af et advokatfirma.

	Se endvidere under [[Skt. Pauls Gade]]		Se endvidere under [[Skt. Pauls Gade]]
Linje 29:		Linje 29:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Torve & pladser]]		[[Kategori: Torve & pladser]]
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Forside

2026-06-11T07:39:39Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2026, 09:39
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Stadsarkitektens byplaner og byggerier~~\|Ugens wikiartikel: ~~Stadsarkitekternes~~ Aarhus]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Ugens wikiartikel: Kühnel formede Aarhus i Kampmanns skygge]]</h2>

	[[Fil:~~Bebyggelsesplan for langenæs 1952-1953~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:Sophus Frederik Kühnel.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	Aarhus ~~har over~~ de ~~sidste 150 år udviklet sig fra en provinsiel købstad med ca~~. ~~10.000 indbyggere til en storby med over 300.000 indbyggere. De første år foregik udviklingen forholdsvis dynamisk og sporadisk~~, men ~~i 1919 besluttede byrådet at oprette embedet Stadsarkitekt. Byen havde brug for~~ en ~~fagperson~~, som ~~kunne hjælpe med alt~~ det ~~byggetekniske. Facader skulle vurderes. Nye gader planlægges. Parker anlægges. Byen voksede – og væksten skulle styres~~.		[[Artillerikasernen\|Den store kaserne]] på [[Langelandsgade]], det imposante [[Mejlborg]] ved [[Kystvejen]], [[Aarhus Brandstation\|den gamle brandstation]] på [[Ny Munkegade]] og det nygotiske [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] er blandt de mange bygninger tegnet arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Sophus Frederik Kühnel]]. Hans navn er måske gået i glemmebogen, men med hans mange smukke ejendomme er han en af de arkitekter, som satte det største præg på Aarhus omkring år 1900.

	[[~~Stadsarkitektens byplaner og byggerier~~\|Læs mere om ~~Stadsarkitektens Kontor~~]]		[[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Læs mere om Sophus Kühnel]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-11T07:35:28Z

Konkurrencer

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2026, 09:35
Linje 144:		Linje 144:
	\|		\|
	\| Simrishamn haveboliger		\| Simrishamn haveboliger
	\| Anden præmie (Med A. Mogensen)		\| Anden præmie (Med [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]])
	\|-		\|-
	\| 1934		\| 1934

Rådhuspladsen 1-5

2026-06-10T10:29:04Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2026, 12:29
Linje 102:		Linje 102:
	* Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, ''"Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"''		* Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, ''"Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"''
	* Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, ''"Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"''		* Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, ''"Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"''
			* [[Århus Stiftstidende]], 20.02.1944, ''"Jernbeton i seks etager"''

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Schalburgtage i Aarhus

2026-06-10T10:07:56Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2026, 12:07
Linje 3:		Linje 3:
	'''Schalburgtage-angreb under anden verdenskrig'''		'''Schalburgtage-angreb under anden verdenskrig'''

	* 22. februar 1944 - Bombe ved kontoretableringsfirmaet Karl Randrups udstillingslokale i [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] eksploderede kl. 23.52.		* 22. februar 1944 - Bombe ved kontoretableringsfirmaet Karl Randrups udstillingslokale i det nyindviede [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] eksploderede kl. 23.52.
	* 22. august 1944 – [[Aarhus Sporveje]]s sporvognsremise på [[Dalgas Avenue]] sprænges i luften. 25 sporvogne, 21 bivogne og 19 trambusser bliver ødelagt. Kun én bivogn blev skånet.		* 22. august 1944 – [[Aarhus Sporveje]]s sporvognsremise på [[Dalgas Avenue]] sprænges i luften. 25 sporvogne, 21 bivogne og 19 trambusser bliver ødelagt. Kun én bivogn blev skånet.
	* 13. september 1944 – Hus i [[Fredensgade]] sprænges i luften.		* 13. september 1944 – Hus i [[Fredensgade]] sprænges i luften.

