Viby Skole - Versionshistorie

Hemik med 20. okt. 2025, 10:21

2025-10-20T10:21:26Z

AnneLund med 26. maj 2023, 11:12

2023-05-26T11:12:10Z

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2023, 13:12
Linje 18:		Linje 18:
	=== Viby Skole indtil 1780 ===		=== Viby Skole indtil 1780 ===

	I første halvdel af 1700-tallet var skoleforholdende i Viby ikke synderligt gode, og i en periode havde landsbyen slet ingen lærer. Lønnen lå på én skilling om ugen pr. Barn, men da bøndernes børn ofte skulle hjælpe til derhjemme, blev de kun sendt i skole i kortere perioder, hvilket betød, at lønnen var svær at leve af. Det lykkedes dog at få ansat Rasmus Lund Jensen som lærer, men han måtte snart sagsøge gårdmændene for at få de fastsatte ydelser i rug og byg som gårdene skulle levere til skolen. Og så var han ~~i øvrigt~~ kun blevet antaget til stillingen på den betingelse, at han giftede sig med forgængerens enke og dermed påtog sig forsørgelsen af hende.		I første halvdel af 1700-tallet var skoleforholdende i Viby ikke synderligt gode, og i en periode havde landsbyen slet ingen lærer. Lønnen lå på én skilling om ugen pr. Barn, men da bøndernes børn ofte skulle hjælpe til derhjemme, blev de kun sendt i skole i kortere perioder, hvilket betød, at lønnen var svær at leve af. Det lykkedes dog at få ansat Rasmus Lund Jensen som lærer, men han måtte snart sagsøge gårdmændene for at få de fastsatte ydelser i rug og byg som gårdene skulle levere til skolen. Og så var han angiveligt kun blevet antaget til stillingen på den betingelse, at han giftede sig med forgængerens enke og dermed påtog sig forsørgelsen af hende.

	De økonomiske forhold var altså ikke for gode, og da en ny lærer blev ansat i 1735, var det ikke kun økonomien, den var gal med. Læreren, som også besad stillingen som degn, havde nemlig i 1744 besøg af biskoppen, som påtalte, at læreren “blev alvorligen sat i Rette med Udsigt til Afsættelse, om han ej forbedrede sig”. Der blev udtrykt bekymring over de “elendige Skoleforhold”, og så var der blevet klaget over “Degnens Svir og Dobbel”, altså hans hang til alkohol og hasardspil. Om forholdende blev bedre vides ikke, men han blev i hvert fald i stillingen indtil 1759.		De økonomiske forhold var altså ikke for gode, og da en ny lærer blev ansat i 1735, var det ikke kun økonomien, den var gal med. Læreren, som også besad stillingen som degn, havde nemlig i 1744 besøg af biskoppen, som påtalte, at læreren “blev alvorligen sat i Rette med Udsigt til Afsættelse, om han ej forbedrede sig”. Der blev udtrykt bekymring over de “elendige Skoleforhold”, og så var der blevet klaget over “Degnens Svir og Dobbel”, altså hans hang til alkohol og hasardspil. Om forholdende blev bedre vides ikke, men han blev i hvert fald i stillingen indtil 1759.

AnneLund med 26. maj 2023, 07:20

2023-05-26T07:20:59Z

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2023, 09:20
Linje 54:		Linje 54:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	* Viby Skole 1906-1981. 1981 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05810183 Bestil materiale]		* (Red.) K. Moesgård m.fl. Viby Skole 1906-1981. 1981 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05810183 Bestil materiale]
			* Ole Carlsen. Viby Skole, Viby J. 75 år, 1906-1981: En avis udgivet i anledning af Viby Skoles 75 års jubilæum. 1981.
			* Kirsten Melsen m.fl. Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter, Viby 2009.

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

AnneLund med 26. maj 2023, 07:05

2023-05-26T07:05:05Z

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2023, 09:05
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:Viby_Skole.jpg\|350px\|thumb\|right\|Viby Skole fotograferet i 1930’erne. Her er det “den hvide skole” fra 1906 midt i billedet, og “den røde skole” fra 1915 til venstre i billedet. Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1933-1937, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Viby Skole''' er en skole i [[Viby]], beliggende på et område mellem [[Kirkevej]] og [[Fredensvej]].		'''Viby Skole''' er en skole i [[Viby]], beliggende på et område mellem [[Kirkevej]] og [[Fredensvej]].

	Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde Vibys bidrag til det nye [[Århus kommunes skolevæsen\|Århus Kommunale Skolevæsen]] ikke mindre end tre skoler. Viby Skole, der som moderskolen var den ældste, [[Rosenvangskolen]] fra 1928, [[Vestergårdsskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.		Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde Vibys bidrag til det nye [[Århus kommunes skolevæsen\|Århus Kommunale Skolevæsen]] ikke mindre end tre skoler. Viby Skole, der som moderskolen var den ældste, [[Rosenvangskolen]] fra 1928, [[Vestergårdsskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.

	Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot\|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. ~~Det var her, lærer~~ I~~.C. Holm skulle føre almueskoleloven~~ af ~~1814 ud~~ i ~~livet~~, og ~~forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af~~ en ~~skolestue på fire fag i~~ lærer ~~Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget~~ på ~~den gamle skoles plads~~. ~~Med fire klasseværelser i stueetagen~~, ~~bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal~~ til ~~brug for bl.a. sognerådet var~~ i ~~hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt~~ i ~~orden~~, ~~men ved århundredskiftet~~ var ~~pladsproblemerne på ny så påtrængende,~~ at ~~det få år efter besluttedes, til afløsning~~ af ~~den grå,~~ at ~~bygge en ny "hvid" skole~~, ~~i villastil, på Kongsbakken vest~~ for ~~kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen~~ i ~~det, vi i dag kender~~ som ~~Viby Skole~~. ~~Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst~~ var ~~opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole”~~ i ~~1915~~ med ~~tilføjelse i 1919~~ af ~~gymnastiksalsbygning og overlærerbolig~~.		Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot\|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere.

			=== Viby Skole indtil 1780 ===

			I første halvdel af 1700-tallet var skoleforholdende i Viby ikke synderligt gode, og i en periode havde landsbyen slet ingen lærer. Lønnen lå på én skilling om ugen pr. Barn, men da bøndernes børn ofte skulle hjælpe til derhjemme, blev de kun sendt i skole i kortere perioder, hvilket betød, at lønnen var svær at leve af. Det lykkedes dog at få ansat Rasmus Lund Jensen som lærer, men han måtte snart sagsøge gårdmændene for at få de fastsatte ydelser i rug og byg som gårdene skulle levere til skolen. Og så var han i øvrigt kun blevet antaget til stillingen på den betingelse, at han giftede sig med forgængerens enke og dermed påtog sig forsørgelsen af hende.

	~~Når Viby Skole vedblev at være~~ en ~~lille skole~~, var det ~~ud fra en bevidst strategi. Man ønskede~~ ikke ~~nogen stor, ”sort skole”~~, ~~og for at afbøde presset på~~ den ~~gamle skole byggedes først Rosenvangskolen og siden Vestergårdsskolen~~, som ~~egentlig skulle have gjort Viby Skole overflødig. Det gik anderledes efter et års tid~~ i ~~vadestedet. Der viste sig stadig at være brug for den gamle skole~~, som i ~~årene 1958-1962 udbyggedes og opnåede status af at være en fuldt udbygget 2-sporet skole~~. ~~Elevtallet lå i~~ de ~~sidste årtier af1900-tallet i underkanten af de 500~~, og ~~ved årtusindskiftet havde skolen i forløbet fra børnehave-~~ til 10. ~~klasse~~, ~~herunder specialklasser og modtageklasser, 469 elever. Hvortil kommer fritidsordningens 96 børn~~.		De økonomiske forhold var altså ikke for gode, og da en ny lærer blev ansat i 1735, var det ikke kun økonomien, den var gal med. Læreren, som også besad stillingen som degn, havde nemlig i 1744 besøg af biskoppen, som påtalte, at læreren “blev alvorligen sat i Rette med Udsigt til Afsættelse, om han ej forbedrede sig”. Der blev udtrykt bekymring over de “elendige Skoleforhold”, og så var der blevet klaget over “Degnens Svir og Dobbel”, altså hans hang til alkohol og hasardspil. Om forholdende blev bedre vides ikke, men han blev i hvert fald i stillingen indtil 1759.

	Viby ~~Skole måtte under såvel 1~~. ~~som 2~~. ~~Verdenskrig~~ i ~~kortere tid gøre plads for husvilde medborgere~~, og ~~særlig følelig~~ blev ~~krigens nærvær~~, ~~da besættelsesmagten og senere flygtninge fra august 1943 til november 1945 lagde beslag på Rosenvangskolen. Eleverne herfra var derfor gennem en periode henvist~~ til at gå i ~~skole på naboskolen i Viby~~.		=== "Det hus på Viby kirkefortov" ===
			55 år senere fik skolen en ny lærer, som blev omtalt i positive vendinger. Ifølge pastor Steenbergs protokol fandtes der således næppe “nogen flittigere og samvittighedsfuldere Skolelærer end Holm i Viby”. Lærer I.C. Holm kom til skolen i 1814, og han besad stillingen indtil 1840. Det blev dermed også Holms ansvar at føre almueskoleloven af 1814 ud i livet. Loven medførte blandt andet, at bønderbørnene nu havde pligt til at deltage i undervisningen fra de var syv år og indtil konfirmationsalderen.

