AarhusWiki - Seneste ændringer [da]

Åboulevarden 66

2026-09-11T10:45:21Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 12:45
Linje 10:		Linje 10:
	'''Åboulevarden 66''' er en adresse på [[Åboulevarden]] i Aarhus.		'''Åboulevarden 66''' er en adresse på [[Åboulevarden]] i Aarhus.

	Adressen hed [[Aagade]] 1 indtil anlæggelsen af Åboulevarden i 1930'erne. Aagade forsvandt og adressen kom i stedet til at hedde Åboulevarden 66.		Adressen hed [[Aagade]] 1 indtil anlæggelsen af Åboulevarden i 1930'erne. Aagade forsvandt, og adressen kom i stedet til at hedde Åboulevarden 66.

	=== Restaurationer i Åboulevarden 66 ===		=== Restaurationer i Åboulevarden 66 ===
	* Restaurant City (1928-1929)		* Restaurant City (1928-1929)
	# Spise- eller afholdsrestaurant. Stedet havde åbent fra kl.7 til kl. 23.		# Spise- eller afholdsrestaurant. Stedet havde åbent fra kl. 7 til kl. 23.
	* Moster Mette (1929-1936)		* Moster Mette (1929-1936)
	# Ejeren var formentlig ~~Frk~~. Gravesen. I 1935 annoncerede hun i Aarhus Stiftstidende med fuld kost; 10 kr. pr. uge og 40 kr. om måneden.		# Ejeren var formentlig frk. Gravesen. I 1935 annoncerede hun i Aarhus Stiftstidende med fuld kost; 10 kr. pr. uge og 40 kr. om måneden.
	# I 1936 flyttede Moster Mette til [[Skolebakken 17]].		# I 1936 flyttede Moster Mette til [[Skolebakken 17]].
	* Ukendt restauration (1936-1940)		* Ukendt restauration (1936-1940)

Åboulevarden 62

2026-09-11T10:44:26Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 12:44
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	Adressen hed [[Aagade]] 7 indtil anlæggelsen af Åboulevarden i 1930'erne. Aagade forsvandt og adressen kom i stedet til at hedde Åboulevarden 62.		Adressen hed [[Aagade]] 7 indtil anlæggelsen af Åboulevarden i 1930'erne. Aagade forsvandt, og adressen kom i stedet til at hedde Åboulevarden 62.

	=== Restaurationer i [[Åboulevarden]] 62 ===		=== Restaurationer i [[Åboulevarden]] 62 ===
	* Ukendt café (1919/1920-1931)		* Ukendt café (1919/1920-1931)
	# 1919/1920-1928: Ejet af S. Jensen Fjellerup, som tidligere havde været formand for Aarhus Hotelvært- og Beværterforening af 1881.		# 1919/1920-1928: Ejet af S. Jensen Fjellerup, som tidligere havde været formand for Aarhus Hotelvært- og Beværterforening af 1881.
	# Ca.1928-1931: Ejet af restauratør Axel Christensen. Christensen istandsatte lokalerne i 1928, men caféen ophørte omkring 1931.		# Ca. 1928-1931: Ejet af restauratør Axel Christensen. Christensen istandsatte lokalerne i 1928, men caféen ophørte omkring 1931.

	== Åboulevarden 62 på Aarhusarkivet ==		== Åboulevarden 62 på Aarhusarkivet ==

Åboulevarden 18

2026-09-11T10:42:23Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 12:42
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Åboulevarden 18.jpg\|300px\|thumb\|right\|Åboulevarden 18, også kendt som Pressejernet, med Åboulevarden i forgrunden. Bygningen kaldes Pressejernet på grund af sin grundform, og fordi bygherren, byrådsmedlem H.F. Baess var skræddermester. ~~Fotograf~~: Ib Nicolajsen, 2019. Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Åboulevarden 18.jpg\|300px\|thumb\|right\|Åboulevarden 18, også kendt som Pressejernet, med Åboulevarden i forgrunden. Bygningen kaldes Pressejernet på grund af sin grundform, og fordi bygherren, byrådsmedlem H.F. Baess var skræddermester. Foto: Ib Nicolajsen, 2019. Aarhus Stadsarkiv.]]

	Ejendommen på '''Åboulevarden 18''' - eller [[Skolegade]] 34 - blev opført i 1850-1851 efter en brand. Bygherren var byrådsmedlem og skræddermester H. F. Baess med Hans Wilhelm Schrøder som arkitekt.		Ejendommen på '''Åboulevarden 18''' - eller [[Skolegade]] 34 - blev opført i 1850-1851 efter en brand. Bygherren var byrådsmedlem og skræddermester [[Hans Frederik Baess (1810-1877)\|H.F. Baess]] med [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|Hans Wilhelm Schrøder]] som arkitekt.

	Ejendommen, som populært kaldes Pressejernet, er en kileformet hjørneejendom med smigfag ud til [[Mindebrogade]] og facader til de to gader Åboulevarden og [[Skolegade]].		Ejendommen, som populært kaldes Pressejernet, er en kileformet hjørneejendom med smigfag ud til [[Mindebrogade]] og facader til de to gader Åboulevarden og [[Skolegade]].

	Det blev straks efter ejendommens opførelse debatteret om den skulle bygges om da bygningshøjden overskred de gældende bestemmelser på 18 alen (11,40 meter). I december 1851 gav ~~indenrigsministeriet~~ dog tilladelse til, at bygningen måtte blive stående.		Det blev straks efter ejendommens opførelse debatteret, om den skulle bygges om, da bygningshøjden overskred de gældende bestemmelser på 18 alen (11,40 meter). I december 1851 gav Indenrigsministeriet dog tilladelse til, at bygningen måtte blive stående.

	Ejendommen gennemgik senere en hovedistandsættelse for firmaet Frantz Hingelsberg A/S. I dag huser ejendommen forskellige virksomheder~~, og~~ restauranten Globen Flakket~~, som ligger~~ i stueetagen.		Ejendommen gennemgik senere en hovedistandsættelse for firmaet Frantz Hingelsberg A/S. I dag huser ejendommen forskellige virksomheder. I ca. 24 år - fra 1999 til 2023 - lå restauranten Globen Flakket i stueetagen på adressen.

	=== Restaurationer i [[Åboulevarden]] 18 ===		=== Restaurationer i [[Åboulevarden]] 18 ===
Linje 26:		Linje 26:
	* Skolegades Café (1932-1938)		* Skolegades Café (1932-1938)
	# Bestyrer Inger Enevoldsen. I 1936 blev hun indehaver.		# Bestyrer Inger Enevoldsen. I 1936 blev hun indehaver.
	# Det er usikkert, hvorvidt det var fru Enevoldsen eller P. A. Johansen, der omdøbte stedet til Skolegades Café.		# Det er usikkert, hvorvidt det var fru Enevoldsen eller P.A. Johansen, der omdøbte stedet til Skolegades Café.
	* Hos Holberg (1938-1940)		* Hos Holberg (1938-1940)
	# Indehaver Anna Cathrine Holberg Møller. Hun flyttede beværtningen fra kælderen og op i stueetagen.		# Indehaver Anna Cathrine Holberg Møller. Hun flyttede beværtningen fra kælderen og op i stueetagen.
Linje 32:		Linje 32:
	* Guds Menigheds Forsamlings Kaffehus (1972-?)		* Guds Menigheds Forsamlings Kaffehus (1972-?)
	# Det kristne kaffehus og bogcenter åbnede i kælderetagen.		# Det kristne kaffehus og bogcenter åbnede i kælderetagen.
	* Globen Flakket (1999-)		* Globen Flakket (1999-2023)

	== Åboulevarden 18 på Aarhusarkivet ==		== Åboulevarden 18 på Aarhusarkivet ==
Linje 44:		Linje 44:
	* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Åboulevarden 18		* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Åboulevarden 18
	* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Skolegade 34		* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Skolegade 34
	* Aarhus Stiftstidende, 02-09-1994		* Aarhus Stiftstidende, 02.09.1994
	* Aarhus Stiftstidende, 17-04-1999		* Aarhus Stiftstidende, 17.04.1999

	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]
	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Wilstersgade

2026-09-11T10:33:01Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 12:33
Linje 1:		Linje 1:
	~~Navngivet~~ i 1885 efter digteren [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Wilster Christian Friedrich Emil Wilster](1797-1840). Hans oversættelser af forfatteren Homer er blandt de bedste i oversat græsk litteratur.		'''Wilstersgade''' blev navngivet i 1885 efter digteren [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Wilster Christian Friedrich Emil Wilster](1797-1840). Hans oversættelser af forfatteren Homer er blandt de bedste i oversat græsk litteratur.

	Vejen ligger mellem [[Ewaldsgade]] og [[Absalonsgade]] på [[Frederiksbjerg]].		Vejen ligger mellem [[Ewaldsgade]] og [[Absalonsgade]] på [[Frederiksbjerg]].

	===Mallings Toft===		===Mallings Toft===
	Anledningen til ~~Byrådets~~ vedtagelse af gadenavnet Wilstersgade i 1885 var en henvendelse fra en kreds af grundejere på Frederiksbjerg [herunder købmændene [[Rasmus Malling]] ~~(1841-1907)~~ og [[John Gaarn Malling]] ~~(1845-1897)~~, der på dette tidspunkt fortsat ejer det meste af området] om at få navngivet tre gader [[Absalonsgade]], [[Holbergsgade]] og [[Wilstersgade]] på den såkaldte Mallingske Toft [matr. nr. 5 oprindeligt ejet af købmand [[Andreas Malling]] ~~(1815-1876)~~, nu under udstykning af sønnerne Rasmus og John Gaarn]. Grundejerne begrunder henvendelsen med, at bebyggelsen af området allerede i nogle år har været i gang, ligesom mange nye byggepladser nu udstykkes. Man finder det derfor af mange grunde uheldigt, at gaderne mangler navne. På det vedlagte kort over området er de tre navneforslag afmærket med kryds, og en fjerde senere gade [over handelsgartner [[Niels Nielsen Weber]]s gartneri] er foreslået navngivet Niels Ebbesens Gade. Denne gade bliver dog senere den 27. april 1899 navngivet [[Ewaldsgade]].		Anledningen til byrådets vedtagelse af gadenavnet Wilstersgade i 1885 var en henvendelse fra en kreds af grundejere på Frederiksbjerg [herunder købmændene [[Rasmus Malling]] og [[John Gaarn Malling]], der på dette tidspunkt fortsat ejer det meste af området] om at få navngivet tre gader [[Absalonsgade]], [[Holbergsgade]] og Wilstersgade på den såkaldte Mallingske Toft [matr. nr. 5 oprindeligt ejet af købmand [[Andreas Malling]], nu under udstykning af sønnerne Rasmus og John Gaarn. Grundejerne begrunder henvendelsen med, at bebyggelsen af området allerede i nogle år har været i gang, ligesom mange nye byggepladser nu udstykkes. Man finder det derfor af mange grunde uheldigt, at gaderne mangler navne. På det vedlagte kort over området er de tre navneforslag afmærket med kryds, og en fjerde senere gade [over handelsgartner [[Niels Nielsen Weber]]s gartneri] er foreslået navngivet Niels Ebbesens Gade. Denne gade bliver dog senere den 27. april 1899 navngivet [[Ewaldsgade]].

	Lodsejerne havde siden 1882 begået ~~”selvtægt”~~ ved at kalde den senere Holbergsgade for Mallings Toft, som det fremgår af Aarhus Vejviser fra dette år.		Lodsejerne havde siden 1882 begået 'selvtægt' ved at kalde den senere Holbergsgade for Mallings Toft, som det fremgår af Aarhus Vejviser fra dette år.

	Henvendelsen bliver videresendt til udvalget til erklæring, som resulterer i, at ~~Byrådet~~ på sit møde den 18. juni 1885 under sag nr. 182/85 godkender navnet Wilstersgade.		Henvendelsen bliver videresendt til udvalget til erklæring, som resulterer i, at byrådet på sit møde den 18. juni 1885 under sag nr. 182/85 godkender navnet Wilstersgade.

	Hverken grundejere eller ~~Byråd~~ anfører en begrundelse for valget af navne. For general Wilster taler, at alle fire gade + Frederiks Allé alle er meget kendte personer med tilknytning til krigshåndværket. Holberg var en meget kendt person i borgerskabet, men det er vel et spørgsmål om digteren og forfatteren Christian Friedrich Emil Wilster var. Hertil kommer, at de tre Mallinger var ud af en familie med stærke bånd til Napoleon, ligesom et fjerde medlem [[Niels Malling]] (~~1809-1862),~~ bror til Andreas Malling i en lang årrække var premierløjtnant og kaptajn i [[Borgervæbningen]]. Så familien var rimelig velbevandret i militærhistorien.		Hverken grundejere eller byråd anfører en begrundelse for valget af navne. For general Wilster taler, at alle fire gade samt Frederiks Allé alle er meget kendte personer med tilknytning til krigshåndværket. Holberg var en meget kendt person i borgerskabet, men det er vel et spørgsmål, om digteren og forfatteren Christian Friedrich Emil Wilster var. Hertil kommer, at de tre Mallinger var ud af en familie med stærke bånd til Napoleon, ligesom et fjerde medlem [[Niels Malling]] (bror til Andreas Malling) i en lang årrække var premierløjtnant og kaptajn i [[Borgervæbningen]]. Så familien var rimelig velbevandret i militærhistorien.

	===Gadenavne i Aarhus===		===Gadenavne i Aarhus===
Linje 27:		Linje 27:
	At Wilstersgade skulle være opkaldt efter ovennævnte digter, fremgår af gadeskiltningen, hvor der er anført: ''Wilstersgade, Forfatter 1797-1840''. Dette skyldes formodentlig kommunens egne undersøgelser.		At Wilstersgade skulle være opkaldt efter ovennævnte digter, fremgår af gadeskiltningen, hvor der er anført: ''Wilstersgade, Forfatter 1797-1840''. Dette skyldes formodentlig kommunens egne undersøgelser.

	For i fagbogen: ''Aarhus By's Gader og Veje'' fra 1948 oplyses der:		For i fagbogen: 'Aarhus By's Gader og Veje' fra 1948 oplyses der:

	''"Wilstersgade: Dansk Digter, Oversætter af "Homer" (1797-1840)."''		''"Wilstersgade: Dansk Digter, Oversætter af "Homer" (1797-1840)."''

Vilhelmsborg

2026-09-11T10:26:22Z

Wilhelmine Marie Rée (1797-1837)

2026-09-11T09:31:51Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:31
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Gravsten Wilhelmine Marie Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Wilhelmine Marie Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. På gravstenen står der:<br><br>"WILHELMINE MARIE<br>REE."<br><br>~~Fotograf~~: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Wilhelmine Marie Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Wilhelmine Marie Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. På gravstenen står der:<br><br>"WILHELMINE MARIE<br>REE."<br><br>Foto: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Wilhelmine Marie Rée''' var en del af [[Jøder i Aarhus\|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.		'''Wilhelmine Marie Rée''' var en del af [[Jøder i Aarhus\|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.

	Født ca. 1797 i Fredericia, død den 17. februar 1837 på Gammelgaard i Storring Sogn, Aarhus Amt. Her boede hendes søster, [[Henriette Davidsen (1788-1829)\|Henriette Davidsen]], og Wilhelmine Marie Rée har muligvis boet hos hende midlertidigt.		Født i ca. 1797 i Fredericia, død den 17. februar 1837 på Gammelgaard i Storring Sogn, Aarhus Amt. Her boede hendes søster [[Henriette Davidsen (1788-1829)\|Henriette Davidsen]], og Wilhelmine Marie Rée har muligvis boet hos hende midlertidigt.

	Datter af Philip Hartvig Rée og hustru [[Hanna Rée (1759-1830)\|Hanna Rée]].		Datter af Philip Hartvig Rée og hustru [[Hanna Rée (1759-1830)\|Hanna Rée]].

	Wilhelmine Marie Rée var den næstyngste i ~~sin~~ søskendeflok på 12. Hendes ældste storebror var storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]].		Wilhelmine Marie Rée var den næstyngste i en søskendeflok på 12. Hendes ældste storebror var storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]].

	Hun er begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].		Hun er begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].

Wilh. Meyers Allé

2026-09-11T09:29:36Z

Hemik slettede siden Wilh. Meyers Allé indholdet var: ''''Wilhelm Meyers Allé''' blev navngivet i 1909 efter lægen [http://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_Meyer Hans Wilhelm Meyer] (1824-1895). Han tog i 1847 lægeeksamen og nedsatte sig i 1853 som læge i København og fik efterhånden en betydelig praksis. Han specialiserede sig i ørets sygdomme og kunne i 1865 indrette en særlig øreklinik. I 1867 gjorde han dén opdagelse, som skulle gøre ham kendt i lægevidenskabelige kredse verden over. I rummet bag næsehulen fandt ha...'

Wilhelm Meyers Allé

2026-09-11T09:28:04Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:28
Linje 11:		Linje 11:
	til Italien i 1895 døde han i Venedig af en febersygdom.		til Italien i 1895 døde han i Venedig af en febersygdom.
	Vejen havde oprindelig sin udstrækning på begge sider af [[Nørrebrogade]],		Vejen havde oprindelig sin udstrækning på begge sider af [[Nørrebrogade]],
	men den del, der lå på [[Aarhus Kommunehospital\|~~Kommunehospitalets~~]] område, blev nedlagt i 1937.		men den del, der lå på [[Aarhus Kommunehospital\|kommunehospitalets]] område, blev nedlagt i 1937.