Rådhuspladsen 1-5

2026-06-10T10:03:27Z

Bombet under krigen

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2026, 12:03
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 79:		Linje 79:

	===Bombet under krigen===		===Bombet under krigen===
	Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.		Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

	Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.		Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

Aarhus Amtssygehus

2026-06-10T09:02:33Z

Høeg-Hansens Amtssygehus

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2026, 11:02
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 47:		Linje 47:
	Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''		Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''

	Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann\|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør, og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark.		Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann\|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør, og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark. Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner på projektet var arkitekt [[Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)\|Harald Salling-Mortensen]], der var ansat på hans tegnestue.

	Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang fireetagers patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på tre sekssengsstuer, tre tosengsstuer og en enestue. I øvrigt en indretning, som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade\|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge.		Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang fireetagers patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på tre sekssengsstuer, tre tosengsstuer og en enestue. I øvrigt en indretning, som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade\|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge.

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-10T07:36:41Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2026, 09:36
(5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-person		{{Infoboks-person
	\|titel=Harald Salling Mortensen		\|titel=Harald Salling-Mortensen
	\|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg		\|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
	\|billedtekst=Harald Salling Mortensen		\|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
	\|navn=Harald Salling Mortensen		\|navn=Harald Salling-Mortensen
	\|født=1902		\|født=6. juli 1902, Esbjerg
	\|død=1969		\|død=15. oktober 1969, Aarhus
	\|nationalitet=Dansk		\|nationalitet=Dansk
	\|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling		\|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
Linje 30:		Linje 30:
	Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.		Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

	Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.		Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester i Esbjerg Morten Mortensen (født 4. september 1871 i Rude) og Augusta Elisabeth Salling (født 24.8.1874 i Aarhus). Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

	=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===		=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
Linje 41:		Linje 41:

	=== Samarbejder ===		=== Samarbejder ===
	Harald Salling-Mortensen flyttede ~~til Aarhus~~ i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).		Harald Salling-Mortensen flyttede i begyndelsen af 1920’erne til Aarhus, hvor hans mor var født, og hans far var udlært maskinarbejder. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

	Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.		Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2026, 09:39
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Stadsarkitektens byplaner og byggerier~~\|Ugens wikiartikel: ~~Stadsarkitekternes~~ Aarhus]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Ugens wikiartikel: Kühnel formede Aarhus i Kampmanns skygge]]</h2>

	[[Fil:~~Bebyggelsesplan for langenæs 1952-1953~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:Sophus Frederik Kühnel.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	Aarhus ~~har over~~ de ~~sidste 150 år udviklet sig fra en provinsiel købstad med ca~~. ~~10.000 indbyggere til en storby med over 300.000 indbyggere. De første år foregik udviklingen forholdsvis dynamisk og sporadisk~~, men ~~i 1919 besluttede byrådet at oprette embedet Stadsarkitekt. Byen havde brug for~~ en ~~fagperson~~, som ~~kunne hjælpe med alt~~ det ~~byggetekniske. Facader skulle vurderes. Nye gader planlægges. Parker anlægges. Byen voksede – og væksten skulle styres~~.		[[Artillerikasernen\|Den store kaserne]] på [[Langelandsgade]], det imposante [[Mejlborg]] ved [[Kystvejen]], [[Aarhus Brandstation\|den gamle brandstation]] på [[Ny Munkegade]] og det nygotiske [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] er blandt de mange bygninger tegnet arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Sophus Frederik Kühnel]]. Hans navn er måske gået i glemmebogen, men med hans mange smukke ejendomme er han en af de arkitekter, som satte det største præg på Aarhus omkring år 1900.

	[[~~Stadsarkitektens byplaner og byggerier~~\|Læs mere om ~~Stadsarkitektens Kontor~~]]		[[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Læs mere om Sophus Kühnel]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>