Viby - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Højhushotel og butikscenter */

2024-05-31T11:46:56Z

Højhushotel og butikscenter

← Ældre version		Versionen fra 31. maj 2024, 13:46
Linje 71:		Linje 71:
	Det første store slag mod den gamle bydel kom med planerne om et nyt moderne bycentrum. I 1961 blev planerne for et højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergade og svævende fortove præsenteret i [[Århus Stiftstidende]]. En biograf var også på tegnebrættet, men den blev dog aldrig opført. Det store projekt, der også indbefattede boligblokke og parkeringspladser, skulle ligge centralt i Viby, og derfor krævede det en nedrivning af store dele af den gamle landsbykerne. Væk måtte bageren, cykelhandleren, slagteren, de små boliger på Kærlighedsstien, møbelpolstreren, kiosken og meget mere.		Det første store slag mod den gamle bydel kom med planerne om et nyt moderne bycentrum. I 1961 blev planerne for et højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergade og svævende fortove præsenteret i [[Århus Stiftstidende]]. En biograf var også på tegnebrættet, men den blev dog aldrig opført. Det store projekt, der også indbefattede boligblokke og parkeringspladser, skulle ligge centralt i Viby, og derfor krævede det en nedrivning af store dele af den gamle landsbykerne. Væk måtte bageren, cykelhandleren, slagteren, de små boliger på Kærlighedsstien, møbelpolstreren, kiosken og meget mere.

	De første huse blev nedrevet i 1964, og 31. marts 1965 blev første spadestik taget til det nye højhushotel, der var det første, der blev opført. Herpå fulgte nedrivningen af områdets resterende ejendomme, så der var plads til det nye butikscenter. Hotellet åbnede i juli 1968 under navnet [[Hotel ~~Merkur~~]], mens [[Viby Centret]] åbnede 22. oktober 1970. Landsbyen var byttet ud med et center med to supermarkeder og 20 specialbutikker, bank, posthus, tandlæge, apotek m.m. Centret, der dækkede 9000 kvm med en 150 meter lang og 18 meter bred gågade.		De første huse blev nedrevet i 1964, og 31. marts 1965 blev første spadestik taget til det nye højhushotel, der var det første, der blev opført. Herpå fulgte nedrivningen af områdets resterende ejendomme, så der var plads til det nye butikscenter. Hotellet åbnede i juli 1968 under navnet [[Hotel Mercur]], mens [[Viby Centret]] åbnede 22. oktober 1970. Landsbyen var byttet ud med et center med to supermarkeder og 20 specialbutikker, bank, posthus, tandlæge, apotek m.m. Centret, der dækkede 9000 kvm med en 150 meter lang og 18 meter bred gågade.

	=== Vejen slugte byen ===		=== Vejen slugte byen ===

JanneMarieBarslev med 17. nov. 2023, 07:57

2023-11-17T07:57:14Z

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2023, 09:57
Linje 12:		Linje 12:
	'''Viby''' var tidligere en selvstændig landsby, men er nu vokset sammen med Aarhus. Byen hører til [[Viby Sogn]] og [[Ravnsbjerg Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Viby hørte i perioden 1842-1868 under [[Viby-Tiset Kommune\|Viby-Tiset Sognekommune]] og i 1868-1970 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Viby''' var tidligere en selvstændig landsby, men er nu vokset sammen med Aarhus. Byen hører til [[Viby Sogn]] og [[Ravnsbjerg Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Viby hørte i perioden 1842-1868 under [[Viby-Tiset Kommune\|Viby-Tiset Sognekommune]] og i 1868-1970 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	Viby blev anlagt før år 800 og menes at betyde 'byen ved vigen', da der i oldtiden har været en vig, som fra fjorden ([[Brabrandfjorden]]) har strakt sig ind i landet. Byen skulle derfor have fået navn efter denne vig. Det kan også betyde 'byen ved skoven', da ''Vi'' kan henvise til ''ved'', som var det gamle ord for skov. ~~En tredje mulighed~~ er, at det ~~kan henvise~~ til det oldnordiske ord for helligdom.		Viby blev anlagt før år 800 og menes tidligere at betyde 'byen ved vigen', da der i oldtiden har været en vig, som fra fjorden ([[Brabrandfjorden]]) har strakt sig ind i landet. Byen skulle derfor have fået navn efter denne vig. Der findes dog også andre tolkninger af navnet. Det kan også betyde 'byen ved skoven', da ''Vi'' kan henvise til ''ved'', som var det gamle ord for skov. Den tolkning som flest hælder til i dag er, at det henviser til det oldnordiske ord for helligdom, og at det var her, at vikingerne inde fra Aros tog hen for at dyrke krigsguden Tyr eller Odin.

	Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis ''Withby'' i Valdemars Jordebog fra 1231, som ''Wiby'' i Saxo omkring 1300 og som ''Wichby'' i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som ''Wedbye'', ''Wetheby'' og ''Wiby''.		Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis ''Withby'' i Valdemars Jordebog fra 1231, som ''Wiby'' i Saxo omkring 1300 og som ''Wichby'' i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som ''Wedbye'', ''Wetheby'' og ''Wiby''.
Linje 283:		Linje 283:
	* https://digdag.dk/		* https://digdag.dk/
	* Aarhus Stiftstidende. 650 meter for 11.-12. mill. kroner. 18-09-1970.		* Aarhus Stiftstidende. 650 meter for 11.-12. mill. kroner. 18-09-1970.


	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

JanneMarieBarslev: /* Højhushotel og butikscenter */

2023-08-18T10:13:07Z

Højhushotel og butikscenter

← Ældre version		Versionen fra 18. aug. 2023, 12:13
Linje 66:		Linje 66:

	==Landsbyen Viby forsvandt==		==Landsbyen Viby forsvandt==
			[[Fil:000137866 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Pigegarde marcherer gennem Viby i anledning af Valdemarsdag 1956. Husrækken til højre i billedet eksisterer stadig, men alle ejendomme til venstre er i dag erstattet af vej og nybyggeri. Fotograf Børge Venge, 1956. Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Højhushotel og butikscenter ===		=== Højhushotel og butikscenter ===
	Det første store slag mod den gamle bydel kom med planerne om et nyt moderne bycentrum. I 1961 blev planerne for et højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergade og svævende fortove præsenteret i [[Århus Stiftstidende]]. En biograf var også på tegnebrættet, men den blev dog aldrig opført. Det store projekt, der også indbefattede boligblokke og parkeringspladser, skulle ligge centralt i Viby, og derfor krævede det en nedrivning af store dele af den gamle landsbykerne. Væk måtte bageren, cykelhandleren, slagteren, de små boliger på Kærlighedsstien, møbelpolstreren, kiosken og meget mere.		Det første store slag mod den gamle bydel kom med planerne om et nyt moderne bycentrum. I 1961 blev planerne for et højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergade og svævende fortove præsenteret i [[Århus Stiftstidende]]. En biograf var også på tegnebrættet, men den blev dog aldrig opført. Det store projekt, der også indbefattede boligblokke og parkeringspladser, skulle ligge centralt i Viby, og derfor krævede det en nedrivning af store dele af den gamle landsbykerne. Væk måtte bageren, cykelhandleren, slagteren, de små boliger på Kærlighedsstien, møbelpolstreren, kiosken og meget mere.

	De første huse blev nedrevet i 1964, og 31. marts 1965 blev første spadestik taget til det nye højhushotel, der var det første, der blev opført. Herpå fulgte nedrivningen af områdets resterende ejendomme, så der var plads til det nye butikscenter. Hotellet åbnede i juli 1968 under navnet [[Hotel Merkur]], mens [[Viby Centret]] åbnede 22. oktober 1970. Landsbyen var byttet ud med et center med to supermarkeder og 20 specialbutikker, bank, posthus, tandlæge, apotek m.m. Centret, der dækkede 9000 kvm med en 150 meter lang og 18 meter bred gågade.		De første huse blev nedrevet i 1964, og 31. marts 1965 blev første spadestik taget til det nye højhushotel, der var det første, der blev opført. Herpå fulgte nedrivningen af områdets resterende ejendomme, så der var plads til det nye butikscenter. Hotellet åbnede i juli 1968 under navnet [[Hotel Merkur]], mens [[Viby Centret]] åbnede 22. oktober 1970. Landsbyen var byttet ud med et center med to supermarkeder og 20 specialbutikker, bank, posthus, tandlæge, apotek m.m. Centret, der dækkede 9000 kvm med en 150 meter lang og 18 meter bred gågade.