	==Wilhelm Meyers Allé på AarhusArkivet ==		==Wilhelm Meyers Allé på AarhusArkivet ==

Aarhus Katedralskole

2026-09-11T09:24:29Z

Rektorer

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:24
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 43:		Linje 43:

	====Rektorer====		====Rektorer====
			Kilde: https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer

	* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]		* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]
	* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]		* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]
	* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]		* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]
	* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]		* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]
	* 1547-1550 [[~~Laurids~~ Bertelsen (1514-1588)]]		* 1547-1550 [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
	* 1550-1551 Laurids Nielsen		* 1550-1551 Laurids Nielsen
	* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]		* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]
Linje 59:		Linje 61:
	* 1578-1584 [[Peder Sørensen Kinderup (????-1584)]]		* 1578-1584 [[Peder Sørensen Kinderup (????-1584)]]
	* 1584-1590 [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]]		* 1584-1590 [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]]
	* 1590-1602 [[Hans Pedersen Horsens (1545-~~1716~~)]]		* 1590-1602 [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]]
	* 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus		* 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus
	* 1602-1603 [[Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)]]		* 1602-1603 [[Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)]]

Jon Vaupell (1854-1934)

2026-09-11T09:17:38Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:17
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Jon vaupell.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Jon Vaupell]]		[[Fil:Jon vaupell.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jon Vaupell]]

	'''Jon Vaupell''' (født den 17. oktober 1854 i Aalborg) var rektor og professor.		'''Jon Vaupell''' (født den 17. oktober 1854 i Aalborg) var rektor og professor.

	== Karriere ==		=== Karriere ===
	Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Erindringstegnet om Kong Christian IX's og Dronning Louises Guldbryllup og den græske Frelserens Orden af 5. grad.		Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Erindringstegnet om Kong Christian IX's og Dronning Louises Guldbryllup og den græske Frelserens Orden af 5. grad.

	Cand.philol. 1880, 1882-94 huslærer hos Kronprins Frederik (Fr. 8.), 1894-99 lærer ved Henrik Madsens Skole i København, fra 1899 tilknyttet Metropolitanskolen som timelærer, adjunkt og overlærer. Fra 1906 rektor for [[Aarhus Katedralskole]].		Cand.philol. 1880, 1882-94 huslærer hos Kronprins Frederik (Fr. 8.), 1894-99 lærer ved Henrik Madsens Skole i København, fra 1899 tilknyttet Metropolitanskolen som timelærer, adjunkt og overlærer. Fra 1906-1924 rektor for [[Aarhus Katedralskole]].

	== Jon Vaupell på AarhusArkivet ==		== Jon Vaupell på AarhusArkivet ==

Jon Vaupell

2026-09-11T09:17:03Z

JanneMarieBarslev flyttede siden Jon Vaupell til Jon Vaupell (1854-1934)

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620, 10.211963~Katedralskolen;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.156620, 10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:Jon vaupell.jpg|300px|thumb|right|Jon Vaupell]]

'''Jon Vaupell''' (født den 17. oktober 1854 i Aalborg) var rektor og professor.

== Karriere ==
Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Erindringstegnet om Kong Christian IX's og Dronning Louises Guldbryllup og den græske Frelserens Orden af 5. grad.

Cand.philol. 1880, 1882-94 huslærer hos Kronprins Frederik (Fr. 8.), 1894-99 lærer ved Henrik Madsens Skole i København, fra 1899 tilknyttet Metropolitanskolen som timelærer, adjunkt og overlærer. Fra 1906 rektor for [[Aarhus Katedralskole]].

== Jon Vaupell på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=157560 Se arkivalier omhandlende Jon Vaupell i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte V. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]

Skolebakken

2026-09-11T09:15:09Z

Bortskyldninger og drivtømmer

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:15
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 24:		Linje 24:

	=== Bortskyldninger og drivtømmer ===		=== Bortskyldninger og drivtømmer ===
	Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstante, nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede Katedralskolens inspektør [[J. Stougaard]] i Aarhus Stiftstidende ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''.		Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstante, nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] inspektør [[Jens Stougaard (1761-1838)]] i Aarhus Stiftstidende ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''.

	Nu måtte byens indbyggere pludselig godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.		Nu måtte byens indbyggere pludselig godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.

Laurits Jacobsen Oldorph ( - 1601)

2026-09-11T09:10:10Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:10
Linje 1:		Linje 1:
	'''Laurits Jacobsen Oldorph''' (født i Ollerup ved Svendborg, død 21. juli 1601), immatrikuleret i Orleans i 1548 og var Lector ved [[Aarhus Domkirke]], tillige Professor pæd. og dial., Mag., Lector theol. ved Domkirken og Præst i Aaby-Hasle 1553, Kantor ved Aarhus Domkirke.		'''Laurits Jacobsen Oldorph''' (født i Ollerup ved Svendborg, død 21. juli 1601), immatrikuleret i Orleans i 1548 og var Lector ved [[Aarhus Domkirke]], tillige Professor pæd. og dial., Mag., Lector theol. ved Domkirken og Præst i Aaby-Hasle 1553, Kantor ved Aarhus Domkirke.

			Relationen til [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]], der var rektor ved [[Aarhus Katedralskole]] i perioden 1584-1590 kendes ikke, men de er formodentligt brødre.

	===Privatliv===		===Privatliv===
	Laurits Jacobsen Oldorph var gift i 47 år men hustruen kendes ikke.		Laurits Jacobsen Oldorph var gift i 47 år men hustruen kendes ikke.

Jakob Madsen Aarhus (1538-1586)

2026-09-11T09:06:30Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:06
Linje 1:		Linje 1:
	'''Jakob Madsen Aarhus''' - født '''Jacobus Mathiæ Arhusiensis''' - (født i 1538, død den 15. juli 1586 i København) var doktor i teologi, rektor og kannik i Aarhus.		'''Jakob Madsen Aarhus''' - født '''Jacobus Mathiæ Arhusiensis''' - (født i 1538, død den 15. juli 1586 i København) var doktor i teologi, rektor og kannik i Aarhus.

			Han var rektor for [[Aarhus Katedralskole]] i perioden 1564-1566.

	Han udgav blandt andet værket 'Om Sproglyde' og lagde i en forstand et fundament for sprogets lydlære (fonetik).		Han udgav blandt andet værket 'Om Sproglyde' og lagde i en forstand et fundament for sprogets lydlære (fonetik).

Jakob Madsen Aarhus

2026-09-11T09:05:52Z

JanneMarieBarslev flyttede siden Jakob Madsen Aarhus til Jakob Madsen Aarhus (1538-1586)

Ny side

'''Jakob Madsen Aarhus''' - født '''Jacobus Mathiæ Arhusiensis''' - (født i 1538, død den 15. juli 1586 i København) var doktor i teologi, rektor og kannik i Aarhus.

Han udgav blandt andet værket 'Om Sproglyde' og lagde i en forstand et fundament for sprogets lydlære (fonetik).

== Litteratur og kilder ==
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus Historier fra byen, byens historie

[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]

Hans Pedersen Horsens (1545-1617)

2026-09-11T09:03:56Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:03
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
	'''Hans Pedersen Horsens''' (født i 1545 i Horsens, død den 13. juli 1617, 72 år gammel) var lektor i teologi ved [[Aarhus Domkirke]] i perioden 1602-1617. Han var tillige provst og kannik.		'''Hans Pedersen Horsens''' (født i 1545 i Horsens, død den 13. juli 1617, 72 år gammel) var lektor i teologi ved [[Aarhus Domkirke]] i perioden 1602-1617. Han var tillige provst og kannik og rektor ved [[Aarhus Katedralskole]] i perioden 1590-1602.

	Hans Pedersen Horsens var også rektor i Horsens i 1578 og i Aarhus i 1593 samt præst i [[Åby Sogn\|Aaby]] og [[Hasle Sogn\|Hasle]] sogne i 1602.		Hans Pedersen Horsens var også rektor i Horsens i 1578 og i Aarhus i 1593 samt præst i [[Åby Sogn\|Aaby]] og [[Hasle Sogn\|Hasle]] sogne i 1602.

Lauritz Bertelsen (1514-1588)

2026-09-11T09:01:56Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:01
Linje 1:		Linje 1:
	'''Lauritz Bertelsen''' (født i 1514, død i 1588) var biskop i Aarhus i perioden 1557-1587.		'''Lauritz Bertelsen''' (født i 1514, død i 1588) var biskop i Aarhus i perioden 1557-1587 samt rektor ved [[Aarhus Katedralskole]] i perioden 1547-1550.

	===Se også===		===Se også===

Aarhus Katedralskole

2026-09-11T08:53:51Z

Rektorer

@@ Linje 43: / Linje 43: @@
 ====Rektorer====
-* 1491-1520 [[Morten Børup (1446-1526)]]
+* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]
-* 1752-1775 [[Jens Worm (1716-1790)]]
+* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]
-* [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
+* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]
-* 1901-1906 E. Jacobæus
+* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]
-* 1906-19?? [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]
+* 1547-1550 [[Laurids Bertelsen (1514-1588)]]
-* 1969-1987 Helge Qvortrup
+* 1550-1551 Laurids Nielsen
-* 1988-1996 Henning Spure Nielsen
+* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]
 ====Andre tilknyttede====

Jens Worm (1716-1790)

2026-09-11T08:44:03Z

JanneMarieBarslev flyttede siden Jens Worm (1716-1790) til Jens Olufsen Worm (1716-1790)

Ny side

[[Fil:B775100-CD0555-131688.jpg|350px|thumb|right|Portræt af Jens Worm efter maleri af A. Brünniche på Horsens Statsskole, 1758, Den Gamle Bys billedsamling.]]

'''Jens Worm''' (født den 24. august 1716 i Aarhus, død den 31. december 1790 i Aarhus og begravet i [[Ølsted]]) var faglitterær forfatter, rektor og leksikograf i Aarhus.

Han var søn af den sidste teologiske lektor i Aarhus [[Oluf Worm (1672-1743)|Oluf Worm]] og Karen Knob.

Gift i 1754 med Anna Mikkelsdatter Müller (1701-1774), som tidligere havde været gift med præsten Gregers Jochumsen Bruun (1672-1742) og derefter med krigsråd, vejer og måler i Aarhus [[Niels Langballe (1687-1752)|Niels Langballe]]. Jens Worm bekostede en mindeplade for hustruen og Niels Langballe samt dennes første hustru, Wita Seidelin (1695-1734), i [[Ølsted Kirke]].

=== Uddannelse ===
Jens Worm blev privat dimitteret fra Københavns Universitet i 1733, tog attestats i 1736. Under studiet fik historikeren Hans Gram særlig betydning for ham og har fremhævet hans råd, vejledning og ypperlige bogsamling. Det var sandsynligvis også Hans Gram, der i 1739 fik Jens Worm med i arbejdet på den da påbegyndte reviderede bibeloversættelse.

=== Rektor ved Aarhus Katedralskole ===
I 1740 blev Jens Worm konrektor ved [[Aarhus Katedralskole]] og tog samme år magistergraden. Reelt set varetog han arbejdet både som konrektor og rektor, da rektor var svagelig, og efter hans død i 1752 blev Jens Worm rektor. I 1754 blev Jens Worm desuden professor Philosophiai. Han endte med at være tilknyttet Katedralskolen i hele 35 år, indtil han i 1775 nedlagde embedet med anerkendelse for stor dygtighed, myndighed og flid.

Det lykkedes ham i løbet af sin tid ved Katedralskolen at få opført en tilbygning til skolen, som blev indviet i 1766, selv om han i store træk selv måtte skaffe pengene til det. Egentlig skulle kirkerne vedligeholde byernes lærde bygninger, men det viste sig umuligt at finde penge til det der. Derfor måtte Jens Worm på charmeoffensiv, og det lykkedes ham at få beløb ind fra præster, testamentariske gaver og andre gaver fra velhavende personer. Det rakte ikke helt til byggeriet, så der blev udstedt obligationer til de sidste kreditorer, og der blev brugt 20 rigsdaler på lodder i Statslotteriet, men der optræder ingen lotterigevinst i regnskabet, så det har nok været en nitte.

=== Tillidshverv og forfatterskab ===
Inden Jens Worm forlod Aarhus Katedralskole, havde han påbegyndt det litterære værk ''"Forsøg til et Lexikon over danske, norske og islandske Lærde Mænd, som ved trykte Skrifter har gjort sig bekjendte"'', som han udgav i tre dele i årene 1771-1784. Det er det første egentlige forfatterleksikon herhjemme i Danmark. Det var en bedrift at skaffe oplysninger til værket, selvom han fik hjælp fra flere sider. Men den kun begrænsede adgang til anseelige bogsamlinger fik ham til at ønske ''"..om der i Provincerne bleve anrettede offentlige Bibliotheker paa et og andet Sted, som vilde viste føde og vedligeholde Lysten til Studeringer hos mange..."''

Mens det arbejde stod på, fik han 1777 i Videnskabernes Selskabs Skrifter udgivet ''"Forsøg til en Skole-Historie, forestillende de Latinske Skolers og Skole-væsenets Tilstand i Dannemark for Reformationen". Han varetog også tillidshverv som "Medcommiteret ved Extraskattens Ansættelse for de Fattige" og blev udnævnt "som Landmand ved forefaldende Tvistigheder om Fælleskabets Ophævelse i [[Havreballegaard Amt|Havreballegaards Amt]]"''.

== Litteratur og kilder ==
*https://biografiskleksikon.lex.dk/Jens_Worm
*Jens Worm. Den lærde Rektor i Aarhus, 1942.
*Emanuel Sejr: Rektor Jens Worm og hans forfatterleksikon, 1958.

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]

Vosnæs

2026-09-11T08:40:56Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 10:40
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Vosnæsgård (Ukendt) 1910.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vosnæs Gods 1910.]]		[[Fil:Vosnæsgård (Ukendt) 1910.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vosnæs Gods, 1910.]]

	'''Vosnæs''' eller '''Vosnæsgård''', ligger ca. 4 km nordøst for [[Skødstrup]], og kendes helt tilbage fra ~~Middelalderen~~, hvor godset fungerede som landsbyhovedgård i forbindelse med de to landsbyer Vosnæs og [[Indrup]], der dengang lå på stedet.		'''Vosnæs''' eller '''Vosnæsgård''' ligger ca. fire km nordøst for [[Skødstrup]] og kendes helt tilbage fra middelalderen, hvor godset fungerede som landsbyhovedgård i forbindelse med de to landsbyer Vosnæs og [[Indrup]], der dengang lå på stedet.

	=== Godsets tidlige historie ===		=== Godsets tidlige historie ===

	Gårdens række af ejere kan føres tilbage til slutningen af 1400-tallet. Den først kendte af disse var Oluf Jepsen der ejede stedet fra 1486 og frem til 1500. Herefter blev gården overtaget af adelsfamilien Strangesen, i hvis eje den forblev i mere end ~~hundrede~~ år. I 1620 blev gården imidlertid afhændet til søstrene Lisbeth og Anne Friis, efter at Strangesens uforskyldt havde været involveret i en sag med falske gældsbreve udstedt af Christoffer Rosenkrantz. Efterfølgende har godset været ejet af en række af betydelige danske adelsfamilier.		Gårdens række af ejere kan føres tilbage til slutningen af 1400-tallet. Den først kendte af disse var Oluf Jepsen, der ejede stedet fra 1486 og frem til 1500. Herefter blev gården overtaget af adelsfamilien Strangesen, i hvis eje den forblev i mere end 100 år. I 1620 blev gården imidlertid afhændet til søstrene Lisbeth og Anne Friis, efter at Strangesens uforskyldt havde været involveret i en sag med falske gældsbreve udstedt af Christoffer Rosenkrantz. Efterfølgende har godset været ejet af en række af betydelige danske adelsfamilier.

	=== Bygningerne ===		=== Bygningerne ===

	Vosnæs nuværende hovedbygning er opført i 1897, og er tegnet af arkitekten August H. Klein. Inden denne bygning blev opført, har der tidligere ligget to andre store gårdbebyggelser på stedet. Den første af disse blev bygget i 1725 af Joachim Gersdorff, og var en trefløjet hovedbygning i bindingsværk. Det var antageligt også i forbindelse med dette byggeri, at man inddrog en del af den omkringliggende landbrugsjord til anlæggelse af en niveau og terrasseopdelt barokhave. Haven findes stadig i dag, men bærer nu i højere grad præg af en engelsk landskabshave, der skaber en fin sammenhæng mellem de lavtliggende vådområder, der omkranser godset. Inden opførelsen af denne hovedbygning var gården, under familien [http://da.wikipedia.org/wiki/Rosenkrantz Rosenkrantz], der var de forhenværende ejere, blevet gjort til adelig sædegård, med de privilegier dette medførte. Den anden hovedbygning der har ligget på stedet blev opført i 1851, mens godset var ejet af Kontreadmiral [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/S%C3%B8officer/Johan_Wilhelm_Cornelius_Krieger Johan Wilhelm Cornelius Krieger]. Denne gang var bygningen grundmuret i stedet for at være opført i bindingsværk.		Vosnæs' nuværende hovedbygning er opført i 1897 og er tegnet af arkitekten August H. Klein. Inden denne bygning blev opført, har der tidligere ligget to andre store gårdbebyggelser på stedet. Den første af disse blev bygget i 1725 af Joachim Gersdorff og var en trefløjet hovedbygning i bindingsværk. Det var antageligt også i forbindelse med dette byggeri, at man inddrog en del af den omkringliggende landbrugsjord til anlæggelse af en niveau- og terrasseopdelt barokhave. Haven findes stadig i dag, men bærer nu i højere grad præg af en engelsk landskabshave, der skaber en fin sammenhæng mellem de lavtliggende vådområder, der omkranser godset. Inden opførelsen af denne hovedbygning var gården, under familien [http://da.wikipedia.org/wiki/Rosenkrantz Rosenkrantz], der var de forhenværende ejere, blevet gjort til adelig sædegård, med de privilegier dette medførte. Den anden hovedbygning, der har ligget på stedet, blev opført i 1851, mens godset var ejet af Kontreadmiral [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/S%C3%B8officer/Johan_Wilhelm_Cornelius_Krieger Johan Wilhelm Cornelius Krieger]. Denne gang var bygningen grundmuret i stedet for at være opført i bindingsværk.

