Vilhelmsborg - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Ejere af Vilhelmsborg */

2025-10-24T09:20:55Z

Ejere af Vilhelmsborg

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2025, 11:20
Linje 81:		Linje 81:
	* 1753 [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)\|Christian Frederik Güldencrone]]		* 1753 [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)\|Christian Frederik Güldencrone]]
	* 1788 [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)\|Frederik Julius Christian Güldencrone]]		* 1788 [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)\|Frederik Julius Christian Güldencrone]]
	* 1824 Ove Christian Ludvig Güldencrone		* 1824 [[Ove Christian Ludvig Güldencrone (1795-1863)\|Ove Christian Ludvig Güldencrone]]
	* 1883 Carl Vilhelm Ludvig Güldencrone		* 1883 Carl Vilhelm Ludvig Güldencrone
	* 1895 Ove Theodor Güldencrone		* 1895 Ove Theodor Güldencrone

JanneMarieBarslev med 15. okt. 2025, 08:23

2025-10-15T08:23:28Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 10:23
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000207151 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den klassicistiske hovedbygning ved Vilhelmsborg opført 1842-1844. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000207151 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den klassicistiske hovedbygning ved Vilhelmsborg opført 1842-1844. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Herregården '''Vilhelmsborg''' ligger ca. ti km syd for Aarhus ved i [[Mårslet Sogn]] med adresse på Bedervej 101, 8320 Mårslet. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]] og har et jordtilliggende på 288 hektar.		Herregården '''Vilhelmsborg''' ligger ca. ti km syd for Aarhus ved i [[Mårslet Sogn]] med adresse på [[Bedervej]] 101, 8320 [[Mårslet]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]] og har et jordtilliggende på 288 hektar.

	Bygningen blev fredet i 1945.		Bygningen blev fredet i 1945.

JanneMarieBarslev med 15. okt. 2025, 08:23

2025-10-15T08:23:02Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 10:23
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000207151 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den klassicistiske hovedbygning ved Vilhelmsborg opført 1842-1844. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000207151 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den klassicistiske hovedbygning ved Vilhelmsborg opført 1842-1844. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Herregården '''Vilhelmsborg''' ligger ca. ti km syd for Aarhus ved ~~[[Beder]]~~ i [[Mårslet Sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]] og har et jordtilliggende på 288 hektar.		Herregården '''Vilhelmsborg''' ligger ca. ti km syd for Aarhus ved i [[Mårslet Sogn]] med adresse på Bedervej 101, 8320 Mårslet. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]] og har et jordtilliggende på 288 hektar.

	Bygningen blev fredet i 1945.		Bygningen blev fredet i 1945.
Linje 133:		Linje 133:
	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==
	* [http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]		* [http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
			* [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097044 Fredningssag ved Slots- og Kulturstyrelsen]

	[[Kategori: Slotte & herregårde]]		[[Kategori: Slotte & herregårde]]

JanneMarieBarslev med 8. okt. 2025, 10:09

2025-10-08T10:09:41Z

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2025, 12:09
Linje 23:		Linje 23:

	=== Marselisslægten overtager ===		=== Marselisslægten overtager ===
	~~Vilhelmsborg er knyttet~~ til ~~Aarhus igennem~~ den hollandske [[Marselis slægten\|Marselis~~-slægt~~]]~~, der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen~~. ~~Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede~~ økonomisk ~~og politisk støtte~~ til de danske ~~konger, bl.a. i krigene mod Sverige.~~		I første halvdel af 1600-tallet var både Skumstrup og det tætvedliggende [[Moesgård]] ejet af Friis-slægten, der i 1661/1662 solgte herregårdene til den hollandske [[Marselis slægten\|Gabriel Marselis]]. Marselis havde under svenskekrigene udøvet økonomisk bistand til den danske stat og havde i 1660 fået overdraget herregårdene [[Havreballegård]] (Marselisborg) og [[Stadsgård]] (Constantinborg), som afbetaling af gælden.

