AarhusWiki - Seneste ændringer [da]

Aarhus-Hallen

2026-04-27T08:07:24Z

Anne Dorte Michelsen (1958- )

2026-04-27T08:00:24Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 10:00
Linje 1:		Linje 1:
	'''Anne Dorte Michelsen''' (født den 17. juli 1958 i Aarhus) er sanger, sangskriver, journalist og debattør, og er især kendt for at have medvirket i popgruppen ''Tøsedrengene''.		'''Anne Dorte Michelsen''' (født den 17. juli 1958 i Aarhus) er sanger, sangskriver, journalist og debattør - og er især kendt for at have medvirket i popgruppen 'Tøsedrengene'.

	==== Musikalsk træning i Aarhus ====		==== Musikalsk træning i Aarhus ====
	Anne Dorte Michelsen startede allerede som femårig med at spille klaver og skrev som elev på [[Århus Friskole]] sin første sang.		Anne Dorte Michelsen startede allerede som femårig med at spille klaver og skrev som elev på [[Århus Friskole]] sin første sang.
	Årene på Aarhus Friskole fik stor betydning for starten på hendes musikalske udvikling, og som 16-årig flyttede hun til København, for at gå på Det Frie Gymnasium, da udsigten til ellers at skulle gå på [[Risskov Gymnasium]] virkede for kedelig. Om Aarhus Friskole har hun udtalt:		Årene på Aarhus Friskole fik stor betydning for starten på hendes musikalske udvikling, og som 16-årig flyttede hun til København for at gå på Det Frie Gymnasium, da udsigten til ellers at skulle gå på [[Risskov Gymnasium]] virkede for kedelig. Om Aarhus Friskole har hun udtalt:

	''"Og så husker jeg selvfølgelig min fantastiske tid på den "kinesiske akrobratskole", som jeg kalder Aarhus Friskole, fordi vi der fik en musikalsk træning igennem leg, sang, dans, teater og musikalsk samspil, som er helt uden sidestykke, og som bragte mig ind i musikbranchen med nogle færdigheder, der gjorde det let for mig at lykkes."''		''"Og så husker jeg selvfølgelig min fantastiske tid på den 'kinesiske akrobratskole', som jeg kalder Aarhus Friskole, fordi vi der fik en musikalsk træning igennem leg, sang, dans, teater og musikalsk samspil, som er helt uden sidestykke, og som bragte mig ind i musikbranchen med nogle færdigheder, der gjorde det let for mig at lykkes."''

	==== Tøsedrengene ====		==== Tøsedrengene ====
	I 1977 var hun i København blevet medlem af bandet Caracas, og på deres første plade fra 1980, ''En strålende tid'', fik hun sin debut som sanger og sangskriver med nummeret Hjem til Aarhus. Pladen blev produceret af [[Holger Laumann]]. Bandet gik i opløsning i 1981, men Anne Dorte havde sideløbende oprettet bandet ''Sødsuppe'' sammen med barndomsveninden Gitte Naur. De øvede samme sted som ''Tøsedrengene'', der på det tidspunkt havde udgivet en enkelt plade, men de manglede en sangskriver. Det fik de i den grad med Anne Dorte, som sammen med Klaus Kjellerup skrev ''Tøsedrengene''s gennembrudsnummer ''Sig du kan li' mig'' og i årene 1981-1985 fik bandet skabt det ene hit efter det andet. Det nåede at udgive fem album mere, hvor Anne Dorte var med, og hun skrev stort set alle tekster.		I 1977 var hun i København blevet medlem af bandet Caracas, og på deres første plade fra 1980, 'En strålende tid' fik hun sin debut som sanger og sangskriver med nummeret Hjem til Aarhus. Pladen blev produceret af [[Holger Laumann (1942-2007)\|Holger Laumann]]. Bandet gik i opløsning i 1981, men Anne Dorte havde sideløbende oprettet bandet 'Sødsuppe' sammen med barndomsveninden Gitte Naur. De øvede samme sted som 'Tøsedrengene', der på det tidspunkt havde udgivet en enkelt plade, men de manglede en sangskriver. Det fik de i den grad med Anne Dorte Michelsen, som sammen med Klaus Kjellerup skrev 'Tøsedrengene's gennembrudsnummer 'Sig du kan li' mig', og i årene 1981-1985 fik bandet skabt det ene hit efter det andet. Det nåede at udgive fem album mere, hvor Anne Dorte var med, og hun skrev stort set alle tekster.

	==== Travlhed efter Tøsedrengene ====		==== Travlhed efter Tøsedrengene ====
	I 1983 udgav Anne Dorte Michelsen soloalbummet ''Mellem dig og mig'', som også blev en stor succes. Efter ''Tøsedrengene''s opløsning i 1985, udsendte hun tre soloalbum med egne tekster, ~~hvoraf '~~'Næste dans'', 1986, også solgte godt i Sverige, Norge og Japan. Sangen ''Fortrolighed'' blev brugt som titelnummer i en japansk tv-serie. I starten af årtusindeskiftet udkom tre album med ældre danske sange og salmer. Og derefter igen tre album med egne tekster.		I 1983 udgav Anne Dorte Michelsen soloalbummet 'Mellem dig og mig', som også blev en stor succes. Efter 'Tøsedrengene's opløsning i 1985 udsendte hun tre soloalbum med egne tekster, hvor 'Næste dans' (1986) også solgte godt i Sverige, Norge og Japan. Sangen 'Fortrolighed' blev brugt som titelnummer i en japansk tv-serie. I starten af årtusindeskiftet udkom tre album med ældre danske sange og salmer. Og derefter igen tre album med egne tekster.
	Fra 1994 havde hun også travlt med kvindegruppen ''Venter på far'', som udgav tre album og turnerede landet tyndt med en humoristisk tilgang til kønsrollemønstre og ligestilling. Fra 2013 har hun sammen med Maria Bramsen optrådt med sangene fra ''Tøsedrengene''. Anne Dorte Michelsen er desuden en aktiv debattør, tv-anmelder og klummeskriver.		Fra 1994 havde hun også travlt med kvindegruppen 'Venter på far', som udgav tre album og turnerede landet tyndt med en humoristisk tilgang til kønsrollemønstre og ligestilling. Fra 2013 har hun sammen med Maria Bramsen optrådt med sangene fra 'Tøsedrengene'. Anne Dorte Michelsen har desuden været en aktiv debattør, tv-anmelder og klummeskriver.

	Diskografi:		Diskografi:

Malling Bjerge Festival

2026-04-27T07:53:15Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 09:53
Linje 3:		Linje 3:
	Festivalen blev startet op under Covid-19-epidemien, og mens der var et forsamlingsloft på 500 personer. Dengang syntes naboer i Malling, at der var et ekstra behov for en stor fest, og derfor blev - og bliver - festivalen afviklet under private rammer og med en begrænsning på deltagerantallet. Den skal være en hyggelig, mindre og eksklusiv musikfestival. I 2022 var grænsen sat ved 800 deltagere.		Festivalen blev startet op under Covid-19-epidemien, og mens der var et forsamlingsloft på 500 personer. Dengang syntes naboer i Malling, at der var et ekstra behov for en stor fest, og derfor blev - og bliver - festivalen afviklet under private rammer og med en begrænsning på deltagerantallet. Den skal være en hyggelig, mindre og eksklusiv musikfestival. I 2022 var grænsen sat ved 800 deltagere.

	Selv om det er en lidt hemmelig festival, er det lykkedes at få kendte musikere til at spille. Det første år bød festivalen på navne som The Dodos, Sko & Torp og Mads Langer og året efter på blandt andre Andreas Odbjerg, Lis Sørensen, Thomas Buttenschøn, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen og Rugsted og Kreutzfeldt.		Selv om det er en lidt hemmelig festival, er det lykkedes at få kendte musikere til at spille. Det første år bød festivalen på navne som The Dodos, Sko & Torp og Mads Langer og året efter på blandt andre Andreas Odbjerg, [[Lis Sørensen (1955-)\|Lis Sørensen]], Thomas Buttenschøn, [[Anne Dorte Michelsen (1958- )\|Anne Dorte Michelsen]], Maria Bramsen og Rugsted og Kreutzfeldt.

Peter Andreas Gjerluff Nielsen (1952-)

2026-04-27T07:32:00Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 09:32
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000336458 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af sanger og sangskriver Peter A.G. Nielsen fra det aarhusianske band Gnags. ~~Fotograf~~ Jens Tønnesen, 1997, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:000336458 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af sanger og sangskriver Peter A.G. Nielsen fra det aarhusianske band Gnags. <br>Foto: Jens Tønnesen, 1997, Aarhus Stadsarkiv]]

	'''Peter Andreas Gjerluff Nielsen''' - også kendt som '''Peter A.G.''' - (født den 17. december 1952 i Skjern) er en dansk singer-songwriter og komponist, der er mest kendt som forsanger i bandet [[Gnags]], som han stiftede sammen med sin storebror, Jens G. Nielsen (1951-), i 1966. Desuden bror til sangerinde, musiker og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen (1957-2022).		'''Peter Andreas Gjerluff Nielsen''' - også kendt som '''Peter A.G.''' - (født den 17. december 1952 i Skjern) er en dansk singer-songwriter og komponist, der er mest kendt som forsanger i bandet [[Gnags]], som han stiftede sammen med sin storebror, Jens G. Nielsen (1951-), i 1966. Desuden bror til sangerinde, musiker og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen (1957-2022).

Per Christian Frost (1954-2023)

2026-04-27T07:29:03Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 09:29
Linje 7:		Linje 7:
	Sammen med [[Peter Andreas Gjerluff Nielsen (1952-)\|Peter A. G. Nielsen]] var Per Frost de mest markante medlemmer af Gnags, og de to frontfigurer var med til at tegne aarhusiansk musik i den gyldne periode i 1980'erne.		Sammen med [[Peter Andreas Gjerluff Nielsen (1952-)\|Peter A. G. Nielsen]] var Per Frost de mest markante medlemmer af Gnags, og de to frontfigurer var med til at tegne aarhusiansk musik i den gyldne periode i 1980'erne.

	Gennem årene spillede Frost også med en perlerække af danske musikere som blandt andre [[Sanne Salomonsen]], [[Lis Sørensen (1955-)\|Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig]] og [[Søs Fenger]]. Han medvirkede på over 180 danske albumudgivelser som guitarist, bassist eller producer.		Gennem årene spillede Frost også med en perlerække af danske musikere som blandt andre [[Sanne Salomonsen]], [[Lis Sørensen (1955-)\|Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig (1964-)\|Thomas Helmig]] og [[Søs Fenger]]. Han medvirkede på over 180 danske albumudgivelser som guitarist, bassist eller producer.

	Per Frost udgav desuden plader med sit eget band [[Per Christian Frost Band]].		Per Frost udgav desuden plader med sit eget band [[Per Christian Frost Band]].

Koncerter i Vejlby-Risskov Hallen

2026-04-27T07:28:28Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 09:28
Linje 9:		Linje 9:
	Fra omtrent 1976 blev der derfor i højere grad afviklet koncerter med danske kunstnere som eksempelvis Gasolin’ eller Shu-bi-dua, eller sågar forskellige operetter. De store internationale koncerter vendte dog tilbage til hallen. I begyndelsen af 1980’erne tiltrak hallen navne som B.B. King, Eric Clapton, Thin Lizzy, Suzi Quatro, Frank Zappa, KISS og mange flere kendte internationale kunstnere.		Fra omtrent 1976 blev der derfor i højere grad afviklet koncerter med danske kunstnere som eksempelvis Gasolin’ eller Shu-bi-dua, eller sågar forskellige operetter. De store internationale koncerter vendte dog tilbage til hallen. I begyndelsen af 1980’erne tiltrak hallen navne som B.B. King, Eric Clapton, Thin Lizzy, Suzi Quatro, Frank Zappa, KISS og mange flere kendte internationale kunstnere.

	I midt/slut 1980’erne prægedes koncertprogrammet i [[Vejlby-Risskov Hallen]] igen særligt af danske kunstnere, selvom der af og til også var internationale kunstnere på plakaten. Dette skete i en periode, hvor mange danske kunstnere oplevede et gennembrud på den hjemlige scene med eks. Gnags, [[Lis Sørensen (1955-) \| Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig]], Rocazino m.fl.		I midt/slut 1980’erne prægedes koncertprogrammet i [[Vejlby-Risskov Hallen]] igen særligt af danske kunstnere, selvom der af og til også var internationale kunstnere på plakaten. Dette skete i en periode, hvor mange danske kunstnere oplevede et gennembrud på den hjemlige scene med eks. Gnags, [[Lis Sørensen (1955-) \| Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig (1964-)\|Thomas Helmig]], Rocazino m.fl.

	Fra omtrent 1990 begyndte der at være længere imellem koncerterne i [[Vejlby-Risskov Hallen]]. Her blev koncerterne landet rundt større i takt med en øget kommercialisering af branchen. Samtidig kunne hallen ikke længere leve op til standarden af faciliteter hos andre spillesteder. Vejlby-Risskov Hallen mistede derfor sin musikalske brugsfunktion og betydning efter årene 1995-1996.		Fra omtrent 1990 begyndte der at være længere imellem koncerterne i [[Vejlby-Risskov Hallen]]. Her blev koncerterne landet rundt større i takt med en øget kommercialisering af branchen. Samtidig kunne hallen ikke længere leve op til standarden af faciliteter hos andre spillesteder. Vejlby-Risskov Hallen mistede derfor sin musikalske brugsfunktion og betydning efter årene 1995-1996.

Shit & Chanel

2026-04-27T07:26:26Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 09:26
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000253919 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Shit og Chanel med Anne Linnet og Lis Sørensen spiller til Dansk Kommunistisk Ungdoms Rock Festival i [[Botanisk Have]]. ~~Fotograf~~: Lars Kristian Olesen, 1977, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:000253919 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Shit og Chanel med Anne Linnet og Lis Sørensen spiller til Dansk Kommunistisk Ungdoms Rock Festival i [[Botanisk Have]]. <br>Foto: Lars Kristian Olesen, 1977, Aarhus Stadsarkiv]]

	'''Shit & Chanel''' var et aarhusiansk pop-rock band, som eksisterede i perioden fra 1973 til 1980. Bandet blev dannet af [[Anne Linnet]] og skilte sig i datiden ud ved udelukkende at bestå af kvinder, som ikke ønskede at være en fortaler for kvindebevægelsen. De var mere fortalere for søstersolidaritet, hvilket kom til udtryk i teksterne om kvinders liv, herunder deres store hit 'Smuk og Dejlig' fra debutalbummet Shit & Chanel, 1976.		'''Shit & Chanel''' var et aarhusiansk pop-rock band, som eksisterede i perioden fra 1973 til 1980. Bandet blev dannet af [[Anne Linnet]] og skilte sig i datiden ud ved udelukkende at bestå af kvinder, som ikke ønskede at være en fortaler for kvindebevægelsen. De var mere fortalere for søstersolidaritet, hvilket kom til udtryk i teksterne om kvinders liv, herunder deres store hit 'Smuk og Dejlig' fra debutalbummet Shit & Chanel, 1976.