	~~Det~~ udseende og den udlægning Vosnæs har i dag kan i høj grad tilskrives greve Gebhardt F. H. Knuth, der i 1878 overtog godset efter sin far greve Adam Carl Vilhelm Knuth. Ved overtagelsen satte han et større ombygningsprojekt i værk. I første omgang kastede han sig over en gennemgribende modernisering af de forhold, der havde med selve produktionen og landarbejdernes forhold at gøre. I denne forbindelse blev avlsgården flyttet et godt stykke mod sydøst i forhold til godsets hovedbygning, og der blev bygget nye stalde og lader. Der blev desuden opført en smedje samt nye, tidssvarende boliger til godsets medarbejdere. Med disse tiltag blev Vosnæs gjort til et, for sin tid, meget moderne landbrug, hvor der i modsætning til tidligere var blevet taget store hensyn til de forhold, de ansatte arbejdede og levede under. I 1897 påbegyndte Gebhardt F. H. Knuth opførelsen af en ny og mere moderne trefløjet hovedbygning til godset. Den nye hvidkalkede, toetagers bygning blev opført i nyrenæssancestil, og var dengang i sit ydre stort set identisk med ~~sådan~~ som ~~bygningen~~ står i dag.		Dét udseende og den udlægning, Vosnæs har i dag, kan i høj grad tilskrives greve Gebhardt F.H. Knuth, der i 1878 overtog godset efter sin far, greve Adam Carl Vilhelm Knuth. Ved overtagelsen satte han et større ombygningsprojekt i værk. I første omgang kastede han sig over en gennemgribende modernisering af de forhold, der havde med selve produktionen og landarbejdernes forhold at gøre. I denne forbindelse blev avlsgården flyttet et godt stykke mod sydøst i forhold til godsets hovedbygning, og der blev bygget nye stalde og lader. Der blev desuden opført en smedje samt nye, tidssvarende boliger til godsets medarbejdere. Med disse tiltag blev Vosnæs gjort til et - for sin tid - meget moderne landbrug, hvor der i modsætning til tidligere var blevet taget store hensyn til de forhold, de ansatte arbejdede og levede under. I 1897 påbegyndte Gebhardt F.H. Knuth opførelsen af en ny og mere moderne trefløjet hovedbygning til godset. Den nye hvidkalkede, toetagers bygning blev opført i nyrenæssancestil og var dengang i sit ydre stort set identisk med den bygning, som står der i dag.

	Under 2. ~~Verdenskrig~~ besatte tyske soldater godset, og det blev blandt andet i krigens sidste år brugt som militærskole. At tyskerne havde til huse på godset, var en omstændighed, der til tider kunne gøre livet både vanskeligt og farligt for godsets daværende ejer greve Torben C. Knuth, idet han fungerede som aktivt medlem af modstandsbevægelsen. Som følge af den hårdhændede behandling tyskerne under krigen havde udsat ejendommen for, var det efterfølgende nødvendigt at foretage en omfattende renovering og genopbygning. Det var særligt bygningens indre, der havde lidt under tyskernes besættelse, hvorfor det var her de mest omfattende renoveringer fandt sted.		Under 2. verdenskrig besatte tyske soldater godset, og det blev blandt andet i krigens sidste år brugt som militærskole. At tyskerne havde til huse på godset, var en omstændighed, der til tider kunne gøre livet både vanskeligt og farligt for godsets daværende ejer, greve Torben C. Knuth, idet han fungerede som aktivt medlem af modstandsbevægelsen. Som følge af den hårdhændede behandling, tyskerne under krigen havde udsat ejendommen for, var det efterfølgende nødvendigt at foretage en omfattende renovering og genopbygning. Det var særligt bygningens indre, der havde lidt under tyskernes besættelse, hvorfor det var her, de mest omfattende renoveringer fandt sted.

	=== Godset i dag ===		=== Godset i dag ===

	I ~~dag ejes~~ Vosnæs ~~af greve~~ Adam Kristian Knuth og ~~godset~~ er dermed efter ~~næsten~~ 150 år ~~fortsat~~ i slægten Knuths besiddelse. Den nuværende drift af gården er lagt an på planteavl med korn og frø, ~~skovbrug samt svinehold~~ med ~~søer og slagtesvin~~. Derudover drives der ~~også~~ på godset et ridecenter, der alene fokuserer på handicapridning. Godset beskæftiger 7 medarbejdere og drives med forbindelse til Studstrupgården.		Torben Knuths søn, greve Adam Kristian Knuth arvede i 1966 Vosnæs. Imidlertid var Adam Knuth på dette tidspunkt mindreårig, hvorfor hans mor Vibeke Knuth stod for driften frem til 1978.

			I 2020 gennemførtes et generationsskifte, og Vosnæs overgik til Adam og Ann Knuths søn Kristian Knuth. Kristian og Adam Knuth drev dog Vosnæs i fællesskab indtil 2023, hvor Kristian Knuth overtog driften. I 2025 døde Adam Knuth.

			Godset er dermed efter mere end 150 år fremdeles i slægten Knuths besiddelse. Den nuværende drift af gården er lagt an på planteavl med korn og frø, og i samarbejde med Løvenholm Fonden drives godt 300 hektar skov. Derudover drives der på godset et ridecenter, der alene fokuserer på terapi- og handicapridning. Godset beskæftiger tre medarbejdere og drives med forbindelse til Studstrupgården.

	=== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ===		=== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ===

Aarhus Katedralskole

2026-09-11T08:22:04Z

Rektorer

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 10:22
Linje 49:		Linje 49:
	* 1906-19?? [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]		* 1906-19?? [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]
	* 1969-1987 Helge Qvortrup		* 1969-1987 Helge Qvortrup
	* 1988-~~19??~~ Henning Spure Nielsen		* 1988-1996 Henning Spure Nielsen

	====Andre tilknyttede====		====Andre tilknyttede====

Volden 28

2026-09-11T07:33:21Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:33
Linje 11:		Linje 11:

	=== Restaurationer i Volden 28 ===		=== Restaurationer i Volden 28 ===
	* [[Café Volden]] (ca.1921-1936)		* [[Café Volden]] (ca. 1921-1936)
	# Restauratør 1921-1930: Søren Pedersen Sørensen.		# Restauratør 1921-1930: Søren Pedersen Sørensen.
	# Restauratør 1930-1936: C. Jensen.		# Restauratør 1930-1936: C. Jensen.

Strandvejen 90

2026-09-11T07:31:07Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:31
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Strandvejen 90''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en villa opført i 1903 for grosserer Hald. Villaen blev navngivet "Tertia", og blev tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]].		'''Strandvejen 90''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en villa opført i 1903 for grosserer Hald. Villaen blev navngivet Tertia og blev tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]].

	I 1957 tilbød enkefru Ingeborg Schmidt, Villa Tertia, til [[Dansk Museums Presseforening]] til minde om afdøde chefredaktør [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt (1885-1952)\|Louis Schmidt]]. Dansk Pressemuseum flyttede derfor i 1958 fra bydelen Frederiksberg i hovedstaden til Villa Tertia. Pressemuseet lukkede i februar 1972, hvorefter samlingen blev opbevaret i [[~~Journalisthøjskolen~~\|journalisthøjskolens]] bygninger i [[Vennelystparken]] indtil pressemuseet kunne genåbne i journalisthøjskolens nye byggeri ved [[Randersvej]].		I 1957 tilbød enkefru Ingeborg Schmidt Villa Tertia til [[Dansk Museums Presseforening]] til minde om afdøde chefredaktør [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt (1885-1952)\|Louis Schmidt]]. Dansk Pressemuseum flyttede derfor i 1958 fra bydelen Frederiksberg i hovedstaden til Villa Tertia. Pressemuseet lukkede i februar 1972, hvorefter samlingen blev opbevaret i [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole\|journalisthøjskolens]] bygninger i [[Vennelystparken]], indtil pressemuseet kunne genåbne i journalisthøjskolens nye byggeri ved [[Randersvej]].

	== Strandvejen 90 på Aarhusarkivet ==		== Strandvejen 90 på Aarhusarkivet ==

Strandvejen 126

2026-09-11T07:28:24Z

Strandvejen 92

2026-09-11T07:24:24Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:24
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Strandvejen 92''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der ligger en storslået villa med navnet "Villa Senta". Villaen blev opført i 1903 for ~~Amtsvejinspektør~~ Carl Martin Petersen, og han fik ved grundens erhvervelse en ægte dansk bronzealderhøj, med navnet "Røverhøj", med i købet. Huset var tegnet af [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]], og var i starten af 1920'erne kendt som "Købmand og Modehandler Bunkes Villa".		'''Strandvejen 92''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der ligger en storslået villa med navnet Villa Senta. Villaen blev opført i 1903 for amtsvejinspektør Carl Martin Petersen, og han fik ved grundens erhvervelse en ægte dansk bronzealderhøj, med navnet Røverhøj med i købet. Huset var tegnet af [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]] og var i starten af 1920'erne kendt som 'Købmand og Modehandler Bunkes Villa'.

	I 1925 overtog ~~Grosserer~~ Viggo Meyn villaen sammen med sin kone Kate. Grosserer Meyn fik arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]] til at tegne en garagebygning til villaen i august 1925 samt en tilbygning til huset i marts 1927.		I 1925 overtog grosserer Viggo Meyn villaen sammen med sin kone Kate. Grosserer Meyn fik arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]] til at tegne en garagebygning til villaen i august 1925 samt en tilbygning til huset i marts 1927.

	I januar 1943 forsøgte Meyn at sælge villaen til den tyske generalkonsul Herbert Hensel. Da salget ikke blev til noget, blev Meyn boende. I december 1943 blev Kate Meyn truet af revolvermænd fra modstandsbevægelsen. En af de logerende studenter var mistænkt for at være stikker, hvorfor hans værelse ransagedes og et kartotek med informationer blev stjålet.		I januar 1943 forsøgte Meyn at sælge villaen til den tyske generalkonsul Herbert Hensel. Da salget ikke blev til noget, blev Meyn boende. I december 1943 blev Kate Meyn truet af revolvermænd fra modstandsbevægelsen. En af de logerende studenter var mistænkt for at være stikker, hvorfor hans værelse ransagedes og et kartotek med informationer blev stjålet.
	I januar 1944 overgav Meyn villaen til Tyskland hvilket i juni blev bekræftet med en kontrakt med den Rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Best, hvor Meyn modtog en godtgørelse på 49.109,52 kr.		I januar 1944 overgav Meyn villaen til Tyskland, hvilket i juni blev bekræftet med en kontrakt med den Rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Best, hvor Meyn modtog en godtgørelse på 49.109,52 kr.

	Hvem der helt præcist benyttede villaen er der modstridende informationer om, men flere grene af de tyske styrker havde interesser i området, hvor andre huse var enten beslaglagt af eller overgivet til den tyske Kriegsmarine og invasionsforsvaret, Admiral Skagerrak.		Hvem der helt præcist benyttede villaen, er der modstridende informationer om, men flere grene af de tyske styrker havde interesser i området, hvor andre huse var enten beslaglagt af eller overgivet til den tyske Kriegsmarine og invasionsforsvaret, Admiral Skagerrak.

	Efter befrielsen overgik ejendommen til staten og har siden blandt andet huset forsvarschefen og chefen for søværnets operative kommando indtil den blev solgt i 2010.		Efter befrielsen overgik ejendommen til staten og har siden blandt andet huset forsvarschefen og chefen for søværnets operative kommando, indtil den blev solgt i 2010.

	===Røverhøjen===		===Røverhøjen===
	I 1919 kom gravhøjen Røverhøj på private hænder, da villaerne på Strandvejen 92 og [[Strandvejen 94]] fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] og den [[Socialdemokratiet\|~~socialdemokratisk~~]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Simonsen]] talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi, der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], der året efter kunne sætte sig på [[Borgmester i Aarhus\|borgmesterposten]], ~~synes~~ dog at køberen skulle ''”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”''. Den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)\|fabrikant Møller]] tilsluttede sig dette og tilføjede, at ''”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”''.		I 1919 kom gravhøjen Røverhøj på private hænder, da villaerne på Strandvejen 92 og [[Strandvejen 94]] fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i [[Aarhus Byråd\|byrådet]], og den [[Socialdemokratiet\|og det socialdemokratiske byrådsmedlem]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Simonsen]] talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], der året efter kunne sætte sig på [[Borgmester i Aarhus\|borgmesterposten]], syntes dog, at køberen skulle ''”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”''. Den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)\|fabrikant Møller]] tilsluttede sig dette og tilføjede, at ''”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”''.

	Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen\|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde ~~den~~ været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.		Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere - købmand Yhr og fabrikant Marcussen - lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen\|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter og oprindeligt havde været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.

	== Strandvejen 92 på AarhusArkivet ==		== Strandvejen 92 på AarhusArkivet ==

Strandvejen 106

2026-09-11T07:18:59Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:18
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Tvillingevillaerne Restalrig og Kampen 1956 Sylvest Jensen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lettere sløret farvebillede af tvillingevillaerne ved Strandvejen. Til venstre ses Restalrig, og Kampen til højre. 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Tvillingevillaerne Restalrig og Kampen 1956 Sylvest Jensen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lettere sløret farvebillede af tvillingevillaerne ved Strandvejen. Til venstre ses Restalrig, og Kampen til højre. 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	'''Strandvejen 106''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der i dag ligger en større institutionsbebyggelse ved navn "[[Stefanshjemmet]]". Stefanshjemmet er en selvejende institution, og fik fra d. 1. januar 2007 driftsoverenskomst med [[Aarhus Kommune]]. Stefanshjemmet er et socialpædagogisk botilbud og aktivitetscenter til mennesker, der har et fysisk handicap og/eller har pådraget sig en hjerneskade.		'''Strandvejen 106''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der i dag ligger en større institutionsbebyggelse ved navn [[Stefanshjemmet]]. Stefanshjemmet er en selvejende institution og fik fra den 1. januar 2007 driftsoverenskomst med [[Aarhus Kommune]]. Stefanshjemmet er et socialpædagogisk botilbud og aktivitetscenter til mennesker, der har et fysisk handicap og/eller har pådraget sig en hjerneskade.

	Tidligere har der på adressen ligget et tvillingehus til [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]s prægtige nabohus [[Villa Kampen]]. Den nu nedrevne villa med navnet "Villa Restalrig" blev opført for bankdirektør Nørregaard ved [[Aarhuus Privatbank]] i nøjagtigt samme stil og størrelse som Kampmanns villa. Villaen blev nedrevet med tilladelse fra [[Aarhus Amt]] i 1962, da Stefanshjemmet skulle udvide.		Tidligere har der på adressen ligget et tvillingehus til [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]s prægtige nabohus [[Villa Kampen]]. Den nu nedrevne villa med navnet Villa Restalrig blev opført for bankdirektør Nørregaard ved [[Aarhuus Privatbank]] i nøjagtigt samme stil og størrelse som Kampmanns villa. Villaen blev nedrevet med tilladelse fra [[Aarhus Amt]] i 1962, da Stefanshjemmet skulle udvide.

	== Strandvejen 106 på Aarhusarkivet ==		== Strandvejen 106 på Aarhusarkivet ==

Strandvejen 98

2026-09-11T07:16:48Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:16
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Strandvejen 98''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en villa opført i år 1904-05 af murermester [[J. Chr. Jensen]]. Villaen blev navngivet "Marselis".		'''Strandvejen 98''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en villa opført i år 1904-05 af murermester [[J. Chr. Jensen]]. Villaen blev navngivet Marselis.