	=== Vejen slugte byen ===		=== Vejen slugte byen ===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-08-18T09:33:01Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 18. aug. 2023, 11:33
Linje 272:		Linje 272:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			*"Om Kvindeegen i Viby og min Oldemors erindringer", artikel i Vibybogen 1991, Hanne Marie Rud, Viby Lokalhistoriske Forening.
			* Viby Centret 25 år, artikel i Vibybogen 1995, Tove Glud Rasmussen, Viby Lokalhistoriske Forening
			* Bogen om Kongevej, Viby Lokalhistoriske Forening, 2014
	* Viby Lokalhistoriske Arkiv: Tidslinie: Viby - årstalsliste 600-2016		* Viby Lokalhistoriske Arkiv: Tidslinie: Viby - årstalsliste 600-2016
	* August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942.		* August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942.

JanneMarieBarslev: /* FDB fabrikkerne */

2023-08-18T09:28:25Z

FDB fabrikkerne

← Ældre version		Versionen fra 18. aug. 2023, 11:28
Linje 64:		Linje 64:

	I 1970 begyndte FDB langsomt at afvikle sine fabrikker i byen. Fabrikkerne blev enten nedlagt, frasolgt eller flyttet, og i 1993 var alle fabrikkerne væk. Det betød dog ikke, at bygningerne stod tomme. Fem år senere åbnede lavprisvarehuset OBS i bygningerne, og omkring år 2000 blev det tidligere fabriksareal omdannet til et erhvervscenter.		I 1970 begyndte FDB langsomt at afvikle sine fabrikker i byen. Fabrikkerne blev enten nedlagt, frasolgt eller flyttet, og i 1993 var alle fabrikkerne væk. Det betød dog ikke, at bygningerne stod tomme. Fem år senere åbnede lavprisvarehuset OBS i bygningerne, og omkring år 2000 blev det tidligere fabriksareal omdannet til et erhvervscenter.

			==Landsbyen Viby forsvandt==
			=== Højhushotel og butikscenter ===
			Det første store slag mod den gamle bydel kom med planerne om et nyt moderne bycentrum. I 1961 blev planerne for et højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergade og svævende fortove præsenteret i [[Århus Stiftstidende]]. En biograf var også på tegnebrættet, men den blev dog aldrig opført. Det store projekt, der også indbefattede boligblokke og parkeringspladser, skulle ligge centralt i Viby, og derfor krævede det en nedrivning af store dele af den gamle landsbykerne. Væk måtte bageren, cykelhandleren, slagteren, de små boliger på Kærlighedsstien, møbelpolstreren, kiosken og meget mere.

			De første huse blev nedrevet i 1964, og 31. marts 1965 blev første spadestik taget til det nye højhushotel, der var det første, der blev opført. Herpå fulgte nedrivningen af områdets resterende ejendomme, så der var plads til det nye butikscenter. Hotellet åbnede i juli 1968 under navnet [[Hotel Merkur]], mens [[Viby Centret]] åbnede 22. oktober 1970. Landsbyen var byttet ud med et center med to supermarkeder og 20 specialbutikker, bank, posthus, tandlæge, apotek m.m. Centret, der dækkede 9000 kvm med en 150 meter lang og 18 meter bred gågade.

			=== Vejen slugte byen ===
			Fremskridtet var dog ikke færdig med at blive gennemført i Viby. [[Kongevej]] havde tidligere været en travl handelsgade i den gamle landsby. Efterhånden havde den dog også udviklet sig til at været en trafikeret flaskehals ind mod Aarhus. Hovedvej A10, som Kongevej var en del af, måtte udvides med flere spor, og også dette krævede nedrivninger.