Lis Sørensen (1955-)

2026-04-27T07:23:15Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 09:23
Linje 4:		Linje 4:
	Hun har sunget med på over 100 album udgivet af andre musikere eller som medlem af et band, og hun har udgivet 16 soloalbum.		Hun har sunget med på over 100 album udgivet af andre musikere eller som medlem af et band, og hun har udgivet 16 soloalbum.

	Lis Sørensen gik på [[Engdalskolen]] i Brabrand. Her fik hun [[Holger Laumann]] til musiklærer, som satte hende i gang med musikken.		Lis Sørensen gik på [[Engdalskolen]] i Brabrand. Her fik hun [[Holger Laumann (1942-2007)\|Holger Laumann]] til musiklærer, som satte hende i gang med musikken. Det førte bl.a. til, at hun sammen med nogle veninder dannede pigegruppen 'De Fem'.
	Det førte bl.a. til, at hun sammen med nogle veninder dannede pigegruppen "De Fem".		I 1967 sang den kun 11-årige Lis Sørensen sangen 'Cirkushingsten Claus' på den første single om 'Morten Guldfisk'.
	I 1967 sang den kun 11-årige Lis Sørensen sangen "Cirkushingsten Claus" på den første single om "Morten Guldfisk."

	Som 18-årig dannede hun sammen med andre, bl.a. [[Anne Linnet]], pigegruppen [[Shit & Chanel]], som eksisterede fra 1973 til 1982. Hendes stemme gjorde hende hurtigt til en efterspurgt korsangerinde, og som sådan har hun samarbejdet med blandt andre Gasolin (på nummeret ''Kvinde min''), Henrik Strube Band, Sebastian og Gnags. Hun var med i Sebastians band i ti år fra 1979, og han skrev sangen til hende, som gav hende et folkeligt gennembrud. Det skete den 13. juli 1980, da hun sang hans ''Stilhed før storm'' på DR.		Som 18-årig dannede hun sammen med andre, bl.a. [[Anne Linnet]], pigegruppen [[Shit & Chanel]], som eksisterede fra 1973 til 1982. Hendes stemme gjorde hende hurtigt til en efterspurgt korsangerinde, og som sådan har hun samarbejdet med blandt andre Gasolin (på nummeret 'Kvinde min'), Henrik Strube Band, Sebastian og Gnags. Hun var med i Sebastians band i ti år fra 1979, og han skrev sangen til hende, som gav hende et folkeligt gennembrud. Det skete den 13. juli 1980, da hun sang hans 'Stilhed før storm' på DR.

	Lis Sørensen medvirkede igen i [[Anne Linnet Band]] fra 1980 til 1982, hvorefter hun i 1983 debuterede som solist med albummet ''Himmelen ned på jorden''.		Lis Sørensen medvirkede igen i [[Anne Linnet Band]] fra 1980 til 1982, hvorefter hun i 1983 debuterede som solist med albummet 'Himmelen ned på jorden'.

	I 2019 blev selvbiografien ''Jeg er kommet her for at synge'' udgivet. Her skriver Lis Sørensen om "jagten på sangene, og om havet, himlen, stemmen og kærligheden."		I 2019 blev selvbiografien 'Jeg er kommet her for at synge' udgivet. Her skriver Lis Sørensen om "jagten på sangene, og om havet, himlen, stemmen og kærligheden."

	=== Diskografi ===		=== Diskografi ===
Linje 21:		Linje 20:
	* Con amour, 2005		* Con amour, 2005
	* Nærvær og næsten, 2003		* Nærvær og næsten, 2003
	* Girls Night Out, 2001 (sammen med Sanne Salomonsen og ~~Tanra~~ Rosanes)		* Girls Night Out, 2001 (sammen med Sanne Salomonsen og Tamra Rosanes)
	* Rose, 2000 (Sebastians sange)		* Rose, 2000 (Sebastians sange)
	* Kærtegn, 1998		* Kærtegn, 1998

Teatercaféen (på Østergade)

2026-04-27T07:18:07Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 09:18
Linje 12:		Linje 12:
	Teatercaféen åbnede som en musik-cabaret i forbindelse med [[Aarhus Festuge]] i 1978, og i spidsen for det nye initiativ stod Christian Christensen. Han havde året forinden åbnet [[Århus Musikkontor]] i samme bygning og havde altså både modet og erfaringen til at gøre omtrent det samme endnu en gang.		Teatercaféen åbnede som en musik-cabaret i forbindelse med [[Aarhus Festuge]] i 1978, og i spidsen for det nye initiativ stod Christian Christensen. Han havde året forinden åbnet [[Århus Musikkontor]] i samme bygning og havde altså både modet og erfaringen til at gøre omtrent det samme endnu en gang.

	Teatercaféen kom til at ligge i Østergades Hotels gamle restaurationslokaler, og navnet var en allusion til fortidens berømte restaurant og cabaret "[[Teatercafeen (ved Aarhus Teater)\|Teatercafeen]]", der havde ligget i tilknytning til [[Aarhus Teater]]. Stedet fik en scene og plads til 200 publikummer, der kunne nyde en stemning som den, man engang havde kunnet opleve i [[Vennelystpavillonen\|Vennelyst]] og på [[Kasino-Teatret]].		Teatercaféen kom til at ligge i Østergades Hotels gamle restaurationslokaler, og navnet var en allusion til fortidens berømte restaurant og cabaret [[Teatercafeen (ved Aarhus Teater)\|Teatercafeen]], der havde ligget i tilknytning til [[Aarhus Teater]]. Stedet fik en scene og plads til 200 publikummer, der kunne nyde en stemning som den, man engang havde kunnet opleve i [[Vennelystpavillonen\|Vennelyst]] og på [[Kasino-Teatret]].

	Teatercaféen lukkede i 1980. Stedet var blevet forsøgt reddet af et fællesskab indgået mellem Jazz- og Rockmusikerforeningen, foreningen Visens Venner og [[FAJABEFA Aarhus\|FAJABEFA]] (Foreningen af Jazz-, Beat- og Folkemusikamatører i Aarhus), hvilket dog ikke lykkedes.		Teatercaféen lukkede i 1980. Stedet var blevet forsøgt reddet af et fællesskab indgået mellem Jazz- og Rockmusikerforeningen, foreningen Visens Venner og [[FAJABEFA Aarhus\|FAJABEFA]] (Foreningen af Jazz-, Beat- og Folkemusikamatører i Aarhus), hvilket dog ikke lykkedes.

Kliché

2026-04-27T07:16:38Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 09:16
Linje 5:		Linje 5:
	Bandet opstod efter et møde mellem Lars Haagensen (Lars H.U.G.) og Johannes Møller (Johnny Voss) på [[Det Jyske Kunstakademi]] i [[Mejlgade]]. De delte sammen en interesse for tidens nye musik som David Bowie, Roxy Music, Brian Eno og Devo. Da Lars H.U.G.'s gamle ven Jens Danielsen (Jens Valo) også flyttede til Aarhus, dannede de tre bandet Kliché og skiftede de borgerlige navne ud med kunstnernavnene. Den seks år ældre trommeslager Anders Brill Gilberg blev også en del af gruppen.		Bandet opstod efter et møde mellem Lars Haagensen (Lars H.U.G.) og Johannes Møller (Johnny Voss) på [[Det Jyske Kunstakademi]] i [[Mejlgade]]. De delte sammen en interesse for tidens nye musik som David Bowie, Roxy Music, Brian Eno og Devo. Da Lars H.U.G.'s gamle ven Jens Danielsen (Jens Valo) også flyttede til Aarhus, dannede de tre bandet Kliché og skiftede de borgerlige navne ud med kunstnernavnene. Den seks år ældre trommeslager Anders Brill Gilberg blev også en del af gruppen.

	De debuterede på scenen den 5. maj 1978 på spillestedet [[Vestergade 58]]. Den 14. juli 1978 spillede de på [[Århus Musikteater]], der holdt til i [[Østergades Hotel]], sammen med to andre tidlige punkbands fra byen, [[~~The~~ Lost Kids]] og [[Slim]]. Sidstnævntes optræden inkluderede, ifølge en reklame på dagen i [[Aarhus Stiftstidende]], også et stripshow.		De debuterede på scenen den 5. maj 1978 på spillestedet [[Vestergade 58]]. Den 14. juli 1978 spillede de på [[Århus Musikteater]], der holdt til i [[Østergades Hotel]], sammen med to andre tidlige punkbands fra byen, [[Lost Kids]] og [[Slim]]. Sidstnævntes optræden inkluderede, ifølge en reklame på dagen i [[Aarhus Stiftstidende]], også et stripshow.

	Den 9. og 10. november samme år blev der afholdt en punkfestival på [[Huset]]. Festivalen skulle senere indtræde i historien, da den resulterede i den legendariske udgivelse [[Pære Punk]], som udkom året efter i april. Med på pladen havde Kliché en tidlig udgave af hittet 'Militskvinder' samt nummeret 'Farvel'.		Den 9. og 10. november samme år blev der afholdt en punkfestival på [[Huset]]. Festivalen skulle senere indtræde i historien, da den resulterede i den legendariske udgivelse [[Pære Punk]], som udkom året efter i april. Med på pladen havde Kliché en tidlig udgave af hittet 'Militskvinder' samt nummeret 'Farvel'.

Ny Kongsvang

2026-04-27T07:09:25Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 09:09
Linje 1:		Linje 1:
	'''Ny Kongsvang''' ligger i [[Viby]] og sammen med [[Gammel Kongsvang]] udgør det kvarteret [[Kongsvang]]. Ny Kongsvang er afgrænset af [[Skanderborgvej]], [[Marselis Boulevard]], [[Jyllands Allé]] og [[Magnoliavej]] (nordre side).		'''Ny Kongsvang''' ligger i [[Viby]], og sammen med [[Gammel Kongsvang]] udgør det kvarteret [[Kongsvang]]. Ny Kongsvang er afgrænset af [[Skanderborgvej]], [[Marselis Boulevard]], [[Jyllands Allé]] og [[Magnoliavej]] (nordre side).

	Området, hvorpå Ny Kongsvang er anlagt, hørte tidligere under gården [[Stenkildegård]] samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)\|Frederik Julius Christian Güldencrone]]. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)\|Chr. E. Rohde]] om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende [[Vermundsgade]] til nuværende [[Rosenvangs Allé]]. Samme år godkendte [[Viby Sogneråd]] vejnavnene [[Rolfsgade]], [[Dansgade]], Vermundsgade, [[Regnersgade]], [[Skjoldsgade]], [[Helgesgade]] og [[Frodesgade]]. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads.		Området, hvorpå Ny Kongsvang er anlagt, hørte tidligere under gården [[Stenkildegård]] samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)\|Frederik Julius Christian Güldencrone]]. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)\|Chr. E. Rohde]] om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende [[Vermundsgade]] til nuværende [[Rosenvangs Allé]]. Samme år godkendte [[Viby Sogneråd]] vejnavnene [[Rolfsgade]], [[Dansgade]], Vermundsgade, [[Regnersgade]], [[Skjoldsgade]], [[Helgesgade]] og [[Frodesgade]]. De første villagrunde var dog blevet solgt, lidt før brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads.

	Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på -vej, men på -gade. En opgørelse fra 1904 viser, at ca. 75 % af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade.		Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på -vej, men på -gade. En opgørelse fra 1904 viser, at ca. 75 % af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade.

Ny Munkegades Skole

2026-04-27T06:21:00Z

Søren Christian Johan Randa (1871-1951)

2026-04-27T05:58:48Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 07:58
Linje 4:		Linje 4:

	Søren Randa var medlem af Odd Fellow Ordenen samt medlem - og æresmedlem - af 1. Regiments Soldaterforening.		Søren Randa var medlem af Odd Fellow Ordenen samt medlem - og æresmedlem - af 1. Regiments Soldaterforening.

	~~== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==~~

	~~{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=161484 Søren_Christian_Johan_Randa_(1871-1951)]}}~~

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Stiftstidende, 14.10.1951		* Aarhus Stiftstidende, 14.10.1951

Herredsvang

2026-04-24T10:55:59Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 12:55
Linje 3:		Linje 3:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=14
	\|center=56.179997830107894, 10.167389279876236		\|center=56.179997830107894, 10.167389279876236
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:5124934504284160 000000007.JPG\|350px\|thumb\|right\|[[Arbejdernes Andels Boligforening]]s ejendomme på [[Sandkåsvej]] i Herredsvang. Foto: Kruse Luftfoto, 2007, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.		'''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.
	Området er gennemskåret af [[Herredsvej]]. Herredsvang blev anlagt fra 1970 og frem.		Området er gennemskåret af [[Herredsvej]]. Herredsvang blev anlagt fra 1970 og frem.
Linje 26:		Linje 27:

	Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring [[Kornmodsbakken]] anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.		Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring [[Kornmodsbakken]] anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.
			[[Fil:000506210 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Biskop Herluf Eriksen taler ved grundstensnedlægningen til [[Helligåndskirken]] [[Herredsvang]] i [[Aarhus V]]est 29. marts 1983. Kirken er tegnet af arkitekt Hans Knudsen fra arkitektfirmaet Sahl & Thomsen-Hans Knudsen, Risskov. Fotograf Ib Hansen, 1983, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Nord for Kalenderkvarteret blev jorden udlagt til etageejendomme, hvor boligblokke langs [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] blev opført fra 1976-1981 på den vestlige side af Herredsvej. Området mellem blokkene, ved [[Kappelvænget]], skulle være kvarterets samlingspunkt med afsat plads til en skole (der aldrig blev realiseret), et center med forretninger, kontorer, klinikker, bibliotek, en kirke ([[Helligåndskirken]] indviet i 1989) samt børneinstitutioner. Endeligt blev en forholdsvis stor del af området udlagt til park, hvor [[Marienlystparken]] senere blev anlagt.		Nord for Kalenderkvarteret blev jorden udlagt til etageejendomme, hvor boligblokke langs [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] blev opført fra 1976-1981 på den vestlige side af Herredsvej. Området mellem blokkene, ved [[Kappelvænget]], skulle være kvarterets samlingspunkt med afsat plads til en skole (der aldrig blev realiseret), et center med forretninger, kontorer, klinikker, bibliotek, en kirke ([[Helligåndskirken]] indviet i 1989) samt børneinstitutioner. Endeligt blev en forholdsvis stor del af området udlagt til park, hvor [[Marienlystparken]] senere blev anlagt.

