Viby Kirke - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:45Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 20:		Linje 20:
	Kirken tilhørte oprindeligt kongen, og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis (1647-1699)]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset, [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff\|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter [[Marselisborg Gods]], der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved kommunalreformen i 1970 blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.		Kirken tilhørte oprindeligt kongen, og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis (1647-1699)]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset, [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff\|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter [[Marselisborg Gods]], der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved kommunalreformen i 1970 blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:31:19Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:31
Linje 21:		Linje 21:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Viby Kirke på AarhusArkivet ==		== Viby Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 14. nov. 2022, 12:03

2022-11-14T12:03:18Z

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2022, 14:03
Linje 14:		Linje 14:
	Viby Kirkes romanske skib, kor og apsis stammer fra omkring 1150 og erstattede efter al sandsynlighed en lille stavkirke, der før havde ligget på samme sted. Her lå også en hellig kilde og et kildekapel. Den romanske kirke opførtes af rå og kløvet kamp over en sokkel med skråkant, samt kvadre i hjørner og åbninger, og havde oprindeligt er fladt bjælkeloft. Den romanske døbefont, der stadig står i kirken, stammer fra omkring kirkens opførelse.		Viby Kirkes romanske skib, kor og apsis stammer fra omkring 1150 og erstattede efter al sandsynlighed en lille stavkirke, der før havde ligget på samme sted. Her lå også en hellig kilde og et kildekapel. Den romanske kirke opførtes af rå og kløvet kamp over en sokkel med skråkant, samt kvadre i hjørner og åbninger, og havde oprindeligt er fladt bjælkeloft. Den romanske døbefont, der stadig står i kirken, stammer fra omkring kirkens opførelse.

	I 1400-tallet – formodentlig under [[Jens Iversen Lange ( - 1482)\|Jens Iversen Langes]] tid som biskop i 1449-82 – indbyggedes gotiske krydshvælv i både skib og kor. Samtidig eller kort derefter opførtes et våbenhus i syd af munkesten i munkeforbandt og tårn i vest af munkesten i munkeskifte samt genanvendte romanske granitkvadre formodentlig fra en nedbrudt kirke. Omkring 1785 afkortedes tårnet ved en hovedreparation af kirken. Spiret fremstår i dag med tegl på den nederste del og kobber i toppen, men har i forskellige perioder været beklædt med træspån og zink. Resten af kirken har haft tegltage siden 1600-tallet.		I 1400-tallet – formodentlig under [[Jens Iversen Lange (-1482)\|Jens Iversen Langes]] tid som biskop i 1449-82 – indbyggedes gotiske krydshvælv i både skib og kor. Samtidig eller kort derefter opførtes et våbenhus i syd af munkesten i munkeforbandt og tårn i vest af munkesten i munkeskifte samt genanvendte romanske granitkvadre formodentlig fra en nedbrudt kirke. Omkring 1785 afkortedes tårnet ved en hovedreparation af kirken. Spiret fremstår i dag med tegl på den nederste del og kobber i toppen, men har i forskellige perioder været beklædt med træspån og zink. Resten af kirken har haft tegltage siden 1600-tallet.

	På grund af et stigende befolkningstal i sognet, blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage, samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.		På grund af et stigende befolkningstal i sognet, blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage, samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 10:02

2022-11-11T10:02:53Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 12:02
Linje 14:		Linje 14:
	Viby Kirkes romanske skib, kor og apsis stammer fra omkring 1150 og erstattede efter al sandsynlighed en lille stavkirke, der før havde ligget på samme sted. Her lå også en hellig kilde og et kildekapel. Den romanske kirke opførtes af rå og kløvet kamp over en sokkel med skråkant, samt kvadre i hjørner og åbninger, og havde oprindeligt er fladt bjælkeloft. Den romanske døbefont, der stadig står i kirken, stammer fra omkring kirkens opførelse.		Viby Kirkes romanske skib, kor og apsis stammer fra omkring 1150 og erstattede efter al sandsynlighed en lille stavkirke, der før havde ligget på samme sted. Her lå også en hellig kilde og et kildekapel. Den romanske kirke opførtes af rå og kløvet kamp over en sokkel med skråkant, samt kvadre i hjørner og åbninger, og havde oprindeligt er fladt bjælkeloft. Den romanske døbefont, der stadig står i kirken, stammer fra omkring kirkens opførelse.

