Wallensteins Skanse - Versionshistorie

Hemik med 16. sep. 2025, 09:24

2025-09-16T09:24:27Z

JanneMarieBarslev med 20. nov. 2024, 08:30

2024-11-20T08:30:31Z

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2024, 10:30
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Wallensteins Skanse ca 1870 dgb hoej oploesning.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca. 1870.]]		[[Fil:Wallensteins Skanse ca 1870 dgb hoej oploesning.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca. 1870.]]
	'''Wallensteins Skanse''' var et større forsvarsanlæg beliggende i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]]. Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Albrecht von Wallenstein, besatte Aarhus.		'''Wallensteins Skanse''' var et større forsvarsanlæg beliggende i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].

			===Svenskekrigene===
			Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Albrecht von Wallenstein, besatte Aarhus.

	Det vides ikke hvem der stod bag det store anlægsarbejde, men det blev muligvis opført af besættelsestropperne. Skansen blev i så fald først overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var drevet ud af byen. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen.		Det vides ikke hvem der stod bag det store anlægsarbejde, men det blev muligvis opført af besættelsestropperne. Skansen blev i så fald først overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var drevet ud af byen. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen.

JanneMarieBarslev: /* Skansen mister militær funktion */

2024-11-20T08:29:45Z

Skansen mister militær funktion

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2024, 10:29
Linje 22:		Linje 22:
	=== Skansen mister militær funktion ===		=== Skansen mister militær funktion ===

	Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende [[Viby Sogn]], men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer [[C. Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]:		Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende [[Viby Sogn]], men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]], for meget, og han indrykkede en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]:

	''”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<ref>Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850.</ref>''		''”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<ref>Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850.</ref>''

Phillip Stadsarkivet med 22. dec. 2022, 12:05

2022-12-22T12:05:18Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2022, 14:05
Linje 14:		Linje 14:
	Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, [[Johan Brockenhuus]], stormede og generobrede den. Flokken der hovedsageligt bestod af frivillige bønder formåede samtidigt også at erobre omkring 30 af fjendens skibe i havnen.<Ref>Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.</ref>		Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, [[Johan Brockenhuus]], stormede og generobrede den. Flokken der hovedsageligt bestod af frivillige bønder formåede samtidigt også at erobre omkring 30 af fjendens skibe i havnen.<Ref>Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.</ref>

	Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.		Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som [[Frederiksgade]], for at bruge materialerne til udbedring af skansen.

	=== Albrecht Wallenstein ===		=== Albrecht Wallenstein ===

Phillip Stadsarkivet med 22. dec. 2022, 12:04

2022-12-22T12:04:23Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2022, 14:04
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.145833, 10.2082035~[[Skanseparken]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.145833, 10.208203
			\|align=right
			}}</div>
	[[Fil:Wallensteins Skanse ca 1870 dgb hoej oploesning.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca. 1870.]]		[[Fil:Wallensteins Skanse ca 1870 dgb hoej oploesning.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca. 1870.]]
	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.145833 longitude=10.208203>~~		'''Wallensteins Skanse''' var et større forsvarsanlæg beliggende i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]]. Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Albrecht von Wallenstein, besatte Aarhus.
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208203, 56.145833] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~
	'''Wallensteins Skanse''' lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].~~<br />~~
	Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Albrecht von Wallenstein, besatte Aarhus.~~<br />~~

	Det vides ikke hvem der stod bag det store anlægsarbejde, men det blev muligvis opført af besættelsestropperne. Skansen blev i så fald først overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var drevet ud af byen. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. ~~<br />~~		Det vides ikke hvem der stod bag det store anlægsarbejde, men det blev muligvis opført af besættelsestropperne. Skansen blev i så fald først overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var drevet ud af byen. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen.

	Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, [[Johan Brockenhuus]], stormede og generobrede den. Flokken der hovedsageligt bestod af frivillige bønder formåede samtidigt også at erobre omkring 30 af fjendens skibe i havnen<~~sup~~>1</~~sup~~>.		Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, [[Johan Brockenhuus]], stormede og generobrede den. Flokken der hovedsageligt bestod af frivillige bønder formåede samtidigt også at erobre omkring 30 af fjendens skibe i havnen.<Ref>Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.</ref>

	Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.~~<br />~~		Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.
	===Albrecht Wallenstein===
			=== Albrecht Wallenstein ===

	''Albrecht Wenzel Eusebius von Wallenstein'' (egentlig von Waldstein) (født 1583, død 1634) var hertug af Friedland, hertug til Mecklenburg, bøhmisk feltherre og politiker. Han var leder for den troppestyrke, der i 1627 og 1628 udplyndrede Jylland. Han blev afskediget for forræderi i 1634 efter fredsforhandlinger med svenskere og saksere og blev kort efter myrdet af en officer.		''Albrecht Wenzel Eusebius von Wallenstein'' (egentlig von Waldstein) (født 1583, død 1634) var hertug af Friedland, hertug til Mecklenburg, bøhmisk feltherre og politiker. Han var leder for den troppestyrke, der i 1627 og 1628 udplyndrede Jylland. Han blev afskediget for forræderi i 1634 efter fredsforhandlinger med svenskere og saksere og blev kort efter myrdet af en officer.