	== Strandvejen 98 på Aarhusarkivet ==		== Strandvejen 98 på Aarhusarkivet ==

Strandvejen 142

2026-09-11T07:16:19Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:16
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Strandvejen 142 - V Puck 1919 arkitekttegning.jpg\|thumb\|350px\|right\|Arkitekttegning af den oprindelige villa på Strandvejen 142.]]		[[Fil:Strandvejen 142 - V Puck 1919 arkitekttegning.jpg\|thumb\|350px\|right\|Arkitekttegning af den oprindelige villa på Strandvejen 142.]]
	[[Fil:Forslag til udvidelse Strandvejen 142 - V Puck 1935 arkitekttegning.jpg\|thumb\|350px\|right\|Ikke realiseret forslag til udvidelse af den oprindelige villa på Strandvejen 142.]]		[[Fil:Forslag til udvidelse Strandvejen 142 - V Puck 1935 arkitekttegning.jpg\|thumb\|350px\|right\|Ikke realiseret forslag til udvidelse af den oprindelige villa på Strandvejen 142.]]
	'''Strandvejen 142''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en større villa opført i 1919-20, dog kraftigt ombygget i 1936 til en tidstypisk ~~funkis-stil~~. Den oprindelige storvilla blev navngivet "Villa Maria" og var opført for tømrermester L.P. Sørensen efter tegninger af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Vilhelm Puck]]. Villaen ligger på hjørnet af Strandvejen og [[Emil Hornemans Vej]] (~~tidl.~~ [[Frydenlundsvej]]), og ligger dermed lige ved indgangen til [[Thorskov]].		'''Strandvejen 142''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en større villa opført i 1919-20, dog kraftigt ombygget i 1936 til en tidstypisk funkisstil. Den oprindelige storvilla blev navngivet Villa Maria og var opført for tømrermester L.P. Sørensen efter tegninger af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Vilhelm Puck]]. Villaen ligger på hjørnet af Strandvejen og [[Emil Hornemans Vej]] (tidligere [[Frydenlundsvej]]) og ligger dermed lige ved indgangen til [[Thorskov]].

	Vilhelm Puck udarbejdede et forslag til en ombygning i 1935 som ville give villaen en mere moderne karakter, men ~~dog~~ stadig med flere markante klassiske træk bevaret. Dette forslag blev dog aldrig realiseret. I stedet foretog arkitekt [[Niels Christian Skjødt (1893-1972)\|N. Chr. Skjødt]] for direktør Nielsen en omfattende ombygning og udvidelse af villaen i 1936, hvorefter villaen fremstod i en ny strømlinet ~~funkis-stil~~, hvor de fleste oprindelige karaktertræk var fjernet. Huset bevarede dog et stort tag med hældninger, ~~omend~~ tilpasset til det nye udseende.		Vilhelm Puck udarbejdede et forslag til en ombygning i 1935, som ville give villaen en mere moderne karakter, men stadig med flere markante klassiske træk bevaret. Dette forslag blev dog aldrig realiseret. I stedet foretog arkitekt [[Niels Christian Skjødt (1893-1972)\|N. Chr. Skjødt]] for direktør Nielsen en omfattende ombygning og udvidelse af villaen i 1936, hvorefter villaen fremstod i en ny strømlinet funkisstil, hvor de fleste oprindelige karaktertræk var fjernet. Huset bevarede dog et stort tag med hældninger, om end tilpasset til det nye udseende.

	== Strandvejen 142 på Aarhusarkivet ==		== Strandvejen 142 på Aarhusarkivet ==

Strandvejen 94

2026-09-11T07:13:13Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:13
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Strandvejen 94''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en villa opført i 1901 for assuranceagent O. Hedemann. Villaen blev navngivet "Højly", og blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]].		'''Strandvejen 94''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en villa opført i 1901 for assuranceagent O. Hedemann. Villaen blev navngivet Højly og blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]].

	I 1919 blev grunden udvidet bagtil for både Strandvejen 92 og 94. Dette medførte at gravhøjen "Røverhøj" blev en del af villaernes baghave. Gravhøjen eksisterer stadig i baghaven bag ~~villa~~ Højly, mens den er blev bortgravet bag nr. 92.		I 1919 blev grunden udvidet bagtil for både Strandvejen 92 og 94. Dette medførte, at gravhøjen Røverhøj blev en del af villaernes baghave. Gravhøjen eksisterer stadig i baghaven bag Villa Højly, mens den er blev bortgravet bag nr. 92.

	== Strandvejen 94 på Aarhusarkivet ==		== Strandvejen 94 på Aarhusarkivet ==

Strandvejen 100

2026-09-11T07:11:54Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:11
Linje 17:		Linje 17:
	I 1942 godkendtes opførelsen af en dobbeltgarage til direktør [[Oscar Wandschneider]] efter tegninger af arkitekt Peder Møller.		I 1942 godkendtes opførelsen af en dobbeltgarage til direktør [[Oscar Wandschneider]] efter tegninger af arkitekt Peder Møller.

	For Finansministeriet indrettede arkitekt Ejnar Packness i 1947 villaen som amtsligningsinspektorat for Aarhus Amt. Amtsskatteinspektoratet satte ejendommen med dets ~~1392~~ m<sup>2</sup> til salg i juni 1974. Ejendommen havde på dette tidspunkt en ejendomsværdi på 490.000 kr. og en grundværdi på 119.600 kr. Ejendommen bestod af 257 etage-m<sup>2</sup> fordelt på to etager med tagetage og en mindre kælder.		For Finansministeriet indrettede arkitekt Ejnar Packness i 1947 villaen som amtsligningsinspektorat for Aarhus Amt. Amtsskatteinspektoratet satte ejendommen med dets 1.392 m<sup>2</sup> til salg i juni 1974. Ejendommen havde på dette tidspunkt en ejendomsværdi på 490.000 kr. og en grundværdi på 119.600 kr. Ejendommen bestod af 257 etage-m<sup>2</sup> fordelt på to etager med tagetage og en mindre kælder.

	Den gamle villa indgår i dag som en del af [[Rudolf Steiner-skolerne\|Rudolf Steiner Skolen i Aarhus]].		Den gamle villa indgår i dag som en del af [[Rudolf Steiner-skolerne\|Rudolf Steiner Skolen i Aarhus]].

Vilhelmsminde

2026-09-11T07:10:59Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:10
Linje 14:		Linje 14:
	: ''"Vilhelmsminde, beliggende på Aarhuus Mark, kan underhaanden erholdes tilkjøbs. Arealet udgjør 7 Tdr. Land g. M. Jordene ere drainede og i en fortrinlig Gjødningskraft. Bygningerne ere nye og beqvemt indrettede med 3 gibsede og tapetserede Værelser. Dens Beliggenhed er særdeles smuk med Udsigt over Byen og Havet. Lysthavende bedes at henvende sig til undertegnede Eier, der beboer Stedet.<br>Jens Jørgensen."''		: ''"Vilhelmsminde, beliggende på Aarhuus Mark, kan underhaanden erholdes tilkjøbs. Arealet udgjør 7 Tdr. Land g. M. Jordene ere drainede og i en fortrinlig Gjødningskraft. Bygningerne ere nye og beqvemt indrettede med 3 gibsede og tapetserede Værelser. Dens Beliggenhed er særdeles smuk med Udsigt over Byen og Havet. Lysthavende bedes at henvende sig til undertegnede Eier, der beboer Stedet.<br>Jens Jørgensen."''

	Tilsyneladende lykkedes Jørgensen at sælge ejendommen til en Hans Rasmussen, der dog solgte den videre allerede året efter til O.E. Weng af Foerlev Nymølle for 4.000 rigsdaler.		Tilsyneladende lykkedes det Jørgensen at sælge ejendommen til en Hans Rasmussen, der dog solgte den videre allerede året efter til O.E. Weng af Foerlev Nymølle for 4.000 rigsdaler.

	I 1890 blev Vilhelmsminde sat på offentlig auktion, hvor den formodentlig blev købt af enkefru [[Frederikke Christiane Marie Marcussen (1826-1892)]]. Hun ejede i hvert fald ejendommen, da hun døde to år senere, hvorefter den igen havnede på offentlig auktion. Denne gang blev den ikke solgt, men i stedet havde en proprietær H. Krogh, der sandsynligvis var enkefru Marcussens svigersøn, erholdt et såkaldt "arveudlægningsskøde" for hendes dødsbo og dermed bevist, at han var arving til ejendommen.		I 1890 blev Vilhelmsminde sat på offentlig auktion, hvor den formodentlig blev købt af enkefru [[Frederikke Christiane Marie Marcussen (1826-1892)\|Frederikke Christiane Marie Marcussen]]. Hun ejede i hvert fald ejendommen, da hun døde to år senere, hvorefter den igen havnede på offentlig auktion. Denne gang blev den ikke solgt, men i stedet havde en proprietær H. Krogh, der sandsynligvis var enkefru Marcussens svigersøn, erholdt et såkaldt 'arveudlægningsskøde' for hendes dødsbo og dermed bevist, at han var arving til ejendommen.

	I 1898 købte J.P. Nielsen Vilhelmsminde af H. Krogh. På et tidspunkt herefter blev den købt af [[Jens Christian Dyhr]], som døde i 1918. Enken efter ham solgte Vilhelmsminde til en P. Olsen for 105.000 kr. året efter.		I 1898 købte J.P. Nielsen Vilhelmsminde af H. Krogh. På et tidspunkt herefter blev den købt af [[Jens Christian Dyhr]], som døde i 1918. Enken efter ham solgte Vilhelmsminde til en P. Olsen for 105.000 kr. året efter.

	Fra 1925 begyndte ''Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse'' ved [[Aarhus Byråd]] at udlægge ~~Vilhelmsborgsjorde~~ til gadeudvidelser og ny bebyggelse.		Fra 1925 begyndte 'Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse' ved [[Aarhus Byråd]] at udlægge Vilhelmsborgs jorder til gadeudvidelser og ny bebyggelse.

	== Vilhelmsminde på AarhusArkivet ==		== Vilhelmsminde på AarhusArkivet ==

Viby højere Landboskole

2026-09-11T07:07:50Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:07
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000278589_l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vibyhus ~~omkring~~ 1895-1905. Senere blev navnet Vibyhus flyttet til ejendommen på Bjørnbaksvej 5 mens det gamle Vibyhus blev til Bjørnbakhus. Ukendt fotograf, 1895-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000278589_l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vibyhus, ca. 1895-1905. Senere blev navnet Vibyhus flyttet til ejendommen på Bjørnbaksvej 5, mens det gamle Vibyhus blev til Bjørnbakhus. Ukendt fotograf, 1895-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Viby højere Landboskole''' blev grundlagt i 1857 af skolelærer og politiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)]]. I 1870 flyttede højskolen ind i den af Bjørnbak nyopførte ejendom [[Bjørnbakhus]], som på daværende tidspunkt hed Vibyhus. Ejendommen ligger på [[Bjørnbaksvej 1]]		'''Viby højere Landboskole''' blev grundlagt i 1857 af skolelærer og politiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]]. I 1870 flyttede højskolen ind i den af Bjørnbak nyopførte ejendom [[Bjørnbakhus]], som på daværende tidspunkt hed Vibyhus. Ejendommen ligger på [[Bjørnbaksvej 1]]

	Bjørnbak drev højskolen frem til sin død i 1878, hvorefter sønnen, Viggo Bjørnbak, overtog ledelsen. Han var forstander indtil 1886, men efter flere års forsøg på at drive højskolen videre, blev det i 1899 besluttet at nedlægge skolen og sælge Vibyhus til privat bolig. Året efter købte redaktør for [[Aarhus Amtstidende]], [[Bertel Jensen (1862-1948)\|Bertel Jensen]], ejendommen, og flyttede ind med sin hustru Petrine og deres børn. I dag holder [[Børnehaven Bjørnbakhus]] til i ejendommen.		Bjørnbak drev højskolen frem til sin død i 1878, hvorefter sønnen [[Viggo Bjørnbak (1853–1892)\|Viggo Bjørnbak]] overtog ledelsen. Han var forstander indtil 1886, men efter flere års forsøg på at drive højskolen videre, blev det i 1899 besluttet at nedlægge skolen og sælge Vibyhus til privat bolig. Året efter købte redaktør for [[Aarhus Amtstidende]] [[Bertel Jensen (1862-1948)\|Bertel Jensen]] ejendommen og flyttede ind med sin hustru Petrine og deres børn. I dag holder [[Børnehaven Bjørnbakhus]] til i ejendommen.

	====Bondens almendannelse====		====Bondens almendannelse====
	På Viby højere Landboskole skulle den ~~“almindelige landbo”~~ opnå en ~~“passende~~ grundig Almendannelse og saadanne Kundskaber og Færdigheder, som kunne være ham til Nytte i hans Virksomhed som ~~Agerdyrker”~~. Undervisningen skulle selvfølgelig også tilrettelægges efter bøndernes gårddrift, og derfor blev det i august 1860 annonceret, at højskolen først ville begynde årets fjerde vinterkursus den 1. november grundet den sene høst. Optagelse på skolen krævede ikke gennemførelsen af en prøve, men eleverne måtte betale 10 rigsdaler for undervisning, lys og varme i vinterhalvåret.		På Viby højere Landboskole skulle den "almindelige landbo" opnå en "passende grundig Almendannelse og saadanne Kundskaber og Færdigheder, som kunne være ham til Nytte i hans Virksomhed som Agerdyrker". Undervisningen skulle selvfølgelig også tilrettelægges efter bøndernes gårddrift, og derfor blev det i august 1860 annonceret, at højskolen først ville begynde årets fjerde vinterkursus den 1. november grundet den sene høst. Optagelse på skolen krævede ikke gennemførelsen af en prøve, men eleverne måtte betale ti rigsdaler for undervisning, lys og varme i vinterhalvåret.

	Undervisningen fokuserede på det rent oplysende og opdragende og blev afsluttet med en eksamen. Bjørnbaks undervisningsform stod dermed i modsætning til de nyere grundtvigske ~~“skoler~~ for ~~livet”~~, som lagde vægt på erfaringsudveksling og samtaler mellem lærer og elev, hvor elevens naturlige nysgerrighed skulle opmuntres og udvikles.		Undervisningen fokuserede på det rent oplysende og opdragende og blev afsluttet med en eksamen. Bjørnbaks undervisningsform stod dermed i modsætning til de nyere grundtvigske "skoler for livet", som lagde vægt på erfaringsudveksling og samtaler mellem lærer og elev, hvor elevens naturlige nysgerrighed skulle opmuntres og udvikles.

	====Viggo Bjørnbak====		====Viggo Bjørnbak====
	[[Viggo Bjørnbak ~~(1853–1892)\|Viggo Bjørnbak]]~~ førte både højskolen i Viby og Aarhus Amtstidende videre efter sin fars død. Viggo Bjørnbak var 1884–1892 medlem af Folketinget for Odderkredsen.		Viggo Bjørnbak førte både højskolen i Viby og Aarhus Amtstidende videre efter sin fars død. Viggo Bjørnbak var 1884–1892 medlem af Folketinget for Højre, valgt i Odderkredsen.

	== Viby højere Landboskole på AarhusArkivet ==		== Viby højere Landboskole på AarhusArkivet ==

Viby Stadion

2026-09-11T07:02:23Z

Viby Centret

2026-09-11T06:51:15Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 08:51
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Viby Centret''' er et indkøbscenter beliggende på hjørnet af [[Viby Ringvej]] og [[Skanderborgvej]] i bydelen [[Viby]]. Viby Centret slog for første gang dørene op i 1970 og er dermed ~~Aarhus’~~ ældste indkøbscenter. Viby Centret blev betegnet som et C-center der var beregnet til at skulle forsyne en skarpt afgrænset bydel.		'''Viby Centret''' er et indkøbscenter beliggende på hjørnet af [[Viby Ringvej]] og [[Skanderborgvej]] i bydelen [[Viby]]. Viby Centret slog for første gang dørene op i 1970 og er dermed Aarhus' ældste indkøbscenter. Viby Centret blev betegnet som et C-center, der var beregnet til at skulle forsyne en skarpt afgrænset bydel.

	Opførelsen af centret havde længe været en del af udviklingsplanen for Viby Centrum, og ifølge en artikel i 1961 skulle centret indeholde ~~“højhus~~-hotel, 60 forretninger, fodgængergader, svævende fortove og blokke med 170 ~~lejligheder”~~ ligesom der var planer om ~~indretningen~~ af en biograf. Den 22. oktober 1970 åbnede Viby Centret med 2 supermarkeder og 20 specialbutikker med bank, posthus og apotek. Centret var åbent i udformning med en ~~150m~~ lang og ~~18m~~ bred gågade. Centrets samlede bebyggede areal var på ~~9000 kvm~~.		Opførelsen af centret havde længe været en del af udviklingsplanen for Viby Centrum, og ifølge en artikel i 1961 skulle centret indeholde ''"højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergader, svævende fortove og blokke med 170 lejligheder"'', ligesom der var planer om indretning af en biograf. Den 22. oktober 1970 åbnede Viby Centret med to supermarkeder (Føtex og Kvickly) og 20 specialbutikker med bank, posthus og apotek. Centret var åbent i udformning med en 150 meter lang og 18 meter bred gågade. Centrets samlede bebyggede areal var på 9.000 m<sup>2</sup>.

	Centret blev overdækket i forbindelse med en større renovering i 1991 og er siden blevet renoveret løbende. Centret har en karakteristisk glaspyramide, der er med til at skabe et lysindfald ind i bygningen.		Centret blev overdækket i forbindelse med en større renovering i 1991 og er siden blevet renoveret løbende. Centret har en karakteristisk glaspyramide, der er med til at skabe et lysindfald ind i bygningen.
Linje 19:		Linje 19:
	Inden sognerådet blev nedlagt i forbindelse med [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen i 1970]] bestiltes et større kobberkunstværk for opsparede midler i en kunstfond.		Inden sognerådet blev nedlagt i forbindelse med [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen i 1970]] bestiltes et større kobberkunstværk for opsparede midler i en kunstfond.

