Viby Kommune - Versionshistorie

Hemik med 11. sep. 2026, 06:36

2026-09-11T06:36:56Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:01Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 33:		Linje 33:
	I kommunens sidste år gennemgik den gamle bymidte i Viby store forandringer. Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) ind mod Aarhus, var efterhånden blevet en flaskehals for trafik. Store dele af det gamle bycentrum blev derfor nedrevet i 1960’erne, hvor [[Nordbyvej]] (i dag [[Viby Ringvej]]) og Kongevej blev udvidet, og [[Viby Centret]] anlagt.		I kommunens sidste år gennemgik den gamle bymidte i Viby store forandringer. Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) ind mod Aarhus, var efterhånden blevet en flaskehals for trafik. Store dele af det gamle bycentrum blev derfor nedrevet i 1960’erne, hvor [[Nordbyvej]] (i dag [[Viby Ringvej]]) og Kongevej blev udvidet, og [[Viby Centret]] anlagt.

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

JanneMarieBarslev: /* Geografien */

2023-05-16T10:44:39Z

Geografien

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2023, 12:44
Linje 11:		Linje 11:

	=== Geografien ===		=== Geografien ===
	Geografisk lå Viby Kommune omgivet af [[Aarhus Købstadskommune]] og kommunerne [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]], [[Ormslev-Kolt Kommune\|Ormslev-Kolt]] og [[Åby Kommune\|Åby]]. Inden for kommunen lå forud for kommunesammenlægningen i 1970 kvarterne [[Terp]], [[Rosenvænget]], [[Kongsvang]], [[Kildevang]], [[Nordby]], [[Alderslyst]], [[Ravnsbjerg]], [[Rosenvang]], [[Præstevangen]] og [[Fredensvang]].		Geografisk lå Viby Kommune omgivet af [[Aarhus Købstadskommune]] og kommunerne [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]], [[Ormslev-Kolt Kommune\|Ormslev-Kolt]] og [[Åby Kommune\|Åby]]. Inden for kommunen lå forud for kommunesammenlægningen i 1970 kvarterne [[Viby-Terp\|Terp]], [[Rosenvænget]], [[Kongsvang]], [[Kildevang]], [[Nordby]], [[Alderslyst]], [[Ravnsbjerg]], [[Rosenvang]], [[Præstevangen]] og [[Fredensvang]].

	Viby Kommune strakte sig fra den flade ådal i nord til det bakkede morænelandskab i syd, hvor Ravnsbjerg er det højeste med sine 64 meter. I kommunens nordvestlige del ligger Høskoven, der i dag er gennemskåret af motorvej. Tidligere var [[Høskoven]] med sin smukke udsigt over [[Brabrand Sø]] et yndet udflugtsmål for kommunens beboere.		Viby Kommune strakte sig fra den flade ådal i nord til det bakkede morænelandskab i syd, hvor Ravnsbjerg er det højeste med sine 64 meter. I kommunens nordvestlige del ligger Høskoven, der i dag er gennemskåret af motorvej. Tidligere var [[Høskoven]] med sin smukke udsigt over [[Brabrand Sø]] et yndet udflugtsmål for kommunens beboere.
Linje 17:		Linje 17:
	Hvornår Viby blev anlagt, ved man ikke præcist, men arkæologiske fund viser, at der har været beboelse ved Viby før år 800, herunder ikke mindst en kongsborg.		Hvornår Viby blev anlagt, ved man ikke præcist, men arkæologiske fund viser, at der har været beboelse ved Viby før år 800, herunder ikke mindst en kongsborg.

	[[Fil:000137866 l.jpg\|350px\|right\|thumb\|Meget er forandret, siden [[Aarhus Pigegarde]] i 1956 marcherede gennem [[Viby]]. Bygningerne til venstre i billedet er siden blev nedrevet, og Viby Kommune er ikke længere en selvstændig kommune, men en del af [[Aarhus Kommune]]. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv. ]]		[[Fil:000137866 l.jpg\|350px\|right\|thumb\|Meget er forandret, siden [[Aarhus Pigegarde]] i 1956 marcherede gennem [[Viby]]. Bygningerne til venstre i billedet er siden blev nedrevet, og Viby Kommune er ikke længere en selvstændig kommune, men en del af [[Aarhus Kommune]]. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===