			Første del af hovedvejsudvidelsen i det centrale Viby blev gennemført og færdiggjort i 1970 efter to års anlægstid. Vejen blev samtidigt omdøbt til [[Skanderborgvej]]. Da den nye vej stod færdig, var vejen blevet udvidet så meget, at ejendomme på den tidligere Kongevejs nordre side, nu ville have ligget i Skanderborgvejs midterrabat. Hovedvej A10 var blevet omdannet fra en tosporet vej til en firesporet vej gennem Viby centrum til [[Ormslevvej]]. Den nye hovedvejsstrækning var 650 meter og kostede staten hele 11.-12 millioner kroner.

			1970 var også året, hvor Viby blev en del af Aarhus Kommune, og med den nye hurtige indfaldsvej var det nu endnu nemmere at bosætte sig i et af de store nye blokområder, der blev opført i bydelen omkring 1970.

			=== Det nye torv ===
			Man kunne godt fristes til at tro, at [[Viby Torv]] er en gammel sag, hvor torvedage fandt sted i en svunden tid. Men lige som Viby Centret og Skanderborgvej har det store torv blot godt 50 år på bagen. Før vejudvidelsen var der bebygget på det trekantede areal syd for nuværende Skanderborgvej, langs gadestykket Viby Torv og [[Kirkevej]]. Ud til Kongevej lå eksempelvis både en servicestation, [[Hotel Viby]], sygekassen og en blomsterforretning. Disse og andre bygninger blev nedrevet, og grunden er i dag stadig ubebygget og fungerer som parkeringspladser. Viby Torv blev anlagt som en større superellipseformet parkeringsplads, brostensbelagt og med et mindre grønt græsområde i midten.

			===Kvindeegen===
			På parkeringspladsen ud for [[Viby Kirke]] findes et ældre egetræ, der fik lov til at overleve den store bymodernisering. Egetræet bliver kaldt Kvindeegen og blev plantet i 1916 af Dansk Kvindesamfunds Viby Kreds for at markere, at kvinder i Danmark året før havde fået stemmeret. Rundt om i landet findes i dag flere af disse Kvindeege. Men idéen kommer fra Viby. Ifølge kilder skulle det nemlig være fru Petrine Jensen, der i første omgang stillede forslaget ved et formandsmøde i Dansk Kvindesamfund. Petrine Jensen var, ud over at være aktiv i Dansk Kvindesamfund, gift med redaktøren ved [[Aarhus Amtstidende]], [[Bertel Jensen (1862-1948)\|Bertel Jensen]]. Parrets boede i den store villa på [[Bjørnbaksvej 1]], som tidligere havde fungeret som Bjørnbaks højskole, og herfra blev store tanker realiseret i både ord og handlinger.

	== Demografi ==		== Demografi ==

JanneMarieBarslev: /* Viby på AarhusArkivet */

2023-07-26T10:12:26Z

Viby på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 26. jul. 2023, 12:12
Linje 249:		Linje 249:
	* 2016 Fitness.dk lejer det meste af 1. sal i Viby Centret.		* 2016 Fitness.dk lejer det meste af 1. sal i Viby Centret.

	== Viby på AarhusArkivet ==		== Viby i AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby Viby]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby Se arkivalier omhandlende Viby i AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev: /* Skoler */

2023-07-06T06:53:46Z

Skoler

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 [[Fil:Viby Skole læreudflugt, 1914, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Viby Skole lærerudflugt i 1914]]
 === Skoler ===
-Viby har en lang række skoler og har gennem tiden er antallet af skoler blevet større. Den ældste skole er [[Viby Skole]] som har rødder tilbage til 1676. [[Rosenvangskolen]] er fra 1928, [[Vestergårdskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen. Herudover har Viby også en ungdomsuddannelse i kraft af [[Viby Amtsgymnasium og HF]] blev indviet i 1968, det var det første amtsgymnasium i landet.
+Skolehistorien i Viby går langt tilbage i tiden. Den første skoleholder eller lærer, som vi kender til, blev kaldt Jakob Skolemester, og han lejede to fag hus hos Poul Jensen, hvor han holdt skolestue. Et hus i to fag var meget beskedent. Det er usikkert, hvornår byen første gang fik noget, der kan betegnes som en skole, men vi ved, at der i 1676 blev opført en skolebygning på en plads nord for byens kirke. Her blev Vibys børn undervist indtil 1780, da skolen flyttede til “det hus på Viby kirkefortov”, som var blevet opført på initiativ af en præsteenke nogle år tidligere, og som nu kom til at fungere som Viby Skole.
 === Forretninger ===

