Rådhuspladsen 1-5: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks-bygning
|titel=Rådhuspladsen 1-5
|billede=Fil:000136306 l.jpg
|billedtekst= Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.
|bygningsnavn=Handelsbankens Hus
|motto=
|bygningstype= Etageejendom, Erhvervsbygning
|arkitektur=
|adresse= Rådhuspladsen 1-5
|sogn= [[Vor Frue Sogn]]
|opført= 1944
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)
|bygherre= [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum=
|matrikel= Nr. 352, Århus Bygrunde
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save=
|koordinater= 56.15330856109558, 10.20338934163787
|koordinatnavn=
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.  
Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.  


Linje 50: Linje 79:


===Bombet under krigen===
===Bombet under krigen===
Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et schalburgtageangreb. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.  
Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.  


Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.  
Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.