	===Skansen mister militær funktion===		=== Skansen mister militær funktion ===

			Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende [[Viby Sogn]], men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer [[C. Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]:

	~~Efter krigene~~ i ~~1658-59 mistede Skansen sin militære funktion~~, og ~~voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden~~ at ~~forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende [[Viby Sogn]]~~, men ~~det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand~~ i ~~området. I 1850 blev det ejeren~~, ~~godsejer [[C~~. ~~Ingerslev]],~~ for ~~meget~~, ~~og han indrykkede en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]:~~<br />		''”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<ref>Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850.</ref>''

	~~”Da i den~~ senere ~~Tid Mange tillade sig~~ at ~~hente Sand~~ i ~~den saakaldte Skandse~~, ~~uden Tilladelse~~ og ~~uden~~ at ~~rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat~~ for ~~Indkjørslen”<sup>2</sup>~~.~~<br />~~		Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand.

	~~Han indså senere~~, at der var ~~penge~~ at ~~tjene~~ ved ~~i stedet at sælge sandet~~, ~~og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand~~. <br />		Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ”Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<ref>Sejrs Sedler 23.07.1803</ref> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<ref>Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912</ref> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.

	~~Der er også foregået andre ting i~~ Skanse~~-området~~. I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ”Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>3</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. ~~Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>4<~~/~~sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.~~		== Wallensteins Skanse på Aarhusarkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113546}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			<!-- Noter fra ref-tag -->
	~~1. Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.~~

	~~2. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850~~<~~br /~~>

	~~3. Sejrs Sedler 23.07.1803<br />~~

	~~4. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br />~~

	[[Kategori: Parker & anlæg]]		[[Kategori: Parker & anlæg]]
	[[Kategori: 1536-1660]]		[[Kategori: 1536-1660]]
	[[Kategori: Militær]]		[[Kategori: Militær]]

Kurt L: Personinfo Wallenstein

2021-02-26T15:18:43Z

Personinfo Wallenstein

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2021, 17:18
Linje 19:		Linje 19:

	Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br />		Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br />
			===Albrecht Wallenstein===

			''Albrecht Wenzel Eusebius von Wallenstein'' (egentlig von Waldstein) (født 1583, død 1634) var hertug af Friedland, hertug til Mecklenburg, bøhmisk feltherre og politiker. Han var leder for den troppestyrke, der i 1627 og 1628 udplyndrede Jylland. Han blev afskediget for forræderi i 1634 efter fredsforhandlinger med svenskere og saksere og blev kort efter myrdet af en officer.

	===Skansen mister militær funktion===		===Skansen mister militær funktion===

Phillip Stadsarkivet med 7. nov. 2019, 11:11

2019-11-07T11:11:31Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2019, 13:11
Linje 12:		Linje 12:
	</mapframe>		</mapframe>
	'''Wallensteins Skanse''' lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br />		'''Wallensteins Skanse''' lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br />
	Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br />		Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Albrecht von Wallenstein, besatte Aarhus.<br />

	~~Anlægget~~ blev muligvis opført af ~~fjenden~~. ~~Men~~ blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var ~~fortrængt~~. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br />		Det vides ikke hvem der stod bag det store anlægsarbejde, men det blev muligvis opført af besættelsestropperne. Skansen blev i så fald først overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var drevet ud af byen. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br />

	Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, [[Johan Brockenhuus]], stormede og ~~erobrede~~ den. Flokken af frivillige ~~bestod hovedsageligt af~~ bønder~~, og man~~ formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen<sup>1</sup>.		Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, [[Johan Brockenhuus]], stormede og generobrede den. Flokken der hovedsageligt bestod af frivillige bønder formåede samtidigt også at erobre omkring 30 af fjendens skibe i havnen<sup>1</sup>.

	Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br />		Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br />


	===Skansen mister militær funktion===		===Skansen mister militær funktion===

Phillip Stadsarkivet med 7. nov. 2019, 10:32

2019-11-07T10:32:05Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2019, 12:32
Linje 10:		Linje 10:
	}		}
	}		}
	</mapframe>Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br />		</mapframe>
			'''Wallensteins Skanse''' lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br />
	Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br />		Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br />

Phillip Stadsarkivet med 7. nov. 2019, 10:28

2019-11-07T10:28:47Z

Phillip Stadsarkivet med 20. aug. 2019, 08:29

2019-08-20T08:29:12Z

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2019, 10:29
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]		[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.~~146168~~ longitude=10.~~207550~~>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.145833 longitude=10.208203>
	{		{
	"type": "Feature",		"type": "Feature",
	"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.~~207550~~, 56.~~146168~~] },		"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208203, 56.145833] },
	"properties": {		"properties": {
	"marker-symbol": "marker",		"marker-symbol": "marker",

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2025, 11:24
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Wallensteins Skanse ca 1870 dgb hoej oploesning.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca. 1870.]]		[[Fil:Wallensteins Skanse ca 1870 dgb hoej oploesning.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, <br>ca. 1870.]]
	'''Wallensteins Skanse''' var et større forsvarsanlæg beliggende i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].		'''Wallensteins Skanse''' var et større forsvarsanlæg beliggende i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].