Fil:5124934504284160 000000007.JPG

2026-04-24T10:40:18Z

JanneMarieBarslev lagde Fil:5124934504284160 000000007.JPG op Arbejdernes Andels Boligforenings ejendomme på Sandkåsvej i Herredsvang. Foto: Kruse Luftfoto, 2007, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Byer & bydele

Ny side

== Beskrivelse ==
[[Arbejdernes Andels Boligforening]]s ejendomme på [[Sandkåsvej]] i [[Herredsvang]]. Foto: Kruse Luftfoto, 2007, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Byer & bydele]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Helligåndskirken

2026-04-24T10:39:07Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 12:39
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000506210 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Biskop Herluf Eriksen taler ved grundstensnedlægningen til Helligåndskirken [[Herredsvang]] i [[Aarhus V]]est 29. marts 1983. Kirken er tegnet af arkitekt Hans Knudsen fra arkitektfirmaet Sahl & Thomsen-Hans Knudsen, Risskov. Fotograf Ib Hansen, 1983, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Helligåndskirken''' er en nyere kirke beliggende på [[Torpevænget]] 1 i [[Herredsvang]], [[Hasle]].		'''Helligåndskirken''' er en nyere kirke beliggende på [[Torpevænget]] 1 i [[Herredsvang]], [[Hasle]].

Fil:000506210 l.jpg

2026-04-24T10:38:05Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 12:38
Linje 1:		Linje 1:
	== Beskrivelse ==		== Beskrivelse ==
	Biskop Herluf Eriksen taler ved grundstensnedlægningen til [[Helligåndskirken]] i [[Aarhus V]]est 29. marts 1983. Kirken er tegnet af arkitekt Hans Knudsen fra arkitektfirmaet Sahl & Thomsen-Hans Knudsen, Risskov. Fotograf Ib Hansen, 1983, Aarhus Stadsarkiv.		Biskop Herluf Eriksen taler ved grundstensnedlægningen til [[Helligåndskirken]] [[Herredsvang]] i [[Aarhus V]]est 29. marts 1983. Kirken er tegnet af arkitekt Hans Knudsen fra arkitektfirmaet Sahl & Thomsen-Hans Knudsen, Risskov. Fotograf Ib Hansen, 1983, Aarhus Stadsarkiv.

	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

Fil:000506210 l.jpg

2026-04-24T10:37:47Z

JanneMarieBarslev lagde Fil:000506210 l.jpg op Biskop Herluf Eriksen taler ved grundstensnedlægningen til Helligåndskirken i Aarhus Vest 29. marts 1983. Kirken er tegnet af arkitekt Hans Knudsen fra arkitektfirmaet Sahl & Thomsen-Hans Knudsen, Risskov. Fotograf Ib Hansen, 1983, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Kirker Kategori: Gejstlige & kirkeligt ansatte

Ny side

== Beskrivelse ==
Biskop Herluf Eriksen taler ved grundstensnedlægningen til [[Helligåndskirken]] i [[Aarhus V]]est 29. marts 1983. Kirken er tegnet af arkitekt Hans Knudsen fra arkitektfirmaet Sahl & Thomsen-Hans Knudsen, Risskov. Fotograf Ib Hansen, 1983, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Kalenderkvarteret

2026-04-24T10:03:47Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 12:03
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 3:		Linje 3:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=14
	\|center=56.17623338779613, 10.157657345277112		\|center=56.17623338779613, 10.157657345277112
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000308346 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kioskejer og trælastforvalter Sv. Jespersen sætter i starten af 1960’erne sit nyerhvervede kolonihavehus i [[Haveforeningen Haslevænget]] i stand med hjælp fra både svigersøn og far. Haslevænget blev i slutningen af 1960’erne udstykket til parcelhuskvarteret ~~”[[~~Kalenderkvarteret~~]]”~~. Fotograf Børge Venge 1961, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000308346 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kioskejer og trælastforvalter Sv. Jespersen sætter i starten af 1960’erne sit nyerhvervede kolonihavehus i [[Haveforeningen Haslevænget]] i stand med hjælp fra både svigersøn og far. Haslevænget blev i slutningen af 1960’erne udstykket til parcelhuskvarteret Kalenderkvarteret. Fotograf Børge Venge 1961, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Kalenderkvarteret''' er et boligområde i [[Aarhus V]]. Kvarteret blev omkring 1940 udstykket til [[Haveforeninger i Aarhus Kommune\|haveforeninger]], der fra slutningen af 1960'erne blev omdannet til parcelhusgrunde. Kvarterets gadenavne er opkaldt efter årets måneder og måneder.		'''Kalenderkvarteret''' er et boligområde i [[Aarhus V]]. Kvarteret blev omkring 1940 udstykket til [[Haveforeninger i Aarhus Kommune\|haveforeninger]], der fra slutningen af 1960'erne blev omdannet til parcelhusgrunde. Kvarterets gadenavne er opkaldt efter årets måneder og måneder.

Åby Kommune

2026-04-24T10:03:02Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 12:03
Linje 16:		Linje 16:

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
	[[Fil:000150382 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto over [[Åby Skole]] omkring 1950. Foto: Børge Venge.]]		[[Fil:000150382 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto over [[Åby Skole]] omkring 1950. <br>Foto: Børge Venge.]]

	Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Aarhusdalen, der blev omdannet til den såkaldte Brabrandfjord for 8.-9.000 år siden, da isen smeltede og fik vandet i havene til at stige. Da fjordindløbet sandede til, blev havnen ved Aarhusbugten vigtigere og til sidst enerådende. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri. I middelalderen var bønderne fæstere under bispen i Aarhus. Senere hørte hovedparten af gårdene under [[Lyngbygård]], og landbrug var hovederhvervet i området i mange århundreder.		Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Aarhusdalen, der blev omdannet til den såkaldte Brabrandfjord for 8.-9.000 år siden, da isen smeltede og fik vandet i havene til at stige. Da fjordindløbet sandede til, blev havnen ved Aarhusbugten vigtigere og til sidst enerådende. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri. I middelalderen var bønderne fæstere under bispen i Aarhus. Senere hørte hovedparten af gårdene under [[Lyngbygård]], og landbrug var hovederhvervet i området i mange århundreder.
Linje 25:		Linje 25:

	=== Udviklingen efter 1900-tallet ===		=== Udviklingen efter 1900-tallet ===
	[[Fil:000205500 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|En børnehave på tur over kommunegrænsen mellem [[Aarhus Kommune\|Aarhus]] og Åby Kommune i 1961. Foto: Ib Rahbek-Clausen.]]		[[Fil:000205500 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|En børnehave på tur over kommunegrænsen mellem [[Aarhus Kommune\|Aarhus]] og Åby Kommune i 1961. <br>Foto: Ib Rahbek-Clausen.]]

	I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908.		I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908.

Kalenderkvarteret

2026-04-24T10:02:55Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 12:02
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000308346 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kioskejer og trælastforvalter Sv. Jespersen sætter i starten af 1960’erne sit nyerhvervede kolonihavehus i [[Haveforeningen Haslevænget]] i stand med hjælp fra både svigersøn og far. Haslevænget blev i slutningen af 1960’erne udstykket til parcelhuskvarteret ”[[Kalenderkvarteret]]”. Fotograf Børge Venge 1961, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Kalenderkvarteret''' er et boligområde i [[Aarhus V]]. Kvarteret blev omkring 1940 udstykket til [[Haveforeninger i Aarhus Kommune\|haveforeninger]], der fra slutningen af 1960'erne blev omdannet til parcelhusgrunde. Kvarterets gadenavne er opkaldt efter årets måneder og måneder.		'''Kalenderkvarteret''' er et boligområde i [[Aarhus V]]. Kvarteret blev omkring 1940 udstykket til [[Haveforeninger i Aarhus Kommune\|haveforeninger]], der fra slutningen af 1960'erne blev omdannet til parcelhusgrunde. Kvarterets gadenavne er opkaldt efter årets måneder og måneder.

Søren Christian Johan Randa (1871-1951)

2026-04-24T10:00:38Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 12:00
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
	'''Søren Christian Johan Randa''' (født den 13. januar 1871, død den 12. oktober 1951) var restauratør.		'''Søren Christian Johan Randa''' (født den 13. januar 1871, død den 12. oktober 1951) var restauratør.

	Efter at have været tjener på [[Teatercaféen]], drev han fra 1910 sammen med sin hustru restaurationen ved [[Ørnereden]]. ~~Han var~~ direktør på [[Østergades Hotel]] ~~fra 1921~~ til 1939, hvorefter han for en kort bemærkning vendte tilbage til Ørnereden. Han sluttede sit arbejdsliv som restauratør på et mindre sted i Odensegade.		Efter at have været tjener på [[Teatercaféen]], drev han fra 1910-1919 sammen med sin hustru restaurationen ved [[Ørnereden]]. Efter et par år på jernbanerestauranten i Varde, vendte han i 1921 tilbage til Aarhus, som direktør på [[Østergades Hotel]]. Her var han ind til 1939, hvorefter han for en kort bemærkning vendte tilbage til Ørnereden. Han sluttede sit arbejdsliv som restauratør på et mindre sted i [[Odensegade]].

	Søren Randa var medlem af Odd Fellow Ordenen samt medlem - og æresmedlem - af 1. Regiments Soldaterforening.		Søren Randa var medlem af Odd Fellow Ordenen samt medlem - og æresmedlem - af 1. Regiments Soldaterforening.
Linje 7:		Linje 7:
	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/~~INDSÆTKORREKTLINK~~ Søren_Christian_Johan_Randa_(1871-1951)]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=161484 Søren_Christian_Johan_Randa_(1871-1951)]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Stiftstidende, 14.10.1951		* Aarhus Stiftstidende, 14.10.1951

Herredsvang

2026-04-24T09:42:30Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 11:42
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.179997830107894, 10.167389279876236~[[Herredsvang]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.179997830107894, 10.167389279876236
			\|align=right
			}}</div>
	'''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.		'''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.
	Området er gennemskåret af [[Herredsvej]]. Herredsvang blev anlagt fra 1970 og frem.		Området er gennemskåret af [[Herredsvej]]. Herredsvang blev anlagt fra 1970 og frem.
Linje 9:		Linje 17:
	En del af området var dog allerede optaget af [[Haveforeninger i Aarhus Kommune\|haveforeningerne]] [[Haveforeningen Haslegården\|Haslegården]], [[Haveforeningen Haslevænget\|Haslevænget]] og [[Haveforeningen Trillegården\|Trillegården]]. Haslevænget og Haslegården lå vest for [[Herredsvej]] i det vi i dag kalder [[Kalenderkvarteret]] og var blevet anlagt på jord fra [[Haslegården]], der lå lige nord for [[Hasle Kirke]], mens Haveforeningen Trillegård lå øst for Herredsvej og var anlagt på gården [[Trillegården\|Trillegård]]s jord.		En del af området var dog allerede optaget af [[Haveforeninger i Aarhus Kommune\|haveforeningerne]] [[Haveforeningen Haslegården\|Haslegården]], [[Haveforeningen Haslevænget\|Haslevænget]] og [[Haveforeningen Trillegården\|Trillegården]]. Haslevænget og Haslegården lå vest for [[Herredsvej]] i det vi i dag kalder [[Kalenderkvarteret]] og var blevet anlagt på jord fra [[Haslegården]], der lå lige nord for [[Hasle Kirke]], mens Haveforeningen Trillegård lå øst for Herredsvej og var anlagt på gården [[Trillegården\|Trillegård]]s jord.

			===Dispositionsplan og byggemodning===
	Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så [[Stadsarkitektens Kontor]]s store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej.		Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så [[Stadsarkitektens Kontor]]s store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej.

	~~Haveforeningerne i Kalenderkvartet~~		For at iværksætte de store planer skulle der byggemodnes og forbedres infrastruktur. I januar 1968 havde byrådet derfor bevilget 900.000 kr. til hovedkloakering m.v. i Aarhus Vest og 250.000 kr. til anlæggelsen af [[Hasle Ringvej]]. Ved anlæggelsen af [[Ringvejen]] blev Kalenderkvarteret gennemskåret, så [[Kalendervej]] blev afskåret fra resten af kvarteret. På samme måde måtte Haveforeningen Trillegården, der fortsat eksisterer i dag, afgive den nordlige del af sine havegrunde.
	I modsætning til hvad man oplevede mange andre steder i byen, pressede Kalenderkvarterets haveforeningsejere selv på i forhold til byudvikling af området. Haverne her var nemlig i sin tid anlagt med så store grunde, at de på sigt kunne omdannes til parcelhusgrunde, og så var der tale om ejerhaver. Altså ejede foreningens medlemmer selv både grunden og de huse som blev bygget på disse. Haverne blev handlet flittigt – blandt andet gennem annoncer i byens aviser – og ofte blev de solgt som sommerhuse og ikke kolonihaver.
	I 1968 var der 396 grundejere i Kalenderkvarteret og af disse havde 76 inden for de sidste ni måneder sendt et andragende om byggetilladelse af et parcelhus afsted til byrådet. Flere af disse boede allerede ulovligt hele året i deres kolonihaver, og grundet boligmangel valgte kommunen at se gennem fingre med overtrædelserne.
	For at iværksætte de store planer skulle der byggemodnes og forbedres infrastruktur. I januar 1968 havde byrådet derfor bevilget 900.000 kr. til hovedkloakering m.v. i Aarhus Vest og 250.000 kr. til anlæggelsen af Hasle Ringvej. Ved anlæggelsen af Ringvejen blev Kalenderkvarteret gennemskåret, så Kalendervej blev afskåret fra resten af kvarteret. På samme måde måtte Haveforeningen Trillegården, der fortsat eksisterer i dag, afgive den nordlige del af sine havegrunde.