	To kobberskulpturer, til en samlet pris af 200.000 kr., udført af billedhugger Chr. Lymann Hansen ~~opstilledes~~ i det nye Viby Centret i 1970. Den ene skulptur opstilledes ude på pladsen foran Viby Centret med en form af orgelpiber, der udstyret med indbygget lys skulle fungere med vand rislende ned igennem kobberrørene til fundamentet der var opfyldt med sten. Den anden kobberskulptur blev placeret i et bassin inde i Viby Centrets "gågade", hvor den bestod af en gruppe af buede kobberplader der ~~bestråledes~~ med vand for at afgive musik og lyd.		To kobberskulpturer, til en samlet pris af 200.000 kr., udført af billedhugger Chr. Lymann Hansen blev opstillet i det nye Viby Centret i 1970. Den ene skulptur opstilledes ude på pladsen foran Viby Centret med en form af orgelpiber, der udstyret med indbygget lys skulle fungere med vand rislende ned igennem kobberrørene til fundamentet, der var opfyldt med sten. Den anden kobberskulptur blev placeret i et bassin inde i Viby Centrets 'gågade', hvor den bestod af en gruppe af buede kobberplader, der blev bestrålet med vand for at afgive musik og lyd.

	== Viby Centret på AarhusArkivet ==		== Viby Centret på AarhusArkivet ==

Viby Gymnasium

2026-09-11T06:43:39Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 08:43
Linje 1:		Linje 1:
	'''Viby Gymnasium''' (tidligere '''Viby Amtsgymnasium og Viby Gymnasium og HF''') er en af Aarhus' ungdomsuddannelsesinstitutioner beliggende i Sydbyen på [[~~Søndervangsallé~~]] 45 i [[Viby J]].		'''Viby Gymnasium''' (tidligere '''Viby Amtsgymnasium og Viby Gymnasium og HF''') er en af Aarhus' ungdomsuddannelsesinstitutioner beliggende i Sydbyen på [[Søndervangs Allé]] 45 i [[Viby]] J.

	Gymnasiet skiftede navn til '''"Viby Gymnasium og HF"''' i 2007 i forbindelse med [[Kommunalreformen i 1970\|kommunalreformen]], men ændrede ~~atter~~ navn i 2011 til det nuværende Viby Gymnasium.		Gymnasiet skiftede navn til '''Viby Gymnasium og HF''' i 2007 i forbindelse med [[Kommunalreformen i 1970\|kommunalreformen]], men ændrede igen navn i 2011 til det nuværende Viby Gymnasium.

	Gymnasiet tilbyder både den almene ~~3-årige~~ studentereksamen (stx) og den ~~2-årige~~ HF-uddannelse.		Gymnasiet tilbyder både den almene treårige studentereksamen (stx) og den toårige HF-uddannelse.

	I 2006 begyndte Viby Gymnasium og HF at tilbyde kinesisk som fag på lige fod med fremmedsprogene engelsk, tysk, fransk og spansk, som der bliver undervist i på de fleste danske gymnasier. Faget blev udbudt efter man havde oplevet en fremgang af ansøgere samme år på [[Aarhus Universitet]] i netop kinesisk. Det blev fra august 2007 muligt at tage kinesisk på A-niveau på gymnasiet.		I 2006 begyndte Viby Gymnasium og HF at tilbyde kinesisk som fag på lige fod med fremmedsprogene engelsk, tysk, fransk og spansk, som der bliver undervist i på de fleste danske gymnasier. Faget blev udbudt, efter man havde oplevet en fremgang af ansøgere samme år på [[Aarhus Universitet]] i netop kinesisk. Det blev fra august 2007 muligt at tage kinesisk på A-niveau på gymnasiet.

	~~Buslinierne~~ 6a, 4a og 202 går stort set lige til døren og ~~buslinie~~ 200 går fra krydset mellem Ringvej Syd og Christian X's Vej		Buslinjerne 6a, 4a og 202 går stort set lige til døren og buslinje 200 går fra krydset mellem Ringvej Syd og [[Christian X's Vej]].

			Udviklingen på gymnasieområdet illustrerer udmærket de samfundsændringer, som nødvendiggjorde en omfattende [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunalreform i 1970]. I Aarhusområdet ser man situationen udtrykt gennem forberedelserne til og oprettelsen af det gymnasium, der i allerførste omgang af politikere, embedsmænd og teknikere blev kendt som 'forbundsgymnasiet'.

	~~Udviklingen på gymnasieområdet illustrerer udmærket de samfundsændringer~~, som ~~nødvendiggjorde en omfattende~~ [~~http://da~~.~~wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunalreform~~ i ~~1970]. I Aarhus~~-~~området ser man situationen udtrykt gennem forberedelserne til og oprettelsen af~~ det gymnasium~~, der~~ i ~~allerførste omgang af politikere, embedsmænd og teknikere blev kendt som "forbundsgymnasiet"~~.		Kommunerne stod, som det måske kan fornemmes, som ansvarlige initiativtagere, og det var først efter tre års indledende 'eksil' på [[Rundhøjskolen]], at 'Amtsgymnasiet i Viby J.' i november 1968 - nu under navnet Viby Amtsgymnasium - kunne indvies som det første amtskommunale gymnasium i landet.

	~~Kommunerne stod~~, ~~som~~ det ~~måske kan fornemmes~~, som ~~ansvarlige initiativtagere~~, ~~og det~~ var ~~først efter tre års indledende "eksil"~~ på ~~[[Rundhøjskolen]], at "Amtsgymnasiet~~ i ~~Viby J~~.~~" i november 1968~~, ~~nu under navnet [[Viby]] Amtsgymnasium~~, ~~kunne indvies som det første amtskommunale gymnasium i landet~~.		Sognerådsformanden i Viby havde i planlægningsfasen lagt megen vægt på, at det var det indre indre liv og ikke de ydre rammer, det drejede sig om. Så i stedet for udskrivelse af en tids- og omkostningskrævende arkitektkonkurrence gjorde man hos arkitekt Jørgen Stærmose, Odense, bestilling på en 'typeskole' som dem, der allerede var på vej hos Mulerne i Odense og i Svendborg. Stærmoses skole lod vente lidt på sig, men da den stod klar til brug og indflytning, var HF'erne kommet til.

	Sognerådsformanden i Viby havde i planlægningsfasen lagt megen vægt på, at det var det indre indre liv og ikke de ydre rammer, det drejede sig om. Så i stedet for udskrivelse af en tids- og omkostningskrævende arkitektkonkurrence, gjorde man hos arkitekt Jørgen Stærmose, Odense, bestilling på en "typeskole" som dem, der allerede var på vej hos Mulerne i Odense og i Svendborg. Stærmoses skole lod vente lidt på sig, men da den stod klar til brug og indflytning, var HF-´erne kommet til.		Fra 1992 til 1996 stod skolen i Viby, som nu kom til at hedde Århus HF-Center (efter amtsrådets beslutning uden gymnasieafdeling), men allerede fra 1996 var det af planlægningsmæssige årsager nødvendigt på ny at optage gymnasieelever i Viby. Under sit nye, 'gamle' navn, Viby Amtsgymnasium og HF, kunne skolen med god grund glæde sig over at være tilbage, hvor det hele begyndte.

	Fra 1992 til 1996 stod skolen i Viby, som nu kom til at hedde Århus HF-Center, efter amtsrådets beslutning uden gymnasieafdeling, men allerede fra 1996 var det af ~~planlægningsmæsige~~ årsager nødvendigt ~~påny~~ at optage gymnasieelever i Viby. Under sit nye, "gamle" navn, Viby Amtsgymnasium og HF, kunne skolen med god grund glæde sig over at være tilbage, hvor det hele ~~startede~~.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Viby Kommune

2026-09-11T06:36:56Z

Viby Park

2026-09-11T06:27:58Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 08:27
Linje 9:		Linje 9:
	'''Viby Park''' er en park beliggende i bydelen [[Viby]] nær [[Viby Skole]]. Parken omkranses foruden skolen og Plejehjemmet Borgvold af vejene [[Kirkevej]] og [[Borgvold]].		'''Viby Park''' er en park beliggende i bydelen [[Viby]] nær [[Viby Skole]]. Parken omkranses foruden skolen og Plejehjemmet Borgvold af vejene [[Kirkevej]] og [[Borgvold]].

	Viby Park er en lille park med stier, grønne græsflader og en dam kaldet "Bækken". Arealet i parken skråner let ned mod søen. Der er desuden to stier, der går gennem parken samt flere bænke til ophold. I parken findes en buste af [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]], som var grundlægger af ~~”Viby~~ Højere ~~Landboskole”~~.		Viby Park er en lille park med stier, grønne græsflader og en dam kaldet 'Bækken'. Arealet i parken skråner let ned mod søen. Der er desuden to stier, der går gennem parken samt flere bænke til ophold. I parken findes en buste af [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]], som var grundlægger af 'Viby Højere Landboskole'.

	=== Baggrundshistorie ===		=== Baggrundshistorie ===

	Beliggende på degnens lod, blev jordstykket der senere skulle blive til park udlejet af kommunen til kolonihaver. Det kuperede terræn ønskede blandt andre sognerådsformand Jens Juul længe at omdanne til en bypark. Omkring 1935 begyndte sognerådet, at arbejde hen imod realiseringen af tanken om en offentlig tilgængelig park, og med havearkitekt Bach-Thygesen formede der sig en egentlig anlægsplan for området. Anlægsgartner Chr. Salomonsen afleverede søndag d. 19. juli 1936 det knap 3 tdr. land store parkanlæg til højtidelig indvielse.		Beliggende på degnens lod blev jordstykket, der senere skulle blive til park, udlejet af kommunen til kolonihaver. Det kuperede terræn ønskede blandt andre sognerådsformand Jens Juul længe at omdanne til en bypark. Omkring 1935 begyndte sognerådet at arbejde hen imod realiseringen af tanken om en offentlig tilgængelig park, og med havearkitekt Bach-Thygesen formede der sig en egentlig anlægsplan for området. Anlægsgartner Chr. Salomonsen afleverede søndag den 19. juli 1936 det knap tre tdr. land store parkanlæg til højtidelig indvielse.

	== Viby Park på AarhusArkivet ==		== Viby Park på AarhusArkivet ==

Viby Kirke

2026-09-11T06:24:48Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 08:24
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000251931.jpg\|350px\|thumb\|right\|Viby Kirke.<br>~~Fotograf~~: Børge Andre Venge, 1963, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251931.jpg\|350px\|thumb\|right\|Viby Kirke.<br>Foto: Børge Andre Venge, 1963, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Viby Kirke''' ligger i på vestsiden af et jævnt stigende bakkedrag i [[Viby]], der tidligere var en mindre landsby, men nu er en forstad til Aarhus.		'''Viby Kirke''' ligger i på vestsiden af et jævnt stigende bakkedrag i [[Viby]], der tidligere var en mindre landsby, men nu er en forstad til Aarhus.

	Viby Kirkes romanske skib, kor og apsis stammer fra omkring 1150 og erstattede efter al sandsynlighed en lille stavkirke, der før havde ligget på samme sted. Her lå også en hellig kilde og et kildekapel. Den romanske kirke opførtes af rå og kløvet kamp over en sokkel med skråkant, samt kvadre i hjørner og åbninger, og havde oprindeligt er fladt bjælkeloft. Den romanske døbefont, der stadig står i kirken, stammer fra omkring kirkens opførelse.		Viby Kirkes romanske skib, kor og apsis stammer fra omkring 1150 og erstattede efter al sandsynlighed en lille stavkirke, der før havde ligget på samme sted. Her lå også en hellig kilde og et kildekapel. Den romanske kirke opførtes af rå og kløvet kamp over en sokkel med skråkant samt kvadre i hjørner og åbninger og havde oprindeligt et fladt bjælkeloft. Den romanske døbefont, der stadig står i kirken, stammer fra omkring kirkens opførelse.

	I 1400-tallet – formodentlig under [[Jens Iversen Lange (-1482)\|Jens Iversen Langes]] tid som biskop i 1449-82 – indbyggedes gotiske krydshvælv i både skib og kor. Samtidig eller kort derefter opførtes et våbenhus i syd af munkesten i munkeforbandt og tårn i vest af munkesten i munkeskifte samt genanvendte romanske granitkvadre formodentlig fra en nedbrudt kirke. Omkring 1785 afkortedes tårnet ved en hovedreparation af kirken. Spiret fremstår i dag med tegl på den nederste del og kobber i toppen, men har i forskellige perioder været beklædt med træspån og zink. Resten af kirken har haft tegltage siden 1600-tallet.		I 1400-tallet – formodentlig under [[Jens Iversen Lange (-1482)\|Jens Iversen Langes]] tid som biskop i 1449-82 – indbyggedes gotiske krydshvælv i både skib og kor. Samtidig eller kort derefter opførtes et våbenhus i syd af munkesten i munkeforbandt og tårn i vest af munkesten i munkeskifte samt genanvendte romanske granitkvadre formodentlig fra en nedbrudt kirke. Omkring 1785 afkortedes tårnet ved en hovedreparation af kirken. Spiret fremstår i dag med tegl på den nederste del og kobber i toppen, men har i forskellige perioder været beklædt med træspån og zink. Resten af kirken har haft tegltage siden 1600-tallet.

	På grund af et stigende befolkningstal i sognet, blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage, samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.		På grund af et stigende befolkningstal i sognet blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.

	Kirken tilhørte oprindeligt kongen, og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis (1647-1699)]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset, [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff\|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter [[Marselisborg Gods]], der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved kommunalreformen i 1970 blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.		Kirken tilhørte oprindeligt kongen og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis (1647-1699)\|Constantin Marselis]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)\|Sophie Elisabeth Charisius]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff\|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter [[Marselisborg Gods]], der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved [[Kommunalreformen i 1970\|kommunalreformen i 1970]] blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Opera i parken - Den Jyske Opera

2026-09-11T06:01:27Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 08:01
Linje 3:		Linje 3:
	Partnerne bag Opera i parken er Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester og [[Aarhus Kommune]]. Udover at reklamere for den kommende operasæson er håbet også at tiltrække nye operaentusiaster.		Partnerne bag Opera i parken er Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester og [[Aarhus Kommune]]. Udover at reklamere for den kommende operasæson er håbet også at tiltrække nye operaentusiaster.

	Operakoncerten afholdtes i juni i 2018-2025 under åben himmel i [[Skanseparken]] - og fra 2026 i [[Musikhusparken]]. Operakoncerterne kan finde sted takket være støtte fra blandt andre [[Jyllands-Posten\|Jyllands-Postens Fond]] og CAC-fonden.		Operakoncerten afholdtes i juni i 2018-2025 under åben himmel i [[Skanseparken]] - og fra 2026 i [[Musikhusparken]] (nu: [[Thorkild Simonsens Park]]). Operakoncerterne kan finde sted takket være støtte fra blandt andre [[Jyllands-Posten\|Jyllands-Postens Fond]] og CAC-fonden.

	'''2018'''<br>		'''2018'''<br>

Havreballe Skovvej 20

2026-09-10T10:12:46Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2026, 12:12
Linje 8:		Linje 8:
	}}		}}
	</div>		</div>
	[[Fil:000313070 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den tidligere skovfogedbolig Oldenhuset på [[Havreballe Skovvej]] 20.]]		[[Fil:000313070 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den tidligere skovfogedbolig Oldenhuset <br>på [[Havreballe Skovvej]] 20.]]

	'''Oldenhuset''' ligger i [[Havreballe Skov]] på [[Havreballe Skovvej]] 20, mellem [[Restaurant Friheden\|Friheden]] og [[Kongevejen]].		'''Oldenhuset''' ligger i [[Havreballe Skov]] på [[Havreballe Skovvej]] 20, mellem [[Restaurant Friheden\|Friheden]] og [[Kongevejen]].

	Det blev opført i 1933, hvor skovfoged August Nicolaisen flyttede ind. Efter ham boede [[Friheden\|Frihedens]] direktør [[Dan Palmerston Christophersen (1917-2006)]] her. Siden har det være udlejet til skovarbejdere.		Det blev opført i 1933, hvor skovfoged August Nicolaisen flyttede ind. Efter ham boede [[Friheden\|Frihedens]] direktør [[Dan Palmerston Christophersen (1917-2006)\|Dan Palmerston Christophersen]] her. Siden har det være udlejet til skovarbejdere.

	Bygningen er fredet med status 5.		Bygningen er fredet med status 5.

Aarhus Katedralskole

2026-09-10T10:04:24Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2026, 12:04
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 79:		Linje 79:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995. ~~[https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20929065 Bestil materiale]~~		*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995.
	* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/		* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
			* [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk]
			* Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri.

	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Ole Rømer Observatoriet

2026-09-10T09:55:04Z

Nørregade 42

2026-09-10T09:45:05Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2026, 11:45
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	I perioden 1924-1931 blev der drevet intet mindre end fire pensionater på adressen, dog ikke alle på samme tid.		I perioden 1924-1931 blev der drevet intet mindre end fire pensionater på adressen '''Nørregade 42''' - dog ikke alle på samme tid.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Nørregade 40

2026-09-10T09:43:56Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2026, 11:43
Linje 10:		Linje 10:
	'''Nørregade 40''' er en adresse på [[Nørregade]] i Aarhus.		'''Nørregade 40''' er en adresse på [[Nørregade]] i Aarhus.