	===Svenskekrigene===		===Svenskekrigene===
	Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Albrecht von Wallenstein, besatte Aarhus.		Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper - anført af den tyske greve og feltherre Albrecht von Wallenstein - besatte Aarhus.

	Det vides ikke hvem der stod bag det store anlægsarbejde, men det blev muligvis opført af besættelsestropperne. Skansen blev i så fald først overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var drevet ud af byen. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen.		Det vides ikke, hvem der stod bag det store anlægsarbejde, men det blev muligvis opført af besættelsestropperne. Skansen blev i så fald først overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var drevet ud af byen. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen.

	Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil ~~August~~ 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, [[Johan Brockenhuus]], stormede og generobrede den. Flokken der hovedsageligt bestod af frivillige bønder formåede ~~samtidigt~~ også at erobre omkring 30 af fjendens skibe i havnen.<Ref>Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.</ref>		Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil august 1644, hvor en flok danske frivillige - anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, [[Johan Brockenhuus]] - stormede og generobrede den. Flokken, der hovedsageligt bestod af frivillige bønder, formåede samtidig også at erobre omkring 30 af fjendens skibe i havnen.<Ref>Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.</ref>

	Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som [[Frederiksgade]], for at bruge materialerne til udbedring af skansen.		Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden - nu kendt som [[Frederiksgade]] - for at bruge materialerne til udbedring af skansen.

	=== Albrecht Wallenstein ===		=== Albrecht Wallenstein ===

	''Albrecht Wenzel Eusebius von Wallenstein'' (egentlig von Waldstein) (født 1583, død 1634) var hertug af Friedland, hertug til Mecklenburg, bøhmisk feltherre og politiker. Han var leder for den troppestyrke, der i 1627 og 1628 udplyndrede Jylland. Han blev afskediget for forræderi i 1634 efter fredsforhandlinger med svenskere og saksere og blev kort efter myrdet af en officer.		Albrecht Wenzel Eusebius von Wallenstein (egentlig von Waldstein) (født i 1583, død i 1634) var hertug af Friedland, hertug til Mecklenburg, bøhmisk feltherre og politiker. Han var leder for den troppestyrke, der i 1627 og 1628 udplyndrede Jylland. Han blev afskediget for forræderi i 1634 efter fredsforhandlinger med svenskere og saksere og blev kort efter myrdet af en officer.

	=== Skansen mister militær funktion ===		=== Skansen mister militær funktion ===

	Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende [[Viby Sogn]], men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev ~~det~~ ejeren, godsejer [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]], for meget, og han indrykkede en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]:		Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende [[Viby Sogn]], men det afholdt ikke Aarhus' borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev dét ejeren, godsejer [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)\|Caspar Peter Rothe Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]:

	''”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<ref>Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850.</ref>''		''”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<ref>Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850.</ref>''
Linje 31:		Linje 31:
	Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand.		Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand.

	Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 ~~annoncerer~~ Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag ~~vil~~ lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ”Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<ref>Sejrs Sedler 23.07.1803</ref> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den ~~århusianske~~ filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<ref>Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912</ref> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.		Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerede Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag ville lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ''”Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”''<ref>Sejrs Sedler 23.07.1803</ref> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den aarhusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ''”en større Brandscene ude ved Skansen”''<ref>Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912</ref> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.

	== Wallensteins Skanse på Aarhusarkivet ==		== Wallensteins Skanse på Aarhusarkivet ==

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2019, 12:28
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:~~B775100_CD0100_050876~~.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]		[[Fil:Wallensteins Skanse ca 1870 dgb hoej oploesning.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca. 1870.]]
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.145833 longitude=10.208203>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.145833 longitude=10.208203>
	{		{
Linje 15:		Linje 15:
	Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br />		Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br />

	Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Flokken af frivillige bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen<sup>1</sup>.		Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, [[Johan Brockenhuus]], stormede og erobrede den. Flokken af frivillige bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen<sup>1</sup>.

	Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br />		Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br />
Linje 22:		Linje 22:
	===Skansen mister militær funktion===		===Skansen mister militær funktion===

	Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />		Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende [[Viby Sogn]], men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer [[C. Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]:<br />

	”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>2</sup>.<br />		”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>2</sup>.<br />
Linje 28:		Linje 28:
	Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />		Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />

	Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ~~” Figur~~, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>3</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>4</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.		Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ”Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>3</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>4</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.

	==~~Kilder~~ og ~~litteratur~~==		== Litteratur og kilder ==

	1. Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.		1. Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.