	~~Til brug ikke mindst~~ for ~~elever og lærere ved Viby Skole købte Viby Kommune~~ i ~~1948 weekend-~~ og ~~feriehytten Dakbjerg ved Mossø. Særtog fra~~ [[~~Aarhus Hovedbanegård~~\|~~Århus H~~]] og ~~Viby~~ til ~~Alken bragte~~ ikke ~~mindre end 1800 deltagere til Dakbjerg~~, ~~da hytten~~ blev ~~indviet 26. maj 1949~~.		Forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 1850´erne kunne situationen holdes gående i noget tid. I samme periode fik skolen en andenlærer, og den første blev ansat under [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbaks]] tid som skoleholder i midten af 1850'erne. Bjørnbak var en mand med stærke holdninger, og historien lyder, at det ikke altid var nemt at være andenlærer i hans tid. Skoleholderen og andenlæreren skulle nemlig selv blive enige om fordelingen af arbejdet, hvilket hurtigt kunne give anledning til stridigheder. Samtidig var andenlærerens løn ikke noget at prale af, og i de første 10 år var der over fem forskellige andenlærere ansat på skolen. Sogneforstanderskabet besluttede derfor i 1866 at forholdende skulle forbedres, og andenlæreren fik herefter et tillæg på 100 rigsdaler om året. Det betød, at en gift mand nu kunne leve af lønnen, og de efterfølgende andenlærere blev i stillingen i væsentligt længere tid.

	=== Den nye skole fra 1874 ===		=== Den nye "grå skole" fra 1874 ===

	Det vedtoges af sognerådet d. 4 april 1873, at købe et areal på 3300 kvm til opførelse af den nye skole. Den gamle lavloftede bindingsværksskole skulle erstattes med en ny bygning. Den nye skole skulle placeres ved kirkegårdens nordvestvendte mur. Det betød, at også den gamle branddam kom ind under det nyerhvervede areal og måtte tildækkes.		I 1874 var antallet af elever vokset så meget, at det blev nødvendigt at opføre "den grå skole". Det vedtoges af sognerådet d. 4 april 1873, at købe et areal på 3300 kvm til opførelse af den nye skole. Den gamle lavloftede bindingsværksskole skulle erstattes med en ny bygning. Den nye skole skulle placeres ved kirkegårdens nordvestvendte mur. Det betød, at også den gamle branddam kom ind under det nyerhvervede areal og måtte tildækkes.

	Den nye skolebygning blev taget i brug i slutningen af 1874, hvorefter der var plads til 4 skoleklasser for neden i bygningen, mens der ovenpå var stue til andenlæreren og et sognerådslokale. Der opstod pladsproblemer i skolen fra 1874, og i 1905 byggedes en ny skole i Viby. Den gamle skole fortsatte som skolebygning indtil 1916, hvorefter den kunne undværes og blev nedrevet året efter.		Den nye skolebygning blev taget i brug i slutningen af 1874, hvorefter der var plads til 4 skoleklasser for neden i bygningen, mens der ovenpå var stue til andenlæreren og et sognerådslokale. Der opstod pladsproblemer i skolen fra 1874, og i 1905 byggedes en ny skole i Viby. Den gamle skole fortsatte som skolebygning indtil 1916, hvorefter den kunne undværes og blev nedrevet året efter.

			[[Fil:Leg_i_skoleg%C3%A5rden.jpg\|350px\|thumb\|right\|Leg og sjov i skolegården foran “den røde skole”, september 1970. Fotograf Jørn Timm, 09-1970, Aarhus Stadsarkiv.]]

			=== En hvid og en rød skole ===

			Med den nye skole var de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Her var gymnastiksal og værelse til pedellen i kælderen, men ingen badeforhold. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig. “Den røde skole” blev bygget syd for kirken, og det var under udgravningen til denne bygning, at der blev fundet rester fra en kongsgård. Den nye bygning havde et baderum, så eleverne fra "den hvide skole" kunne nu løbe over gården og blive skyllet, hvis læreren så det nødvendigt.

			[[Fil:Viby_Skole_1970.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ved kommunesammenlægningen i 1970, overgik Viby Skole til det kommunale skolevæsen under Aarhus Kommune. Det blev markeret på skolen med sodavand og kage. Her er det en flok elever, som drikker appelsinsodavand på skolens sidste dag under Viby Kommune, 1970. Fotograf Jørn Timm, 1970, Aarhus Stadsarkiv.]]

			=== Viby skole i sidste halvdel af 1900-tallet ===

			Når Viby Skole vedblev at være en lille skole, var det ud fra en bevidst strategi. Man ønskede ikke nogen stor, ”sort skole”, og for at afbøde presset på den gamle skole byggedes først Rosenvangskolen og siden Vestergårdsskolen, som egentlig skulle have gjort Viby Skole overflødig. Det gik anderledes efter et års tid i vadestedet. Der viste sig stadig at være brug for den gamle skole, som i årene 1958-1962 udbyggedes og opnåede status af at være en fuldt udbygget 2-sporet skole. Elevtallet lå i de sidste årtier af 1900-tallet i underkanten af de 500, og ved årtusindskiftet havde skolen i forløbet fra børnehave- til 10. klasse, herunder specialklasser og modtageklasser, 469 elever. Hvortil kommer fritidsordningens 96 børn.