AnneLund med 30. maj 2023, 12:44

2023-05-30T12:44:22Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 14:44
Linje 39:		Linje 39:
	I starten af 1900-tallet voksede erhvervsmulighederne da [[FDB fabrikkerne\|FDB]] i 1904 opkøbte og bebyggede et stort jordområde i byen. I 1906 kunne FDB, eller Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, således åbne en sæbefabrik, som blandt andet producerede toiletsæbe, en teknisk-kemisk fabrik, som producerede soja, sennep og lædersværte, og en tovværksfabrik, som producerede høstbindegarn. I 1912 blev der desuden etableret en margarinefabrik, og senere kom en salatfabrik og et olieraffinaderi til.		I starten af 1900-tallet voksede erhvervsmulighederne da [[FDB fabrikkerne\|FDB]] i 1904 opkøbte og bebyggede et stort jordområde i byen. I 1906 kunne FDB, eller Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, således åbne en sæbefabrik, som blandt andet producerede toiletsæbe, en teknisk-kemisk fabrik, som producerede soja, sennep og lædersværte, og en tovværksfabrik, som producerede høstbindegarn. I 1912 blev der desuden etableret en margarinefabrik, og senere kom en salatfabrik og et olieraffinaderi til.

	I 1941 åbnede fabrikken Linum, som fungerede som centralt hørskætteri for hele landet, og med den voksede behovet for arbejdskraft. Dette var medvirkende til, at Viby Kommune i 1944 oprettede [[Viby Børnehave]], så børnene kunne blive passet mens kvinderne arbejdede. Børnehaven Bjørnbakhus, som institutionen senere blev døbt, findes stadig i dag.		I 1941 åbnede fabrikken Linum, som fungerede som centralt hørskætteri for hele landet, og med den voksede behovet for arbejdskraft. Dette var medvirkende til, at Viby Kommune i 1944 oprettede [[Børnehaven Bjørnbakhus\|Viby Børnehave]], så børnene kunne blive passet mens kvinderne arbejdede. Børnehaven Bjørnbakhus, som institutionen senere blev døbt, findes stadig i dag.

	I 1970 begyndte FDB langsomt at afvikle sine fabrikker i byen. Fabrikkerne blev enten nedlagt, frasolgt eller flyttet, og i 1993 var alle fabrikkerne væk. Det betød dog ikke, at bygningerne stod tomme. Fem år senere åbnede lavprisvarehuset OBS i bygningerne, og omkring år 2000 blev det tidligere fabriksareal omdannet til et erhvervscenter.		I 1970 begyndte FDB langsomt at afvikle sine fabrikker i byen. Fabrikkerne blev enten nedlagt, frasolgt eller flyttet, og i 1993 var alle fabrikkerne væk. Det betød dog ikke, at bygningerne stod tomme. Fem år senere åbnede lavprisvarehuset OBS i bygningerne, og omkring år 2000 blev det tidligere fabriksareal omdannet til et erhvervscenter.

AnneLund med 26. maj 2023, 11:31

2023-05-26T11:31:30Z

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2023, 13:31
Linje 40:		Linje 40:

	I 1941 åbnede fabrikken Linum, som fungerede som centralt hørskætteri for hele landet, og med den voksede behovet for arbejdskraft. Dette var medvirkende til, at Viby Kommune i 1944 oprettede [[Viby Børnehave]], så børnene kunne blive passet mens kvinderne arbejdede. Børnehaven Bjørnbakhus, som institutionen senere blev døbt, findes stadig i dag.		I 1941 åbnede fabrikken Linum, som fungerede som centralt hørskætteri for hele landet, og med den voksede behovet for arbejdskraft. Dette var medvirkende til, at Viby Kommune i 1944 oprettede [[Viby Børnehave]], så børnene kunne blive passet mens kvinderne arbejdede. Børnehaven Bjørnbakhus, som institutionen senere blev døbt, findes stadig i dag.