	~~Store planer~~		===Bebyggelsesplan og opførelse===
	Den store bebyggelsesplan fra 1968 blev påbegyndt realiseret fra 1970 og godt 20 år frem. Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring Kornmodsbakken anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.		Den store bebyggelsesplan fra 1968 blev påbegyndt realiseret fra 1970 og godt 20 år frem.
	Nord for Kalenderkvarteret blev jorden udlagt til etageejendomme, hvor boligblokke langs Fjældevænget og Rydevænget blev opført fra 1976-1981 på den vestlige side af Herredsvej. Området mellem blokkene, ved Kappelvænget, skulle være kvarterets samlingspunkt med afsat plads til en skole (der aldrig blev realiseret), et center med forretninger, kontorer, klinikker, bibliotek, en kirke samt børneinstitutioner. Endeligt blev en forholdsvis stor del af området udlagt til park, hvor Marienlystparken senere blev anlagt.
	Øst for Herredsvej var store dele af jorden ejet af det private Trillegårdskonsortium, og her blev Trillegårdskollegiet påbegyndt opført 1. maj 1969. Den resterende del af Trillegårdskonsortiets jord blev planlagt til villaer (der dog heller ikke blev realiseret) samt rækkehuse og lignende. Her blev det i alt til 483 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og Wilhelm Kiers Kollegiet, der er en fusion mellem Trillegårdskollegiet og Wilhelm Kiers Kollegiet. Nord for konsortiets jord blev der på et stykke kommunalt ejet jord planlagt opførelsen af et alderdomshjem.		Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring [[Kornmodsbakken]] anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.
	Det nye kvarter blev således planlagt som en selvstændig bydel med alle de funktioner og faciliteter, som de nye beboere kunne ønske sig.
			Nord for Kalenderkvarteret blev jorden udlagt til etageejendomme, hvor boligblokke langs [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] blev opført fra 1976-1981 på den vestlige side af Herredsvej. Området mellem blokkene, ved [[Kappelvænget]], skulle være kvarterets samlingspunkt med afsat plads til en skole (der aldrig blev realiseret), et center med forretninger, kontorer, klinikker, bibliotek, en kirke ([[Helligåndskirken]] indviet i 1989) samt børneinstitutioner. Endeligt blev en forholdsvis stor del af området udlagt til park, hvor [[Marienlystparken]] senere blev anlagt.

			Øst for Herredsvej var store dele af jorden ejet af det private Trillegårdskonsortium, og her blev [[Trillegårdskollegiet]] påbegyndt opført 1. maj 1969. Den resterende del af Trillegårdskonsortiets jord blev planlagt til villaer (der dog heller ikke blev realiseret) samt rækkehuse og lignende. Her blev det i alt til 483 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og [[Wilhelm Kiers Kollegiet]], der er en fusion mellem Trillegårdskollegiet og Wilhelm Kiers Kollegiet.

			Nord for konsortiets jord blev der på et stykke kommunalt ejet jord planlagt opførelsen af et alderdomshjem.

			Det nye kvarter, der senere blev kaldt Herredsvang, blev således planlagt som en selvstændig bydel med alle de funktioner og faciliteter, som de nye beboere kunne ønske sig.

			=== Store udfordringer ===
			Selvom planerne for det nye kvarter var store og flotte, løb kvarteret hurtigt ind i udfordringer.

			Et stort antal af de mange nye lejligheder blev beboet af ressourcesvage borgere, og i starten af 1990’erne var kvarteret en svingdør, hvor nogle afdelinger oplevede en årlig fraflytning på omkring 25 %. Samtidig udviklede Herredsvang sig til et multietnisk kvarter med omkring 69 forskellige nationaliteter, og omkring halvdelen af de i dag ca. 5.000 indbyggere har en anden etnisk baggrund end dansk.

	~~Store udfordringer~~
	Selvom planerne for det nye kvarter, der fik navnet Herredsvang, var store og flotte, løb kvarteret hurtigt ind i udfordringer. Et stort antal af de mange nye lejligheder blev beboet af ressourcesvage borgere, og i starten af 1990’erne var kvarteret en svingdør, hvor nogle afdelinger oplevede en årlig fraflytning på omkring 25 %. Samtidig udviklede Herredsvang sig til et multietnisk kvarter med omkring 69 forskellige nationaliteter, og omkring halvdelen af de i dag ca. 5.000 indbyggere har en anden etnisk baggrund end dansk.
	Den store fraflytning, kombineret med kulturelle og sproglige barrierer, gjorde det svært at skabe sammenhold i området, og kvarteret fik udfordringer med hærværk, kriminalitet og misbrug. I årevis var området plaget af den såkaldte Trillegårdsbande, som var med til at give Herredsvang et meget blakket ry.		Den store fraflytning, kombineret med kulturelle og sproglige barrierer, gjorde det svært at skabe sammenhold i området, og kvarteret fik udfordringer med hærværk, kriminalitet og misbrug. I årevis var området plaget af den såkaldte Trillegårdsbande, som var med til at give Herredsvang et meget blakket ry.
	I 2000’erne gik det blandt andet udover biblioteket, hvor to bibliotekarer og en rådhusbetjent måtte sygemeldes efter flere konfrontationer med kvarterets unge. Episoderne førte til, at bibliotekets ansatte blev udstyret med overfaldsalarmer, ligesom en vagt blev ansat. Også områdets lokale Fakta var ad flere gange lukningstruet efter uroligheder og gentagende tyverier.
			I 2000’erne gik det blandt andet udover biblioteket, hvor to bibliotekarer og en rådhusbetjent måtte sygemeldes efter flere konfrontationer med kvarterets unge. Episoderne førte til, at bibliotekets ansatte blev udstyret med overfaldsalarmer, ligesom en vagt blev ansat. Også områdets lokale Fakta var ad flere gange lukningstruet efter uroligheder og gentagende tyverier.

	Gennem årene er der sat flere initiativer i gang for at komme udfordringerne til livs. Der har eksempelvis været indført visitationszoner ved Herredsvang, ligesom der i 2023 blev opsat overvågningskameraer i området. Endelig er der gennem årene blevet igangsat et væld af sociale initiativer som en pædagogisk ledet legeplads, som skulle aktivere de unge efter skoletid, nedsætning af husleje for at komme svingdørsbeboerne til livs samt gennemgribende renovering af boliger.		Gennem årene er der sat flere initiativer i gang for at komme udfordringerne til livs. Der har eksempelvis været indført visitationszoner ved Herredsvang, ligesom der i 2023 blev opsat overvågningskameraer i området. Endelig er der gennem årene blevet igangsat et væld af sociale initiativer som en pædagogisk ledet legeplads, som skulle aktivere de unge efter skoletid, nedsætning af husleje for at komme svingdørsbeboerne til livs samt gennemgribende renovering af boliger.

	Derudover har der været flere større sociale indsætninger: I 1997 fik Aarhus Kommune 471.000 kr. af Socialministeriet til projektet ”Liv i gaden”, der skulle arbejde med truede børn og unge i Herredsvang, og senest – i perioden 2023-26 – er der blevet gjort en større boligsocial partnerskabsindsats.		Derudover har der været flere større sociale indsætninger: I 1997 fik Aarhus Kommune 471.000 kr. af Socialministeriet til projektet ”Liv i gaden”, der skulle arbejde med truede børn og unge i Herredsvang, og senest – i perioden 2023-26 – er der blevet gjort en større boligsocial partnerskabsindsats.


	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
Linje 47:		Linje 65:
	* Århus Stiftstidende, 12.01.2014, ''”Fremgang i Herredsvang”''		* Århus Stiftstidende, 12.01.2014, ''”Fremgang i Herredsvang”''
	* Århus Stiftstidende, 01.06.2023, ''”Østjyllands Politi overvåger nu befolkningen fra i alt 45 kameraer”''		* Århus Stiftstidende, 01.06.2023, ''”Østjyllands Politi overvåger nu befolkningen fra i alt 45 kameraer”''


	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]

Åby Kommune

2026-04-24T09:32:56Z

Søren Christian Johan Randa (1871-1951)

2026-04-24T09:18:04Z

Oprettede siden med "'''Søren Christian Johan Randa''' (født den 13. januar 1871, død den 12. oktober 1951) var restauratør. Efter at have været tjener på Teatercaféen, drev han fra 1910 sammen med sin hustru restaurationen ved Ørnereden. Han var direktør på Østergades Hotel fra 1921 til 1939, hvorefter han for en kort bemærkning vendte tilbage til Ørnereden. Han sluttede sit arbejdsliv som restauratør på et mindre sted i Odensegade. Søren Randa var medlem af..."

Ny side

'''Søren Christian Johan Randa''' (født den 13. januar 1871, død den 12. oktober 1951) var restauratør.

Efter at have været tjener på [[Teatercaféen]], drev han fra 1910 sammen med sin hustru restaurationen ved [[Ørnereden]]. Han var direktør på [[Østergades Hotel]] fra 1921 til 1939, hvorefter han for en kort bemærkning vendte tilbage til Ørnereden. Han sluttede sit arbejdsliv som restauratør på et mindre sted i Odensegade.

Søren Randa var medlem af Odd Fellow Ordenen samt medlem - og æresmedlem - af 1. Regiments Soldaterforening.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Søren_Christian_Johan_Randa_(1871-1951)]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 14.10.1951

Søren Christian Johan Randa

2026-04-24T09:15:10Z

Hemik slettede siden Søren Christian Johan Randa indholdet var: ''''Søren Christian Johan Randa''' (født den 13. januar 1871, død den 12. oktober 1951) var restauratør. Efter at have været tjener på Teatercaféen, drev han fra 1910 sammen med sin hustru restaurationen ved Ørnereden. Han var direktør på Østergades Hotel fra 1921 til 1939, hvorefter han for en kort bemærkning vendte tilbage til Ørnereden. Han sluttede sit arbej...' og den eneste forfatter var 'Hemik' (talk)

Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)

2026-04-24T06:57:07Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 08:57
Linje 41:		Linje 41:
	I 1929 omdannedes forretningen til aktieselskab med familien som hovedaktionær med to af etatsraad Filtenborgs brødre i spidsen af ledelsen.		I 1929 omdannedes forretningen til aktieselskab med familien som hovedaktionær med to af etatsraad Filtenborgs brødre i spidsen af ledelsen.

	Christian Gøtzsche Filtenborg blev begravet på [[Nordre Kirkegård]], hvor hans store gravmæle, udført af [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]], stadig kan ses.		Christian Gøtzsche Filtenborg blev begravet på [[Nordre Kirkegård]], hvor hans store gravmæle, udført af [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)\|Elias Rasmussen Ølsgaard]], stadig kan ses.

	== Christian Gøtzsche Filtenborg på AarhusArkivet ==		== Christian Gøtzsche Filtenborg på AarhusArkivet ==

Herredsvang

2026-04-24T06:54:32Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.
-Området er gennemskåret af [[Herredsvej]].
+Området er gennemskåret af [[Herredsvej]]. Herredsvang blev anlagt fra 1970 og frem.
-[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor udarbejdede i 1968 en samlet bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i Herredsvang og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]]. I dag ligger [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] med boligblokke opført i 1976-81 på den ene side af Herredsvej. På den anden side af Herredsvej ligger [[Trillegården]], som er et område med 483 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og et ungdomsbolighus.
+===Historie===
-Områdets centrale samlingspunkt er [[Kappelvænget]], hvor man finder dagligvarebutikker, [[Hasle bibliotek]], [[Kulturhus Herredsvang]] og [[Helligåndskirken]].
+Årsagen til jordovertagelsen var, at Aarhus Købstadskommune på dette tidspunkt led af pladsmangel, og mange børnefamilier var begyndt at flytte fra midtbyen til de nye parcelhuskvarterer, som skød op rundt omkring i forstadskommunerne. Det var derfor kærkomne kvadratmeter, som Aarhus Kommune nu pludselig havde råderet over.
 == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

Østergades Hotel

2026-04-24T06:47:20Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 08:47
Linje 29:		Linje 29:
	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===
	*1903-1921: Vært Chr. Jørgensen. Jørgensen grundlagde i 1924 restaurationen Ny Grand, [[Store Torv 16]].		*1903-1921: Vært Chr. Jørgensen. Jørgensen grundlagde i 1924 restaurationen Ny Grand, [[Store Torv 16]].
	*1921-1939: Vært Søren Christian Johan Randa. Randa havde tidligere været tjener i [[Teatercafeen (ved Aarhus Teater)\|Teatercafeen]], og fra 1910 til 1921 drev han [[Ørnereden]] i [[Marselisborgskovene]].		*1921-1939: Vært [[Søren Christian Johan Randa]]. Randa havde tidligere været tjener i [[Teatercafeen (ved Aarhus Teater)\|Teatercafeen]], og fra 1910 til 1921 drev han [[Ørnereden]] i [[Marselisborgskovene]].
	*1939-1946: Vært [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)\|Sofus Marinus Mikkelsen]], populært kaldet Mikkel.		*1939-1946: Vært [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)\|Sofus Marinus Mikkelsen]], populært kaldet Mikkel.
	*1946-?: Enken efter Sofus Marinus Mikkelsen og deres søn, direktør Holger Mikkelsen.		*1946-?: Enken efter Sofus Marinus Mikkelsen og deres søn, direktør Holger Mikkelsen.

Kalenderkvarteret

2026-04-24T06:45:15Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 08:45
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Kalenderkvarteret''' er et boligområde i [[Aarhus V]]. Kvarteret blev omkring 1940 udstykket til [[Haveforeninger i Aarhus Kommune\|haveforeninger]], der fra slutningen af 1960'erne blev omdannet til parcelhusgrunde. Kvarterets gadenavne er opkaldt efter årets måneder.		'''Kalenderkvarteret''' er et boligområde i [[Aarhus V]]. Kvarteret blev omkring 1940 udstykket til [[Haveforeninger i Aarhus Kommune\|haveforeninger]], der fra slutningen af 1960'erne blev omdannet til parcelhusgrunde. Kvarterets gadenavne er opkaldt efter årets måneder og måneder.