			Viby Skole måtte under såvel 1. som 2. Verdenskrig i kortere tid gøre plads for husvilde medborgere, og særlig følelig blev krigens nærvær, da besættelsesmagten og senere flygtninge fra august 1943 til november 1945 lagde beslag på Rosenvangskolen. Eleverne herfra var derfor gennem en periode henvist til at gå i skole på naboskolen i Viby.

			Til brug ikke mindst for elever og lærere ved Viby Skole købte Viby Kommune i 1948 weekend- og feriehytten Dakbjerg ved Mossø. Særtog fra [[Aarhus Hovedbanegård\|Århus H]] og Viby til Alken bragte ikke mindre end 1800 deltagere til Dakbjerg, da hytten blev indviet 26. maj 1949.

	== Viby Skole på AarhusArkivet ==		== Viby Skole på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 24. maj 2023, 12:01

2023-05-24T12:01:53Z

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2023, 14:01
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			'''Viby Skole''' er en skole i [[Viby]], beliggende på et område mellem [[Kirkevej]] og [[Fredensvej]].

	Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde ~~[[Viby]]s~~ bidrag til det nye Århus Kommunale Skolevæsen ikke mindre end tre skoler. ~~'''~~Viby Skole~~'''~~, der som moderskolen var den ældste, [[Rosenvangskolen]] fra 1928, [[Vestergårdsskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.		Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde Vibys bidrag til det nye [[Århus kommunes skolevæsen\|Århus Kommunale Skolevæsen]] ikke mindre end tre skoler. Viby Skole, der som moderskolen var den ældste, [[Rosenvangskolen]] fra 1928, [[Vestergårdsskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.

	Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot\|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. Det var her, lærer I.C. Holm skulle føre almueskoleloven af 1814 ud i livet, og forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget på den gamle skoles plads. Med fire klasseværelser i stueetagen, bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal til brug for bl.a. sognerådet var i hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes, til afløsning af den grå, at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig.		Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot\|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. Det var her, lærer I.C. Holm skulle føre almueskoleloven af 1814 ud i livet, og forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget på den gamle skoles plads. Med fire klasseværelser i stueetagen, bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal til brug for bl.a. sognerådet var i hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes, til afløsning af den grå, at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig.

	Når Viby Skole vedblev at være en lille skole, var det ud fra en bevidst strategi. Man ønskede ikke nogen stor, ”sort skole”, og for at afbøde presset på den gamle skole byggedes først Rosenvangskolen og siden ~~Vestergårdskolen~~, som egentlig skulle have gjort Viby Skole overflødig. Det gik anderledes efter et års tid i vadestedet. Der viste sig stadig at være brug for den gamle skole, som i årene 1958-1962 udbyggedes og opnåede status af at være en fuldt udbygget 2-sporet skole. Elevtallet ~~har~~ i de ~~seneste~~ årtier ~~ligget~~ i underkanten af de 500, og ved årtusindskiftet havde skolen i forløbet fra børnehave- til 10. klasse, herunder specialklasser og modtageklasser, 469 elever. Hvortil kommer fritidsordningens 96 børn.		Når Viby Skole vedblev at være en lille skole, var det ud fra en bevidst strategi. Man ønskede ikke nogen stor, ”sort skole”, og for at afbøde presset på den gamle skole byggedes først Rosenvangskolen og siden Vestergårdsskolen, som egentlig skulle have gjort Viby Skole overflødig. Det gik anderledes efter et års tid i vadestedet. Der viste sig stadig at være brug for den gamle skole, som i årene 1958-1962 udbyggedes og opnåede status af at være en fuldt udbygget 2-sporet skole. Elevtallet lå i de sidste årtier af1900-tallet i underkanten af de 500, og ved årtusindskiftet havde skolen i forløbet fra børnehave- til 10. klasse, herunder specialklasser og modtageklasser, 469 elever. Hvortil kommer fritidsordningens 96 børn.

	Viby Skole måtte under såvel 1. som 2. ~~verdenskrig~~ i kortere tid gøre plads for husvilde medborgere, og særlig følelig blev krigens nærvær, da besættelsesmagten og senere flygtninge fra august 1943 til november 1945 lagde beslag på Rosenvangskolen. Eleverne herfra var derfor gennem en periode henvist til at gå i skole på naboskolen i Viby.		Viby Skole måtte under såvel 1. som 2. Verdenskrig i kortere tid gøre plads for husvilde medborgere, og særlig følelig blev krigens nærvær, da besættelsesmagten og senere flygtninge fra august 1943 til november 1945 lagde beslag på Rosenvangskolen. Eleverne herfra var derfor gennem en periode henvist til at gå i skole på naboskolen i Viby.

	Til brug ikke mindst for elever og lærere ved Viby Skole købte Viby Kommune i 1948 weekend- og feriehytten Dakbjerg ved Mossø. Særtog fra [[Aarhus Hovedbanegård\|Århus H]] og Viby til Alken bragte ikke mindre end 1800 deltagere til Dakbjerg, da hytten blev indviet 26. maj 1949.		Til brug ikke mindst for elever og lærere ved Viby Skole købte Viby Kommune i 1948 weekend- og feriehytten Dakbjerg ved Mossø. Særtog fra [[Aarhus Hovedbanegård\|Århus H]] og Viby til Alken bragte ikke mindre end 1800 deltagere til Dakbjerg, da hytten blev indviet 26. maj 1949.

