Vor Frue Kloster - Versionshistorie

Hemik med 9. sep. 2025, 07:47

2025-09-09T07:47:04Z

Hemik med 26. jun. 2025, 06:16

2025-06-26T06:16:11Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 08:16
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]		[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Vor Frue Kloster''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kirker og synagoger'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Vor Frue Kloster''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kirker og synagoger'']]
	'''Vor Frue Kloster''' ligger centralt i Aarhus med adresse på [[Klostergade]] 59 og består af tre klosterfløje, der sammen med [[Vor Frue Kirke]] danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med kirkens nordlige mur, ind mod gården, er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret.		'''Vor Frue Kloster''' ligger centralt i Aarhus med adresse på [[Klostergade]] 59 og består af tre klosterfløje, der sammen med [[Vor Frue Kirke]] danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med kirkens nordlige mur, ind mod gården, er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret.

JanneMarieBarslev med 24. sep. 2024, 10:04

2024-09-24T10:04:59Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 12:04
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]		[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Vor Frue Kloster''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kirker og synagoger'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Vor Frue Kloster''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kirker og synagoger'']]
	'''Vor Frue Kloster''' ligger centralt i Aarhus og består af tre klosterfløje, der sammen med [[Vor Frue Kirke]] danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med kirkens nordlige mur, ind mod gården, er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret.		'''Vor Frue Kloster''' ligger centralt i Aarhus med adresse på [[Klostergade]] 59 og består af tre klosterfløje, der sammen med [[Vor Frue Kirke]] danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med kirkens nordlige mur, ind mod gården, er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret.

	Klosterbygningerne blev fredet i 1918.		Klosterbygningerne blev fredet i 1918.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:43Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 40:		Linje 40:
	Det store bygningskompleks, der gennem århundreder har givet husly til hundredvis af borgere, er nu indrettet med flere lejligheder. Den vestlige fløj indeholder 5 lejligheder. Nordfløjen ved hovedindgangen rummer 3 boliger. Østfløjen med front mod [[Klostertorvet]] blev gennemgribende renoveret i 2011, og her er nu 8 lejligheder foruden en etværelses lejlighed, der anvendes som samlingslokale for beboerne. Desuden findes en portnerbolig placeret i den store klosterhave. Vor Frue Kloster har tilbudt disse lejligheder til personer hjemmehørende i Aarhus Stift, der er fyldt 60 år. Det har endvidere været en betingelse, at man var selvhjulpen ved indflytning.		Det store bygningskompleks, der gennem århundreder har givet husly til hundredvis af borgere, er nu indrettet med flere lejligheder. Den vestlige fløj indeholder 5 lejligheder. Nordfløjen ved hovedindgangen rummer 3 boliger. Østfløjen med front mod [[Klostertorvet]] blev gennemgribende renoveret i 2011, og her er nu 8 lejligheder foruden en etværelses lejlighed, der anvendes som samlingslokale for beboerne. Desuden findes en portnerbolig placeret i den store klosterhave. Vor Frue Kloster har tilbudt disse lejligheder til personer hjemmehørende i Aarhus Stift, der er fyldt 60 år. Det har endvidere været en betingelse, at man var selvhjulpen ved indflytning.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
	* [[Fredede bygninger i Aarhus]]		* [[Fredede bygninger i Aarhus]]

Phillip Stadsarkivet: /* Klosteret i nyere tid */

2022-12-12T14:20:24Z

Klosteret i nyere tid

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2022, 16:20
Linje 38:		Linje 38:

	=== Klosteret i nyere tid ===		=== Klosteret i nyere tid ===
	Det store bygningskompleks, der gennem århundreder har givet husly til hundredvis af borgere, er nu indrettet med flere lejligheder. Den vestlige fløj indeholder 5 lejligheder. Nordfløjen ved hovedindgangen rummer 3 boliger. Østfløjen med front mod Klostertorvet blev gennemgribende renoveret i 2011, og her er nu 8 lejligheder foruden en etværelses lejlighed, der anvendes som samlingslokale for beboerne. Desuden findes en portnerbolig placeret i den store klosterhave. Vor Frue Kloster har tilbudt disse lejligheder til personer hjemmehørende i Aarhus Stift, der er fyldt 60 år. Det har endvidere været en betingelse, at man var selvhjulpen ved indflytning.		Det store bygningskompleks, der gennem århundreder har givet husly til hundredvis af borgere, er nu indrettet med flere lejligheder. Den vestlige fløj indeholder 5 lejligheder. Nordfløjen ved hovedindgangen rummer 3 boliger. Østfløjen med front mod [[Klostertorvet]] blev gennemgribende renoveret i 2011, og her er nu 8 lejligheder foruden en etværelses lejlighed, der anvendes som samlingslokale for beboerne. Desuden findes en portnerbolig placeret i den store klosterhave. Vor Frue Kloster har tilbudt disse lejligheder til personer hjemmehørende i Aarhus Stift, der er fyldt 60 år. Det har endvidere været en betingelse, at man var selvhjulpen ved indflytning.

	== Se også ==		== Se også ==

Phillip Stadsarkivet med 12. dec. 2022, 14:20

2022-12-12T14:20:00Z

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2022, 16:20
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]		[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Vor Frue Kloster''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kirker og synagoger'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Vor Frue Kloster''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kirker og synagoger'']]
			'''Vor Frue Kloster''' ligger centralt i Aarhus og består af tre klosterfløje, der sammen med [[Vor Frue Kirke]] danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med kirkens nordlige mur, ind mod gården, er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret.
	'''Vor Frue Kloster''' ligger ~~midt~~ i ~~Århus~~ og består af tre klosterfløje, der sammen med Vor Frue Kirke danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med ~~Kirkens~~ nordlige mur ind mod gården er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret.

	Klosterbygningerne blev fredet i 1918.		Klosterbygningerne blev fredet i 1918.
Linje 21:		Linje 18:
	De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje relaterede sig i det indre til de delvist bevarede grundplaner med lange gange. Hertil kom de delvist uudnyttede tagetager og de ældre kældre. Der blev desuden lagt særlig vægt på de hvælvede rum med alle detaljer, herunder søjler, ripper, kalkmalerier og stengulve. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.		De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje relaterede sig i det indre til de delvist bevarede grundplaner med lange gange. Hertil kom de delvist uudnyttede tagetager og de ældre kældre. Der blev desuden lagt særlig vægt på de hvælvede rum med alle detaljer, herunder søjler, ripper, kalkmalerier og stengulve. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.

	===Den tidlige historie===		=== Den tidlige historie ===
	Omring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.		Omring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.

Linje 39:		Linje 36:

	I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke.		I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke.

			=== Klosteret i nyere tid ===
			Det store bygningskompleks, der gennem århundreder har givet husly til hundredvis af borgere, er nu indrettet med flere lejligheder. Den vestlige fløj indeholder 5 lejligheder. Nordfløjen ved hovedindgangen rummer 3 boliger. Østfløjen med front mod Klostertorvet blev gennemgribende renoveret i 2011, og her er nu 8 lejligheder foruden en etværelses lejlighed, der anvendes som samlingslokale for beboerne. Desuden findes en portnerbolig placeret i den store klosterhave. Vor Frue Kloster har tilbudt disse lejligheder til personer hjemmehørende i Aarhus Stift, der er fyldt 60 år. Det har endvidere været en betingelse, at man var selvhjulpen ved indflytning.

	== Se også ==		== Se også ==
Linje 52:		Linje 52:
	* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-frue-kirke-og-kloster/ danmarkshistorien.dk's artikel om Vor Frue Kirke og Kloster]		* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-frue-kirke-og-kloster/ danmarkshistorien.dk's artikel om Vor Frue Kirke og Kloster]
	* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/		* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
			* http://vorfruekloster-aarhus.dk/

	[[Kategori: Indtil 1536]]		[[Kategori: Indtil 1536]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:40:11Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:40
Linje 41:		Linje 41:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
	* [[Fredede bygninger i Aarhus]]		* [[Fredede bygninger i Aarhus]]

MiaGulvadJørgensen: /* Se også */

2022-08-02T08:46:17Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 2. aug. 2022, 10:46
Linje 41:		Linje 41:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]].		* [[Kirker i Aarhus]]
	* [[Fredede bygninger i Aarhus]].		* [[Fredede bygninger i Aarhus]]