	I 1920'erne og 1930'erne drev en række forskellige personer pensionater på adressen. I 1927 åbnede pensionatet "Metropol" på adressen, men det var et ''"svindelforetagende, hvis ejer havde franarret en del indskydere betydelige beløb"'', som John W. Oldam skriver. I 1931 åbnedes et nyt pensionat på adressen ~~der~~ voksede ~~sig~~ til det havde ikke ~~mindre~~ end 20 udlejningsværelser. Det skiftede i 1936 navn til "City-Pensionatet".		I 1920'erne og 1930'erne drev en række forskellige personer pensionater på adressen. I 1927 åbnede pensionatet 'Metropol' på adressen, men det var et ''"svindelforetagende, hvis ejer havde franarret en del indskydere betydelige beløb"'', som John W. Oldam skriver. I 1931 åbnedes et nyt pensionat på adressen. Det voksede, til det havde ikke færre end 20 udlejningsværelser. Det skiftede i 1936 navn til 'City-Pensionatet'.

	=== Restaurationer i Nørregade 40 ===		=== Restaurationer i Nørregade 40 ===

Nørregade 38

2026-09-10T09:42:13Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2026, 11:42
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	Ejendom i ~~4,5~~ etager med skiferbeklædt mansardtag og tre ~~2-fags~~ kviste.		Ejendom i 4½ etager med skiferbeklædt mansardtag og tre tofags kviste.
	Bygningen er opført i 1908 for C. Christian Nielsen og er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]].		Bygningen er opført i 1908 for C. Christian Nielsen og er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]].

	Karakteristisk for ejendommen er dens to karnapper og den nybarokke pilastreinddelte facade, der er dekoreret over 2. og 3. etage.		Karakteristisk for ejendommen er dens to karnapper og den nybarokke pilastreinddelte facade, der er dekoreret over 2. og 3. etage.

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:31
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Gravsten Wilhelmine Marie Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Wilhelmine Marie Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. På gravstenen står der:<br><br>"WILHELMINE MARIE<br>REE."<br><br>~~Fotograf~~: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Wilhelmine Marie Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Wilhelmine Marie Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. På gravstenen står der:<br><br>"WILHELMINE MARIE<br>REE."<br><br>Foto: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Wilhelmine Marie Rée''' var en del af [[Jøder i Aarhus\|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.		'''Wilhelmine Marie Rée''' var en del af [[Jøder i Aarhus\|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.

	Født ca. 1797 i Fredericia, død den 17. februar 1837 på Gammelgaard i Storring Sogn, Aarhus Amt. Her boede hendes søster, [[Henriette Davidsen (1788-1829)\|Henriette Davidsen]], og Wilhelmine Marie Rée har muligvis boet hos hende midlertidigt.		Født i ca. 1797 i Fredericia, død den 17. februar 1837 på Gammelgaard i Storring Sogn, Aarhus Amt. Her boede hendes søster [[Henriette Davidsen (1788-1829)\|Henriette Davidsen]], og Wilhelmine Marie Rée har muligvis boet hos hende midlertidigt.

	Datter af Philip Hartvig Rée og hustru [[Hanna Rée (1759-1830)\|Hanna Rée]].		Datter af Philip Hartvig Rée og hustru [[Hanna Rée (1759-1830)\|Hanna Rée]].

	Wilhelmine Marie Rée var den næstyngste i ~~sin~~ søskendeflok på 12. Hendes ældste storebror var storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]].		Wilhelmine Marie Rée var den næstyngste i en søskendeflok på 12. Hendes ældste storebror var storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]].

	Hun er begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].		Hun er begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:16
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Strandvejen 142 - V Puck 1919 arkitekttegning.jpg\|thumb\|350px\|right\|Arkitekttegning af den oprindelige villa på Strandvejen 142.]]		[[Fil:Strandvejen 142 - V Puck 1919 arkitekttegning.jpg\|thumb\|350px\|right\|Arkitekttegning af den oprindelige villa på Strandvejen 142.]]
	[[Fil:Forslag til udvidelse Strandvejen 142 - V Puck 1935 arkitekttegning.jpg\|thumb\|350px\|right\|Ikke realiseret forslag til udvidelse af den oprindelige villa på Strandvejen 142.]]		[[Fil:Forslag til udvidelse Strandvejen 142 - V Puck 1935 arkitekttegning.jpg\|thumb\|350px\|right\|Ikke realiseret forslag til udvidelse af den oprindelige villa på Strandvejen 142.]]
	'''Strandvejen 142''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en større villa opført i 1919-20, dog kraftigt ombygget i 1936 til en tidstypisk ~~funkis-stil~~. Den oprindelige storvilla blev navngivet "Villa Maria" og var opført for tømrermester L.P. Sørensen efter tegninger af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Vilhelm Puck]]. Villaen ligger på hjørnet af Strandvejen og [[Emil Hornemans Vej]] (~~tidl.~~ [[Frydenlundsvej]]), og ligger dermed lige ved indgangen til [[Thorskov]].		'''Strandvejen 142''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en større villa opført i 1919-20, dog kraftigt ombygget i 1936 til en tidstypisk funkisstil. Den oprindelige storvilla blev navngivet Villa Maria og var opført for tømrermester L.P. Sørensen efter tegninger af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Vilhelm Puck]]. Villaen ligger på hjørnet af Strandvejen og [[Emil Hornemans Vej]] (tidligere [[Frydenlundsvej]]) og ligger dermed lige ved indgangen til [[Thorskov]].

	Vilhelm Puck udarbejdede et forslag til en ombygning i 1935 som ville give villaen en mere moderne karakter, men ~~dog~~ stadig med flere markante klassiske træk bevaret. Dette forslag blev dog aldrig realiseret. I stedet foretog arkitekt [[Niels Christian Skjødt (1893-1972)\|N. Chr. Skjødt]] for direktør Nielsen en omfattende ombygning og udvidelse af villaen i 1936, hvorefter villaen fremstod i en ny strømlinet ~~funkis-stil~~, hvor de fleste oprindelige karaktertræk var fjernet. Huset bevarede dog et stort tag med hældninger, ~~omend~~ tilpasset til det nye udseende.		Vilhelm Puck udarbejdede et forslag til en ombygning i 1935, som ville give villaen en mere moderne karakter, men stadig med flere markante klassiske træk bevaret. Dette forslag blev dog aldrig realiseret. I stedet foretog arkitekt [[Niels Christian Skjødt (1893-1972)\|N. Chr. Skjødt]] for direktør Nielsen en omfattende ombygning og udvidelse af villaen i 1936, hvorefter villaen fremstod i en ny strømlinet funkisstil, hvor de fleste oprindelige karaktertræk var fjernet. Huset bevarede dog et stort tag med hældninger, om end tilpasset til det nye udseende.

	== Strandvejen 142 på Aarhusarkivet ==		== Strandvejen 142 på Aarhusarkivet ==

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 12:26
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000207151 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den klassicistiske hovedbygning ved Vilhelmsborg opført 1842-1844. ~~Fotograf~~ Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000207151 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den klassicistiske hovedbygning ved Vilhelmsborg opført 1842-1844. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Herregården '''Vilhelmsborg''' ligger ca. ti km syd for Aarhus ved i [[Mårslet Sogn]] med adresse på [[Bedervej]] 101, 8320 [[Mårslet]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]] og har et jordtilliggende på 288 hektar.		Herregården '''Vilhelmsborg''' ligger ca. ti km syd for Aarhus ved i [[Mårslet Sogn]] med adresse på [[Bedervej]] 101, 8320 [[Mårslet]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]] og har et jordtilliggende på 288 hektar.

Linje 15:		Linje 15:
	På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-tallet slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.		På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-tallet slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.

	Gårdens nuværende hovedbygning er opført i ~~1840’erne~~, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her.		Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840'erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her.

	I dag er kun fundamentet af den oprindelige herregård tilbage, men ud fra beskrivelser fra ~~1670’erne~~ véd man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.		I dag er kun fundamentet af den oprindelige herregård tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670'erne véd man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.

	I ~~1990’erne~~ blev resterne af et fundament til den gamle hovedbygning udgravet, og dennes ydre mure er i dag markeret af hække.		I 1990'erne blev resterne af et fundament til den gamle hovedbygning udgravet, og dennes ydre mure er i dag markeret af hække.
	[[Fil:000331626 l.jpg\|350px\|thumb\|alt=Fundamentet til den oprindelige renæssanceherregård ved Vilhelmsborg. Stadsarkitektens Kontor, 1985, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000331626 l.jpg\|350px\|thumb\|alt\|Fundamentet til den oprindelige renæssanceherregård ved Vilhelmsborg. Stadsarkitektens Kontor, 1985, Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Marselisslægten overtager ===		=== Marselisslægten overtager ===
Linje 35:		Linje 35:

	=== En klassicistisk hovedbygning ===		=== En klassicistisk hovedbygning ===
	[[Fil:000207154 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Forvalterboligen på Vilhelmsborg set mod vest. ~~Fotograf~~ Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000207154 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Forvalterboligen på Vilhelmsborg set mod vest. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000207160 l.jpg\|350px\|thumb\|Træning ved [[Det Nationale Hestesportscenter]] ved Vilhelmsborg. ~~Fotograf~~ Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000207160 l.jpg\|350px\|thumb\|Træning ved [[Det Nationale Hestesportscenter]] ved Vilhelmsborg. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil.		Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil.

	I september 1855 udbrød en voldsom brand på Vilhelmsborg, og da et af brandens første ofre var gårdens brandsprøjte, nedbrændte store dele af godskomplekset, inden man fik styr på ilden. Den nye hovedbygning overlevede med nød og næppe, men flere stald- og ladebygninger, inklusive fire heste og 60 svin samt en netop bjerget høst, gik tabt.		I september 1855 udbrød en voldsom brand på Vilhelmsborg, og da et af brandens første ofre var gårdens brandsprøjte, nedbrændte store dele af godskomplekset, inden man fik styr på ilden. Den nye hovedbygning overlevede med nød og næppe, men flere stald- og ladebygninger - inklusive fire heste og 60 svin samt en netop bjerget høst - gik tabt.

	Da bygningerne skulle genopføres, valgte Güldencrone at placere dem adskilt fra hovedbygningen. Det store ladegårdsanlæg ligger derfor i dag sydvest for hovedbygningen og er karakteriseret af storladne kampestensbygninger i nygotisk stil med murede, kamtakkede blændingsgavle tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens.		Da bygningerne skulle genopføres, valgte Güldencrone at placere dem adskilt fra hovedbygningen. Det store ladegårdsanlæg ligger derfor i dag sydvest for hovedbygningen og er karakteriseret af storladne kampestensbygninger i nygotisk stil med murede, kamtakkede blændingsgavle tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens.
Linje 46:		Linje 46:

	=== Vilhelmsborg birk som selvstændig retskreds ===		=== Vilhelmsborg birk som selvstændig retskreds ===
	Tidligere var Danmark inddelt i birker, herreder og købstæder, som var selvstændige retskredse. Et birk var et område, hvor den, der ejede jorden, havde ret til at ansætte retsbetjenten (birkedommeren), men ikke retten til selv at dømme. Det kunne være kongen eller en privat godsejer som havde retten til at ansætte retsbetjenten. Under Vilhelmsborg Birk hørte alle godsets fæstebønder og husmænd, der kunne tiltales og dømmes og føre deres retssager ved birket.		Tidligere var Danmark inddelt i birker, herreder og købstæder, som var selvstændige retskredse. Et birk var et område, hvor den, der ejede jorden, havde ret til at ansætte retsbetjenten (birkedommeren), men ikke retten til selv at dømme. Det kunne være kongen eller en privat godsejer, som havde retten til at ansætte retsbetjenten. Under Vilhelmsborg Birk hørte alle godsets fæstebønder og husmænd, der kunne tiltales og dømmes og føre deres retssager ved birket.
	Vilhelmsborg Birk eksisterede i 183 år – indtil den 9. maj 1856. [[Christen Rasmussen (1787-1862)\|Christen Rasmussen]], ansat af baron [[Ove Christian Ludvig Güldencrone]], var den sidste birkedommer ved baroniet, og han blev afskediget i 1856. Birket blev indlemmet i Ning Herred, der som retskreds eksisterede indtil 1919.		Vilhelmsborg Birk eksisterede i 183 år – indtil den 9. maj 1856. [[Christen Rasmussen (1787-1862)\|Christen Rasmussen]], ansat af baron [[Ove Christian Ludvig Güldencrone]], var den sidste birkedommer ved baroniet, og han blev afskediget i 1856. Birket blev indlemmet i Ning Herred, der som retskreds eksisterede indtil 1919.

	=== Prominente besøg ===		=== Prominente besøg ===
	Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange, der havde deres daglige gang på godset i kraft af arbejde, havde godset også ofte fornemme gæster som eksempelvis forfatteren H. C. Andersen. I forbindelse med et besøg i 1853 skrev H.C. Andersen flere breve, der blandt meget andet fortalte om den smukke udsigt forfatteren havde fra sit værelse, herregårdens smukke have, andegården med et ~~”romantisk”~~ hus og en dramatisk køretur hjem fra Moesgård, hvor baronessen endte næsegrus kastet ud af hestevognen. Som ved flere andre af de danske godser siges det, at nogle af de eventyr, han skrev, skulle være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg.		Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange, der havde deres daglige gang på godset i kraft af arbejde, havde godset også ofte fornemme gæster som eksempelvis forfatteren H.C. Andersen. I forbindelse med et besøg i 1853 skrev H.C. Andersen flere breve, der blandt meget andet fortalte om den smukke udsigt, forfatteren havde fra sit værelse, herregårdens smukke have, andegården med et 'romantisk' hus og en dramatisk køretur hjem fra Moesgård, hvor baronessen endte næsegrus kastet ud af hestevognen. Som ved flere andre af de danske godser siges det, at nogle af de eventyr, han skrev, skulle være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg.

	En anden forfatter, der senere besøgte godset jævnligt, var Johan Skjoldborg, hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.		En anden forfatter, der senere besøgte godset jævnligt, var Johan Skjoldborg, hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.

	=== I dag ===		=== I dag ===
	[[Fil:000201712 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Operetten Farinelli opsættes på Vilhelmsborg som godsets 16. [[Vilhelmsborg Festspil\|festspil]]. Karina Ørsted Nielsen spillede hovedrollen som Preciosa, mens Mark Kammer spillede den mandlige hovedrolle, Farinelli. ~~Fotograf~~ Peter Thyssen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000201712 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Operetten Farinelli opsættes på Vilhelmsborg som godsets 16. [[Vilhelmsborg Festspil\|festspil]]. Karina Ørsted Nielsen spillede hovedrollen som Preciosa, mens Mark Kammer spillede den mandlige hovedrolle, Farinelli. <br>Foto: Peter Thyssen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere - i 1954 - overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]]. Godset var på dette tidspunkt i ringe stand og henlå i mange år.		Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere - i 1954 - overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]]. Godset var på dette tidspunkt i ringe stand og henlå i mange år.

	Der var dog forskellige planer for det gamle gods. [[Stadsarkitektens Kontor\|Stadsarkitekt]] [[Svend Pedersen]] stod i spidsen for et forslag om at indrette et lokalt Marienborg, hvor der kunne afholdes topmøder og konferencer. Et andet forslag var at bruge området til et nyt golfcenter, et transportsmiddelmuseum var også i spil, og endelig var der forslag om at etablere et hestesportscenter. I 1978 blev det endeligt besluttet, at det var sidstnævnte forslag, der skulle arbejdes videre med. Der kom dog til at gå 11 år, før hestene i 1989 kunne indtage Vilhelmsborg. Inden da havde Vilhelmsborg gennemgået en total istandsættelse, samt opførelse af nye faciliteter som ridehaller. Den officielle indvielse fandt først sted 1. juni 1991, hvor [[Det Nationale ~~Hestesportcenter~~]] blev indviet med et stort gallashow.		Der var dog forskellige planer for det gamle gods. [[Stadsarkitektens Kontor\|Stadsarkitekt]] [[Svend Pedersen]] stod i spidsen for et forslag om at indrette et lokalt Marienborg, hvor der kunne afholdes topmøder og konferencer. Et andet forslag var at bruge området til et nyt golfcenter, et transportsmiddelmuseum var også i spil, og endelig var der forslag om at etablere et hestesportscenter. I 1978 blev det endeligt besluttet, at det var sidstnævnte forslag, der skulle arbejdes videre med. Der kom dog til at gå 11 år, før hestene i 1989 kunne indtage Vilhelmsborg. Inden da havde Vilhelmsborg gennemgået en total istandsættelse samt opførelse af nye faciliteter som ridehaller. Den officielle indvielse fandt først sted den 1. juni 1991, hvor [[Det Nationale Hestesportscenter]] blev indviet med et stort gallashow.

	Det er ~~dog~~ ikke kun heste, som gæster har været underholdt af ved Vilhelmsborg. Fra 1991 frem til 2019 var Vilhelmsborg vært for friluftspillet [[Vilhelmsborg Festspil]]. Første år var det med operetten Landsmandsliv på scenen, og over de næste år blev klassikere som Sound of Music, My Fair Lady, Skatteøen og Grease opført på de skrå brædder ved Vilhelmsborg.		Det er imidlertid ikke kun heste, som gæster har været underholdt af ved Vilhelmsborg. Fra 1991 frem til 2019 var Vilhelmsborg vært for friluftspillet [[Vilhelmsborg Festspil]]. Første år var det med operetten Landsmandsliv på scenen, og over de næste år blev klassikere som Sound of Music, My Fair Lady, Skatteøen og Grease opført på de skrå brædder ved Vilhelmsborg.

	Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.		Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:28
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Strandvejen 126''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der ligger en ejendom opført i 1920 under navnet ''Villa Ydernæs'' - i dag også kaldet ''Lille Marselis''. Ejendommen er placeret på hjørnet af [[Strandvejen]] og [[Oddervej]], og er tegnet af den københavnske arkitekt Helmuth Christiansen, mens ~~aarhus-arkitekten~~ [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]], stod bag en ombygning i 1925, da huset blev delt op i to.		'''Strandvejen 126''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der ligger en ejendom opført i 1920 under navnet Villa Ydernæs - i dag også kaldet Lille Marselis. Ejendommen er placeret på hjørnet af [[Strandvejen]] og [[Oddervej]] og er tegnet af den københavnske arkitekt Helmuth Christiansen, mens aarhusarkitekten [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]] stod bag en ombygning i 1925, da huset blev delt op i to.

	Villa Ydernæs blev opført for direktør [[Hans Peter Nielsen]], der købte grunden for 42.552 kroner. Direktør H.P. Nielsen havde blandt andet tjent sine penge som ~~"gullashbaron"~~ under Første Verdenskrig.		Villa Ydernæs blev opført for direktør [[Hans Peter Nielsen]], der købte grunden for 42.552 kroner. Direktør H.P. Nielsen havde blandt andet tjent sine penge som 'gullaschbaron' under Første Verdenskrig.

	I 1925 blev ejendommen overtaget af murermester [[Bertel Marius Severinsen (1878-1965)\|B. M. Severinsen]].		I 1925 blev ejendommen overtaget af murermester [[Bertel Marius Severinsen (1878-1965)\|B.M. Severinsen]].

	Efter blot tre år blev ejendommen i 1928 videresolgt til højesteretssagfører [[Carl Holst-Knudsen (1886-1956)]], der ejede ejendommen indtil sin død i 1956.		Efter blot tre år blev ejendommen i 1928 videresolgt til højesteretssagfører [[Carl Holst-Knudsen (1886-1956)\|Carl Holst-Knudsen]], der ejede ejendommen indtil sin død i 1956.

	I perioden 1956-1974 havde Ydernæs skiftende ejere, her i blandt civilingeniør Th. Bentsen.		I perioden 1956-1974 havde Ydernæs skiftende ejere, her i blandt civilingeniør Th. Bentsen.

	Også i perioden 1980-1996 var ejerne ~~skiftene~~ og den blev blandt andet ejet eller lejet af		Også i perioden 1980-1996 var ejerne skiftende, og den blev blandt andet ejet eller lejet af Knud Brogaard, lige som kaffehandler [[Fritz Hansen]] og Dorit Illum en overgang boede i ejendommen.
	af Knud Brogaard, lige som kaffehandler [[Fritz Hansen]] og Dorit Illum en overgang boede i ejendommen.

	I 1997 overtog Peter Johansen fra lysfirmaet Martin villaen for 9 millioner kr. Villaen var på dette tidspunkt i dårlig stand og Johansen lod villaen gennemgribende renovere.		I 1997 overtog Peter Johansen fra lysfirmaet Martin villaen for ni millioner kr. Villaen var på dette tidspunkt i dårlig stand og Johansen lod villaen gennemgribende renovere.

	Fra 2006-2010 var Ydernæs ejet af boligmatadoren Niels Jørgen Cramer, der købte ejendommen for 24 millioner kr.		Fra 2006-2010 var Ydernæs ejet af boligmatadoren Niels Jørgen Cramer, der købte ejendommen for 24 millioner kr.

	I 2010 købte Susi og Jesper Øehlenschlæger Ydernæs for 18.7 millioner kr., men også de ~~måtte sælge~~ ejendommen efter blot få år som ejere.		I 2010 købte Susi og Jesper Øehlenschlæger Ydernæs for 18,7 millioner kr., men også de solgte ejendommen efter blot få år som ejere.

	I 2012 blev ejendommen overtaget af Ulla og Erwin Stæt Andersen for 21.8 millioner kr. Ulla Stæt Andersen havde sammen med sin søster, Jette Rantala, grundlagt rejseselskabet [[Aarhus Charter]].		I 2012 blev ejendommen overtaget af Ulla og Erwin Stæt Andersen for 21,8 millioner kr. Ulla Stæt Andersen havde sammen med sin søster, Jette Rantala, grundlagt rejseselskabet [[Aarhus Charter]].

	I 2020 blev Ydernæs atter solgt, denne gang for omkring 30 millioner kr. af Anders Grønborg fra virksomhederne Lasertryk og Ildpizza.		I 2020 blev Ydernæs atter solgt - denne gang for omkring 30 millioner kr. af Anders Grønborg fra virksomhederne Lasertryk og Ildpizza.

	== Strandvejen 126 på AarhusArkivet ==		== Strandvejen 126 på AarhusArkivet ==

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 09:02
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Viby Idrætspark H09062 042c sylvest jensen 1957.jpg\|350px\|thumb\|right\|Viby Stadion set fra luften. 1957.<br> Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Viby Idrætspark H09062 042c sylvest jensen 1957.jpg\|350px\|thumb\|right\|Viby Stadion set fra luften. 1957.<br> Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]

	'''Viby Stadion''' er et idrætskompleks med fodboldbaner, atletikfaciliteter, haller, tennis og mere i bydelen [[Viby]], beliggende [[Skanderborgvej 224]]. Viby ~~stadion~~ er hjemmebane for fodboldklubben [[Viby IF]]~~. Viby Stadion~~ blev taget i brug i 1953.		'''Viby Stadion''' er et idrætskompleks med fodboldbaner, atletikfaciliteter, haller, tennis og mere i bydelen [[Viby]], beliggende [[Skanderborgvej 224]]. Viby Stadion er hjemmebane for fodboldklubben [[Viby IF]] og blev taget i brug i 1953.

	=== Den første organiserede idræt ===		=== Den første organiserede idræt ===
	Der var selvfølgelig også blevet dyrket sport i Viby, inden kommunen fik sit nye stadion. [[Viby Idrætsforening]] blev stiftet i 1918 med atletik og gymnastik på programmet. Omtrent på samme tid blev [[Viby Gymnastikforening]] stiftet, og i 1921 fusionerede de to foreninger under navnet Viby Idrætsforening. Foreningen fik hurtigt også fodbold på programmet, og hvor gymnastikken fint kunne udøves på [[Viby Skole]], havde fodbold brug for større udendørsarealer. Hvor vi i dag har [[Grundtvigsvej]] 18-24 og [[Børnehuset Grundtvigsvej]] blev derfor anlagt en bane. Den nye opvisningsbane blev indviet søndag 28. april 1935 med en fodboldkamp mellem klubberne Viby Idrætsforening og Odder Frem i ~~JBUs~~ A-række. Indvielsesdagen markeredes også med standerhejsning og med en ny klubdragt til vibyspillerne.		Der var selvfølgelig også blevet dyrket sport i Viby, inden kommunen fik sit nye stadion. [[Viby Idrætsforening]] blev stiftet i 1918 med atletik og gymnastik på programmet. Omtrent på samme tid blev [[Viby Gymnastikforening]] stiftet, og i 1921 fusionerede de to foreninger under navnet Viby Idrætsforening. Foreningen fik hurtigt også fodbold på programmet, og hvor gymnastikken fint kunne udøves på [[Viby Skole]], havde fodbold brug for større udendørsarealer. Hvor vi i dag har [[Grundtvigsvej]] 18-24 og [[Børnehuset Grundtvigsvej]] blev derfor anlagt en bane. Den nye opvisningsbane blev indviet søndag den 28. april 1935 med en fodboldkamp mellem klubberne Viby Idrætsforening og Odder Frem i JBU's A-række. Indvielsesdagen markeredes også med standerhejsning og med en ny klubdragt til vibyspillerne.

	=== Store stadionplaner ===		=== Store stadionplaner ===
	Der gik dog ikke lang tid efter den nye bane var indviet før planerne om et nyt og større idrætsanlæg med både fodbold- og løbebaner, samt et nyt og moderne klubhus begyndte at forme sig. Kommuneingeniør [[N.K. Hansen]] stod i slutningen af 1940'erne for at udarbejde planerne det nye idrætsanlæg. Man håbede på, at det nye stadion kunne stå færdigt i 1949 til en samlet pris af ca. 600.000 kr., hvoraf staten ville betale 225.000 kr. Det var dog først foråret 1949, at man kunne påbegynde påfyldningen af 25.000 ~~kubikmeter~~ jord i den sænkning, hvor det nye stadion skulle anlægges. Først i 1953 og med en samlet udgift på ca. 780.000 kr. stod Viby Stadion klar til brug.		Der gik dog ikke lang tid, efter den nye bane var indviet, før planerne om et nyt og større idrætsanlæg med både fodbold- og løbebaner samt et nyt og moderne klubhus begyndte at forme sig. Kommuneingeniør [[N.K. Hansen]] stod i slutningen af 1940'erne for at udarbejde planerne, der skulle føre til det nye idrætsanlæg. Man håbede på, at det nye stadion kunne stå færdigt i 1949 til en samlet pris af ca. 600.000 kr., hvoraf staten ville betale 225.000 kr. Det var dog først i foråret 1949, at man kunne påbegynde påfyldningen af 25.000 m<sup>3</sup> jord i den sænkning, hvor det nye stadion skulle anlægges. Først i 1953 - og med en samlet udgift på ca. 780.000 kr. - stod Viby Stadion klar til brug.

	Rundt om den nye opvisningsbane blev der anlagt løbebaner, og sandgrave til højde-, længde- og stangspring, samt åbne ~~trappetrins-tribuner~~ med plads til i alt 4.000 tilskuere. Ud over opvisningsbanen blev der på området op mod [[Vestergårdsskolen]], der var blevet indviet året før, også anlagt fire træningsbaner, to udendørs håndboldbaner, samt et kasteområde til atletikken.		Rundt om den nye opvisningsbane blev der anlagt løbebaner og sandgrave til højde-, længde- og stangspring samt åbne trappetrinstribuner med plads til i alt 4.000 tilskuere. Ud over opvisningsbanen blev der på området op mod [[Vestergårdsskolen]], der var blevet indviet året før, også anlagt fire træningsbaner, to udendørs håndboldbaner samt et kasteområde til atletikken.

	Første kampdag på Viby Stadion var 29. marts 1953, hvor Viby IF tog imod Esbjerg fB. Ved højtideligheden før kampen måtte der hele seks mænd til at hejse Dannebrog i den 18 meter høje flagstang, da den stride forårsblæst voldte flere problemer. Trods føringer på 2-0 og 3-1 endte Viby IF med at tabe åbningskampen med 3-4 til Esbjergs divisionsreserver.		Første kampdag på Viby Stadion var den 29. marts 1953, hvor Viby IF tog imod Esbjerg fB. Ved højtideligheden før kampen måtte der hele seks mænd til at hejse Dannebrog i den 18 meter høje flagstang, da den stride forårsblæst voldte flere problemer. Trods føringer på 2-0 og 3-1 endte Viby IF med at tabe åbningskampen med 3-4 til Esbjergs divisionsreserver.

	~~Nøjagtigt~~ et år senere, 29. marts 1954, kunne håndværkerne overrække nøglen til det nye klubhus til sognerådsformand [[Gunnar Theodor Clausen (1902-1959)\|Gunnar Clausen]]. Også dette var tegnet af kommuneingeniør N.K. Hansen.		Nøjagtig et år senere - den 29. marts 1954 - kunne håndværkerne overrække nøglen til det nye klubhus til sognerådsformand [[Gunnar Theodor Clausen (1902-1959)\|Gunnar Clausen]]. Også dette var tegnet af kommuneingeniør N.K. Hansen.

	=== En hal til håndbold og med scene ===		=== En hal til håndbold og med scene ===
	I 1945 blev en selvstændig håndboldafdeling etableret i Viby Idrætsforening. Kårene var dog ikke de bedste, da håndbolden ikke havde sin egen hal, og måtte nøjes med sene aftentræninger ved [[Aarhus Stadion]]. På trods af dette begyndte Vibys håndboldherrer at blande sig i toppen af den danske liga, hvilket satte skub i ønsket om at få en rigtig hal til Viby. [[Viby Hallen]] blev indviet i 1961, og i sæsonen 1963-64 kunne Vibys ~~herre~~ hive en bronzemedalje hjem ved de danske mesterskaber. Denne nye hal skulle ikke kun benyttes af Viby Idrætsforening, men skulle også fungere som ramme for blandt andet idrætsundervisning for eleverne på Viby Skole og Vestergårdsskolen. Da hallen ikke kun skulle tjene som idrætshal, men også til almennyttige formål for lokalsamfundet, blev der også opført en scene i bunden af hallen.		I 1945 blev en selvstændig håndboldafdeling etableret i Viby Idrætsforening. Kårene var dog ikke de bedste, da håndbolden ikke havde sin egen hal, og måtte nøjes med sene aftentræninger ved [[Aarhus Stadion]]. På trods af dette begyndte Vibys håndboldherrer at blande sig i toppen af den danske liga, hvilket satte skub i ønsket om at få en rigtig hal til Viby. [[Viby Hallen]] blev indviet i 1961, og i sæsonen 1963-64 kunne Vibys herrer hive en bronzemedalje hjem ved de danske mesterskaber. Denne nye hal skulle ikke kun benyttes af Viby Idrætsforening, men skulle også fungere som ramme for blandt andet idrætsundervisning for eleverne på Viby Skole og Vestergårdsskolen. Da hallen ikke kun skulle tjene som idrætshal, men også til almennyttige formål for lokalsamfundet, blev der også opført en scene i bunden af hallen.

	Siden har der været mange planer for udvidelser ved Viby Stadion. Nogle blev realiseret ~~som~~ squashbaner og tennisbaner, mens andre kuldsejlede ~~som~~ en svømmehal. I 1880'erne var foreningen langt med planer om en ny stor multihal med blandt andet bowlingbaner. Planerne blev dog aldrig realiseret og foreningen stod tilbage med en ~~anseelige~~ gæld.		Siden har der været mange planer for udvidelser ved Viby Stadion. Nogle blev realiseret, f.eks. squashbaner og tennisbaner, mens andre kuldsejlede, f.eks. en svømmehal. I 1880'erne var foreningen langt med planer om en ny stor multihal med blandt andet bowlingbaner. Planerne blev dog aldrig realiseret, og foreningen stod tilbage med en anseelig gæld.

	Aarhus Kommune åbnede i september 1991 for en udvidelse af Viby Idrætspark, og derigennem også for en ~~udbyggelse~~ af Viby Hallen. Der kom dog til at gå et stykke tid, før et reelt initiativ for projektet kunne realiseres, og først i 2005 kunne Hal 2 indvies.		Aarhus Kommune åbnede i september 1991 for en udvidelse af Viby Idrætspark, og derigennem også for en udbygning af Viby Hallen. Der kom dog til at gå et stykke tid, før et reelt initiativ for projektet kunne realiseres, og først i 2005 kunne Hal 2 indvies.

	===Se også===		===Se også===

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 08:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Viby DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kort, der viser kommunegrænserne ved Viby Kommune i 1969. Kilde: [http://digdag.dk/ http://digdag.dk/]]]		[[Fil:Viby DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kort, der viser kommunegrænserne ved Viby Kommune i 1969. Kilde: [http://digdag.dk/ http://digdag.dk/]]]

	[[Viby]] har en lang og stolt historie. Her har ligget både en kongsgård, [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Bjørnbak]] anlagde sin berømte højskole her, og ved kommunesammenlægningen i 1970 havde kommunen eget [[Viby Bibliotek\|folkebibliotek]] og hele fire skoler. Med over 20.000 indbyggere var Viby i 1968 den største forstad uden for hovedstadsområdet og dermed også den indbyggermæssigt største af de tyve kommuner, der indgik i ~~[[Kommunalreformen i 1970\|~~kommunesammenlægningen]].		[[Viby]] har en lang og stolt historie. Her har ligget både en kongsgård, [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Bjørnbak]] anlagde sin berømte højskole her, og ved [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen]] i 1970 havde kommunen eget [[Viby Bibliotek\|folkebibliotek]] og hele fire skoler. Med over 20.000 indbyggere var Viby i 1968 den største forstad uden for hovedstadsområdet og dermed også den indbyggermæssigt største af de tyve kommuner, der indgik i kommunesammenlægningen.

	=== Kommunen ===		=== Kommunen ===
	'''Viby Kommune''' blev oprettet i 1868 ved en deling af [[Viby-Tiset Kommune]], der var blevet dannet i 1842. Herved kom Viby Kommune til at bestå af [[Viby Sogn]], som havde et areal på ~~1082~~ hektar. I henholdsvis 1874 og 1899 blev dele af kommunen indlemmet i Aarhus Kommune som det område, vi i dag kender som [[Frederiksbjerg]].		'''Viby Kommune''' blev oprettet i 1868 ved en deling af [[Viby-Tiset Kommune]], der var blevet dannet i 1842. Herved kom Viby Kommune til at bestå af [[Viby Sogn]], som havde et areal på 1.082 hektar. I henholdsvis 1874 og 1899 blev dele af kommunen indlemmet i Aarhus Kommune som det område, vi i dag kender som [[Frederiksbjerg]].

	Kommunen blev ledet af et sogneråd, hvor præsten oprindeligt automatisk var medlem. Resten af medlemmerne skulle vælges. Sognerådet havde ansvaret for fattig-, skole-, og vejvæsen samt den økonomiske forvaltning.		Kommunen blev ledet af et sogneråd, hvor præsten oprindeligt automatisk var medlem. Resten af medlemmerne skulle vælges. Sognerådet havde ansvaret for fattig-, skole- og vejvæsen samt den økonomiske forvaltning.