Phillip Stadsarkivet med 27. feb. 2023, 08:57

2023-02-27T08:57:52Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2023, 10:57
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Viby DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kort, der viser kommunegrænserne ved Viby Kommune i 1969. Kilde: [http://digdag.dk/ http://digdag.dk/]]]		[[Fil:Viby DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kort, der viser kommunegrænserne ved Viby Kommune i 1969. Kilde: [http://digdag.dk/ http://digdag.dk/]]]

	[[Viby]] har en lang og stolt historie. Her har ligget både en kongsgård, [[Lars Bjørnbak\|Bjørnbak]] anlagde sin berømte højskole her, og ved kommunesammenlægningen i 1970 havde kommunen eget [[Viby Bibliotek\|folkebibliotek]] og hele fire skoler. Med over 20.000 indbyggere var Viby i 1968 den største forstad uden for hovedstadsområdet og dermed også den indbyggermæssigt største af de tyve kommuner, der indgik i [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen]].		[[Viby]] har en lang og stolt historie. Her har ligget både en kongsgård, [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Bjørnbak]] anlagde sin berømte højskole her, og ved kommunesammenlægningen i 1970 havde kommunen eget [[Viby Bibliotek\|folkebibliotek]] og hele fire skoler. Med over 20.000 indbyggere var Viby i 1968 den største forstad uden for hovedstadsområdet og dermed også den indbyggermæssigt største af de tyve kommuner, der indgik i [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen]].

	=== Kommunen ===		=== Kommunen ===

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2023, 13:36

2023-02-01T13:36:40Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 15:36
Linje 49:		Linje 49:
	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: ~~Samfund]]~~		[[Kategori:Byer & bydele]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	~~[[Kategori: Det 20. århundrede~~]]

MiaGulvadJørgensen med 6. okt. 2022, 13:01

2022-10-06T13:01:02Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 15:01
Linje 33:		Linje 33:
	I kommunens sidste år gennemgik den gamle bymidte i Viby store forandringer. Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) ind mod Aarhus, var efterhånden blevet en flaskehals for trafik. Store dele af det gamle bycentrum blev derfor nedrevet i 1960’erne, hvor [[Nordbyvej]] (i dag [[Viby Ringvej]]) og Kongevej blev udvidet, og [[Viby Centret]] anlagt.		I kommunens sidste år gennemgik den gamle bymidte i Viby store forandringer. Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) ind mod Aarhus, var efterhånden blevet en flaskehals for trafik. Store dele af det gamle bycentrum blev derfor nedrevet i 1960’erne, hvor [[Nordbyvej]] (i dag [[Viby Ringvej]]) og Kongevej blev udvidet, og [[Viby Centret]] anlagt.

			==Se også==
			*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

	== ~~Litteratur og kilder~~ ==		== Viby Kommune på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109324 Se Viby Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109324 Se Viby Kommunes arkiv]}}

			== Litteratur og kilder ==
	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2020-11-02T13:18:28Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2020, 15:18
Linje 35:		Linje 35:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109324 Se Viby Kommunes arkiv ~~på AarhusArkivet~~]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109324 Se Viby Kommunes arkiv]}}

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2020-11-02T13:18:04Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2020, 15:18
Linje 35:		Linje 35:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109324 Se Viby Kommunes arkiv på AarhusArkivet]}}

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
Linje 42:		Linje 44:
	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
	* Viby Lokalhistoriske Arkiv, [http://www.vibylokalhistorie.dk www.vibylokalhistorie.dk].		* Viby Lokalhistoriske Arkiv, [http://www.vibylokalhistorie.dk www.vibylokalhistorie.dk].
	* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109324 Viby Kommunes arkiv]
	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2020-10-30T11:41:36Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2020, 13:41
Linje 35:		Linje 35:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
	* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, ~~1964~~.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
			* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
			* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
			* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.
	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

	* Viby Lokalhistoriske Arkiv, [http://www.vibylokalhistorie.dk www.vibylokalhistorie.dk].		* Viby Lokalhistoriske Arkiv, [http://www.vibylokalhistorie.dk www.vibylokalhistorie.dk].

	* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109324 Viby Kommunes arkiv]		* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109324 Viby Kommunes arkiv]

	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

JanneMarieBarslev med 17. sep. 2020, 07:27

2020-09-17T07:27:33Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2020, 09:27
Linje 41:		Linje 41:

	* Viby Lokalhistoriske Arkiv, [http://www.vibylokalhistorie.dk www.vibylokalhistorie.dk].		* Viby Lokalhistoriske Arkiv, [http://www.vibylokalhistorie.dk www.vibylokalhistorie.dk].

			* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109324 Viby Kommunes arkiv]

	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 08:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Viby DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kort, der viser kommunegrænserne ved Viby Kommune i 1969. Kilde: [http://digdag.dk/ http://digdag.dk/]]]		[[Fil:Viby DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kort, der viser kommunegrænserne ved Viby Kommune i 1969. Kilde: [http://digdag.dk/ http://digdag.dk/]]]

	[[Viby]] har en lang og stolt historie. Her har ligget både en kongsgård, [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Bjørnbak]] anlagde sin berømte højskole her, og ved kommunesammenlægningen i 1970 havde kommunen eget [[Viby Bibliotek\|folkebibliotek]] og hele fire skoler. Med over 20.000 indbyggere var Viby i 1968 den største forstad uden for hovedstadsområdet og dermed også den indbyggermæssigt største af de tyve kommuner, der indgik i ~~[[Kommunalreformen i 1970\|~~kommunesammenlægningen]].		[[Viby]] har en lang og stolt historie. Her har ligget både en kongsgård, [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Bjørnbak]] anlagde sin berømte højskole her, og ved [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen]] i 1970 havde kommunen eget [[Viby Bibliotek\|folkebibliotek]] og hele fire skoler. Med over 20.000 indbyggere var Viby i 1968 den største forstad uden for hovedstadsområdet og dermed også den indbyggermæssigt største af de tyve kommuner, der indgik i kommunesammenlægningen.

	=== Kommunen ===		=== Kommunen ===
	'''Viby Kommune''' blev oprettet i 1868 ved en deling af [[Viby-Tiset Kommune]], der var blevet dannet i 1842. Herved kom Viby Kommune til at bestå af [[Viby Sogn]], som havde et areal på ~~1082~~ hektar. I henholdsvis 1874 og 1899 blev dele af kommunen indlemmet i Aarhus Kommune som det område, vi i dag kender som [[Frederiksbjerg]].		'''Viby Kommune''' blev oprettet i 1868 ved en deling af [[Viby-Tiset Kommune]], der var blevet dannet i 1842. Herved kom Viby Kommune til at bestå af [[Viby Sogn]], som havde et areal på 1.082 hektar. I henholdsvis 1874 og 1899 blev dele af kommunen indlemmet i Aarhus Kommune som det område, vi i dag kender som [[Frederiksbjerg]].

	Kommunen blev ledet af et sogneråd, hvor præsten oprindeligt automatisk var medlem. Resten af medlemmerne skulle vælges. Sognerådet havde ansvaret for fattig-, skole-, og vejvæsen samt den økonomiske forvaltning.		Kommunen blev ledet af et sogneråd, hvor præsten oprindeligt automatisk var medlem. Resten af medlemmerne skulle vælges. Sognerådet havde ansvaret for fattig-, skole- og vejvæsen samt den økonomiske forvaltning.

	[[Viby Kirke]] blev opført engang i 1100-tallet, og indtil 1960, hvor [[Fredens Kirken]] blev indviet, bestod Viby Kommune af blot et sogn.		[[Viby Kirke]] blev opført engang i 1100-tallet, og indtil 1960, hvor [[Fredens Kirken]] blev indviet, bestod Viby Kommune af blot ét sogn.

	=== Geografien ===		=== Geografien ===
	Geografisk lå Viby Kommune omgivet af [[Aarhus Købstadskommune]] og kommunerne [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]], [[Ormslev-Kolt Kommune\|Ormslev-Kolt]] og [[Åby Kommune\|Åby]]. ~~Inden for~~ kommunen lå forud for kommunesammenlægningen i 1970 ~~kvarterne~~ [[Viby-Terp\|Terp]], [[Rosenvænget]], [[Kongsvang]], [[Kildevang]], [[Nordby]], [[Alderslyst]], [[Ravnsbjerg]], [[Rosenvang]], [[Præstevangen]] og [[Fredensvang]].		Geografisk lå Viby Kommune omgivet af [[Aarhus Købstadskommune]] og kommunerne [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]], [[Ormslev-Kolt Kommune\|Ormslev-Kolt]] og [[Åby Kommune\|Åby]]. Indenfor kommunen lå forud for kommunesammenlægningen i 1970 kvartererne [[Viby-Terp\|Terp]], [[Rosenvænget]], [[Kongsvang]], [[Kildevang]], [[Nordby]], [[Alderslyst]], [[Ravnsbjerg]], [[Rosenvang]], [[Præstevangen]] og [[Fredensvang]].