	===Historie===		===Historie===
Linje 18:		Linje 18:
	Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så [[Stadsarkitektens Kontor]]s store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej.		Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så [[Stadsarkitektens Kontor]]s store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej.

	=== ~~Haveforeningerne i Kalenderkvartet~~ ===		=== Fra haveforeninger til parcelhuse ===
	I modsætning til hvad man oplevede mange andre steder i byen, pressede Kalenderkvarterets haveforeningsejere selv på i forhold til byudvikling af området. Haverne her var nemlig i sin tid anlagt med så store grunde, at de på sigt kunne omdannes til parcelhusgrunde, og så var der tale om ejerhaver. Altså ejede foreningens medlemmer selv både grunden, og de huse som blev bygget på disse. Haverne blev handlet flittigt – blandt andet gennem annoncer i byens aviser – og ofte blev de solgt som sommerhuse og ikke kolonihaver.		I modsætning til hvad man oplevede mange andre steder i byen, pressede Kalenderkvarterets haveforeningsejere selv på i forhold til byudvikling af området. Haverne her var nemlig i sin tid anlagt med så store grunde, at de på sigt kunne omdannes til parcelhusgrunde, og så var der tale om ejerhaver. Altså ejede foreningens medlemmer selv både grunden, og de huse som blev bygget på disse. Haverne blev handlet flittigt – blandt andet gennem annoncer i byens aviser – og ofte blev de solgt som sommerhuse og ikke kolonihaver.

Linje 25:		Linje 25:
	For at iværksætte dispositionsplanen skulle der byggemodnes og forbedres infrastruktur. I januar 1968 havde byrådet derfor bevilget 900.000 kr. til hovedkloakering m.v. i Aarhus Vest og 250.000 kr. til anlæggelsen af [[Hasle Ringvej]]. Ved anlæggelsen af [[Ringvejen]] blev Kalenderkvarteret gennemskåret, så [[Kalendervej]] blev afskåret fra resten af kvarteret. På samme måde måtte Haveforeningen Trillegården, der fortsat eksisterer i dag, afgive den nordlige del af sine havegrunde.		For at iværksætte dispositionsplanen skulle der byggemodnes og forbedres infrastruktur. I januar 1968 havde byrådet derfor bevilget 900.000 kr. til hovedkloakering m.v. i Aarhus Vest og 250.000 kr. til anlæggelsen af [[Hasle Ringvej]]. Ved anlæggelsen af [[Ringvejen]] blev Kalenderkvarteret gennemskåret, så [[Kalendervej]] blev afskåret fra resten af kvarteret. På samme måde måtte Haveforeningen Trillegården, der fortsat eksisterer i dag, afgive den nordlige del af sine havegrunde.

	~~=== Store planer ===~~
	Den store bebyggelsesplan fra 1968 blev påbegyndt realiseret fra 1970 og godt 20 år frem. Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring [[Kornmodsbakken]] anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.		Den store bebyggelsesplan fra 1968 blev påbegyndt realiseret fra 1970 og godt 20 år frem. Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring [[Kornmodsbakken]] anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.

Kalenderkvarteret

2026-04-24T06:42:43Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.17623338779613, 10.157657345277112~Kalenderkvarteret; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.17623338779613, 10.157657345277112 |align=right }}</div> '''Kalenderkvarteret''' er et boligområde i Aarhus V. Kvarteret blev omkring 1940 udstykket til haveforeninger, der fra slutningen af 1960'erne blev omdannet til parcelhusgrunde. Kvarterets gadenavne er opkaldt efter årets måneder...."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.17623338779613, 10.157657345277112~[[Kalenderkvarteret]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17623338779613, 10.157657345277112
|align=right
}}</div>
'''Kalenderkvarteret''' er et boligområde i [[Aarhus V]]. Kvarteret blev omkring 1940 udstykket til [[Haveforeninger i Aarhus Kommune|haveforeninger]], der fra slutningen af 1960'erne blev omdannet til parcelhusgrunde. Kvarterets gadenavne er opkaldt efter årets måneder.

===Historie===
I 1962 blev den nordlige del af [[Hasle Sogn]], sammen med sognene [[Skejby Sogn|Skejby]] og [[Lisbjerg Sogn|Lisbjerg]], indlemmet i [[Aarhus Kommune]]. Området havde indtil da hørt under [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]], der samtidig blev nedlagt, mens den resterende del af [[Hasle]] fortsatte som selvstændig kommune indtil [[Kommunalreformen i 1970|den store kommunesammenlægning]] i 1970. Det afgivne område af Hasle fik nu et helt nyt liv og blev en del af Aarhus V.

Årsagen til jordovertagelsen var, at Aarhus Købstadskommune på dette tidspunkt led af pladsmangel, og mange børnefamilier var begyndt at flytte fra midtbyen til de nye parcelhuskvarterer, som skød op rundt omkring i forstadskommunerne. Det var derfor kærkomne kvadratmeter, som Aarhus Kommune nu pludselig havde råderet over.

En del af området var dog allerede optaget af [[Haveforeninger i Aarhus Kommune|haveforeningerne]] [[Haveforeningen Haslegården|Haslegården]], [[Haveforeningen Haslevænget|Haslevænget]] og [[Haveforeningen Trillegården|Trillegården]], der alle var blevet anlagt omkring 1940. Haslevænget og Haslegården lå vest for [[Herredsvej]] i det vi i dag kalder Kalenderkvarteret og var blevet anlagt på jord fra [[Haslegården]], der lå lige nord for Hasle Kirke, mens Haveforeningen Trillegård lå øst for Herredsvej og var anlagt på gården [[Trillegården]]s jord.

Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så [[Stadsarkitektens Kontor]]s store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej.

=== Haveforeningerne i Kalenderkvartet ===
I modsætning til hvad man oplevede mange andre steder i byen, pressede Kalenderkvarterets haveforeningsejere selv på i forhold til byudvikling af området. Haverne her var nemlig i sin tid anlagt med så store grunde, at de på sigt kunne omdannes til parcelhusgrunde, og så var der tale om ejerhaver. Altså ejede foreningens medlemmer selv både grunden, og de huse som blev bygget på disse. Haverne blev handlet flittigt – blandt andet gennem annoncer i byens aviser – og ofte blev de solgt som sommerhuse og ikke kolonihaver.

I 1968 var der 396 grundejere i Kalenderkvarteret og af disse havde 76 inden for de sidste ni måneder sendt et andragende om byggetilladelse af et parcelhus afsted til byrådet. Flere af disse boede allerede ulovligt hele året i deres kolonihaver, og grundet boligmangel valgte kommunen at se gennem fingre med overtrædelserne.

For at iværksætte dispositionsplanen skulle der byggemodnes og forbedres infrastruktur. I januar 1968 havde byrådet derfor bevilget 900.000 kr. til hovedkloakering m.v. i Aarhus Vest og 250.000 kr. til anlæggelsen af [[Hasle Ringvej]]. Ved anlæggelsen af [[Ringvejen]] blev Kalenderkvarteret gennemskåret, så [[Kalendervej]] blev afskåret fra resten af kvarteret. På samme måde måtte Haveforeningen Trillegården, der fortsat eksisterer i dag, afgive den nordlige del af sine havegrunde.

=== Store planer ===
Den store bebyggelsesplan fra 1968 blev påbegyndt realiseret fra 1970 og godt 20 år frem. Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring [[Kornmodsbakken]] anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.

Nord for Kalenderkvarteret blev jorden udlagt til etageejendomme, hvor kvarteret [[Herredsvang]]. Endeligt blev en forholdsvis stor del af området udlagt til park, hvor Marienlystparken senere blev anlagt.

===Vejnavne i Kalenderkvarteret===
* [[Kalendervej]]
* [[Januarvej]]
* [[Februarvej]]
* [[Martsvej]]
* [[Aprilvej]]
* [[Majvej]]
* [[Junivej]]
* [[Julivej]]
* [[Augustvej]]
* [[Septembervej]]
* [[Oktobervej]]
* [[Novembervej]]
* [[Decembervej]]
* [[Sommervej]]
* [[Vintervej]]
* [[Haslegårdsvej]]
* [[Kornmodsbakken]]

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=155574 Kalenderkvarteret]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 19.01.1968, ''”Parcelhuse i Kalenderkvarteret”''
* Århus Stiftstidende, 30.03.1968, ''”Familier gennem mudder til ulovlige boliger”''
* Århus Stiftstidende, 11.09.1968, ''”Ny bydel til 6500 i Århus”''
* Århus Stiftstidende, 01.06.1965, ''”Boligareal til 3000 gøres klar i Århus”''
* Århus Stiftstidende, 12.02.1967, ''”Kollegier til 50 millioner”''
* Århus Stiftstidende, 11.09.1968, ''”Ny bydel til 6500 i Århus”''

[[Kategori: Byer & bydele]]

Aarhus V

2026-04-24T06:10:33Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 08:10
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus V''' er en bydel vest for Aarhus. V’et står for Vest.		'''Aarhus V''' er en bydel vest for Aarhus. V’et står for Vest.

	Bydelen består af [[Hasle]], [[Herredsvang]], [[Fuglebakken]], [[Frydenlund]] og [[Møllevang]], som alle har postnummeret 8210 Aarhus V.		Bydelen består af [[Hasle]], [[Kalenderkvarteret]], [[Herredsvang]], [[Fuglebakken]], [[Frydenlund]] og [[Møllevang]], som alle har postnummeret 8210 Aarhus V.

	=== Henvisninger ===		=== Henvisninger ===

Herredsvang

2026-04-24T06:05:19Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 08:05
Linje 1:		Linje 1:
	'''Herredsvang''' er et boligområde i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.		'''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.
	Området er gennemskåret af [[Herredsvej]].		Området er gennemskåret af [[Herredsvej]].

AIA

2026-04-24T06:04:01Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 08:04
Linje 1:		Linje 1:
	Idrætsforeningen '''AIA''', Aarhus. Foreningen hed oprindeligt '''Arbejdernes Idrætsklub, Aarhus''' og er stiftet 17. august 1918, men ændrede 19. juni 1967 navn til Idrætsforeningen AIA, Århus.		Idrætsforeningen '''AIA''', Aarhus. Foreningen hed oprindeligt '''Arbejdernes Idrætsklub, Aarhus''' og er stiftet den 17. august 1918, men ændrede den 19. juni 1967 navn til Idrætsforeningen AIA, Århus.

	Foreningens start skal ses som et resultat af uenighed med [[Aarhus Gymnastikforening\|AGF]]. Foreningen havde i starten som krav, at medlemmerne skulle være fagligt organiseret. Dette krav bortfaldt dog efter kort tid.		Foreningens start skal ses som et resultat af uenighed med [[Aarhus Gymnastikforening\|AGF]]. Foreningen havde i starten som krav, at medlemmerne skulle være fagligt organiseret. Dette krav bortfaldt dog efter kort tid.
Linje 5:		Linje 5:
	Den først valgte bestyrelse bestod af stolemager, slagtehusinspektør Alexander Jensen (som senere også var med i den første bestyrelse for Arbejdernes Andelsboligforening). Alexander Jensen valgtes til formand. Desuden blev tømrer Johs. Møller, maskinarbejder S.A. Jensen, maler A.K. Pedersen, maskinarbejder A. Sabroe, glasmester Arthur Sørensen og maler A. Andersen valgt til bestyrelsen.		Den først valgte bestyrelse bestod af stolemager, slagtehusinspektør Alexander Jensen (som senere også var med i den første bestyrelse for Arbejdernes Andelsboligforening). Alexander Jensen valgtes til formand. Desuden blev tømrer Johs. Møller, maskinarbejder S.A. Jensen, maler A.K. Pedersen, maskinarbejder A. Sabroe, glasmester Arthur Sørensen og maler A. Andersen valgt til bestyrelsen.

	Foreningen havde som formål: ''"at udbrede interesse for fri idræt ( atletik ) fodboldspil, kricket og gymnastik og andre grene af sport"''. Senere tilføjes svømning, bordtennis og håndbold.		Foreningen havde som formål: ''"at udbrede interesse for fri idræt (atletik) fodboldspil, kricket og gymnastik og andre grene af sport"''. Senere tilføjes svømning, bordtennis og håndbold.

	Igennem årene har foreningen haft mange og dårlige træningsforhold. Først i 1954, den 11. december, flyttede foreningen ind i et fast klubhus på [[Åhavevej]].		Igennem årene har foreningen haft mange og dårlige træningsforhold. Først i 1954 - den 11. december - flyttede foreningen ind i et fast klubhus på [[Åhavevej]].

	Klubben spillede med i toppen af dansk fodbold i 1930'erne med store kampe mod lokalrivalerne fra AGF. I midten af 1950'erne fik de, anført af landsholdsspilleren [[Poul Ebbesen Pedersen (1932-2016)\|Poul Pedersen]], tre sæsoner i den bedste danske række. De mødte for første gang AGF i den landsdækkende række den 24. august 1955. Kampen endte 1-1 og blev overværet af 22.000 tilskuere. De fik én sidste sæson på topplan i 1961, hvorefter klubben sportsligt gik tilbage.		Klubben spillede med i toppen af dansk fodbold i 1930'erne med store kampe mod lokalrivalerne fra AGF. I midten af 1950'erne fik de - anført af landsholdsspilleren [[Poul Ebbesen Pedersen (1932-2016)\|Poul Pedersen]] - tre sæsoner i den bedste danske række. De mødte for første gang AGF i den landsdækkende række den 24. august 1955. Kampen endte 1-1 og blev overværet af 22.000 tilskuere. De fik én sidste sæson på topplan i 1961, hvorefter klubben sportsligt gik tilbage.

	Af andre prominente spillere kan det nævnes, at [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)\|H.C. Hansen]] spillede på klubbens junior- og ynglingehold, før han blev landets statsminister fra 1955-1960.		Af andre prominente spillere kan det nævnes, at [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)\|H.C. Hansen]] spillede på klubbens junior- og ynglingehold, før han blev landets statsminister fra 1955-1960.
Linje 15:		Linje 15:
	I 1974 fusionerede AIA med Tranbjerg Idrætsforening og hedder i dag '''AIA-Tranbjerg'''. Klubben har nu hjemme hovedsageligt ved [[Grønløkkeskolen]] i [[Tranbjerg]].		I 1974 fusionerede AIA med Tranbjerg Idrætsforening og hedder i dag '''AIA-Tranbjerg'''. Klubben har nu hjemme hovedsageligt ved [[Grønløkkeskolen]] i [[Tranbjerg]].