	== Vor Frue Kloster på AarhusArkivet ==		== Vor Frue Kloster på AarhusArkivet ==

Laura B.: /* Vor Frue Kloster på AarhusArkivet */

2021-08-26T10:57:23Z

Vor Frue Kloster på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 12:57
Linje 45:		Linje 45:

	== Vor Frue Kloster på AarhusArkivet ==		== Vor Frue Kloster på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?~~locations~~=~~60913 Nørreport 20~~]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vor+frue+kloster Vor Frue Kloster]}}

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

Laura B. med 26. aug. 2021, 10:56

2021-08-26T10:56:38Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 12:56
Linje 45:		Linje 45:

	== Vor Frue Kloster på AarhusArkivet ==		== Vor Frue Kloster på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=~~vor+frue+kloster Vor Frue Kloster~~]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60913 Nørreport 20]}}

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2025, 09:47
Linje 19:		Linje 19:

	=== Den tidlige historie ===		=== Den tidlige historie ===
	Omring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende ~~tohundrede~~ år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.		Omring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende 200 år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om, hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.

	Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge og de var derfor populære, også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet.		Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge, og de var derfor populære - også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet.

	=== Hospital og spinderi ===		=== Hospital og spinderi ===
	Efter reformationen blev klosteret overdraget til byen af [[Christian d. 3.]] i 1541, dog med den forordning, at bygningerne skulle bruges som hospital i byen. I den forbindelse valgte man som nævnt at rive de fleste af de indvendige mure ned, så der var plads til bygningernes nye formål: At give ophold til fattige, ældre og syge. I 1620 var der plads til ~~cirka~~ 60 fattiglemmer i det gamle kloster. Efterhånden skulle hospitalet også huse sindssyge i dårekister, som var tremmebure lavet af træ. Omkring år 1800 var hospitalet det sted, hvor man husede de allerfattigste og så mange af byens sindssyge, som der var plads til.		Efter reformationen blev klosteret overdraget til byen af [[Christian 3.]] i 1541 - dog med den forordning, at bygningerne skulle bruges som hospital i byen. I den forbindelse valgte man som nævnt at rive de fleste af de indvendige mure ned, så der var plads til bygningernes nye formål: At give ophold til fattige, ældre og syge. I 1620 var der plads til ca. 60 fattiglemmer i det gamle kloster. Efterhånden skulle hospitalet også huse sindssyge i dårekister, som var tremmebure lavet af træ. Omkring år 1800 var hospitalet det sted, hvor man husede de allerfattigste og så mange af byens sindssyge, som der var plads til.

	Selv om hospitalet fik tilført en del indtægter i form af andele af tiende i 1500-tallet, så havde de svært ved at klare sig økonomisk. Det skal siges, at hospitaler på dette tidspunkt ikke havde til formål at forsøge at helbrede de syge – de skulle ~~bare~~ give dem ophold og føde. Et sted, hvor syge kunne opholde sig ~~og fokus lå~~ på at de skulle blive raske ~~kom først med de egentlige sygehuse i slutningen af 1700-tallet~~.		Selv om hospitalet fik tilført en del indtægter i form af andele af tiende i 1500-tallet, havde det svært ved at klare sig økonomisk. Det skal siges, at hospitaler på dette tidspunkt ikke havde til formål at forsøge at helbrede de syge – de skulle blot give dem ophold og føde. Altså et sted, hvor syge kunne opholde sig. Først i slutningen af 1700-tallet blev der med de egentlige sygehuse fokuseret på, at de syge skulle blive raske.

	De fattige på hospitalet skulle også arbejde for føden, da man ikke mente, at det hjalp dem til et bedre liv at ~~bare~~ få hjælpen forærende. Arbejdet lå i at spinde, sy eller strikke, afhængig af hvad man havde kræfter til. Omkring år 1790 blev der oprettet en spindeskole for tiggende børn i den vestlige fløj, hvor arbejdet blev kombineret med skolegang i en lille skolestue oprettet til formålet i samme bygning. Skolen blev i 1803 omdannet til en egentlig arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik.		De fattige på hospitalet skulle også arbejde for føden, da man ikke mente, at det hjalp dem til et bedre liv bare at få hjælpen forærende. Arbejdet lå i at spinde, sy eller strikke, afhængig af hvad man havde kræfter til. Omkring år 1790 blev der oprettet en spindeskole for tiggende børn i den vestlige fløj, hvor arbejdet blev kombineret med skolegang i en lille skolestue oprettet til formålet i samme bygning. Skolen blev i 1803 omdannet til en egentlig arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik.

