Vor Frue Kirke - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 1. aug. 2025, 07:54

2025-08-01T07:54:57Z

← Ældre version		Versionen fra 1. aug. 2025, 09:54
Linje 17:		Linje 17:

	Kryptkirken under Vor Frue Kirke er nordens ældste hvælvede rum. Kryptkirken var en del af den første domkirke, der blev indviet på stedet i 1000-tallet eller starten af 1100-tallet. En senere kilde daterer indvielsen til 1087.		Kryptkirken under Vor Frue Kirke er nordens ældste hvælvede rum. Kryptkirken var en del af den første domkirke, der blev indviet på stedet i 1000-tallet eller starten af 1100-tallet. En senere kilde daterer indvielsen til 1087.

	~~Tidligere lå på stedet en trækirke, der formodentlige blev opført i midten af 900-tallet.~~

	I dag fungerer Vor Frue Kirke som almindelig sognekirke, og klosterbygningerne er indrettet som ældreboliger.		I dag fungerer Vor Frue Kirke som almindelig sognekirke, og klosterbygningerne er indrettet som ældreboliger.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-08-01T07:54:27Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 1. aug. 2025, 09:54
Linje 143:		Linje 143:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Gejl, Ib red.: ''Århus. Byens historie -1720'', bd. 1, Århus byhistoriske Udvalg 1996		* Dehnits, Leif : ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	*Holm, Peter: ''Vor Frue Kirke i Aarhus gennem otte hundrede Aar'', Århus 1924. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D10376548 Bestil materiale]		* Gejl, Ib red.: ''Århus. Byens historie -1720'', bd. 1, Århus byhistoriske Udvalg 1996
	*Krohn, Aage: ''S. Nikolai kryptkirke, Klosterkirken, Vor Frue Kirke'', Århus 1967. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07512201 Bestil materiale]		* Holm, Peter: ''Vor Frue Kirke i Aarhus gennem otte hundrede Aar'', Århus 1924. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D10376548 Bestil materiale]
	*Lorenzen, Vilh. og C. Bræstrup: ''Vor Frue Kirke i Aarhus og hospitalet i Aarhus, forhen dominikanernes kirke og kloster'', Århus 1906. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D10487498 Bestil materiale]		* Jantzen, Connie , Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
	*Zwergius, Ole: ''Arhus Vor Frue kloster 1239 -1541'', Århus 1991. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07311583 Bestil materiale]		* Krohn, Aage: ''S. Nikolai kryptkirke, Klosterkirken, Vor Frue Kirke'', Århus 1967. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07512201 Bestil materiale]
			* Lorenzen, Vilh. og C. Bræstrup: ''Vor Frue Kirke i Aarhus og hospitalet i Aarhus, forhen dominikanernes kirke og kloster'', Århus 1906. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D10487498 Bestil materiale]
			* Salmonsen, Martin : Oplæg ved ”Vestergadeforeningens” stiftende generalforsamling 8.8.2012.
			* Zwergius, Ole: ''Arhus Vor Frue kloster 1239 -1541'', Århus 1991. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07311583 Bestil materiale]
	*''Danmarks Kirker, Arhus Amt'', 3. bind, Kbh. 1933. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02746336 Bestil materiale]		*''Danmarks Kirker, Arhus Amt'', 3. bind, Kbh. 1933. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02746336 Bestil materiale]
	*''Dansk præste- og sognehistorie, 1849-1949'' (1965), samlet og udgivet af Paul Nedergaard, Danske Boghandleres Kommissionsanstalt, København, 1966		*''Dansk præste- og sognehistorie, 1849-1949'' (1965), samlet og udgivet af Paul Nedergaard, Danske Boghandleres Kommissionsanstalt, København, 1966
	* Pajung, Stefan: ''Krypten under Aarhus Vor Frue – inspiration fra Köln-området eller Flandern?'', Aarhus Stifts Årbøger, 2011, s. 92-96. [http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/wp-content/plugins/hist-samfund-aarhus/uploads/2011_s_92-96.pdf]		* Pajung, Stefan: ''Krypten under Aarhus Vor Frue – inspiration fra Köln-området eller Flandern?'', Aarhus Stifts Årbøger, 2011, s. 92-96. [http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/wp-content/plugins/hist-samfund-aarhus/uploads/2011_s_92-96.pdf]
	*Martin Salmonsen: Oplæg ved ”Vestergadeforeningens” stiftende generalforsamling 8.8.2012.		* Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus
	*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus
	*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