	==Litteratur og kilder==		=== Den nye skole fra 1874 ===
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Viby Skole 1906-1981. 1981 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05810183 Bestil materiale]		Det vedtoges af sognerådet d. 4 april 1873, at købe et areal på 3300 kvm til opførelse af den nye skole. Den gamle lavloftede bindingsværksskole skulle erstattes med en ny bygning. Den nye skole skulle placeres ved kirkegårdens nordvestvendte mur. Det betød, at også den gamle branddam kom ind under det nyerhvervede areal og måtte tildækkes.

			Den nye skolebygning blev taget i brug i slutningen af 1874, hvorefter der var plads til 4 skoleklasser for neden i bygningen, mens der ovenpå var stue til andenlæreren og et sognerådslokale. Der opstod pladsproblemer i skolen fra 1874, og i 1905 byggedes en ny skole i Viby. Den gamle skole fortsatte som skolebygning indtil 1916, hvorefter den kunne undværes og blev nedrevet året efter.

			== Viby Skole på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122152}}

			== Litteratur og kilder ==
			* Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
			* Viby Skole 1906-1981. 1981 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05810183 Bestil materiale]

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

URIllum med 19. maj 2021, 09:37

2021-05-19T09:37:31Z

← Ældre version		Versionen fra 19. maj 2021, 11:37
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde [[Viby]]s bidrag til det nye Århus Kommunale Skolevæsen ikke mindre end tre skoler. '''Viby Skole''', der som moderskolen var den ældste, [[Rosenvangskolen]] fra 1928, [[~~Vestergårdskolen~~]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.		Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde [[Viby]]s bidrag til det nye Århus Kommunale Skolevæsen ikke mindre end tre skoler. '''Viby Skole''', der som moderskolen var den ældste, [[Rosenvangskolen]] fra 1928, [[Vestergårdsskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.

	Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot\|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. Det var her, lærer I.C. Holm skulle føre almueskoleloven af 1814 ud i livet, og forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget på den gamle skoles plads. Med fire klasseværelser i stueetagen, bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal til brug for bl.a. sognerådet var i hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes, til afløsning af den grå, at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig.		Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot\|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. Det var her, lærer I.C. Holm skulle føre almueskoleloven af 1814 ud i livet, og forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget på den gamle skoles plads. Med fire klasseværelser i stueetagen, bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal til brug for bl.a. sognerådet var i hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes, til afløsning af den grå, at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig.

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

2021-05-19T09:24:18Z

Tilføjer funktionelt kort.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde [[Viby]]s bidrag til det nye Århus Kommunale Skolevæsen ikke mindre end tre skoler. '''Viby Skole''', der som moderskolen var den ældste, [[Rosenvangskolen]] fra 1928, [[Vestergårdskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.
-Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen ”til det hus på Viby kirkefortov”, som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. Det var her, lærer I.C. Holm skulle føre almueskoleloven af 1814 ud i livet, og forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings ”regeringstid” i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget på den gamle skoles plads. Med fire klasseværelser i stueetagen, bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal til brug for bl.a. sognerådet var i hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes, til afløsning af den grå, at bygge en ny ”hvid” skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig.
+Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. Det var her, lærer I.C. Holm skulle føre almueskoleloven af 1814 ud i livet, og forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget på den gamle skoles plads. Med fire klasseværelser i stueetagen, bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal til brug for bl.a. sognerådet var i hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes, til afløsning af den grå, at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig.
 Når Viby Skole vedblev at være en lille skole, var det ud fra en bevidst strategi. Man ønskede ikke nogen stor, ”sort skole”, og for at afbøde presset på den gamle skole byggedes først Rosenvangskolen og siden Vestergårdskolen, som egentlig skulle have gjort Viby Skole overflødig. Det gik anderledes efter et års tid i vadestedet. Der viste sig stadig at være brug for den gamle skole, som i årene 1958-1962 udbyggedes og opnåede status af at være en fuldt udbygget 2-sporet skole. Elevtallet har i de seneste årtier ligget i underkanten af de 500, og ved årtusindskiftet havde skolen i forløbet fra børnehave- til 10. klasse, herunder specialklasser og modtageklasser, 469 elever. Hvortil kommer fritidsordningens 96 børn.
@@ Linje 15: / Linje 24: @@
 [[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:35:44Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:35
Linje 11:		Linje 11:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Viby Skole 1906-1981. 1981 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A05810183~~ Bestil materiale]		*Viby Skole 1906-1981. 1981 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05810183 Bestil materiale]

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:53:04Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:53
Linje 16:		Linje 16:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.127804~~\|10.164702~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.127804 longitude=10.164702>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.164702, 56.127804] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-04-13T07:44:21Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2016, 09:44
Linje 15:		Linje 15:
	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.127804\|10.164702}}