	~~Da den gæld skulle betales, overdrog kongen~~ i 1660~~'erne de fire herregårde~~ [[~~Moesgård herregård \|Moesgård~~]] (~~først overtaget i 1662~~)~~, [[Havreballegård]],~~ [[Stadsgård]] ~~og [[Skumstrupgård]] til [[Gabriel Marselis~~ (~~1609-1673~~)~~\|Gabriel Marselis]]~~.

	I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Vilhelm Marselis Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til 'baroniet Vilhelmsborg', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.		I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Vilhelm Marselis Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til 'baroniet Vilhelmsborg', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.

JanneMarieBarslev: /* Marselisslægten overtager */

2025-10-08T08:57:31Z

Marselisslægten overtager

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2025, 10:57
Linje 25:		Linje 25:
	Vilhelmsborg er knyttet til Aarhus igennem den hollandske [[Marselis slægten\|Marselis-slægt]], der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen. Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede økonomisk og politisk støtte til de danske konger, bl.a. i krigene mod Sverige.		Vilhelmsborg er knyttet til Aarhus igennem den hollandske [[Marselis slægten\|Marselis-slægt]], der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen. Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede økonomisk og politisk støtte til de danske konger, bl.a. i krigene mod Sverige.

	Da den gæld skulle betales, overdrog kongen i 1660'erne de fire herregårde [[Moesgård herregård \|Moesgård]], [[Havreballegård]], [[Stadsgård]] og [[Skumstrupgård]] til [[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]].		Da den gæld skulle betales, overdrog kongen i 1660'erne de fire herregårde [[Moesgård herregård \|Moesgård]] (først overtaget i 1662), [[Havreballegård]], [[Stadsgård]] og [[Skumstrupgård]] til [[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]].

	I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Vilhelm Marselis Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til 'baroniet Vilhelmsborg', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.		I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Vilhelm Marselis Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til 'baroniet Vilhelmsborg', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.

JanneMarieBarslev: /* Henvisninger */

2025-10-07T06:47:49Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2025, 08:47
Linje 135:		Linje 135:
	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==
	* [http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]		* [http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
	* [http://vbf.dk/ Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil]

	[[Kategori: Slotte & herregårde]]		[[Kategori: Slotte & herregårde]]

JanneMarieBarslev med 7. okt. 2025, 06:46

2025-10-07T06:46:50Z

@@ Linje 65: / Linje 65: @@
 Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.
 ===Ejere af Vilhelmsborg===
@@ Linje 108: / Linje 90: @@
 * 1954 [[Knud Gustav Hviid]]
 * 1973 [[Aarhus Kommune]]
 ===Se også===
@@ Linje 115: / Linje 115: @@
 == Vilhelmsborg på AarhusArkivet ==
-{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vilhelmsborg&start=20}}
+{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107847}}
 == Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev med 7. okt. 2025, 06:45

2025-10-07T06:45:46Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2025, 08:45
Linje 38:		Linje 38:
	=== En klassicistisk hovedbygning ===		=== En klassicistisk hovedbygning ===
	[[Fil:000207154 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Forvalterboligen på Vilhelmsborg set mod vest. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000207154 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Forvalterboligen på Vilhelmsborg set mod vest. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
			[[Fil:000207160 l.jpg\|350px\|thumb\|Træning ved [[Det Nationale Hestesportscenter]] ved Vilhelmsborg. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil.		Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil.

Linje 56:		Linje 57:

	=== I dag ===		=== I dag ===
	~~[[Fil:000207160 l.jpg\|350px\|thumb\|Træning ved [[Det Nationale Hestesportscenter]] ved Vilhelmsborg. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]~~
	[[Fil:000201712 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Operetten Farinelli opsættes på Vilhelmsborg som godsets 16. [[Vilhelmsborg Festspil\|festspil]]. Karina Ørsted Nielsen spillede hovedrollen som Preciosa, mens Mark Kammer spillede den mandlige hovedrolle, Farinelli. Fotograf Peter Thyssen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000201712 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Operetten Farinelli opsættes på Vilhelmsborg som godsets 16. [[Vilhelmsborg Festspil\|festspil]]. Karina Ørsted Nielsen spillede hovedrollen som Preciosa, mens Mark Kammer spillede den mandlige hovedrolle, Farinelli. Fotograf Peter Thyssen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere - i 1954 - overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]]. Godset var på dette tidspunkt i ringe stand og henlå i mange år.		Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere - i 1954 - overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]]. Godset var på dette tidspunkt i ringe stand og henlå i mange år.