	==Henvisninger==		==Henvisninger==

JanneMarieBarslev med 31. jul. 2025, 10:34

2025-07-31T10:34:11Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2025, 12:34
Linje 3:		Linje 3:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=16
	\|center=56.158057052797666,10.204903981902588		\|center=56.158057052797666,10.204903981902588
	\|align=right		\|align=right
Linje 13:		Linje 13:

	'''Vor Frue Kirke''' er beliggende i [[Vestergade]] i sydfløjen af det firfløjede [[Vor Frue Kloster\|klosteranlæg]]. Klosterbygningen og kirken er arkitektonisk tæt forbundet, ligesom de to institutioners lange historie væver sig ind i hinanden.		'''Vor Frue Kirke''' er beliggende i [[Vestergade]] i sydfløjen af det firfløjede [[Vor Frue Kloster\|klosteranlæg]]. Klosterbygningen og kirken er arkitektonisk tæt forbundet, ligesom de to institutioners lange historie væver sig ind i hinanden.

			Den nuværende kirke blev indviet i midten af 1200-tallet.

			Kryptkirken under Vor Frue Kirke er nordens ældste hvælvede rum. Kryptkirken var en del af den første domkirke, der blev indviet på stedet i 1000-tallet eller starten af 1100-tallet. En senere kilde daterer indvielsen til 1087.

			Tidligere lå på stedet en trækirke, der formodentlige blev opført i midten af 900-tallet.

	I dag fungerer Vor Frue Kirke som almindelig sognekirke, og klosterbygningerne er indrettet som ældreboliger.		I dag fungerer Vor Frue Kirke som almindelig sognekirke, og klosterbygningerne er indrettet som ældreboliger.

Hemik med 14. apr. 2025, 07:50

2025-04-14T07:50:15Z

Vis ændringer

MiaGulvadJørgensen: /* Den nye domkikre */

2024-01-09T10:55:09Z

Den nye domkikre

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 12:55
Linje 59:		Linje 59:
	Grundigt arbejde må man sige; men kong Valdemar måtte hele tiden holde sig for øje, at biskop Valdemar i Slesvig i de år var hans farligste fjende.		Grundigt arbejde må man sige; men kong Valdemar måtte hele tiden holde sig for øje, at biskop Valdemar i Slesvig i de år var hans farligste fjende.

	Det blev til Nordens længste kirke på vel nok byens bedste byggegrund. Den gamle domkirke havde, vel nok af økonomiske grunde, ikke haft et domkapitel. [[Peder Vognsen (-1204)]] overførte i 1203 den gamle domkirkes indtægter til sin nye domkirke. Han spædede desuden rundhåndet til af egne midler. Endelig overførte han også en del af bispestolens jordbesiddelser til domkapitlet. Samlet rakte det til, at 6 kannikker kunne leve ganske rigeligt af det. Desuden sørgede han for, at bispestolen havde langt større magt i forhold til domkapitler end i noget andet dansk stift.		Det blev til Nordens længste kirke på vel nok byens bedste byggegrund. Den gamle domkirke havde, vel nok af økonomiske grunde, ikke haft et domkapitel. [[Peder Vognsen (-1204)]] overførte i 1203 den gamle domkirkes indtægter til sin nye domkirke. Han spædede desuden rundhåndet til af egne midler. Endelig overførte han også en del af bispestolens jordbesiddelser til [[Aarhus Domkapitel\|domkapitlet]]. Samlet rakte det til, at 6 kannikker kunne leve ganske rigeligt af det. Desuden sørgede han for, at bispestolen havde langt større magt i forhold til domkapitler end i noget andet dansk stift.

	Den således forarmede kirke i Vestergade gled effektivt ud på et sidespor. I 1220’erne overgik den til dominikanerne, der byggede et kloster omkring den. Fra da af og til reformationen havde ~~sorte-brødrene~~ dvs. tiggermunkene deres base i Vestergade og deres gang i byen.		Den således forarmede kirke i Vestergade gled effektivt ud på et sidespor. I 1220’erne overgik den til dominikanerne, der byggede et kloster omkring den. Fra da af og til reformationen havde sortebrødrene dvs. tiggermunkene deres base i Vestergade og deres gang i byen.