	I 1400-tallet – formodentlig under [[Jens Iversen Lange\|Jens Iversen Langes]] tid som biskop i 1449-82 – indbyggedes gotiske krydshvælv i både skib og kor. Samtidig eller kort derefter opførtes et våbenhus i syd af munkesten i munkeforbandt og tårn i vest af munkesten i munkeskifte samt genanvendte romanske granitkvadre formodentlig fra en nedbrudt kirke. Omkring 1785 afkortedes tårnet ved en hovedreparation af kirken. Spiret fremstår i dag med tegl på den nederste del og kobber i toppen, men har i forskellige perioder været beklædt med træspån og zink. Resten af kirken har haft tegltage siden 1600-tallet.		I 1400-tallet – formodentlig under [[Jens Iversen Lange ( - 1482)\|Jens Iversen Langes]] tid som biskop i 1449-82 – indbyggedes gotiske krydshvælv i både skib og kor. Samtidig eller kort derefter opførtes et våbenhus i syd af munkesten i munkeforbandt og tårn i vest af munkesten i munkeskifte samt genanvendte romanske granitkvadre formodentlig fra en nedbrudt kirke. Omkring 1785 afkortedes tårnet ved en hovedreparation af kirken. Spiret fremstår i dag med tegl på den nederste del og kobber i toppen, men har i forskellige perioder været beklædt med træspån og zink. Resten af kirken har haft tegltage siden 1600-tallet.

	På grund af et stigende befolkningstal i sognet, blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage, samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.		På grund af et stigende befolkningstal i sognet, blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage, samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.

	Kirken tilhørte oprindeligt kongen, og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis (1647-1699)]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset, [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff\|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter Marselisborg, der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved kommunalreformen i 1970 blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.		Kirken tilhørte oprindeligt kongen, og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis (1647-1699)]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset, [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff\|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter [[Marselisborg Gods]], der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved kommunalreformen i 1970 blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Constantin Marselis" to "Constantin Marselis (1647-1699)"

2022-11-08T14:45:23Z

Text replacement - "Constantin Marselis" to "Constantin Marselis (1647-1699)"

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 16:45
Linje 18:		Linje 18:
	På grund af et stigende befolkningstal i sognet, blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage, samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.		På grund af et stigende befolkningstal i sognet, blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage, samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.

	Kirken tilhørte oprindeligt kongen, og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset, [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff\|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter Marselisborg, der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved kommunalreformen i 1970 blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.		Kirken tilhørte oprindeligt kongen, og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis (1647-1699)]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset, [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff\|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter Marselisborg, der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved kommunalreformen i 1970 blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Gabriel Marselis" to "Gabriel Marselis (1609-1673)"

2022-11-08T08:02:54Z

Text replacement - "Gabriel Marselis" to "Gabriel Marselis (1609-1673)"

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 10:02
Linje 18:		Linje 18:
	På grund af et stigende befolkningstal i sognet, blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage, samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.		På grund af et stigende befolkningstal i sognet, blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage, samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.

	Kirken tilhørte oprindeligt kongen, og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset, [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff\|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter Marselisborg, der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved kommunalreformen i 1970 blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.		Kirken tilhørte oprindeligt kongen, og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset, [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff\|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter Marselisborg, der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved kommunalreformen i 1970 blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 4. feb. 2021, 09:30

2021-02-04T09:30:01Z

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2021, 11:30
Linje 1:		Linje 1:
	<~~mapframe text~~="~~'''~~Viby Kirke~~'''"~~ width=~~350~~ height=200 zoom=15 ~~latitude~~=56.~~128207 longitude=10.165684>~~		<div class="tright">{{#display_map:
	{		56.128214652831524,10.165795499957426~[[Viby Kirke]];
	~~"type": "Feature",~~		\|width=378
	~~"geometry": { "type": "Point"~~, ~~"coordinates": [~~10.~~165684, 56.128207] },~~		\|height=200
	~~"properties": {~~		\|zoom=15
	~~"title": "Viby Kirke",~~		\|center=56.128214652831524,10.165795499957426
	~~"marker-symbol": "religious-christian",~~		\|align=right
	~~"marker-size": "medium",~~		}}</div>
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	</~~mapframe~~>

	~~'''Viby Kirke''' ligger i~~ [[Viby]]		[[Fil:000251931.jpg\|350px\|thumb\|right\|Viby Kirke.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1963, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Viby Kirke stammer fra ~~slutningen~~ af ~~1100~~-tallet. Kirken tilhørte oprindeligt kongen, der i år 1515 overdrog ~~patronats retten~~ over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev ~~den~~ i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis]]. ~~Gennem tiden har~~ kirken ~~haft forskellige ejere~~, ~~blandt andre~~ [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|~~Hans Peter~~ Ingerslev]]~~, der ejede kirken fra 1835-1895, hvor~~ han ~~solgte den~~ til [[Aarhus Kommune]].		'''Viby Kirke''' ligger i på vestsiden af et jævnt stigende bakkedrag i [[Viby]], der tidligere var en mindre landsby, men nu er en forstad til Aarhus.

			Viby Kirkes romanske skib, kor og apsis stammer fra omkring 1150 og erstattede efter al sandsynlighed en lille stavkirke, der før havde ligget på samme sted. Her lå også en hellig kilde og et kildekapel. Den romanske kirke opførtes af rå og kløvet kamp over en sokkel med skråkant, samt kvadre i hjørner og åbninger, og havde oprindeligt er fladt bjælkeloft. Den romanske døbefont, der stadig står i kirken, stammer fra omkring kirkens opførelse.