	Viby Kommune strakte sig fra den flade ådal i nord til det bakkede morænelandskab i syd, hvor Ravnsbjerg er det højeste med sine 64 meter. I kommunens nordvestlige del ligger Høskoven, der i dag er gennemskåret af motorvej. Tidligere var [[Høskoven]] med sin smukke udsigt over [[Brabrand Sø]] et yndet udflugtsmål for kommunens beboere.		Viby Kommune strakte sig fra den flade ådal i nord til det bakkede morænelandskab i syd, hvor Ravnsbjerg er det højeste med sine 64 meter. I kommunens nordvestlige del ligger Høskoven, der i dag er gennemskåret af motorvej. Tidligere var [[Høskoven]] med sin smukke udsigt over [[Brabrand Sø]] et yndet udflugtsmål for kommunens beboere.

	Hvornår Viby blev anlagt, ~~ved~~ man ikke præcist, men arkæologiske fund viser, at der har været beboelse ved Viby før år 800, herunder ikke mindst en kongsborg.		Hvornår Viby blev anlagt, véd man ikke præcist, men arkæologiske fund viser, at der har været beboelse ved Viby før år 800, herunder ikke mindst en kongsborg.

	[[Fil:000137866 l.jpg\|350px\|right\|thumb\|Meget er forandret, siden [[Aarhus Pigegarde]] i 1956 marcherede gennem [[Viby]]. Bygningerne til venstre i billedet er siden blev nedrevet, og Viby Kommune er ikke længere en selvstændig kommune, men en del af [[Aarhus Kommune]]. ~~Fotograf~~ Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000137866 l.jpg\|350px\|right\|thumb\|Meget er forandret, siden [[Aarhus Pigegarde]] i 1956 marcherede gennem [[Viby]]. Bygningerne til venstre i billedet er siden blev nedrevet, og Viby Kommune er ikke længere en selvstændig kommune, men en del af [[Aarhus Kommune]]. <br>Foto: Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
	Viby var tidligere delt i to ejerlav; i det ene ejerlav, som blev indlemmet i Aarhus Købstadskommune i 1899, lå [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]. Det andet ejerlav var Viby, hvor alle gårde og huse var fæstegods under Marselisborg. Da Marselisborg blev ophævet som baroni i starten af 1800-tallet, begyndte gårde at blive udstykket og mindre gårde blev bygget på de nye udstykninger. Udover landbrug havde kommunen i 1800-tallet en ikke ubetydelig industri med for eksempel sukkerraffinaderi, kalkbrænderier, teglværker og kradsuldsfabrik.		Viby var tidligere delt i to ejerlav; i det ene ejerlav, som blev indlemmet i Aarhus Købstadskommune i 1899, lå [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]. Det andet ejerlav var Viby, hvor alle gårde og huse var fæstegods under Marselisborg. Da Marselisborg blev ophævet som baroni i starten af 1800-tallet, begyndte gårde at blive udstykket og mindre gårde blev bygget på de nye udstykninger. Udover landbrug havde kommunen i 1800-tallet en ikke ubetydelig industri med for eksempel sukkerraffinaderi, kalkbrænderier, teglværker og kradsuldsfabrik.

	Det nordlige ejerlav blev af to omgange indlemmet i Aarhus Købstadskommune. Ved indlemmelsen mistede Viby ikke blot jord, men også industrier og Marselisborg Gods med dets parceller som [[Jægergården]] og [[Louisenhøj]]. Også [[Frederikshøj Kro]] og traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å \|Fiskerhuset]] blev ved indlemmelserne en del af Aarhus Kommune. ~~Samtidigt~~ faldt indbyggertallet; i 1890 havde det været på 1.389, mens det i 1901 var 880.		Det nordlige ejerlav blev ad to omgange indlemmet i Aarhus Købstadskommune. Ved indlemmelsen mistede Viby ikke blot jord, men også industrier og Marselisborg Gods med dets parceller som [[Jægergården]] og [[Louisenhøj]]. Også [[Frederikshøj Kro]] og traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å \|Fiskerhuset]] blev ved indlemmelserne en del af Aarhus Kommune. Samtidig faldt indbyggertallet; i 1890 havde det været på 1.389, mens det i 1901 var 880.