	Domkirkens indtægter voksede støt. Nord for Domkirken lod bispen hurtigt en [[Aarhus Bispegård\|bispegård]] opføre i mursten. På det senere [[Bispetorv]] byggede domkapitlet et stort kapitelhus, der husede domkapitlets administration. Mod slutningen af 1200-taller var domkapitlet oppe på 22 kannikker. Hver af dem var godsejere og havde en embedsbolig, en kannikkegård, syd for Kapitelhuset i den nuværende [[Kannikegade]]. De sikrede udkommet for mange håndværkere, handlende og tjenestefolk.		Domkirkens indtægter voksede støt. Nord for Domkirken lod bispen hurtigt en [[Aarhus Bispegård\|bispegård]] opføre i mursten. På det senere [[Bispetorv]] byggede domkapitlet et stort kapitelhus, der husede domkapitlets administration. Mod slutningen af 1200-taller var domkapitlet oppe på 22 kannikker. Hver af dem var godsejere og havde en embedsbolig, en kannikkegård, syd for Kapitelhuset i den nuværende [[Kannikegade]]. De sikrede udkommet for mange håndværkere, handlende og tjenestefolk.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:36:40Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:36
Linje 131:		Linje 131:
	Aarhus har også en anden Vor Frue Kirke, nemlig [[Katolsk Vor Frue Kirke]], som ligger i [[Ryesgade]].		Aarhus har også en anden Vor Frue Kirke, nemlig [[Katolsk Vor Frue Kirke]], som ligger i [[Ryesgade]].

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen med 26. jun. 2023, 11:27

2023-06-26T11:27:09Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2023, 13:27
Linje 85:		Linje 85:
	* 12.06.1952 - ??.??.???? [[Aage Cæsius Wndel Krohn]]		* 12.06.1952 - ??.??.???? [[Aage Cæsius Wndel Krohn]]

	===Underdegne, kordegne og alterdegne ved Vor Frue Kirke===		====Underdegne, kordegne og alterdegne ved Vor Frue Kirke====
	*[[Anders Sørensen Sjørup (1584-1663)\|Anders Sørensen Sjørup]], omkring 1634		*[[Anders Sørensen Sjørup (1584-1663)\|Anders Sørensen Sjørup]], omkring 1634
	*[[Willum Worm Rasmussen Thestrup (1630-1673)\|Willum Worm Rasmussen Thestrup]], -1673		*[[Willum Worm Rasmussen Thestrup (1630-1673)\|Willum Worm Rasmussen Thestrup]], -1673
Linje 104:		Linje 104:
	*H. Pedersen Dybdahl, 1933-		*H. Pedersen Dybdahl, 1933-

	===Klokkere ved Vor Frue Kirke===		====Klokkere ved Vor Frue Kirke====
	*[[Peder Rasmussen]], -1683 og 1691-		*[[Peder Rasmussen]], -1683 og 1691-
	*[[Jens Andersen Busted]], ukendt tidspunkt		*[[Jens Andersen Busted]], ukendt tidspunkt
Linje 115:		Linje 115:
	*Søren Johansen, 1876-1905		*Søren Johansen, 1876-1905

	===Organister ved Vor Frue Kirke===		====Organister ved Vor Frue Kirke====
	*[[Gotfred Bøhm ( - 1677)\|Gotfred Bøhm]], -1677		*[[Gotfred Bøhm ( - 1677)\|Gotfred Bøhm]], -1677
	*Jens Hansen, 1677-		*Jens Hansen, 1677-