	[[Viby Kirke]] blev opført engang i 1100-tallet, og indtil 1960, hvor [[Fredens Kirken]] blev indviet, bestod Viby Kommune af blot et sogn.		[[Viby Kirke]] blev opført engang i 1100-tallet, og indtil 1960, hvor [[Fredens Kirken]] blev indviet, bestod Viby Kommune af blot ét sogn.

	=== Geografien ===		=== Geografien ===
	Geografisk lå Viby Kommune omgivet af [[Aarhus Købstadskommune]] og kommunerne [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]], [[Ormslev-Kolt Kommune\|Ormslev-Kolt]] og [[Åby Kommune\|Åby]]. ~~Inden for~~ kommunen lå forud for kommunesammenlægningen i 1970 ~~kvarterne~~ [[Viby-Terp\|Terp]], [[Rosenvænget]], [[Kongsvang]], [[Kildevang]], [[Nordby]], [[Alderslyst]], [[Ravnsbjerg]], [[Rosenvang]], [[Præstevangen]] og [[Fredensvang]].		Geografisk lå Viby Kommune omgivet af [[Aarhus Købstadskommune]] og kommunerne [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]], [[Ormslev-Kolt Kommune\|Ormslev-Kolt]] og [[Åby Kommune\|Åby]]. Indenfor kommunen lå forud for kommunesammenlægningen i 1970 kvartererne [[Viby-Terp\|Terp]], [[Rosenvænget]], [[Kongsvang]], [[Kildevang]], [[Nordby]], [[Alderslyst]], [[Ravnsbjerg]], [[Rosenvang]], [[Præstevangen]] og [[Fredensvang]].

	Viby Kommune strakte sig fra den flade ådal i nord til det bakkede morænelandskab i syd, hvor Ravnsbjerg er det højeste med sine 64 meter. I kommunens nordvestlige del ligger Høskoven, der i dag er gennemskåret af motorvej. Tidligere var [[Høskoven]] med sin smukke udsigt over [[Brabrand Sø]] et yndet udflugtsmål for kommunens beboere.		Viby Kommune strakte sig fra den flade ådal i nord til det bakkede morænelandskab i syd, hvor Ravnsbjerg er det højeste med sine 64 meter. I kommunens nordvestlige del ligger Høskoven, der i dag er gennemskåret af motorvej. Tidligere var [[Høskoven]] med sin smukke udsigt over [[Brabrand Sø]] et yndet udflugtsmål for kommunens beboere.

	Hvornår Viby blev anlagt, ~~ved~~ man ikke præcist, men arkæologiske fund viser, at der har været beboelse ved Viby før år 800, herunder ikke mindst en kongsborg.		Hvornår Viby blev anlagt, véd man ikke præcist, men arkæologiske fund viser, at der har været beboelse ved Viby før år 800, herunder ikke mindst en kongsborg.

	[[Fil:000137866 l.jpg\|350px\|right\|thumb\|Meget er forandret, siden [[Aarhus Pigegarde]] i 1956 marcherede gennem [[Viby]]. Bygningerne til venstre i billedet er siden blev nedrevet, og Viby Kommune er ikke længere en selvstændig kommune, men en del af [[Aarhus Kommune]]. ~~Fotograf~~ Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000137866 l.jpg\|350px\|right\|thumb\|Meget er forandret, siden [[Aarhus Pigegarde]] i 1956 marcherede gennem [[Viby]]. Bygningerne til venstre i billedet er siden blev nedrevet, og Viby Kommune er ikke længere en selvstændig kommune, men en del af [[Aarhus Kommune]]. <br>Foto: Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
	Viby var tidligere delt i to ejerlav; i det ene ejerlav, som blev indlemmet i Aarhus Købstadskommune i 1899, lå [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]. Det andet ejerlav var Viby, hvor alle gårde og huse var fæstegods under Marselisborg. Da Marselisborg blev ophævet som baroni i starten af 1800-tallet, begyndte gårde at blive udstykket og mindre gårde blev bygget på de nye udstykninger. Udover landbrug havde kommunen i 1800-tallet en ikke ubetydelig industri med for eksempel sukkerraffinaderi, kalkbrænderier, teglværker og kradsuldsfabrik.		Viby var tidligere delt i to ejerlav; i det ene ejerlav, som blev indlemmet i Aarhus Købstadskommune i 1899, lå [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]. Det andet ejerlav var Viby, hvor alle gårde og huse var fæstegods under Marselisborg. Da Marselisborg blev ophævet som baroni i starten af 1800-tallet, begyndte gårde at blive udstykket og mindre gårde blev bygget på de nye udstykninger. Udover landbrug havde kommunen i 1800-tallet en ikke ubetydelig industri med for eksempel sukkerraffinaderi, kalkbrænderier, teglværker og kradsuldsfabrik.

	Det nordlige ejerlav blev af to omgange indlemmet i Aarhus Købstadskommune. Ved indlemmelsen mistede Viby ikke blot jord, men også industrier og Marselisborg Gods med dets parceller som [[Jægergården]] og [[Louisenhøj]]. Også [[Frederikshøj Kro]] og traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å \|Fiskerhuset]] blev ved indlemmelserne en del af Aarhus Kommune. ~~Samtidigt~~ faldt indbyggertallet; i 1890 havde det været på 1.389, mens det i 1901 var 880.		Det nordlige ejerlav blev ad to omgange indlemmet i Aarhus Købstadskommune. Ved indlemmelsen mistede Viby ikke blot jord, men også industrier og Marselisborg Gods med dets parceller som [[Jægergården]] og [[Louisenhøj]]. Også [[Frederikshøj Kro]] og traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å \|Fiskerhuset]] blev ved indlemmelserne en del af Aarhus Kommune. Samtidig faldt indbyggertallet; i 1890 havde det været på 1.389, mens det i 1901 var 880.

	=== Udviklingen i 1900-tallet ===		=== Udviklingen i 1900-tallet ===
	Ved indgangen til 1900-tallet stod Viby over for store forandringer. I 1901 ernærede 410 af kommunens 1.389 indbyggere sig stadig af jordbrug. 19 ernærede sig af fiskeri, 383 af industri, 76 af handel, 7 af skibsfart, 130 af immateriel virksomhed, 256 af forskellig daglejervirksomhed, 39 var under fattigvæsenet mens 37 levede af deres egne midler.		Ved indgangen til 1900-tallet stod Viby over for store forandringer. I 1901 ernærede 410 af kommunens 1.389 indbyggere sig stadig af jordbrug. 19 ernærede sig af fiskeri, 383 af industri, 76 af handel, syv af skibsfart, 130 af immateriel virksomhed, 256 af forskellig daglejervirksomhed, 39 var under fattigvæsenet, mens 37 levede af deres egne midler.

	Omkring år 1900 begyndte der at opstå bymæssig bebyggelse med industrier forskellige steder i Viby. I Viby blev [[FDB fabrikkerne\|FDB's fabriksanlæg]] taget i brug i 1906, og [[Kongevej]] udviklede sig til en rigtig handelsgade med ejendomme til beboelse og forretninger. I Kongsvang på Skanderborg Landevej blev der etableret både industrier og villakvarter, og allerede i 1896 var Rosenvænget blevet udstykket som den første større udstykning i ~~Aarhus-området~~.		Omkring år 1900 begyndte der at opstå bymæssig bebyggelse med industrier forskellige steder i Viby. I Viby blev [[FDB fabrikkerne\|FDB's fabriksanlæg]] taget i brug i 1906, og [[Kongevej]] udviklede sig til en rigtig handelsgade med ejendomme til beboelse og forretninger. I Kongsvang på Skanderborg Landevej blev der etableret både industrier og villakvarter, og allerede i 1896 var Rosenvænget blevet udstykket som den første større udstykning i Aarhusområdet.

	I løbet af første halvdel af 1900-tallet gennemgik Viby en forrygende udvikling, og i 1960 var indbyggertallet på 15.036 indbyggere. [[Viby Skole]], der har rødder tilbage til 1600-tallet, blev indviet i 1906, i 1928 kunne [[Rosenvangskolen]] indvies, i 1952 ~~var det~~ [[Vestergårdsskolen]]~~, der blev indviet~~, og lige før kommunesammenlægningen blev [[Søndervangskolen]] indviet i 1969.		I løbet af første halvdel af 1900-tallet gennemgik Viby en forrygende udvikling, og i 1960 var indbyggertallet på 15.036 indbyggere. [[Viby Skole]], der har rødder tilbage til 1600-tallet, blev indviet i 1906, i 1928 kunne [[Rosenvangskolen]] indvies, i 1952 stod [[Vestergårdsskolen]] klar, og lige før kommunesammenlægningen blev [[Søndervangskolen]] indviet i 1969.

	I kommunens sidste år gennemgik den gamle bymidte i Viby store forandringer. Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) ind mod Aarhus, var efterhånden blevet en flaskehals for trafik. Store dele af det gamle bycentrum blev derfor nedrevet i ~~1960’erne~~, hvor [[Nordbyvej]] (i dag [[Viby Ringvej]]) og Kongevej blev udvidet, og [[Viby Centret]] anlagt.		I kommunens sidste år gennemgik den gamle bymidte i Viby store forandringer. Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) ind mod Aarhus, var efterhånden blevet en flaskehals for trafik. Store dele af det gamle bycentrum blev derfor nedrevet i 1960'erne, hvor [[Nordbyvej]] (i dag [[Viby Ringvej]]) og Kongevej blev udvidet og [[Viby Centret]] anlagt.

	=== Se også ===		=== Se også ===

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2026, 11:55
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Ole Rømer Oberservatoriet 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|350px\|right\|Ole Rømer Observatoriet i [[Højbjerg]].]]		[[Fil:Ole Rømer Oberservatoriet 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|350px\|right\|Ole Rømer Observatoriet i [[Højbjerg]].]]

	'''Ole Rømer Observatoriet''' er et observatorium opført til brug for astronomiske eller geofysiske observationer af himmellegemerne. Observatoriet er beliggende ved [[Jydsk Væddeløbsbane\|travbanen]], og blev indviet i efteråret 1911. Observatoriet er opkaldt efter den aarhusianske astronom [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]]. Ole Rømer Observatoriet samt direktør Friedrich Krügers nærliggende villa blev tegnet af arkitekt [[Anton Rosen]].		'''Ole Rømer Observatoriet''' er et observatorium opført til brug for astronomiske eller geofysiske observationer af himmellegemerne. Observatoriet er beliggende ved [[Jydsk Væddeløbsbane\|travbanen]] og blev indviet i efteråret 1911. Observatoriet er opkaldt efter den aarhusianske astronom [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]]. Ole Rømer Observatoriet samt direktør Friedrich Krügers nærliggende villa blev tegnet af arkitekt [[Anton Rosen]].

	Bygningen blev fredet i 2005.		Bygningen blev fredet i 2005.
Linje 19:		Linje 19:
	Derfor søgte Krüger i 1908 [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at flytte sit observatorium til Aarhus.		Derfor søgte Krüger i 1908 [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at flytte sit observatorium til Aarhus.

	1. oktober 1908 behandlede byrådet Krügers tilbud, og overlærer og byrådsmedlem [[August Carl Louis Christorph Müller (1847-1928)\|August Müller]] var varm fortaler for at få Krüger til Aarhus. Müller var selv fra Tyskland, ~~omend~~ han havde dansk ~~indfødselsret~~ og havde tilbragt store dele af sin barndom i Danmark.		Den 1. oktober 1908 behandlede byrådet Krügers tilbud, og overlærer og byrådsmedlem [[August Carl Louis Christorph Müller (1847-1928)\|August Müller]] var varm fortaler for at få Krüger til Aarhus. Müller var selv fra Tyskland, om end han havde dansk indfødsret og havde tilbragt store dele af sin barndom i Danmark.

	I Aarhus Byråds forhandlinger fra 3. juni 1909 kan man læse kontrakten mellem Krüger og Aarhus Byråd, hvor Krüger til gengæld for at donere sine instrumenter bliver direktør for det nye observatorium. Herefter listes Krügers samling op, som blandt andet indbefatter en kometsøger, en jernobservationskuppel og et bibliotek af astronomiske værker.		I Aarhus Byråds forhandlinger fra den 3. juni 1909 kan man læse kontrakten mellem Krüger og Aarhus Byråd, hvor Krüger til gengæld for at donere sine instrumenter bliver direktør for det nye observatorium. Herefter listes Krügers samling op, som blandt andet indbefatter en kometsøger, en jernobservationskuppel og et bibliotek af astronomiske værker.

	=== Observatoriets grundplan ===		=== Observatoriets grundplan ===
	Arkitekten Anton Rosen, som også stod bag tegningerne til [[Landsudstillingen i Århus\|Landsudstillingen]] i 1909, fik til opgave at tegne det nye observatorium, der kunne indvies 15. oktober 1911. Rosen tegnede også Krügers villa, som for Krügers egen regning blev bygget i forbindelse med observatoriet. Indtil [[Steno Museet]] blev indviet i 1994, husede Krügers villa [[Videnskabshistorisk Museum]].		Arkitekten Anton Rosen, som også stod bag tegningerne til [[Landsudstillingen i Århus\|Landsudstillingen]] i 1909, fik til opgave at tegne det nye observatorium, der kunne indvies den 15. oktober 1911. Rosen tegnede også Krügers villa, som for Krügers egen regning blev bygget i forbindelse med observatoriet. Indtil [[Steno Museet]] blev indviet i 1994, husede Krügers villa [[Videnskabshistorisk Museum]].

	Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.		Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.

	Krüger gav 18. september 1910 et interview til Aarhus Stiftstidende, hvori indretningen af observatoriet omtales detaljeret.		Krüger gav den 18. september 1910 et interview til [[Aarhus Stiftstidende]], hvori indretningen af observatoriet omtales detaljeret.

	Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var flere udenlandske professorer og astronomer inviteret. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].		Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var flere udenlandske professorer og astronomer inviteret. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].
Linje 34:		Linje 34:
	=== Tyskerlede og tyfus ===		=== Tyskerlede og tyfus ===
	Friedrich Krüger nåede kun at være direktør for observatoriet i lidt over fire år. I december 1915 pådrog han sig tyfus og blev indlagt på [[Marselisborg Hospital]], hvor han døde i januar 1916.		Friedrich Krüger nåede kun at være direktør for observatoriet i lidt over fire år. I december 1915 pådrog han sig tyfus og blev indlagt på [[Marselisborg Hospital]], hvor han døde i januar 1916.
	Krüger havde sin nationalitet imod sig. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 var store dele af den danske befolkning ikke specielt tysker-begejstrede. [[Aarhus Stiftstidende]] lagde i marts-april 1910 spalter til mange kritiske indlæg og læserbreve mod Friedrich Krüger. Blandt andet kunne man 13. marts 1910 læse et indlæg fra overlærer ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Frederik Christian Lorentzen]]: ''”De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”''.”		Krüger havde sin nationalitet imod sig. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 var store dele af den danske befolkning ikke specielt tysker-begejstrede. Aarhus Stiftstidende lagde i marts-april 1910 spalter til mange kritiske indlæg og læserbreve mod Friedrich Krüger. Blandt andet kunne man den 13. marts 1910 læse et indlæg fra overlærer ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Frederik Christian Lorentzen]]: ''”De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”''.”

	Derudover måtte Krüger og hans observatorium lægge navn til spionagebeskyldninger. Observatoriet blev omtalt som ”et tysk observationstårn”, der kunne bruges til at holde øje med søtrafikken. Disse spionagehentydninger blev ikke mindre ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.		Derudover måtte Krüger og hans observatorium lægge navn til spionagebeskyldninger. Observatoriet blev omtalt som ”et tysk observationstårn”, der kunne bruges til at holde øje med søtrafikken. Disse spionagehentydninger blev ikke mindre ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.
Linje 42:		Linje 42:
	Efter Krügers død blev [[Ruben Andersen]] udnævnt som ny direktør for observatoriet. Det var dog først i 1927, da den unge astronom [[Axel Vilfred Nielsen]] blev ansat som assistent, at der for alvor kom gang i forskningen på observatoriet. I 1956 blev Ole Rømer Observatoriet overtaget af [[Aarhus Universitet]], og den københavnske astronom [[Mogens Rudkjøbing]] blev professor ved og leder for det nye astronomiske institut.		Efter Krügers død blev [[Ruben Andersen]] udnævnt som ny direktør for observatoriet. Det var dog først i 1927, da den unge astronom [[Axel Vilfred Nielsen]] blev ansat som assistent, at der for alvor kom gang i forskningen på observatoriet. I 1956 blev Ole Rømer Observatoriet overtaget af [[Aarhus Universitet]], og den københavnske astronom [[Mogens Rudkjøbing]] blev professor ved og leder for det nye astronomiske institut.

	I dag bruges observatoriet ~~stadigt~~ til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på rundvisninger. Områdets amatørastronomiske forening, kaldet ''[[Østjyske Amatør Astronomer]]'', har de senere år holdt deres månedlige møder på Ole Rømer Observatoriet.		I dag bruges observatoriet stadig til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på rundvisninger. Områdets amatørastronomiske forening, kaldet [[Østjyske Amatør Astronomer]], har de senere år holdt deres månedlige møder på Ole Rømer Observatoriet.

	=== Se også ===		=== Se også ===