	=== Udviklingen i 1900-tallet ===		=== Udviklingen i 1900-tallet ===
	Ved indgangen til 1900-tallet stod Viby over for store forandringer. I 1901 ernærede 410 af kommunens 1.389 indbyggere sig stadig af jordbrug. 19 ernærede sig af fiskeri, 383 af industri, 76 af handel, 7 af skibsfart, 130 af immateriel virksomhed, 256 af forskellig daglejervirksomhed, 39 var under fattigvæsenet mens 37 levede af deres egne midler.		Ved indgangen til 1900-tallet stod Viby over for store forandringer. I 1901 ernærede 410 af kommunens 1.389 indbyggere sig stadig af jordbrug. 19 ernærede sig af fiskeri, 383 af industri, 76 af handel, syv af skibsfart, 130 af immateriel virksomhed, 256 af forskellig daglejervirksomhed, 39 var under fattigvæsenet, mens 37 levede af deres egne midler.

	Omkring år 1900 begyndte der at opstå bymæssig bebyggelse med industrier forskellige steder i Viby. I Viby blev [[FDB fabrikkerne\|FDB's fabriksanlæg]] taget i brug i 1906, og [[Kongevej]] udviklede sig til en rigtig handelsgade med ejendomme til beboelse og forretninger. I Kongsvang på Skanderborg Landevej blev der etableret både industrier og villakvarter, og allerede i 1896 var Rosenvænget blevet udstykket som den første større udstykning i ~~Aarhus-området~~.		Omkring år 1900 begyndte der at opstå bymæssig bebyggelse med industrier forskellige steder i Viby. I Viby blev [[FDB fabrikkerne\|FDB's fabriksanlæg]] taget i brug i 1906, og [[Kongevej]] udviklede sig til en rigtig handelsgade med ejendomme til beboelse og forretninger. I Kongsvang på Skanderborg Landevej blev der etableret både industrier og villakvarter, og allerede i 1896 var Rosenvænget blevet udstykket som den første større udstykning i Aarhusområdet.

	I løbet af første halvdel af 1900-tallet gennemgik Viby en forrygende udvikling, og i 1960 var indbyggertallet på 15.036 indbyggere. [[Viby Skole]], der har rødder tilbage til 1600-tallet, blev indviet i 1906, i 1928 kunne [[Rosenvangskolen]] indvies, i 1952 ~~var det~~ [[Vestergårdsskolen]]~~, der blev indviet~~, og lige før kommunesammenlægningen blev [[Søndervangskolen]] indviet i 1969.		I løbet af første halvdel af 1900-tallet gennemgik Viby en forrygende udvikling, og i 1960 var indbyggertallet på 15.036 indbyggere. [[Viby Skole]], der har rødder tilbage til 1600-tallet, blev indviet i 1906, i 1928 kunne [[Rosenvangskolen]] indvies, i 1952 stod [[Vestergårdsskolen]] klar, og lige før kommunesammenlægningen blev [[Søndervangskolen]] indviet i 1969.

	I kommunens sidste år gennemgik den gamle bymidte i Viby store forandringer. Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) ind mod Aarhus, var efterhånden blevet en flaskehals for trafik. Store dele af det gamle bycentrum blev derfor nedrevet i ~~1960’erne~~, hvor [[Nordbyvej]] (i dag [[Viby Ringvej]]) og Kongevej blev udvidet, og [[Viby Centret]] anlagt.		I kommunens sidste år gennemgik den gamle bymidte i Viby store forandringer. Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) ind mod Aarhus, var efterhånden blevet en flaskehals for trafik. Store dele af det gamle bycentrum blev derfor nedrevet i 1960'erne, hvor [[Nordbyvej]] (i dag [[Viby Ringvej]]) og Kongevej blev udvidet og [[Viby Centret]] anlagt.

	=== Se også ===		=== Se også ===