MiaGulvadJørgensen: /* Præster tilknyttet Vor Frue Kirke */

2023-06-20T09:47:40Z

Præster tilknyttet Vor Frue Kirke

@@ Linje 74: / Linje 74: @@
 Sammenholdet var solidt. Taberen var for en tid Vestergade – og så alligevel. Dominikanerklostret blev meget velhavende og voksede efterhånden til et bygningskompleks, der stort set blev afgrænset af Vestergade, [[Klosterport]], [[Klostergade]] og [[Grønnegade]]. På hjørnet ved Grønnegade blev der o. 1200 opført [[Aarhus Hospital]] eller [[Sct. Karensgård|Skt. Karens Gård]] (også kaldet Sct. Catharinas Gård). Det var et opbevaringssted for spedalske, som middelalderen rummede så mange af. Skt. Karens Gård fik ret til en afgift fra hver bonde i de seks nærmeste herreder. Økonomisk set var det nok ikke så ringe en erstatning for den prestigefyldte, men ret fattige domkirke.
-===Præster tilknyttet Vor Frue Kirke===
+===Vor Frue Kirkes personale gennem historien===
 * 27.11.1829 - 11.02.1849 [[Jens Christensen Brix]]
 * 25.05.1849 - 04.01.1861 [[Christian Frederik Kragerop]]
@@ Linje 83: / Linje 84: @@
 * 19.05.1923 - 26.02.1952 [[Johan Christian Balslev]]
 * 12.06.1952 - ??.??.???? [[Aage Cæsius Wndel Krohn]]
 ===Katolsk Vor Frue Kirke===

MiaGulvadJørgensen: /* Hellig-Niels */

2022-11-21T09:58:44Z

Hellig-Niels

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2022, 11:58
Linje 47:		Linje 47:
	I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus\|Niels Knudsen]] i Aarhus. Hans far var [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Knud_3._Hardeknud Knud 3.], en af kong [https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_den_Store Valdemar 1. den Stores] modkonger frem til kuppet i 1157 (Svend, Knud og Valdemar hed trioen, der i årene inden havde kæmpet med og ikke mindst mod hinanden). Niels' farfar var [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magnus-nielsen-ca-1106-1134/ Magnus den Stærke]], der havde været sin fars, kong Niels’ medkonge i adskillige år.		I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus\|Niels Knudsen]] i Aarhus. Hans far var [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Knud_3._Hardeknud Knud 3.], en af kong [https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_den_Store Valdemar 1. den Stores] modkonger frem til kuppet i 1157 (Svend, Knud og Valdemar hed trioen, der i årene inden havde kæmpet med og ikke mindst mod hinanden). Niels' farfar var [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magnus-nielsen-ca-1106-1134/ Magnus den Stærke]], der havde været sin fars, kong Niels’ medkonge i adskillige år.

	Biskoppen over [[Aarhus Stift]], [[Svend (-1191)\|Svend]], smed ganske givet, hvad han havde i hænderne. Han var nemlig bortrejst, og nu skulle stiftets fornemste mand begraves fra og i ~~[[Vor Frue Kirke\|Domkirken]]~~ i [[Vestergade]]. At han ydermere havde været stiftets største jordbesidder, gjorde sagen endnu vigtigere. Slægten sad med deres store godser tungt på Østjylland. Mange mente, at den afdøde burde have været konge i stedet for Valdemar.		Biskoppen over [[Aarhus Stift]], [[Svend (-1191)\|Svend]], smed ganske givet, hvad han havde i hænderne. Han var nemlig bortrejst, og nu skulle stiftets fornemste mand begraves fra og i domkirken i [[Vestergade]]. At han ydermere havde været stiftets største jordbesidder, gjorde sagen endnu vigtigere. Slægten sad med deres store godser tungt på Østjylland. Mange mente, at den afdøde burde have været konge i stedet for Valdemar.

	Afdødes yngre bror var biskop Valdemar af Slesvig og Bremen. Niels Knudsen blev begravet i Domkirken, men ret hurtigt flyttet til den østlige ende af byen og begravet indenfor volden ude ved skrænten mod [[Aarhusbugten\|bugten]]. Hurtigt opstod der rygter om, at der skete mirakler ved Niels’ grav. Han fik tilnavnet ’Hellig-Niels’. Nu havde også denne gren af kongeslægten sin helgen, ganske som Valdemar-linjen havde Knud Lavard. Valdemarerne lod med støtte fra Absalon og dermed Hvide-slægten munken Saxo skrive en danmarkshistorie, der hyldede Valdemar som den rette, eneste og største konge af Danmark. Biskop Valdemar lod på sin side udfærdige en danmarkshistorie om sine forfædre og deres ret til tronen.		Afdødes yngre bror var biskop Valdemar af Slesvig og Bremen. Niels Knudsen blev begravet i Domkirken, men ret hurtigt flyttet til den østlige ende af byen og begravet indenfor volden ude ved skrænten mod [[Aarhusbugten\|bugten]]. Hurtigt opstod der rygter om, at der skete mirakler ved Niels’ grav. Han fik tilnavnet ’Hellig-Niels’. Nu havde også denne gren af kongeslægten sin helgen, ganske som Valdemar-linjen havde Knud Lavard. Valdemarerne lod med støtte fra Absalon og dermed Hvide-slægten munken Saxo skrive en danmarkshistorie, der hyldede Valdemar som den rette, eneste og største konge af Danmark. Biskop Valdemar lod på sin side udfærdige en danmarkshistorie om sine forfædre og deres ret til tronen.