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2025, 12:21
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Viby_Skole.jpg\|350px\|thumb\|right\|Viby Skole fotograferet i 1930’erne. Her er det “den hvide skole” fra 1906 midt i billedet, og “den røde skole” fra 1915 til venstre i billedet. ~~Fotograf~~ Aage Fredslund Andersen, 1933-1937, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Viby_Skole.jpg\|350px\|thumb\|right\|Viby Skole fotograferet i 1930’erne. Her er det “den hvide skole” fra 1906 midt i billedet, og “den røde skole” fra 1915 til venstre i billedet. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1933-1937, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Viby Skole''' er en skole i [[Viby]], beliggende på et område mellem [[Kirkevej]] og [[Fredensvej]].		'''Viby Skole''' er en skole i [[Viby]], beliggende på et område mellem [[Kirkevej]] og [[Fredensvej]].
Linje 18:		Linje 18:
	=== Viby Skole indtil 1780 ===		=== Viby Skole indtil 1780 ===

	I første halvdel af 1700-tallet var ~~skoleforholdende~~ i Viby ikke synderligt gode, og i en periode havde landsbyen slet ingen lærer. Lønnen lå på én skilling om ugen pr. ~~Barn~~, men da bøndernes børn ofte skulle hjælpe til derhjemme, blev de kun sendt i skole i kortere perioder, hvilket betød, at lønnen var svær at leve af. Det lykkedes dog at få ansat Rasmus Lund Jensen som lærer, men han måtte snart sagsøge gårdmændene for at få de fastsatte ydelser i rug og byg som gårdene skulle levere til skolen. Og så var han angiveligt kun blevet antaget til stillingen på den betingelse, at han giftede sig med forgængerens enke og dermed påtog sig forsørgelsen af hende.		I første halvdel af 1700-tallet var skoleforholdene i Viby ikke synderligt gode, og i en periode havde landsbyen slet ingen lærer. Lønnen lå på én skilling om ugen pr. barn, men da bøndernes børn ofte skulle hjælpe til derhjemme, blev de kun sendt i skole i kortere perioder, hvilket betød, at lønnen var svær at leve af. Det lykkedes dog at få ansat Rasmus Lund Jensen som lærer, men han måtte snart sagsøge gårdmændene for at få de fastsatte ydelser i rug og byg, som gårdene skulle levere til skolen. Og så var han angiveligt kun blevet antaget til stillingen på den betingelse, at han giftede sig med forgængerens enke og dermed påtog sig forsørgelsen af hende.

	De økonomiske forhold var altså ikke for gode, og da en ny lærer blev ansat i 1735, var det ikke kun økonomien, den var gal med. Læreren, som også besad stillingen som degn, havde nemlig i 1744 besøg af biskoppen, som påtalte, at læreren “blev alvorligen sat i Rette med Udsigt til Afsættelse, om han ej forbedrede sig”. Der blev udtrykt bekymring over de “elendige Skoleforhold”, og så var der blevet klaget over “Degnens Svir og Dobbel”, altså hans hang til alkohol og hasardspil. Om forholdende blev bedre vides ikke, men han blev i hvert fald i stillingen indtil 1759.		De økonomiske forhold var altså ikke for gode, og da en ny lærer blev ansat i 1735, var det ikke kun økonomien, den var gal med. Læreren, som også besad stillingen som degn, havde nemlig i 1744 besøg af biskoppen, som påtalte, at læreren “blev alvorligen sat i Rette med Udsigt til Afsættelse, om han ej forbedrede sig”. Der blev udtrykt bekymring over de “elendige Skoleforhold”, og så var der blevet klaget over “Degnens Svir og Dobbel”, altså hans hang til alkohol og hasardspil. Om forholdende blev bedre vides ikke, men han blev i hvert fald i stillingen indtil 1759.

	=== "Det hus på Viby kirkefortov" ===		=== "Det hus på Viby kirkefortov" ===
	55 år senere fik skolen en ny lærer, som blev omtalt i positive vendinger. Ifølge pastor Steenbergs protokol fandtes der således næppe “nogen flittigere og samvittighedsfuldere Skolelærer end Holm i Viby”. Lærer I.C. Holm kom til skolen i 1814, og han besad stillingen indtil 1840. Det blev dermed også Holms ansvar at føre almueskoleloven af 1814 ud i livet. Loven medførte blandt andet, at bønderbørnene nu havde pligt til at deltage i undervisningen fra de var syv år og indtil konfirmationsalderen.		55 år senere fik skolen en ny lærer, som blev omtalt i positive vendinger. Ifølge pastor Steenbergs protokol fandtes der således næppe “nogen flittigere og samvittighedsfuldere Skolelærer end Holm i Viby”. Lærer I.C. Holm kom til skolen i 1814, og han besad stillingen indtil 1840. Det blev dermed også Holms ansvar at føre almueskoleloven af 1814 ud i livet. Loven medførte blandt andet, at bønderbørnene nu havde pligt til at deltage i undervisningen fra de var syv år og indtil konfirmationsalderen.

	Forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af ~~1850´erne~~ kunne situationen holdes gående i noget tid. I samme periode fik skolen en andenlærer, og den første blev ansat under [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbaks]] tid som skoleholder i midten af 1850'erne. Bjørnbak var en mand med stærke holdninger, og historien lyder, at det ikke altid var nemt at være andenlærer i hans tid. Skoleholderen og andenlæreren skulle nemlig selv blive enige om fordelingen af arbejdet, hvilket hurtigt kunne give anledning til stridigheder. Samtidig var andenlærerens løn ikke noget at prale af, og i de første 10 år var der over fem forskellige andenlærere ansat på skolen. Sogneforstanderskabet besluttede derfor i 1866 at ~~forholdende~~ skulle forbedres, og andenlæreren fik herefter et tillæg på 100 rigsdaler om året. Det betød, at en gift mand nu kunne leve af lønnen, og de efterfølgende andenlærere blev i stillingen i væsentligt længere tid.		Forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings 'regeringstid' i begyndelsen af 1850'erne kunne situationen holdes gående i noget tid. I samme periode fik skolen en andenlærer, og den første blev ansat under [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbaks]] tid som skoleholder i midten af 1850'erne. Bjørnbak var en mand med stærke holdninger, og historien lyder, at det ikke altid var nemt at være andenlærer i hans tid. Skoleholderen og andenlæreren skulle nemlig selv blive enige om fordelingen af arbejdet, hvilket hurtigt kunne give anledning til stridigheder. Samtidig var andenlærerens løn ikke noget at prale af, og i de første ti år var der over fem forskellige andenlærere ansat på skolen. Sogneforstanderskabet besluttede derfor i 1866 at forholdene skulle forbedres, og andenlæreren fik herefter et tillæg på 100 rigsdaler om året. Det betød, at en gift mand nu kunne leve af lønnen, og de efterfølgende andenlærere blev i stillingen i væsentligt længere tid.

	=== Den nye "grå skole" fra 1874 ===		=== Den nye 'grå skole' fra 1874 ===

	I 1874 var antallet af elever vokset så meget, at det blev nødvendigt at opføre "den grå skole". Det vedtoges af sognerådet d. 4 april 1873, at købe et areal på 3300 ~~kvm~~ til opførelse af den nye skole. Den gamle lavloftede bindingsværksskole skulle erstattes med en ny bygning. Den nye skole skulle placeres ved kirkegårdens nordvestvendte mur. Det betød, at også den gamle branddam kom ind under det nyerhvervede areal og måtte tildækkes.		I 1874 var antallet af elever vokset så meget, at det blev nødvendigt at opføre 'den grå skole'. Det vedtoges af sognerådet den 4. april 1873 at købe et areal på 3300 m<sup>2</sup> til opførelse af den nye skole. Den gamle lavloftede bindingsværksskole skulle erstattes med en ny bygning. Den nye skole skulle placeres ved kirkegårdens nordvestvendte mur. Det betød, at også den gamle branddam kom ind under det nyerhvervede areal og måtte tildækkes.

	Den nye skolebygning blev taget i brug i slutningen af 1874, hvorefter der var plads til 4 skoleklasser for neden i bygningen, mens der ovenpå var stue til andenlæreren og et sognerådslokale. Der opstod pladsproblemer i skolen fra 1874, og i 1905 byggedes en ny skole i Viby. Den gamle skole fortsatte som skolebygning indtil 1916, hvorefter den kunne undværes og blev nedrevet året efter.		Den nye skolebygning blev taget i brug i slutningen af 1874, hvorefter der var plads til fire skoleklasser for neden i bygningen, mens der ovenpå var stue til andenlæreren og et sognerådslokale. Der opstod pladsproblemer i skolen fra 1874, og i 1905 byggedes en ny skole i Viby. Den gamle skole fortsatte som skolebygning indtil 1916, hvorefter den kunne undværes og blev nedrevet året efter.

	[[Fil:Leg_i_skoleg%C3%A5rden.jpg\|350px\|thumb\|right\|Leg og sjov i skolegården foran ~~“den~~ røde ~~skole”~~, september 1970. ~~Fotograf~~ Jørn Timm, ~~09-~~1970, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Leg_i_skoleg%C3%A5rden.jpg\|350px\|thumb\|right\|Leg og sjov i skolegården foran 'den røde skole', september 1970. Foto: Jørn Timm, 1970, Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== En hvid og en rød skole ===		=== En hvid og en rød skole ===

	Med den nye skole var de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Her var gymnastiksal og værelse til pedellen i kælderen, men ingen badeforhold. Det er denne, arkitekt Ludv. A. ~~Petersens~~ skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ~~”den~~ røde ~~skole”~~ i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig. ~~“Den~~ røde ~~skole”~~ blev bygget syd for kirken, og det var under udgravningen til denne bygning, at der blev fundet rester fra en kongsgård. Den nye bygning havde et baderum, så eleverne fra "den hvide skole" kunne nu løbe over gården og blive skyllet, hvis læreren så det nødvendigt.		Med den nye skole var de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes at bygge en ny 'hvid' skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Her var gymnastiksal og værelse til pedellen i kælderen, men ingen badeforhold. Det er denne, arkitekt [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)\|Ludv. A. Petersen]s skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes 'den røde skole' i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig. 'Den røde skole' blev bygget syd for kirken, og det var under udgravningen til denne bygning, at der blev fundet rester fra en kongsgård. Den nye bygning havde et baderum, så eleverne fra 'den hvide skole' kunne løbe over gården og blive skyllet, hvis læreren så det nødvendigt.