			I 1970 begyndte FDB langsomt at afvikle sine fabrikker i byen. Fabrikkerne blev enten nedlagt, frasolgt eller flyttet, og i 1993 var alle fabrikkerne væk. Det betød dog ikke, at bygningerne stod tomme. Fem år senere åbnede lavprisvarehuset OBS i bygningerne, og omkring år 2000 blev det tidligere fabriksareal omdannet til et erhvervscenter.

	== Demografi ==		== Demografi ==
Linje 52:		Linje 54:
	=== Hovedvejsudvidelsen i 1970 ===		=== Hovedvejsudvidelsen i 1970 ===

	Første del af Hovedvejsudvidelsen i det centrale Viby blev gennemført og færdiggjort i 1970 efter to års anlægstid. Hovedvej A10 blev omdannet fra en 2-sporet vej til en 4-sporet vej gennem Viby centrum til [[Ormslevvej]]. Den nye hovedvejsstrækning var 650 meter, og kostede staten hele 11.-12. mio. kroner. Anlæggelsen medførte store ekspropriationer i centrum af Viby, hvor store dele af den gamle Viby landsby blev nedrevet.		Første del af Hovedvejsudvidelsen i det centrale Viby blev gennemført og færdiggjort i 1970 efter to års anlægstid. Hovedvej A10 blev omdannet fra en 2-sporet vej til en 4-sporet vej gennem Viby centrum til [[Ormslevvej]]. Den nye hovedvejsstrækning var 650 meter, og kostede staten hele 11.-12. mio. kroner. Anlæggelsen medførte store ekspropriationer i centrum af Viby, hvor store dele af den gamle Viby landsby blev nedrevet. Nu begyndte byudviklingen for alvor at tage fart. Nye boligområdet skød frem, og det samme gjorde nye erhvervsmuligheder. Samme år som hovedvejen blev udvidet, blev Viby en del af Aarhus Kommune, og det blev i stigende grad en populær og attraktiv by at flytte til. Det var også i 1970 at Viby Centret åbnede.

	Mens vejarbejdet havde stået på, havde det været muligt at parkere på en del af hovedvejen. Dette ophørte naturligt i forbindelse med åbningen af vejen i oktober 1970.		Men udviklingen medførte som nævnt også, at flere huse i bydelen blev revet ned, blandt andet fordi behovet for offentlige parkeringspladser voksede. Mens vejarbejdet havde stået på, havde det været muligt at parkere på en del af hovedvejen. Dette ophørte naturligt i forbindelse med åbningen af vejen i oktober 1970.

	=== Kvarterer i Viby ===		=== Kvarterer i Viby ===

AnneLund med 26. maj 2023, 11:24

2023-05-26T11:24:14Z

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2023, 13:24
Linje 44:		Linje 44:

	=== Religion ===		=== Religion ===
	[[Viby Kirke]] stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken blev opført tæt på kongsgården, og indtil 1661 tilhørte den kongen og var formodentlig sammen med Viby Landsby tilknyttet Kongsgården. Herefter overgik kirken til den hollandske storkøbmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]], og først i slutningen af 1890’erne blev kirken lagt under [[Viby Kommune]].		[[Viby Kirke]] stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken blev opført tæt på kongsgården, og indtil 1661 tilhørte den kongen og var formodentlig sammen med Viby Landsby tilknyttet Kongsgården. Herefter overgik kirken til den hollandske storkøbmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]], og først i slutningen af 1890’erne blev kirken lagt under Viby Kommune.

	I Viby ligger [[Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby]], som er en helligkilde opkaldt efter [[Skt. Niels af Århus]] som var Aarhus lokalhelgen. Kilden lå tæt ved [[Åhavevej]] og [[Viby Ringvej]].		I Viby ligger [[Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby]], som er en helligkilde opkaldt efter [[Skt. Niels af Århus]] som var Aarhus lokalhelgen. Kilden lå tæt ved [[Åhavevej]] og [[Viby Ringvej]].