MiaGulvadJørgensen med 18. nov. 2022, 08:24

2022-11-18T08:24:48Z

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2022, 11:58
Linje 47:		Linje 47:
	I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus\|Niels Knudsen]] i Aarhus. Hans far var [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Knud_3._Hardeknud Knud 3.], en af kong [https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_den_Store Valdemar 1. den Stores] modkonger frem til kuppet i 1157 (Svend, Knud og Valdemar hed trioen, der i årene inden havde kæmpet med og ikke mindst mod hinanden). Niels' farfar var [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magnus-nielsen-ca-1106-1134/ Magnus den Stærke]], der havde været sin fars, kong Niels’ medkonge i adskillige år.		I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus\|Niels Knudsen]] i Aarhus. Hans far var [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Knud_3._Hardeknud Knud 3.], en af kong [https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_den_Store Valdemar 1. den Stores] modkonger frem til kuppet i 1157 (Svend, Knud og Valdemar hed trioen, der i årene inden havde kæmpet med og ikke mindst mod hinanden). Niels' farfar var [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magnus-nielsen-ca-1106-1134/ Magnus den Stærke]], der havde været sin fars, kong Niels’ medkonge i adskillige år.

	Biskoppen over [[Aarhus Stift]], [[Svend (-1191)\|Svend]], smed ganske givet, hvad han havde i hænderne. Han var nemlig bortrejst, og nu skulle stiftets fornemste mand begraves fra og i ~~[[Vor Frue Kirke\|Domkirken]]~~ i [[Vestergade]]. At han ydermere havde været stiftets største jordbesidder, gjorde sagen endnu vigtigere. Slægten sad med deres store godser tungt på Østjylland. Mange mente, at den afdøde burde have været konge i stedet for Valdemar.		Biskoppen over [[Aarhus Stift]], [[Svend (-1191)\|Svend]], smed ganske givet, hvad han havde i hænderne. Han var nemlig bortrejst, og nu skulle stiftets fornemste mand begraves fra og i domkirken i [[Vestergade]]. At han ydermere havde været stiftets største jordbesidder, gjorde sagen endnu vigtigere. Slægten sad med deres store godser tungt på Østjylland. Mange mente, at den afdøde burde have været konge i stedet for Valdemar.

	Afdødes yngre bror var biskop Valdemar af Slesvig og Bremen. Niels Knudsen blev begravet i Domkirken, men ret hurtigt flyttet til den østlige ende af byen og begravet indenfor volden ude ved skrænten mod [[Aarhusbugten\|bugten]]. Hurtigt opstod der rygter om, at der skete mirakler ved Niels’ grav. Han fik tilnavnet ’Hellig-Niels’. Nu havde også denne gren af kongeslægten sin helgen, ganske som Valdemar-linjen havde Knud Lavard. Valdemarerne lod med støtte fra Absalon og dermed Hvide-slægten munken Saxo skrive en danmarkshistorie, der hyldede Valdemar som den rette, eneste og største konge af Danmark. Biskop Valdemar lod på sin side udfærdige en danmarkshistorie om sine forfædre og deres ret til tronen.		Afdødes yngre bror var biskop Valdemar af Slesvig og Bremen. Niels Knudsen blev begravet i Domkirken, men ret hurtigt flyttet til den østlige ende af byen og begravet indenfor volden ude ved skrænten mod [[Aarhusbugten\|bugten]]. Hurtigt opstod der rygter om, at der skete mirakler ved Niels’ grav. Han fik tilnavnet ’Hellig-Niels’. Nu havde også denne gren af kongeslægten sin helgen, ganske som Valdemar-linjen havde Knud Lavard. Valdemarerne lod med støtte fra Absalon og dermed Hvide-slægten munken Saxo skrive en danmarkshistorie, der hyldede Valdemar som den rette, eneste og største konge af Danmark. Biskop Valdemar lod på sin side udfærdige en danmarkshistorie om sine forfædre og deres ret til tronen.