	[[Fil:Viby_Skole_1970.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ved kommunesammenlægningen i 1970, overgik Viby Skole til det kommunale skolevæsen under Aarhus Kommune. Det blev markeret på skolen med sodavand og kage. Her er det en flok elever, som drikker appelsinsodavand på skolens sidste dag under Viby Kommune, 1970. ~~Fotograf~~ Jørn Timm, 1970, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Viby_Skole_1970.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ved kommunesammenlægningen i 1970, overgik Viby Skole til det kommunale skolevæsen under Aarhus Kommune. Det blev markeret på skolen med sodavand og kage. Her er det en flok elever, som drikker appelsinsodavand på skolens sidste dag under Viby Kommune, 1970. Foto: Jørn Timm, 1970, Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Viby ~~skole~~ i sidste halvdel af 1900-tallet ===		=== Viby Skole i sidste halvdel af 1900-tallet ===

	Når Viby Skole vedblev at være en lille skole, var det ud fra en bevidst strategi. Man ønskede ikke nogen stor, ~~”sort skole”~~, og for at afbøde presset på den gamle skole byggedes først Rosenvangskolen og siden Vestergårdsskolen, som egentlig skulle have gjort Viby Skole overflødig. Det gik anderledes efter et års tid i vadestedet. Der viste sig stadig at være brug for den gamle skole, som i årene 1958-1962 udbyggedes og opnåede status af at være en fuldt udbygget ~~2-sporet~~ skole. Elevtallet lå i de sidste årtier af 1900-tallet i underkanten af de 500, og ved årtusindskiftet havde skolen i forløbet fra ~~børnehave-~~ til 10. klasse, herunder specialklasser og modtageklasser, 469 elever. Hvortil ~~kommer~~ fritidsordningens 96 børn.		Når Viby Skole vedblev at være en lille skole, var det ud fra en bevidst strategi. Man ønskede ikke nogen stor, 'sort skole', og for at afbøde presset på den gamle skole byggedes først Rosenvangskolen og siden Vestergårdsskolen, som egentlig skulle have gjort Viby Skole overflødig. Det gik anderledes efter et års tid i vadestedet. Der viste sig stadig at være brug for den gamle skole, som i årene 1958-1962 udbyggedes og opnåede status af at være en fuldt udbygget tosporet skole. Elevtallet lå i de sidste årtier af 1900-tallet i underkanten af de 500, og ved årtusindskiftet havde skolen i forløbet fra børnehaveklasse til 10. klasse, herunder specialklasser og modtageklasser, 469 elever. Hvortil kom fritidsordningens 96 børn. I skoleåret 2023/24 gik 505 elever i 0. til 10. klasse.

	Viby Skole måtte under såvel 1. som 2. ~~Verdenskrig~~ i kortere tid gøre plads for husvilde medborgere, og særlig følelig blev krigens nærvær, da besættelsesmagten og senere flygtninge fra august 1943 til november 1945 lagde beslag på Rosenvangskolen. Eleverne herfra var derfor gennem en periode henvist til at gå i skole på naboskolen i Viby.		Viby Skole måtte under såvel 1. som 2. verdenskrig i kortere tid gøre plads for husvilde medborgere, og særlig følelig blev krigens nærvær, da besættelsesmagten og senere flygtninge fra august 1943 til november 1945 lagde beslag på Rosenvangskolen. Eleverne herfra var derfor gennem en periode henvist til at gå i skole på naboskolen i Viby.

	Til brug ikke mindst for elever og lærere ved Viby Skole købte Viby Kommune i 1948 weekend- og feriehytten Dakbjerg ved Mossø. Særtog fra [[Aarhus Hovedbanegård\|Århus H]] og Viby til Alken bragte ikke mindre end 1800 deltagere til Dakbjerg, da hytten blev indviet 26. maj 1949.		Til brug ikke mindst for elever og lærere ved Viby Skole købte Viby Kommune i 1948 weekend- og feriehytten Dakbjerg ved Mossø. Særtog fra [[Aarhus Hovedbanegård\|Århus H]] og Viby til Alken bragte ikke mindre end 1800 deltagere til Dakbjerg, da hytten blev indviet den 26. maj 1949.

	== Viby Skole på AarhusArkivet ==		== Viby Skole på AarhusArkivet ==