	På stiftelsesdagen havde foreningen omkring 70 medlemmer. I 1997 havde den ~~2135~~ medlemmer.		På stiftelsesdagen havde foreningen omkring 70 medlemmer. I 1997 havde den 2.135 medlemmer.

Andreas Ditlev Wilhelm Truelsen

2026-04-23T10:45:39Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2026, 12:45
Linje 6:		Linje 6:

	===Privatliv===		===Privatliv===
	Andreas Ditlev Wilhelm Truelsen var gift med Elisabeth Marie Bruun (født ~~cirka~~ 1813, død 21. oktober 1860, 47 år gammel).		Andreas Ditlev Wilhelm Truelsen var gift med Elisabeth Marie Bruun (født i ca. 1813, død den 21. oktober 1860, 47 år gammel).

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Anders Winnerskjold (1992- )

2026-04-23T10:44:57Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2026, 12:44
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Anders Winnerskjold		\|titel=Anders Winnerskjold
	\|billede=Fil:000524713 l.jpg		\|billede=Fil:000524713 l.jpg
	\|billedtekst=Portræt af politiker Anders Winnerskjold. ~~Fotograf~~ Lise Balsby, 2025, Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst=Portræt af politiker Anders Winnerskjold. <br>Foto: Lise Balsby, 2025, Aarhus Stadsarkiv.
	\|navn=Anders Winnerskjold		\|navn=Anders Winnerskjold
	\|født=1992		\|født=1992

Anders Madsen

2026-04-23T10:42:33Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2026, 12:42
Linje 1:		Linje 1:
	'''Anders Madsen''' (født i Grundfør) var [[Kæmnere i Aarhus\|kæmner i Aarhus]] i 1626.		'''Anders Madsen''' (født i Grundfør) var [[Kæmnere i Aarhus\|kæmner i Aarhus]] i 1626.

	Anders Madsen tog [[borgerskab]] i Aarhus 5. juni 1617.		Anders Madsen tog [[borgerskab]] i Aarhus den 5. juni 1617.

	Han var gift med Mette Jørgensdatter ifølge et skifte af 11. juni 1629.		Han var gift med Mette Jørgensdatter ifølge et skifte af 11. juni 1629.

Anders Lydichsen

2026-04-23T10:41:46Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2026, 12:41
Linje 1:		Linje 1:
	'''Anders Lydichsen''' var [[borgmester i Aarhus]] i perioderne 1648 og 1653-1659, og nævnes som ridefoged på [[Aarhusgård]].		'''Anders Lydichsen''' (født i ca. 1597 i Højer, død den 24. maj 1664 i Aarhus) var [[borgmester i Aarhus]] i perioderne 1648 og 1653-1659 og nævnes som ridefoged på [[Aarhusgård]].

	~~Født cirka 1597 i Højer~~, ~~død 24. maj 1664~~ i Aarhus.		Han var gift med Maren Clemensdatter (-1690), datter af rådmand i Aarhus [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)\|Clemen Jensen Smagbier]].

	~~Gift med Maren Clemensdatter (-1690), datter af rådmand i Aarhus [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)\|Clemen Jensen Smagbier (-1626)]].~~		Anders Lydichsen tog borgerskab i Aarhus som købmand den 7. juni 1638.

	Anders Lydichsen tog borgerskab i Aarhus som købmand 7. juni 1638.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Schalburgtage på Aarhus Teater

2026-04-23T08:58:26Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2026, 10:58
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:BOMB 4,1.jpg\|300px\|thumb\|right\|Regissørens dagbogsnotat onsdag den 21. februar 1945. Foruden angivelser af prøvetidspunkter på ~~”Den~~ glade ~~Enke”~~ er tilføjet de fem ord: ” – og saa bombede de Teatret!” (Aarhus Teaters Arkiv)]]		[[Fil:BOMB 4,1.jpg\|300px\|thumb\|right\|Regissørens dagbogsnotat onsdag den 21. februar 1945. Foruden angivelser af prøvetidspunkter på 'Den glade Enke' er tilføjet de fem ord: " – og saa bombede de Teatret!" (Aarhus Teaters Arkiv)]]

	[[Aarhus Teater]] blev – som resten af Danmark – rystet ved tyskernes [[Den tyske besættelse\|besættelse]] i april 1940.		[[Aarhus Teater]] blev – som resten af Danmark – rystet ved tyskernes [[Den tyske besættelse\|besættelse]] i april 1940.

	Igennem de følgende år mærkede teatret de vanskelige, utrygge og knappe tider, men fortsatte alligevel med at opføre forestillinger. Dråben, der fik bægeret til at flyde over og Aarhus Teater til at aflyse en forestilling, kom ikke før næsten til sidst i ~~Besættelsestiden~~. Det skete, da nazisterne begyndte at lave den såkaldte schalburgtage, dvs. terrorangreb mod civile mål, som hævn for modstandsbevægelsens angreb på besættelsesmagten. Aarhus blev hårdt ramt, og om natten den 22. februar 1945 ramte en bombe Aarhus Teaters facade mod [[Bispetorvet]] og smadrede bl.a. forhallen, billetkontoret og foyeren (buegangen).		Igennem de følgende år mærkede teatret de vanskelige, utrygge og knappe tider, men fortsatte alligevel med at opføre forestillinger. Dråben, der fik bægeret til at flyde over og Aarhus Teater til at aflyse en forestilling, kom ikke før næsten til sidst i besættelsestiden. Det skete, da nazisterne begyndte at lave den såkaldte schalburgtage, dvs. terrorangreb mod civile mål som hævn for modstandsbevægelsens angreb på besættelsesmagten. Aarhus blev hårdt ramt, og om natten den 22. februar 1945 ramte en bombe Aarhus Teaters facade mod [[Bispetorvet]] og smadrede bl.a. forhallen, billetkontoret og foyeren (buegangen).

	Det var dagen før generalprøven på ~~”Den~~ Glade ~~Enke”~~ med Else-Marie og Hans Kurt som gæstespillere i hovedrollerne, men forestillingen måtte nu aflyses resten af sæsonen. Få aftener efter optrådte det sagnomspundne par dog i en matiné i [[Regina-Teatret]], hvor pengene gik til personalet på Aarhus Teater. Tillige sikrede bestyrelsen med et beløb på 60.000 kr., at alle kunne få fuld løn sæsonen ud.		Det var dagen før generalprøven på 'Den Glade Enke' med Else-Marie og Hans Kurt som gæstespillere i hovedrollerne, men forestillingen måtte nu aflyses resten af sæsonen. Få aftener efter optrådte det sagnomspundne par dog i en matiné i [[Regina-Teatret]], hvor pengene gik til personalet på Aarhus Teater. Tillige sikrede bestyrelsen med et beløb på 60.000 kr., at alle kunne få fuld løn sæsonen ud.

	Ved hjælp af arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] stod [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] teater genopbygget og smukt restaureret allerede ved den første sæsonåbning efter krigen, som blev opført den 2. september 1945. Og da man i marts 1946 endelig havde premiere på ~~”Den~~ Glade ~~Enke”~~ var det med fuldt hus og udsolgt til samtlige 65 forestillinger.		Ved hjælp af arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] stod [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] teater genopbygget og smukt restaureret allerede ved den første sæsonåbning efter krigen, som blev opført den 2. september 1945. Og da man i marts 1946 endelig havde premiere på 'Den Glade Enke' var det med fuldt hus og udsolgt til samtlige 65 forestillinger.

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==

Alter Festival

2026-04-23T08:54:14Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2026, 10:54
Linje 1:		Linje 1:
	'''Alter Festival''' - også kaldet '''ALTER''' - er en aarhusiansk festival for eksperimenterende musik og kunst.		'''Alter Festival''' - også kaldet '''ALTER''' - er en aarhusiansk festival for eksperimenterende musik og kunst.

	Festivalen skulle have været afholdt første gang i 2020, men blev aflyst på grund af COVID-19. Det blev derfor i sommeren 2021, at ALTER fik sin debut, og her kunne man læse missionen bag festivalen ~~som følgende~~:		Festivalen skulle have været afholdt første gang i 2020, men blev aflyst på grund af COVID-19. Det blev derfor i sommeren 2021, at ALTER fik sin debut, og her kunne man læse følgende om missionen bag festivalen:

	: ''"Alter is a new Aarhus-based festival for transgressive and adventurous music, sounds and art. We seek to situate our visitors in a transformed space and immerse them in to three days of experimental acts. A variety of expression will be presented by virtue of a diverse lineup of artists."''		: ''"Alter is a new Aarhus-based festival for transgressive and adventurous music, sounds and art. We seek to situate our visitors in a transformed space and immerse them in to three days of experimental acts. A variety of expression will be presented by virtue of a diverse lineup of artists."''

Altmann Jensen

2026-04-23T08:50:37Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2026, 10:50
Linje 2:		Linje 2:

	===Privatliv===		===Privatliv===
	Altmann Jensen var gift med Charlotte Dorothea Amalia Borchensius (født ~~cirka~~ 1731, død 7. oktober 1801, 70 år gammel), søster til præst i Husby Villads Borchensius.		Altmann Jensen var gift med Charlotte Dorothea Amalia Borchensius (født i ca. 1731, død den 7. oktober 1801, 70 år gammel), søster til præst i Husby, Villads Borchensius.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Alfred Leopold

2026-04-23T08:41:18Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2026, 10:41
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
	'''Alfred Leopold''' eller Fred, som han blev kaldt åbnede i 1934 Varehuset Pallas i [[Ryesgade 18 og 20\|Ryesgade 18]], som senere skiftede navn til Alpas. I 1952 genåbnede varehuset under navnet [[SBV]], som byens første selvbetjeningsvarehus.		'''Alfred Leopold''' eller Fred, som han blev kaldt (født den 6. april 1906 i Barchfeldt, Thüringen, Tyskland) var forretningsmand.

			Han åbnede i 1934 Varehuset Pallas i [[Ryesgade 18 og 20\|Ryesgade 18]], som senere skiftede navn til Alpas. I 1952 genåbnede varehuset under navnet [[SBV]], som byens første selvbetjeningsvarehus.

	=== Opvækst ===		=== Opvækst ===
	Alfred Leopold ~~blev født 6. april 1906 i Barchfeldt, Thüringen, Tyskland. Han~~ var ældste søn i en jødisk familie, ~~med~~ forældrene Carl og Martha Leopold, samt den 2 år yngre broder Curt Albin.		Alfred Leopold var ældste søn i en jødisk familie, der også bestod af forældrene var Carl og Martha Leopold samt den to år yngre broder Curt Albin.

	Faderen var kreatur og hestehandler, og familien levede under små kår. Under 1. ~~Verdenskrig~~ tjente Carl Leopold under den tyske Kejserlige hær på Østfronten.		Faderen var kreatur- og hestehandler, og familien levede under små kår. Under 1. verdenskrig tjente Carl Leopold under den tyske Kejserlige hær på Østfronten. Han kom efter krigen hjem og var meget mærket af strabadserne under krigen og døde kort efter freden i 1918.
	Han kom efter krigen hjem og var meget mærket af strabadserne under krigen, og døde kort efter freden i 1918.

	Fred Leopold viste meget hurtigt, at han havde et usædvanligt handelstalent, så han blev hurtigt forsørger af den lille familie, som flyttede til den større by Eisenach, hvor han byggede en større villa.		Fred Leopold viste meget hurtigt, at han havde et usædvanligt handelstalent, så han blev hurtigt forsørger af den lille familie, som flyttede til den større by Eisenach, hvor han byggede en større villa.

	=== De første varehuse ===		=== De første varehuse ===
	~~Efterhånden som nazisterne~~ fik større udbredelse, følte ~~familien~~ sig ~~utrygge~~ i Eisenach, og drog nord på, hvor Alfred Leopold, som var en meget aktiv og fremgangsrig		Nazisterne fik efterhånden større udbredelse, hvorfor familien følte sig utryg i Eisenach og drog nord på, hvor Alfred Leopold - som var en meget aktiv og fremgangsrig forretningsmand - åbnede varehus i Sonnenberg (som blev lukket i 1930) og i 1931 varehuset Kleinpreis på adressen Holm 42, Flensborg.
	forretningsmand, åbnede varehus i Sonnenberg (som blev lukket i 1930) og i 1931 varehuset Kleinpreis på adressen Holm 42, Flensborg.

	Han bosatte sig sammen sin moder, Martha i et lejet sommerhus i Kollund, men havde beholdt huset i Eisenach, ligesom han købte et hus i Lillehammer i Norge.		Han bosatte sig sammen sin moder Martha i et lejet sommerhus i Kollund, men havde beholdt huset i Eisenach, ligesom han købte et hus i Lillehammer i Norge.

	Hans broder Curt Albin Leopold, var rejst til Sydafrika, hvor han startede sine egne forretninger, og levede ~~der~~ det meste af sit liv, indtil han i 60-~~70’er~~ flyttede til Spanien med sin hustru.		Hans broder Curt Albin Leopold var rejst til Sydafrika, hvor han startede sine egne forretninger, og levede dér det meste af sit liv, indtil han i 1960-70’erne flyttede til Spanien med sin hustru.

	Fred Leopold søgte, eftersom nazisterne fik mere indflydelse i Tyskland, igen mod nord og åbnede i 1934 varehusene PALLAS i Aarhus og Varehuset Borgporten i Aalborg.		Fred Leopold søgte - eftersom nazisterne fik mere indflydelse i Tyskland - igen mod nord og åbnede i 1934 varehusene PALLAS i Aarhus og Varehuset Borgporten i Aalborg. Desuden åbnede han varehuset VEFA, på Vesterbro i København.
	Desuden åbnede han varehuset VEFA, på Vesterbro i København.

	Varehuset PALLAS måtte, pga. en navnestrid med et københavnsk selskab, i 1936 skifte navn til ALPAS.		Varehuset PALLAS måtte - pga. en navnestrid med et københavnsk selskab - i 1936 skifte navn til ALPAS.