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2022, 10:24
Linje 47:		Linje 47:
	I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus\|Niels Knudsen]] i Aarhus. Hans far var [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Knud_3._Hardeknud Knud 3.], en af kong [https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_den_Store Valdemar 1. den Stores] modkonger frem til kuppet i 1157 (Svend, Knud og Valdemar hed trioen, der i årene inden havde kæmpet med og ikke mindst mod hinanden). Niels' farfar var [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magnus-nielsen-ca-1106-1134/ Magnus den Stærke]], der havde været sin fars, kong Niels’ medkonge i adskillige år.		I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus\|Niels Knudsen]] i Aarhus. Hans far var [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Knud_3._Hardeknud Knud 3.], en af kong [https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_den_Store Valdemar 1. den Stores] modkonger frem til kuppet i 1157 (Svend, Knud og Valdemar hed trioen, der i årene inden havde kæmpet med og ikke mindst mod hinanden). Niels' farfar var [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magnus-nielsen-ca-1106-1134/ Magnus den Stærke]], der havde været sin fars, kong Niels’ medkonge i adskillige år.

	Biskoppen over Aarhus Stift, Svend, smed ganske givet, hvad han havde i hænderne. Han var nemlig bortrejst, og nu skulle stiftets fornemste mand begraves fra og i [[Vor Frue Kirke\|Domkirken]] i Vestergade. At han ydermere havde været stiftets største jordbesidder, gjorde sagen endnu vigtigere. Slægten sad med deres store godser tungt på Østjylland. Mange mente, at den afdøde burde have været konge i stedet for Valdemar.		Biskoppen over [[Aarhus Stift]], [[Svend (-1191)\|Svend]], smed ganske givet, hvad han havde i hænderne. Han var nemlig bortrejst, og nu skulle stiftets fornemste mand begraves fra og i [[Vor Frue Kirke\|Domkirken]] i [[Vestergade]]. At han ydermere havde været stiftets største jordbesidder, gjorde sagen endnu vigtigere. Slægten sad med deres store godser tungt på Østjylland. Mange mente, at den afdøde burde have været konge i stedet for Valdemar.

	Afdødes yngre bror var biskop Valdemar af Slesvig og Bremen. Niels Knudsen blev begravet i Domkirken, men ret hurtigt flyttet til den østlige ende af byen og begravet indenfor volden ude ved skrænten mod [[Aarhusbugten\|bugten]]. Hurtigt opstod der rygter om, at der skete mirakler ved Niels’ grav. Han fik tilnavnet ’Hellig-Niels’. Nu havde også denne gren af kongeslægten sin helgen, ganske som Valdemar-linjen havde Knud Lavard. Valdemarerne lod med støtte fra Absalon og dermed Hvide-slægten munken Saxo skrive en danmarkshistorie, der hyldede Valdemar som den rette, eneste og største konge af Danmark. Biskop Valdemar lod på sin side udfærdige en danmarkshistorie om sine forfædre og deres ret til tronen.		Afdødes yngre bror var biskop Valdemar af Slesvig og Bremen. Niels Knudsen blev begravet i Domkirken, men ret hurtigt flyttet til den østlige ende af byen og begravet indenfor volden ude ved skrænten mod [[Aarhusbugten\|bugten]]. Hurtigt opstod der rygter om, at der skete mirakler ved Niels’ grav. Han fik tilnavnet ’Hellig-Niels’. Nu havde også denne gren af kongeslægten sin helgen, ganske som Valdemar-linjen havde Knud Lavard. Valdemarerne lod med støtte fra Absalon og dermed Hvide-slægten munken Saxo skrive en danmarkshistorie, der hyldede Valdemar som den rette, eneste og største konge af Danmark. Biskop Valdemar lod på sin side udfærdige en danmarkshistorie om sine forfædre og deres ret til tronen.
Linje 54:		Linje 54:

	===Den nye domkikre===		===Den nye domkikre===
	For kong Valdemar må domkirkens vækst have lugtet af basis for oprør. Det var efterhånden tvivlsomt, om han kunne regne bispestolen i Aarhus for den trofaste støtte, den havde været siden Svend Estridsens tid. Noget måtte der gøres, så da biskop Svend døde i 1191, indsatte kongen og Absalon et trofast medlem af Hvideslægten, Peder Vognsen, som biskop. Det var første skridt. Fra nu af skulle stiftet have en ny domkirke, placeret inden for volden dvs. i kongens Aarhus. Det var andet skridt. Biskoppen skulle dermed også huses her. Kongens Aarhus blev identisk med kirkens Aarhus.		For kong Valdemar må domkirkens vækst have lugtet af basis for oprør. Det var efterhånden tvivlsomt, om han kunne regne bispestolen i Aarhus for den trofaste støtte, den havde været siden Svend Estridsens tid. Noget måtte der gøres, så da biskop Svend døde i 1191, indsatte kongen og Absalon et trofast medlem af Hvideslægten, [[Peder Vognsen (-1204)\|Peder Vognsen]], som biskop. Det var første skridt. Fra nu af skulle stiftet have en ny domkirke, placeret inden for volden dvs. i kongens Aarhus. Det var andet skridt. Biskoppen skulle dermed også huses her. Kongens Aarhus blev identisk med kirkens Aarhus.

	Det var skik og brug, at en ny domkirke blev til som en ombygning dvs. udvidelse af den gamle. Men sådan spillede klaveret ikke. Den nye [[Domkirken\|domkirke]] i Aarhus blev anlagt helt østligt i byen lige inden for volden dvs. hen over Niels Knudsens grav med tilhørende kapel. De mange valfartende blev dermed berøvet målet for færden. Heller ikke navnet gik fri. Kirken i Vestergade forblev nogen tid endnu indviet til Sct. Nicolaus. Den nye domkirke derimod blev indviet til Sct. Clemens, der var en af den europæiske kirkes kendteste helgener.		Det var skik og brug, at en ny domkirke blev til som en ombygning dvs. udvidelse af den gamle. Men sådan spillede klaveret ikke. Den nye [[Domkirken\|domkirke]] i Aarhus blev anlagt helt østligt i byen lige inden for volden dvs. hen over Niels Knudsens grav med tilhørende kapel. De mange valfartende blev dermed berøvet målet for færden. Heller ikke navnet gik fri. Kirken i Vestergade forblev nogen tid endnu indviet til Sct. Nicolaus. Den nye domkirke derimod blev indviet til Sct. Clemens, der var en af den europæiske kirkes kendteste helgener.
Linje 65:		Linje 65:
	Domkirkens indtægter voksede støt. Nord for Domkirken lod bispen hurtigt en [[Aarhus Bispegård\|bispegård]] opføre i mursten. På det senere [[Bispetorv]] byggede domkapitlet et stort kapitelhus, der husede domkapitlets administration. Mod slutningen af 1200-taller var domkapitlet oppe på 22 kannikker. Hver af dem var godsejere og havde en embedsbolig, en kannikkegård, syd for Kapitelhuset i den nuværende [[Kannikegade]]. De sikrede udkommet for mange håndværkere, handlende og tjenestefolk.		Domkirkens indtægter voksede støt. Nord for Domkirken lod bispen hurtigt en [[Aarhus Bispegård\|bispegård]] opføre i mursten. På det senere [[Bispetorv]] byggede domkapitlet et stort kapitelhus, der husede domkapitlets administration. Mod slutningen af 1200-taller var domkapitlet oppe på 22 kannikker. Hver af dem var godsejere og havde en embedsbolig, en kannikkegård, syd for Kapitelhuset i den nuværende [[Kannikegade]]. De sikrede udkommet for mange håndværkere, handlende og tjenestefolk.

	~~Århus~~ var nu af gavn ikke længere kongens, men kirkens by. Volden skred sammen og blev ikke fornyet. Byen lå ganske vist stadig på kongens jord og var ham skat skyldig. Kongen var således stadsherre. Men ellers var kongens økonomiske aktiviteter i byen reduceret til en vandmølle vest for Vestergade. At den var særdeles indbringende var en anden sag, hjulpet på vej af et effektivt monopol. Helt der ude i vest ved kongens vandmølle blev der – formodentlig allerede i 1000-tallet – bygget en Vor Frue Kirke. Den forsvandt i løbet af middelalderen og dens navn overgik til kirken i Vestergade.		Aarhus var nu af gavn ikke længere kongens, men kirkens by. Volden skred sammen og blev ikke fornyet. Byen lå ganske vist stadig på kongens jord og var ham skat skyldig. Kongen var således stadsherre. Men ellers var kongens økonomiske aktiviteter i byen reduceret til en vandmølle vest for Vestergade. At den var særdeles indbringende var en anden sag, hjulpet på vej af et effektivt monopol. Helt der ude i vest ved kongens vandmølle blev der – formodentlig allerede i 1000-tallet – bygget en Vor Frue Kirke. Den forsvandt i løbet af middelalderen og dens navn overgik til kirken i Vestergade.