JanneMarieBarslev: /* En klassicistisk hovedbygning */

2025-10-07T06:45:08Z

En klassicistisk hovedbygning

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2025, 08:45
Linje 44:		Linje 44:
	Da bygningerne skulle genopføres, valgte Güldencrone at placere dem adskilt fra hovedbygningen. Det store ladegårdsanlæg ligger derfor i dag sydvest for hovedbygningen og er karakteriseret af storladne kampestensbygninger i nygotisk stil med murede, kamtakkede blændingsgavle tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens.		Da bygningerne skulle genopføres, valgte Güldencrone at placere dem adskilt fra hovedbygningen. Det store ladegårdsanlæg ligger derfor i dag sydvest for hovedbygningen og er karakteriseret af storladne kampestensbygninger i nygotisk stil med murede, kamtakkede blændingsgavle tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens.

	Vilhelmsborg er i dag fredet. Fredningen omfatter ikke blot den gamle hovedbygning, men i alt 11 bygninger, der udover hovedbygningen rummer Avlsgårdens fire længer (Forvalterboligen, Kostalden, Hestestalden med vognremise og Agerumsladen), Smedjen (opført 1870), Herskabsstalden og fire af de såkaldte Polakhuse (opført 1892 som arbejderboliger) langs Vilhelmsborgvej.		Vilhelmsborg er i dag fredet. Fredningen omfatter ikke blot den gamle hovedbygning, men i alt 11 bygninger, der udover hovedbygningen rummer Avlsgårdens fire længer (Forvalterboligen, Kostalden, Hestestalden med vognremise og Agerumsladen), Smedjen (opført 1870), Herskabsstalden og fire af de såkaldte [[Polakhusene\|Polakhuse]] (opført 1892 som arbejderboliger) langs [[Vilhelmsborgvej]].

	=== Vilhelmsborg birk som selvstændig retskreds ===		=== Vilhelmsborg birk som selvstændig retskreds ===

JanneMarieBarslev: /* En klassicistisk hovedbygning */

2025-10-07T06:44:33Z

En klassicistisk hovedbygning

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2025, 08:44
Linje 37:		Linje 37:

	=== En klassicistisk hovedbygning ===		=== En klassicistisk hovedbygning ===
			[[Fil:000207154 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Forvalterboligen på Vilhelmsborg set mod vest. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil.		Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil.

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2025, 10:57
Linje 25:		Linje 25:
	Vilhelmsborg er knyttet til Aarhus igennem den hollandske [[Marselis slægten\|Marselis-slægt]], der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen. Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede økonomisk og politisk støtte til de danske konger, bl.a. i krigene mod Sverige.		Vilhelmsborg er knyttet til Aarhus igennem den hollandske [[Marselis slægten\|Marselis-slægt]], der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen. Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede økonomisk og politisk støtte til de danske konger, bl.a. i krigene mod Sverige.

	Da den gæld skulle betales, overdrog kongen i 1660'erne de fire herregårde [[Moesgård herregård \|Moesgård]], [[Havreballegård]], [[Stadsgård]] og [[Skumstrupgård]] til [[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]].		Da den gæld skulle betales, overdrog kongen i 1660'erne de fire herregårde [[Moesgård herregård \|Moesgård]] (først overtaget i 1662), [[Havreballegård]], [[Stadsgård]] og [[Skumstrupgård]] til [[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]].

	I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Vilhelm Marselis Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til 'baroniet Vilhelmsborg', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.		I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Vilhelm Marselis Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til 'baroniet Vilhelmsborg', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.