	Inden navnskiftet lavede man en konkurrence i Aarhus, hvor den borger, som fandt det bedste navn kunne vinde enten en rejse til de Olympiske ~~leje~~ i Berlin, med alle		Inden navnskiftet lavede man en konkurrence i Aarhus, hvor den borger, som fandt det bedste navn kunne vinde enten en rejse til de Olympiske Lege i Berlin (1936) med alle indgangsbilletter betalt eller en uge på Højfjeldshotel i Norge. Konkurrencen blev vundet af en malermester, der boede på [[De Mezas Vej]].
	~~indgangsbilleter~~ betalt eller en uge på ~~Højfjelds hotel~~ i Norge. Konkurrencen blev vundet af en malermester, der boede på [[de Mezas Vej]].

	=== Flugt fra nazisterne ===		=== Flugt fra nazisterne ===
	l 1938 blev presset fra nazisterne på Fred Leopold og på Curt Albin for stort, og Curt Albin rejste til Sydafrika, mens Fred Leopold og hans moder blev ~~tilrådet~~ til ikke, at rejse		l 1938 blev presset fra nazisterne på Fred Leopold og på Curt Albin for stort, og Curt Albin rejste til Sydafrika, mens Fred Leopold og hans moder blev rådet til ikke, at rejse til forretningen i Flensborg. Fred Leopold og hans moder Martha rejste derfor i 1938 til Lillehammer i Norge.
	til forretningen i Flensborg.

	Fred Leopold og hans moder Martha rejste derfor i 1938 til Lillehammer i Norge.

	Både Fred og Curt Albin var tidligere blev erklæret for statsløse, og der var udstedt arrestordre på dem begge.		Både Fred og Curt Albin var tidligere blev erklæret for statsløse, og der var udstedt arrestordre på dem begge.

	I vinteren 1940 blev Martha kontaktet i sit hjem af den lokale norske politibetjent, som skulle arrestere Fred Leopold, men da han havde forberedt sig på muligheden for denne		I vinteren 1940 blev Martha kontaktet i sit hjem af den lokale norske politibetjent, som skulle arrestere Fred Leopold, men da han havde forberedt sig på muligheden for denne situation, flygtede han på ski ud af kælderen i huset. Han havde forinden pakket en rygsæk med tøj og proviant. Han nåede i sikkerhed i Sverige, hvor han fik ophold i byen Mariefred, lidt syd for Stockholm.
	situation, flygtede han på ski ud af kælderen i huset. Han havde forinden pakket en rygsæk med tøj og proviant. Han nåede i sikkerhed i Sverige hvor han ~~tik~~ ophold i byen Mariefred, lidt syd for Stockholm.

	Desværre fik han ikke sin moder, Martha overtalt til ~~også~~ at flygte til Sverige, ~~og det~~ resulterede i, at hun blev afhentet af norske nazister i november 1942. Her blev hun udskibet fra Grini og transporteret direkte til Auschwitz, hvor al yderligere kontakt forsvandt, idet hun ved sin ankomst omgående blev sendt i gaskammeret.		Desværre fik han ikke sin moder Martha overtalt til at flygte med sig til Sverige, hvilket resulterede i, at hun blev afhentet af norske nazister i november 1942. Her blev hun udskibet fra Grini og transporteret direkte til Auschwitz, hvor al yderligere kontakt forsvandt, idet hun ved sin ankomst omgående blev sendt i gaskammeret.

	=== Forretningsudvidelser efter krigen ===		=== Forretningsudvidelser efter krigen ===
	Fred levede et fattigt men trygt liv i Mariefred, og under sit ophold, ~~der~~ barslede han med den forretningsidé, at han ville hjælpe andre dygtige forretningsfolk til selv, at kunne starte varehuse i et indkøbssamarbejde mm.		Fred levede et fattigt, men trygt liv i Mariefred, og under sit ophold, barslede han med den forretningsidé, at han ville hjælpe andre dygtige forretningsfolk til selv, at kunne starte varehuse i et indkøbssamarbejde m.m.

	Fred Leopold traf sin hustru [[Greta Leopold]] i Mariefred, og de blev gift i 1948. Det varede indtil 1952 før Fred Leopold vendte tilbage til Aarhus, og grunden hertil kan		Fred Leopold traf sin hustru [[Greta Leopold]] i Mariefred, og de blev gift i 1948. Det varede indtil 1952, før Fred Leopold vendte tilbage til Aarhus, og grunden hertil kan bl.a. læses i artiklen 'Indrejse nægtet - efter 1945, en jødisk emigrants historie', forfattet af overlæge Kirsten Lylloff, og udgivet af 'Dansk jødisk museum' under titlen: 'Dansk jødisk historie i Anden Verdenskrigs epoke. En Antologi, 201l'.
	bl.a. læses i artiklen ~~”Indrejse~~ nægtet - efter 1945, en jødisk emigrants ~~historie”~~, forfattet af overlæge Kirsten Lylloff, og udgivet af ~~”Dansk~~ jødisk ~~museum”~~ under titlen:
	Dansk jødisk historie i Anden Verdenskrigs epoke. En Antologi, ~~201 l~~.

	På grund af sine nye ~~ideer~~ til forretningsdrift~~, så~~ lukkedes forretningen VEFA på Vesterbro i København, selvom det var en velfungerende forretning, men Alfred Leopold ville ikke være alt for dominerende i forhold til sine samarbejdspartnere i selskabet VEGROS, som indkøbsorganisationen hed.		På grund af sine nye idéer til forretningsdrift lukkedes forretningen VEFA på Vesterbro i København, selvom det var en velfungerende forretning, men Alfred Leopold ville ikke være alt for dominerende i forhold til sine samarbejdspartnere i selskabet VEGROS, som indkøbsorganisationen hed.

	Der blev i løbet af ~~1950erne~~ åbnet selvstændige forretninger i Herning, Fredericia, Vejle, Hjørring, Lyngby og på Amager.		Der blev i løbet af 1950'erne åbnet selvstændige forretninger i Herning, Fredericia, Vejle, Hjørring, Lyngby og på Amager.

	Vegros ophørte 1965 kort efter Fred Leopolds død i 1964, men blev ført videre som et selskab ejet i fællesskab ~~- under navnet WEFA A/S -~~ af alle varehusene, indtil ca. 1985.		Vegros ophørte i 1965, kort efter Fred Leopolds død i 1964, men blev under navnet WEFA A/S ført videre som et selskab ejet i fællesskab af alle varehusene indtil ca. 1985.

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 10:07
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå '''Aarhus-Hallen''' klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved sin indvielse den 1. april 1938 Danmarks næststørste hal med plads til ~~5000~~-~~6000~~ mennesker - kun overgået af Forum i København.		For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå '''Aarhus-Hallen''' klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved sin indvielse den 1. april 1938 Danmarks næststørste hal med plads til 5.000-6.000 mennesker - kun overgået af Forum i København.

	=== Hal i midtbyen ===		=== Hal i midtbyen ===
	Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadig et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen.		Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadig et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen.

	Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af [[Frederik Gregersen\|prosektor Gregersen]], men der skulle gå 15 år, før en sådan hal blev godkendt i byrådet. [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] fik til opgave at tegne bygningen og den 1. april 1938 åbnede Aarhus' nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen.		Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af [[Frederik Gregersen\|prosektor Gregersen]], men der skulle gå 15 år, før en sådan hal blev godkendt i byrådet. [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] fik til opgave at tegne bygningen, og den 1. april 1938 åbnede Aarhus' nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen.

	Ved den officielle åbning af hallen gav [[Aarhus Byorkester]] sammen med medlemmer fra det københavnske Unge Tonekunstneres Orkester en festkoncert i hallen for ~~3002~~ mennesker. Efterfølgende blev 410 mennesker bespist i hallens ~~restaurent~~ med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay.		Ved den officielle åbning af hallen gav [[Aarhus Byorkester]] sammen med medlemmer fra det københavnske Unge Tonekunstneres Orkester en festkoncert i hallen for 3.002 mennesker. Efterfølgende blev 410 mennesker bespist i hallens restaurant med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, 'The Chinese Lucky Girl', danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay.

	=== Restaurant Tarantella===		=== Restaurant Tarantella===
Linje 21:		Linje 21:
	Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.		Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.

	I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ~~”Fats”~~ Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker, der svingede med sit bananskørt på scenen.		I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist 'Fats' Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker, der svingede med sit bananskørt på scenen.

	Af restaurantens annoncer fremgår det, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede - i 1940 inviterede restauranten til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og fest-souper til 5,50 kr.		Af restaurantens annoncer fremgår det, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede - i 1940 inviterede restauranten til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og fest-souper til 5,50 kr.
Linje 35:		Linje 35:

	=== På is og cykel i Aarhus-Hallen ===		=== På is og cykel i Aarhus-Hallen ===
	Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger.		Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København, Alf Westergård-Hansen, i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger.

	Af de mest populære arrangementer kan nævnes det amerikanske "[[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice"]], som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløbet]], som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder.		Af de mest populære arrangementer kan nævnes det amerikanske [[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice]], som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløbet]], som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder.

	=== Konkurs og videre drift ===		=== Konkurs og videre drift ===
	I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten.		I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten, og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten.

	Efter blot 23 år gik Aarhus-Hallen konkurs ~~i 1961~~. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder, inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne.		Efter blot 23 år - i 1961 - gik Aarhus-Hallen konkurs. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder, inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne.

	[[Fil:Is og cykel i Aarhus Hallen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus-Hallen er gennem tiden blevet brugt til at utal af forskellige arrangementer. Øverst er vi til [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløb]] og nederst er det [[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice]], der gæster hallen. Begge billeder er fra 1950'erne.]]		[[Fil:Is og cykel i Aarhus Hallen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus-Hallen er gennem tiden blevet brugt til at utal af forskellige arrangementer. Øverst er vi til [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløb]] og nederst er det [[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice]], der gæster hallen. Begge billeder er fra 1950'erne.]]

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 08:21
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Ny munkegades skole 1910.jpg\|350px\|right\|thumb\|Ny Munkegades Skole ca. 1910]]		[[Fil:Ny munkegades skole 1910.jpg\|350px\|right\|thumb\|Ny Munkegades Skole, ca. 1910]]

	'''Ny Munkegades Skole''' blev opført i 1894 som byens nye borgerdrengeskole. Det var arkitekterne A.J. Müllertz og Kühnel, som stod bag tegningerne til skolen i [[Ny Munkegade]]. Skolen lukkede i 1988, hvorefter privatskolen [[Elise Smiths Skole]] rykkede ind i bygningen.		'''Ny Munkegades Skole''' blev opført i 1894 som byens nye borgerdrengeskole. Det var arkitekterne [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel\|Kühnel]], som stod bag tegningerne til skolen i [[Ny Munkegade]]. Skolen lukkede i 1988, hvorefter privatskolen [[Elise Smiths Skole]] rykkede ind i bygningen.

	===Baggrund===		===Baggrund===
	Ny Munkegades Skole udgør, sammen med [[Christiansgades Skole]], et særligt kapitel af ~~århusiansk~~ skolehistorie.		Ny Munkegades Skole udgør - sammen med [[Christiansgades Skole]] - et særligt kapitel af aarhusiansk skolehistorie.

	I takt med at den økonomiske depression lettede sin skygge i ~~1820erne~~ begyndte nye ~~efterspørgseler~~ på en mere omfattende undervisning, at skyde op. Det var primært de bedre stillede ~~borgerer~~ der efterspurgte en undervisningsform, ~~som~~ der gav mere end den almindelig ~~lovpligte~~ undervisning. Der manglede en undervisningsform der lagde sig imellem den utilstrækkelige fra de almene borgerskoler, og den for upraktiske på Latinskolen.		I takt med at den økonomiske depression lettede sin skygge i 1820'erne begyndte nye efterspørgsler på en mere omfattende undervisning at skyde op. Det var primært de bedre stillede borgere, der efterspurgte en undervisningsform, der gav mere end den almindelig lovpligtige undervisning. Der manglede en undervisningsform, der lagde sig imellem den utilstrækkelige fra de almene borgerskoler, og den for upraktiske på Latinskolen.

	Ved siden af friskolen, eller fattigskolen, og [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]] - som var en lærd statsskole- voksede derfor et ønske fra byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende, om en højere borgerskoler frem.		Ved siden af friskolen - eller fattigskolen - og [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]], som var en lærd statsskole, voksede derfor et ønske fra byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende om en højere borgerskoler frem.

	===Borgerdrengeskolens fødsel===		===Borgerdrengeskolens fødsel===
	Ønsket om en udvidet borgerskole kom for kongen, og i januar 1838 kom der herfra en resultation om udvidelse af undervisningen på de højere borgerskoler i ~~Købstæderne,~~ finansieret af skolepenge. I 1847 kom så skoleordning, hvormed de højere drenge -og pigeborgerskolerne i ~~Århus~~ blev bragt til verden. Dermed var der nu fire former for ~~kommunaleskoler~~ i Aarhus: Den højere Borgerdrengeskole, den lavere borgerdrengeskole, borgerskolen for piger og til sidst den betalingsfri Friskole. Alle skolerne kom fra indvielsen 5. oktober 1847 til flytningen til [[Ny Munkegade]] i 1890 til at være hjemmehørende i den nye og til formålet ~~udvidet skolebygningen~~ i [[Vestergade]] 23. Pigerne i forhuset i den gamle bygning, og drengene i nybygningen ud mod [[Møllestien]].		Ønsket om en udvidet borgerskole kom for kongen, og i januar 1838 kom der herfra en resultation om udvidelse af undervisningen på de højere borgerskoler i købstæderne finansieret af skolepenge. I 1847 kom så en skoleordning, hvormed de højere drenge -og pigeborgerskolerne i Aarhus blev bragt til verden. Dermed var der nu fire former for kommunale skoler i Aarhus: Den højere Borgerdrengeskole, den lavere borgerdrengeskole, borgerskolen for piger og til sidst den betalingsfri Friskole. Alle skolerne kom fra indvielsen den 5. oktober 1847 til flytningen til [[Ny Munkegade]] i 1890 til at være hjemmehørende i den nye og til formålet udvidede skolebygning i [[Vestergade]] 23. Pigerne i forhuset i den gamle bygning og drengene i nybygningen ud mod [[Møllestien]].

	En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret. De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af [[Paradisgades Skole\|den tarvelige betalingsfri friskole]] i [[Grønnegade]], som med flytningen til [[Paradisgade]] i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole.		En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret. De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af [[Paradisgades Skole\|den tarvelige betalingsfri friskole]] i [[Grønnegade]], som med flytningen til [[Paradisgade]] i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole.