	Midt i 1200-tallet blev volden åbnet ved Borgporten. Men endnu nogen tid endte Vestergade på det senere Lille Torv midt i et sumpet område omkring et vandhul.		Midt i 1200-tallet blev volden åbnet ved Borgporten. Men endnu nogen tid endte Vestergade på det senere Lille Torv midt i et sumpet område omkring et vandhul.
	Med tiden gled kongens magtfulde greb om byen ud af billedet til fordel for bystyret og ikke mindst biskoppen.		Med tiden gled kongens magtfulde greb om byen ud af billedet til fordel for bystyret og ikke mindst biskoppen.

	Peder Vognsen havde løst sin opgave så glimrende, at aarhusbisperne fik udstrakt skattefrihed. Kongemagt og bispestol holdt fremover sammen. Da Valdemar Atterdag prøvede at samle Danmark efter de kongeløse år, drog biskop Svend af ~~Århus~~ som den eneste danske stormand til Nordtyskland for at hjælpe ham. Valdemar Atterdags datter Margrethe 1. fik sin kansler Peder Jensen Lodehat udnævnt til biskop over ~~Århus~~ Stift, indtil han nogle år senere kunne få bispestolen i Roskilde, der var landets rigeste. Hans efterfølger fik en stor pengegave til at ombygge Domkirken for.		Peder Vognsen havde løst sin opgave så glimrende, at aarhusbisperne fik udstrakt skattefrihed. Kongemagt og bispestol holdt fremover sammen. Da Valdemar Atterdag prøvede at samle Danmark efter de kongeløse år, drog biskop [[Svend\|Svend af Aarhus]] som den eneste danske stormand til Nordtyskland for at hjælpe ham. Valdemar Atterdags datter Margrethe 1. fik sin kansler [[Peder Jensen Lodehat (-1416)\|Peder Jensen Lodehat]] udnævnt til biskop over Aarhus Stift, indtil han nogle år senere kunne få bispestolen i Roskilde, der var landets rigeste. Hans efterfølger fik en stor pengegave til at ombygge Domkirken for.

	Sammenholdet var solidt. Taberen var for en tid Vestergade – og så alligevel. Dominikanerklostret blev meget velhavende og voksede efterhånden til et bygningskompleks, der stort set blev afgrænset af Vestergade, [[Klosterport]], [[Klostergade]] og [[Grønnegade]]. På hjørnet ved Grønnegade blev der o. 1200 opført [[~~Århus~~ Hospital]] eller [[Sct. ~~Catharinas~~ Gård]] – Sct. ~~Karens~~ Gård ~~blev hospitalet kaldt lokalt~~. Det var et opbevaringssted for spedalske, som middelalderen rummede så mange af. ~~Sct~~. Karens Gård fik ret til en afgift fra hver bonde i de 6 nærmeste herreder. Økonomisk set var det nok ikke så ringe en erstatning for den prestigefyldte, men ret fattige domkirke.		Sammenholdet var solidt. Taberen var for en tid Vestergade – og så alligevel. Dominikanerklostret blev meget velhavende og voksede efterhånden til et bygningskompleks, der stort set blev afgrænset af Vestergade, [[Klosterport]], [[Klostergade]] og [[Grønnegade]]. På hjørnet ved Grønnegade blev der o. 1200 opført [[Aarhus Hospital]] eller [[Sct. Karensgård\|Skt. Karens Gård]] (også kaldet Sct. Catharinas Gård). Det var et opbevaringssted for spedalske, som middelalderen rummede så mange af. Skt. Karens Gård fik ret til en afgift fra hver bonde i de seks nærmeste herreder. Økonomisk set var det nok ikke så ringe en erstatning for den prestigefyldte, men ret fattige domkirke.

	===Præster tilknyttet Vor Frue Kirke===		===Præster tilknyttet Vor Frue Kirke===