			I 1400-tallet – formodentlig under [[Jens Iversen Lange\|Jens Iversen Langes]] tid som biskop i 1449-82 – indbyggedes gotiske krydshvælv i både skib og kor. Samtidig eller kort derefter opførtes et våbenhus i syd af munkesten i munkeforbandt og tårn i vest af munkesten i munkeskifte samt genanvendte romanske granitkvadre formodentlig fra en nedbrudt kirke. Omkring 1785 afkortedes tårnet ved en hovedreparation af kirken. Spiret fremstår i dag med tegl på den nederste del og kobber i toppen, men har i forskellige perioder været beklædt med træspån og zink. Resten af kirken har haft tegltage siden 1600-tallet.

			På grund af et stigende befolkningstal i sognet, blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage, samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.

			Kirken tilhørte oprindeligt kongen, og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset, [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff\|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter Marselisborg, der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved kommunalreformen i 1970 blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus]]

			== Viby Kirke på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Kirke Viby Kirke]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			* Nationalmuseet, Danmarks kirker, Viby Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/viby-kirke/
	*[http://danmarkskirker.natmus.dk/~~uploads~~/~~tx_tcchurchsearch~~/~~Aarhus_2129-2150.pdf Danmarks Kirker om~~ Viby Kirke]		* Viby Kirkes hjemmeside, Viby Kirke, Kirkens historie, http://vibykirke.dk/viby-kirke/kirkens-historie
	*[http://vibykirke.dk/viby-kirke/kirkens-historie ~~Viby Kirkes hjemmeside]~~

	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

Labrc med 11. nov. 2019, 10:16

2019-11-11T10:16:22Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2019, 12:16
Linje 14:		Linje 14:
	'''Viby Kirke''' ligger i [[Viby]]		'''Viby Kirke''' ligger i [[Viby]]

	Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken tilhørte oprindeligt kongen, der i år 1515 overdrog patronats retten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. ~~Karens Gård~~]] i Aarhus. Dog forblev den i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis]]. Gennem tiden har kirken haft forskellige ejere, blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]], der ejede kirken fra 1835-1895, hvor han solgte den til [[Aarhus Kommune]].		Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken tilhørte oprindeligt kongen, der i år 1515 overdrog patronats retten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev den i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis]]. Gennem tiden har kirken haft forskellige ejere, blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]], der ejede kirken fra 1835-1895, hvor han solgte den til [[Aarhus Kommune]].

	== Se også ==		== Se også ==

Labrc med 11. nov. 2019, 10:15

2019-11-11T10:15:09Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2019, 12:15
Linje 14:		Linje 14:
	'''Viby Kirke''' ligger i [[Viby]]		'''Viby Kirke''' ligger i [[Viby]]

	Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken tilhørte oprindeligt kongen, der i år 1515 overdrog patronats retten over ~~bebyggelsen~~ til spedalskhedskolonien Sct. Karens Gård i Aarhus. Dog forblev den i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis]]. Gennem tiden har kirken haft forskellige ejere, blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]], der ejede kirken fra 1835-1895, hvor han solgte den til [[Aarhus Kommune]].		Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken tilhørte oprindeligt kongen, der i år 1515 overdrog patronats retten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karens Gård]] i Aarhus. Dog forblev den i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis]]. Gennem tiden har kirken haft forskellige ejere, blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]], der ejede kirken fra 1835-1895, hvor han solgte den til [[Aarhus Kommune]].

	== Se også ==		== Se også ==

Labrc med 11. nov. 2019, 10:14

2019-11-11T10:14:18Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2019, 12:14
Linje 14:		Linje 14:
	'''Viby Kirke''' ligger i [[Viby]]		'''Viby Kirke''' ligger i [[Viby]]

	Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken tilhørte oprindeligt kongen, ~~men fra 1600-tallet blev~~ den ~~eget af personer. I~~ 1661 ~~blev~~ den ~~overdraget~~ til [[~~Marselis slægten\|~~Gabriel Marselis]]. Gennem tiden har ~~den~~ haft forskellige ~~ejer~~, blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]], der ejede kirken fra 1835-1895, hvor han solgte den til [[Aarhus Kommune]].		Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken tilhørte oprindeligt kongen, der i år 1515 overdrog patronats retten over bebyggelsen til spedalskhedskolonien Sct. Karens Gård i Aarhus. Dog forblev den i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis]]. Gennem tiden har kirken haft forskellige ejere, blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]], der ejede kirken fra 1835-1895, hvor han solgte den til [[Aarhus Kommune]].

	== Se også ==		== Se også ==
Linje 22:		Linje 22:

	*[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2129-2150.pdf Danmarks Kirker om Viby Kirke]		*[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2129-2150.pdf Danmarks Kirker om Viby Kirke]
			*[http://vibykirke.dk/viby-kirke/kirkens-historie Viby Kirkes hjemmeside]

	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]