	=== Fattigvæsen og ombygning ===		=== Fattigvæsen og ombygning ===
	Omkring år 1800 var der plads til 32 personer i hospitalet og op til 50 børn i spindeskolen. Behovet for plads var dog større og i 1820 fik man inddraget en større del af af klosterbygningerne til fattigvæsenet og stedet blev til Arbejds- og Forsørgelsesanstalt. Nu var der plads til 100 fattige, som kunne bo og arbejde der og 16-20 syge i sygehuset.		Omkring år 1800 var der plads til 32 personer i hospitalet og op til 50 børn i spindeskolen. Behovet for plads var dog større, og i 1820 fik man inddraget en større del af af klosterbygningerne til fattigvæsenet, og stedet blev til Arbejds- og Forsørgelsesanstalt. Nu var der plads til 100 fattige, som kunne bo og arbejde der og 16-20 syge på sygehuset.

	Arbejdet var fortsat hårdt og bestod af især spinderi og væveri. På en officiel besigtigelse i 1818 erklærede embedsmanden O. J. Rawert, at stedet var det værste af alle de sygehuse og hospitaler, som han havde set på sin rundrejse i Danmark. Der blev foretaget mindre forbedringer i 1820'erne, men ellers fungerede anstalten på samme vis indtil man flyttede over i [[Fattiggården]] på [[Vester Allé]]. Sidenhen er bygningen blevet brugt som ældreboliger under stiftelsen Vor Frue Kloster i Aarhus.		Arbejdet var fortsat hårdt og bestod af især spinderi og væveri. På en officiel besigtigelse i 1818 erklærede embedsmanden O.J. Rawert, at stedet var det værste af alle de sygehuse og hospitaler, som han havde set på sin rundrejse i Danmark. Der blev foretaget mindre forbedringer i 1820'erne, men ellers fungerede anstalten på samme vis, indtil man flyttede over i [[Fattiggården]] på [[Vester Allé]]. Sidenhen er bygningen blevet brugt som ældreboliger under stiftelsen Vor Frue Kloster i Aarhus.

	I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke.		I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned, og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke.

	=== Klosteret i nyere tid ===		=== Klosteret i nyere tid ===
	Det store bygningskompleks, der gennem århundreder har givet husly til hundredvis af borgere, er nu indrettet med flere lejligheder. Den vestlige fløj indeholder 5 lejligheder. Nordfløjen ved hovedindgangen rummer 3 boliger. Østfløjen med front mod [[Klostertorvet]] blev gennemgribende renoveret i 2011, og her er ~~nu 8~~ lejligheder foruden en etværelses lejlighed, der anvendes som samlingslokale for beboerne. Desuden findes en portnerbolig placeret i den store klosterhave. Vor Frue Kloster har tilbudt disse lejligheder til personer hjemmehørende i Aarhus Stift, der er fyldt 60 år. Det har endvidere været en betingelse, at man var selvhjulpen ved indflytning.		Det store bygningskompleks, der gennem århundreder har givet husly til hundredvis af borgere, er nu indrettet med flere lejligheder. Den vestlige fløj indeholder fem lejligheder. Nordfløjen ved hovedindgangen rummer tre boliger. Østfløjen med front mod [[Klostertorvet]] blev gennemgribende renoveret i 2011, og her er nu otte lejligheder foruden en etværelses lejlighed, der anvendes som samlingslokale for beboerne. Desuden findes en portnerbolig placeret i den store klosterhave. Vor Frue Kloster har tilbudt disse lejligheder til personer hjemmehørende i Aarhus Stift, der er fyldt 60 år. Det har endvidere været en betingelse, at man var selvhjulpen ved indflytning.

	=== Se også ===		=== Se også ===