Wallensteins skanse - Versionshistorie

Trinesn: Omdirigering til Wallensteins Skanse oprettet

2016-05-23T07:07:08Z

Omdirigering til Wallensteins Skanse oprettet

← Ældre version		Versionen fra 23. maj 2016, 09:07
Linje 1:		Linje 1:
	[[~~Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]~~Wallensteins Skanse ~~lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet~~]]~~.<br />~~		#REDIRECT [[Wallensteins Skanse]]
	~~Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br />~~

	Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br />

	Under Torstenssonkrigen holdt de svenske okkupationstropper skansen besat, indtil de i august 1644 blev taget til fange af danskerne anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård Johan Brockenhuus. <br />
	Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br />


	~~===Skansen mister militær funktion===~~

	Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />

	”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br />

	~~Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />~~

	Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.

	~~==Kilder og litteratur==~~
	~~1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br />~~

	~~2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br />~~

	~~3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br />~~

	~~[[Kategori: Parker & anlæg]]~~
	~~[[Kategori: 1536-1660]]~~
	~~[[Kategori: Militær]]~~

	~~{{#coordinates:primary\|56.146168\|10.207550}}~~
	~~<!-- Koordinaterne er på Skansen og Skansepalæet -->~~

Venni sale: /* Kilder og litteratur */

2016-05-11T12:21:38Z

Kilder og litteratur

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2016, 14:21
Linje 28:		Linje 28:
	[[Kategori: 1536-1660]]		[[Kategori: 1536-1660]]
	[[Kategori: Militær]]		[[Kategori: Militær]]

			{{#coordinates:primary\|56.146168\|10.207550}}
			<!-- Koordinaterne er på Skansen og Skansepalæet -->

Trinesn med 2. maj 2016, 12:09

2016-05-02T12:09:16Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2016, 14:09
Linje 16:		Linje 16:
	Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />		Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />

	Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas S. Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.		Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Trinesn med 2. maj 2016, 12:08

2016-05-02T12:08:46Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2016, 14:08
Linje 4:		Linje 4:
	Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br />		Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br />

	Under Torstenssonkrigen holdt de svenske okkupationstropper skansen besat, indtil de i august 1644 blev taget til fange af danskerne anført af ejeren af Moesgård og Østergård Johan Brockenhuus. <br />		Under Torstenssonkrigen holdt de svenske okkupationstropper skansen besat, indtil de i august 1644 blev taget til fange af danskerne anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård Johan Brockenhuus. <br />
	Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br />		Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br />

Linje 10:		Linje 10:
	===Skansen mister militær funktion===		===Skansen mister militær funktion===

	Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under Marselisborg Gods i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. Ingerslev, for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />		Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />

	”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br />		”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br />
Linje 16:		Linje 16:
	Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />		Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />

	Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner Thomas S. Hermansen, der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.		Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas S. Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Trinesn med 2. maj 2016, 12:07

2016-05-02T12:07:25Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2016, 14:07
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder Skanseparken og bygningskomplekset Skansen og Skansepalæet.<br />		[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br />
	Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br />		Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br />

Trinesn med 2. maj 2016, 12:06

2016-05-02T12:06:53Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2016, 14:06
Linje 8:		Linje 8:


	~~'''~~Skansen mister militær funktion~~'''<br />~~		===Skansen mister militær funktion===

	Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under Marselisborg Gods i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. Ingerslev, for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />		Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under Marselisborg Gods i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. Ingerslev, for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />
Linje 25:		Linje 25:
	3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br />		3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br />

	~~Kategorier:~~ [[Parker & anlæg]]; [[1536-1660]]; [[Militær]]		[[Kategori: Parker & anlæg]]
			[[Kategori: 1536-1660]]
			[[Kategori: Militær]]

Trinesn med 2. maj 2016, 11:54

2016-05-02T11:54:28Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2016, 13:54
Linje 19:		Linje 19:

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
	1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850		1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br />
	2. Sejrs Sedler 23.07.1803
	3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912		2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br />

			3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br />

			Kategorier: [[Parker & anlæg]]; [[1536-1660]]; [[Militær]]

Trinesn med 2. maj 2016, 11:50

2016-05-02T11:50:59Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2016, 13:50
Linje 20:		Linje 20:
	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
	1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850		1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850
	2.		2. Sejrs Sedler 23.07.1803
	3.		3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912

Trinesn med 2. maj 2016, 11:49

2016-05-02T11:49:35Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2016, 13:49
Linje 12:		Linje 12:
	Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under Marselisborg Gods i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. Ingerslev, for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />		Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under Marselisborg Gods i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. Ingerslev, for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />

	~~”''Da~~ i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for ~~Indkjørslen''”~~.<br />		”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br />

	Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />		Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />

	Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse” opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner Thomas S. Hermansen, der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.		Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner Thomas S. Hermansen, der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.

			==Kilder og litteratur==
			1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850
			2.
			3.

Trinesn med 2. maj 2016, 11:47

2016-05-02T11:47:33Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2016, 13:47
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:.B775100_CD0100_050876.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder Skanseparken og bygningskomplekset Skansen og Skansepalæet.<br />		[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder Skanseparken og bygningskomplekset Skansen og Skansepalæet.<br />
	Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br />		Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br />