	[[Fil:Ny munkegade - undervisere 1892.jpg\|350px\|left\|thumb\|~~Lærerer~~ på Munkegades ~~skole~~ 1892]]		[[Fil:Ny munkegade - undervisere 1892.jpg\|350px\|left\|thumb\|Lærere på Munkegades Skole, 1892]]
	Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 i Vestergade som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14.		Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 i Vestergade som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire - lidt senere fem klasser - og et tilsvarende antal lærere. [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|Kraiberg]] blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14.

	Det var arkitekterne ~~[[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|~~A.J. Müllertz]] og ~~[[Sophus Frederik~~ Kühnel~~\|Kühnel]]~~, som leverede tegningerne til den nye borgerskole i Ny Munkegade. Det blev et skolehus i to etager med kælder, fritliggende gymnastiksal samt overlærerbolig. I skolebygningen var der foruden faglokaler indrettet 14 klasserum, og i 1894 var skolen med to parallelforløb, ~~d.v.s~~. 14 klasser svarende til godt og vel 400 elever, fuldt udbygget. Real- eller præliminæreksamen var stadig et uopnåeligt mål, men fra 1900 til 1908 afsluttedes de syv års skolegang med borgerskoleeksamen.		Det var som nævnt arkitekterne A.J. Müllertz og Kühnel, som leverede tegningerne til den nye borgerskole i Ny Munkegade. Det blev et skolehus i to etager med kælder, fritliggende gymnastiksal samt overlærerbolig. I skolebygningen var der foruden faglokaler indrettet 14 klasserum, og i 1894 var skolen med to parallelforløb, dvs. 14 klasser svarende til godt og vel 400 elever, fuldt udbygget. Real- eller præliminæreksamen var stadig et uopnåeligt mål, men fra 1900 til 1908 afsluttedes de syv års skolegang med borgerskoleeksamen.

	Det var Loven om højere Almenskoler fra 1903, som for alvor ændrede tingenes tilstand. Mellemskoleundervisningen gik i gang 1906, de sidste 1.klasser i betalingsborgerskolen begyndte i 1909 og sluttede i 1916, efter at skolebetalingen var ophørt med udgangen af marts 1912. De første klasser med mellemskoleeksamen dimitteredes i 1910, de første realister i 1911, og Den højere Borger-drengeskole var således blevet afløst af Den kommunale Mellem- og Realskole, Ny Munkegade, som stadig var en ren drengeskole. Allerede 1907 havde skolemyndighederne med beslutningen om at betegne alle kommunens skoler som borgerskoler og dermed givet dette begreb et nyt indhold.		Det var Loven om højere Almenskoler fra 1903, som for alvor ændrede tingenes tilstand. Mellemskoleundervisningen gik i gang 1906, de sidste 1. klasser i betalingsborgerskolen begyndte i 1909 og sluttede i 1916, efter at skolebetalingen var ophørt med udgangen af marts 1912. De første klasser med mellemskoleeksamen dimitteredes i 1910, de første realister i 1911, og Den højere Borger-drengeskole var således blevet afløst af Den kommunale Mellem- og Realskole, Ny Munkegade, som stadig var en ren drengeskole. Allerede 1907 havde skolemyndighederne med beslutningen om at betegne alle kommunens skoler som borgerskoler og dermed givet dette begreb et nyt indhold.

	Elevtallet på Ny Munkegades Skole ~~topper~~ i ~~1950´erne~~. Skolen havde gennem en årrække konstant noget over 600 elever, og efter en ombygning og udvidelse med bl.a. en ny gymnastiksalsbygning 1953/55 blev der i 1956 for første gang i skolens historie givet grønt lys for optagelse af piger i den velrenommerede drengeskole. Munkegade var under skoleloven af 1958 først med uddelte klasser, men samtidig svækkedes elevtallet fra år til år. I begyndelsen af ~~80´erne~~ gik der omkring 300 elever på skolen fordelt på en snes klasser, og da det hele sluttede med skolens nedlæggelse i 1988, havde skolen godt et par hundrede elever i 14 klasser. Også på [[Brobjergskolen]] og [[Finsensgades Skole]] blev flaget strøget for sidste gang fredag, den 17. juni 1988.		Elevtallet på Ny Munkegades Skole toppede i 1950'erne. Skolen havde gennem en årrække konstant noget over 600 elever, og efter en ombygning og udvidelse med bl.a. en ny gymnastiksalsbygning 1953/55 blev der i 1956 for første gang i skolens historie givet grønt lys for optagelse af piger i den velrenommerede drengeskole. Munkegade var under skoleloven af 1958 først med uddelte klasser, men samtidig svækkedes elevtallet fra år til år. I begyndelsen af 80'erne gik der omkring 300 elever på skolen fordelt på en snes klasser, og da det hele sluttede med skolens nedlæggelse i 1988, havde skolen godt et par hundrede elever i 14 klasser. Også på [[Brobjergskolen]] og [[Finsensgades Skole]] blev flaget strøget for sidste gang fredag den 17. juni 1988.

	===Munkegadedrengenes krigserfaringer===		===Munkegadedrengenes krigserfaringer===
	Ikke mindre end fire gange skulle den gamle drengeskole i ~~Århus~~ komme til at opleve krig og ufred. [[Besættelsen af ~~Århus~~ i 1849\|Krigen i 1849]] betød, at eksamen måtte bortfalde, men langt værre gik det under anden verdenskrig. Her blev skolen beslaglagt af tyskerne fra midten af december 1942 til sommeren 1945 og undervisningen blev henvist til [[Frederiks ~~Allé skole~~]].		Ikke mindre end fire gange skulle den gamle drengeskole i Aarhus komme til at opleve krig og ufred. [[Besættelsen af Aarhus i 1849\|Krigen i 1849]] betød, at eksamen måtte bortfalde, men langt værre gik det under anden verdenskrig. Her blev skolen beslaglagt af tyskerne fra midten af december 1942 til sommeren 1945, og undervisningen blev henvist til [[Frederiks Allés Skole]].

	Med orkester og overlærer Baden i spidsen kunne elever og lærere sammen med mange gamle Munkegadedrenge 18. juni forlade skolen i Frederiks Allé, for i samlet flok og lange rækker at vende tilbage til Munkegade, hvor Dannebrog straks gik til tops.		Med orkester og overlærer [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)\|Baden]] i spidsen kunne elever og lærere sammen med mange gamle Munkegadedrenge den 18. juni forlade skolen i Frederiks Allé for i samlet flok og lange rækker at vende tilbage til Munkegade, hvor Dannebrog straks gik til tops.

	I 1989 ~~overtager~~ [[Ejendomsselskabet Olav de Linde\|Olav de Linde]] bygningen.		I 1989 overtog [[Ejendomsselskabet Olav de Linde\|Olav de Linde]] bygningen.

	I 1992 blev Ny Munkegades Skoles bygninger opkøbt af [[Elise Smiths Skole]], som i dag holder til i den gamle drengeskole.		I 1992 blev Ny Munkegades Skoles bygninger opkøbt af [[Elise Smiths Skole]], som i dag holder til i den gamle drengeskole.

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 11:32
Linje 8:		Linje 8:
	Åby Kommune var indtil 1970 en selvstændig sognekommune i [[Hasle Herred]]. Den blev dannet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. I kommunen lå blot et enkelt sogn, [[Åby Sogn]]. Sognet var dog for lille til at have egen præst, så præsten kom fra [[Vor Frue Kirke]], og alle sogneforstanderne fra [[Åby]] måtte tage ind til præsten i Aarhus.		Åby Kommune var indtil 1970 en selvstændig sognekommune i [[Hasle Herred]]. Den blev dannet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. I kommunen lå blot et enkelt sogn, [[Åby Sogn]]. Sognet var dog for lille til at have egen præst, så præsten kom fra [[Vor Frue Kirke]], og alle sogneforstanderne fra [[Åby]] måtte tage ind til præsten i Aarhus.

	Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.		Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem fire og ni personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole- og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

	=== Geografien ===		=== Geografien ===
Linje 16:		Linje 16:

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
	[[Fil:000150382 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto over [[Åby Skole]] omkring 1950. ~~Fotograf~~ Børge Venge.]]		[[Fil:000150382 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto over [[Åby Skole]] omkring 1950. Foto: Børge Venge.]]

	Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Aarhusdalen, der blev omdannet til den såkaldte Brabrandfjord for 8-~~9000~~ år siden, da isen smeltede og fik vandet i havene til at stige. Da fjordindløbet sandede til, blev havnen ved Aarhusbugten vigtigere og til sidst enerådende. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri. I middelalderen var bønderne fæstere under bispen i Aarhus. Senere hørte hovedparten af gårdene under [[Lyngbygård]], og landbrug var hovederhvervet i området i mange århundreder.		Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Aarhusdalen, der blev omdannet til den såkaldte Brabrandfjord for 8.-9.000 år siden, da isen smeltede og fik vandet i havene til at stige. Da fjordindløbet sandede til, blev havnen ved Aarhusbugten vigtigere og til sidst enerådende. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri. I middelalderen var bønderne fæstere under bispen i Aarhus. Senere hørte hovedparten af gårdene under [[Lyngbygård]], og landbrug var hovederhvervet i området i mange århundreder.

	Omkring 1855 lå her en [[Gl. Åby Kirke\|kirke]], en [[Åby Skole\|skole]], et teglbrænderi, 22 gårde og 24 husmandssteder. Udover landbrug ernærede en del sig også ved fiskeri og sivfletning, der var et stort bierhverv for åbyboerne. Sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København.		Omkring 1855 lå her en [[Gl. Åby Kirke\|kirke]], en [[Åby Skole\|skole]], et teglbrænderi, 22 gårde og 24 husmandssteder. Udover landbrug ernærede en del sig også ved fiskeri og sivfletning, der var et stort bierhverv for åbyboerne. Sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København.

	I slutningen af 1800-tallet begyndte en ny bydel at opstå i kommunen nord for den gamle landsbykerne. Bydelen opstod ved den nyanlagte landevej til [[Silkeborg]], der førte stik mod vest til den dengang helt nye by fra 1844. Fra 1898 begyndte jorden fra gården Aabyhøj (nu [[Bakke Allé 1]]) at blive udstykket, og frem voksede kvarteret omkring [[Bakke Allé]] med store villaer. Flere veje med villakvarterer fulgte hurtigt efter, og langs landevejen mod Silkeborg begyndte en handelsgade at tage form. Den nye bydel blev i begyndelsen benævnt Valby, og først på et sognerådsmødet 25. september 1902 blev det vedtaget at ændre navnet til [[Åbyhøj\|Aabyhøj]].		I slutningen af 1800-tallet begyndte en ny bydel at opstå i kommunen nord for den gamle landsbykerne. Bydelen opstod ved den nyanlagte landevej til [[Silkeborg]], der førte stik mod vest til den dengang helt nye by fra 1844. Fra 1898 begyndte jorden fra gården Aabyhøj (nu [[Bakke Allé 1]]) at blive udstykket, og frem voksede kvarteret omkring [[Bakke Allé]] med store villaer. Flere veje med villakvarterer fulgte hurtigt efter, og langs landevejen mod Silkeborg begyndte en handelsgade at tage form. Den nye bydel blev i begyndelsen benævnt Valby, og først på et sognerådsmødet den 25. september 1902 blev det vedtaget at ændre navnet til [[Åbyhøj\|Aabyhøj]].

	=== Udviklingen efter 1900-tallet ===		=== Udviklingen efter 1900-tallet ===
	[[Fil:000205500 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|En børnehave på tur over kommunegrænsen mellem [[Aarhus Kommune\|Aarhus]] og Åby Kommune i 1961. ~~Fotograf~~ Ib Rahbek-Clausen.]]		[[Fil:000205500 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|En børnehave på tur over kommunegrænsen mellem [[Aarhus Kommune\|Aarhus]] og Åby Kommune i 1961. Foto: Ib Rahbek-Clausen.]]

	I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908.		I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908.

	Kommunens vækst betød også et øget pres på de øvrige offentlige institutioner. Et nyt rådhus blev indviet i 1937, [[Åbyhøj Kirke]] blev bygget under [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]] og indviet med en festgudstjeneste i november 1945. Alderdomshjemmet blev indviet i 1955, og Åby Skole blev for lille, så [[Gammelgårdsskolen]] kom til i 1959-1965. Efterhånden havde Åbyhøj alle de institutioner, man kunne forvente af et bysamfund: ~~Politi~~, posthus, apotek og et livligt handelsliv.		Kommunens vækst betød også et øget pres på de øvrige offentlige institutioner. Et nyt rådhus blev indviet i 1937, [[Åbyhøj Kirke]] blev bygget under [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]] og indviet med en festgudstjeneste i november 1945. Alderdomshjemmet blev indviet i 1955, og Åby Skole blev for lille, så [[Gammelgårdsskolen]] kom til i 1959-1965. Efterhånden havde Åbyhøj alle de institutioner, man kunne forvente af et bysamfund: politi, posthus, apotek og et livligt handelsliv.

	Væksten havde naturligvis grobund i de små og store industrivirksomheder, der fra 1903 begyndte at slå sig ned i Åbyhøj, anført af giganten [[Frichs fabrikken\|Frichs Fabrikker]], der flyttede ud fra de trange forhold inde i Aarhus, men også [[Aarhus Jernstøberi]], [[Aabyhøj Jernstøberi]], [[Konvolutfabrikken Royal]] og [[Danish Machine Company]]. I løbet af ~~bare~~ 50 år blev sognet forvandlet fra et landbrugsområde til industriområde. I 1950 ernærede 168 indbyggere sig ved landbrug, mens 4.601 var beskæftiget i industrien.		Væksten havde naturligvis grobund i de små og store industrivirksomheder, der fra 1903 begyndte at slå sig ned i Åbyhøj, anført af giganten [[Frichs fabrikken\|Frichs Fabrikker]], der flyttede ud fra de trange forhold inde i Aarhus, men også [[Aarhus Jernstøberi]], [[Aabyhøj Jernstøberi]], [[Konvolutfabrikken Royal]] og [[Danish Machine Company]]. I løbet af blot 50 år blev sognet forvandlet fra et landbrugsområde til industriområde. I 1950 ernærede 168 indbyggere sig ved landbrug, mens 4.601 var beskæftiget i industrien.

	Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum.		Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum.