Vestervang - Versionshistorie

Hemik med 15. jan. 2026, 09:16

2026-01-15T09:16:49Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2026, 11:16
Linje 80:		Linje 80:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	* ”''Stor Interesse for Projekterne''”, Århus Stiftstidende, 16.06.1943		* ”''Stor Interesse for Projekterne''”, Århus Stiftstidende, 16.06.1943

Hemik med 18. aug. 2025, 10:31

2025-08-18T10:31:30Z

JanneMarieBarslev med 11. dec. 2024, 13:40

2024-12-11T13:40:47Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2024, 15:40
Linje 28:		Linje 28:
	\|kulturmiljoe=		\|kulturmiljoe=
	}}		}}
			[[Fil:B775100-CD0357-093773.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra vest over kvarteret mellem [[Vestre Ringgade]], [[Poul Martin Møllers Vej]], [[Langelandsgade]] og [[Botanisk Have]], hvor Vestervang blev opført. Fotograf Børge Venge, 1962, Den Gamle By.]]
	'''Vestervang''' er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening.		'''Vestervang''' er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening.

JanneMarieBarslev med 5. dec. 2024, 13:08

2024-12-05T13:08:26Z

← Ældre version		Versionen fra 5. dec. 2024, 15:08
Linje 1:		Linje 1:
			{{Infoboks-bygning
			\|titel=Vestervang
			\|billede=Fil:Vestervang.jpg
			\|billedtekst= Luftfoto af over Vestervang 2023. Kilde: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
			\|bygningsnavn=Vestervang
			\|motto=
			\|bygningstype= Etagebyggeri til beboelse
			\|arkitektur=
			\|adresse=Vestervang
			\|sogn=
			\|opført= 1967-1986
			\|ombygget=
			\|nedrevet=
			\|arkitekt= [[Friis & Moltke]]
			\|bygherre=
			\|totalentreprenoer=
			\|anlægssum=
			\|matrikel= Århus Markjorder 117uh, 117ui, 117uk, 117ui, 117uo, 117ui, 117up
			\|areal=
			\|højde=
			\|glmatrikel=
			\|gladresse=
			\|fhvbygninger=
			\|save=
			\|koordinater= 56.16428389352423, 10.19226191039898
			\|koordinatnavn=
			\|tekst=
			\|kulturmiljoe=
			}}
	'''Vestervang''' er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening.		'''Vestervang''' er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening.

JanneMarieBarslev med 5. dec. 2024, 12:45

2024-12-05T12:45:36Z

← Ældre version		Versionen fra 5. dec. 2024, 14:45
Linje 10:		Linje 10:
	Helt tilbage til 1943 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelse af området. Vinderne blev arkitekterne Worm og Boye Rasmussen, med et forslag på en række seks-etagers blokke med i alt 1.700 lejligheder. Planerne blev aldrig realiseret, og først i 1960’erne blev der arbejdet seriøst videre med at bebygge Vestervang.		Helt tilbage til 1943 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelse af området. Vinderne blev arkitekterne Worm og Boye Rasmussen, med et forslag på en række seks-etagers blokke med i alt 1.700 lejligheder. Planerne blev aldrig realiseret, og først i 1960’erne blev der arbejdet seriøst videre med at bebygge Vestervang.

			===På tegnebrættet===
	I 1962 var en dispositionsplan for området under udarbejdelse. Udover en rydning af kolonihaverne, indeholdt planen blandt andet også en nedrivning af [[Artillerikasernen\|kasernen på Langelandsgade]], hvor der i stedet skulle bygges en ny kommunal folkeskole. Kasernenedrivningen blev dog droppet, mens arbejdet med Vestervang gik støt fremad. Efter at [[Stadsarkitektens Kontor]], med stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|A. Mogensen]] i spidsen, var færdige med bebyggelsesplanen for området, blev projektet sendt videre til [[Stadsingeniørens Kontor]], der blandt andet skulle udforme vejanlæggene i forbindelse med opførelsen af de nye blokke.		I 1962 var en dispositionsplan for området under udarbejdelse. Udover en rydning af kolonihaverne, indeholdt planen blandt andet også en nedrivning af [[Artillerikasernen\|kasernen på Langelandsgade]], hvor der i stedet skulle bygges en ny kommunal folkeskole. Kasernenedrivningen blev dog droppet, mens arbejdet med Vestervang gik støt fremad. Efter at [[Stadsarkitektens Kontor]], med stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|A. Mogensen]] i spidsen, var færdige med bebyggelsesplanen for området, blev projektet sendt videre til [[Stadsingeniørens Kontor]], der blandt andet skulle udforme vejanlæggene i forbindelse med opførelsen af de nye blokke.

	~~=== Arkitektkonkurrence ===~~
	Byens aviser kunne i februar 1962 berette om en plan for 900 lejligheder i det kommende Vestervang. I den forbindelse udtalte rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]], at ''”Vestervang bliver et af de smukkeste boligområder”''. Derudover regnede rådmanden med, at projektet formodentligt kunne påbegyndes allerede i efteråret samme år, hvorfor de 250 kolonihaver, der lå på området, blev opsagt pr. 1. oktober. Rådmanden viste sig dog at være lidt for optimistisk.		Byens aviser kunne i februar 1962 berette om en plan for 900 lejligheder i det kommende Vestervang. I den forbindelse udtalte rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]], at ''”Vestervang bliver et af de smukkeste boligområder”''. Derudover regnede rådmanden med, at projektet formodentligt kunne påbegyndes allerede i efteråret samme år, hvorfor de 250 kolonihaver, der lå på området, blev opsagt pr. 1. oktober. Rådmanden viste sig dog at være lidt for optimistisk.

JanneMarieBarslev: /* Udvidelse i 1980’erne */

2024-12-05T12:44:09Z

Udvidelse i 1980’erne

← Ældre version		Versionen fra 5. dec. 2024, 14:44
Linje 33:		Linje 33:

	=== Udvidelse i 1980’erne ===		=== Udvidelse i 1980’erne ===
			[[Fil:000240705 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1985 blev Pensionistcentret Vestervang taget i brug i den nyopførte blok på [[Vestervang]] 16. Senere skiftede det navn til Lokalcenter Vestervang og i dag hedder det [[Folkehuset Vestervang]]. Her af det to af brugerrådets medlemmer, der beundrer roser ved [[Friis & Moltke]]s etagehuse. Fotograf Jens Tønnesen, 1993, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Friis & Moltkes oprindelige plan havde indeholdt flere etagekomplekser, hvoraf kun to var blevet opført, og selvom kommunens pladsproblemer nu var løst, var der stadig ønsker om at realisere resten af planerne. Beboerne havde ellers vænnet sig til det store ubebyggede område op mod [[Poul Martin Møllers Vej]] og Langelandsgade, og protesterne var derfor store, da byggeriet i Vestervang blev genoptaget i 1980’erne.		Friis & Moltkes oprindelige plan havde indeholdt flere etagekomplekser, hvoraf kun to var blevet opført, og selvom kommunens pladsproblemer nu var løst, var der stadig ønsker om at realisere resten af planerne. Beboerne havde ellers vænnet sig til det store ubebyggede område op mod [[Poul Martin Møllers Vej]] og Langelandsgade, og protesterne var derfor store, da byggeriet i Vestervang blev genoptaget i 1980’erne.

JanneMarieBarslev: /* Arkitektkonkurrence */

2024-12-05T12:42:10Z

Arkitektkonkurrence

← Ældre version		Versionen fra 5. dec. 2024, 14:42
Linje 17:		Linje 17:
	I juni var projektet vokset til 1.000 lejligheder, fordelt på seks syv-etagers blokke, fem fem-etagers blokke, samt et butikscenter. Da projektet var til endelig afstemning i byrådet i november, lød det på 10 blokke med 700-800 lejligheder med lige så mange parkeringspladser til en samlet anslået pris af 35 millioner kr.		I juni var projektet vokset til 1.000 lejligheder, fordelt på seks syv-etagers blokke, fem fem-etagers blokke, samt et butikscenter. Da projektet var til endelig afstemning i byrådet i november, lød det på 10 blokke med 700-800 lejligheder med lige så mange parkeringspladser til en samlet anslået pris af 35 millioner kr.

	===Arkitektkonkurrence		===Arkitektkonkurrence===
			[[Fil:B775100-CD0350-093422.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arkitekterne [[Friis & Moltke]] kåres som vinder i arkitektkonkurrencen om bebyggelse af [[Vestervang]]. Udover de to arkitekter ses på billedet også den senere borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]. Fotograf Børge Venge, 29-09-1963, Den Gamle By.]]
	I november 1962 blev planerne godtaget i [[Aarhus Byråd\|byrådet]], og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelsen af Vestervang, hvor konkurrencens deltagere skulle stamme fra Stor-Aarhus. Konkurrencen var den første arkitektkonkurrence for etageboliger siden 1937, og kravene i konkurrencen var blandt andet at skabe moderne familieboliger. Tanken var, at nogle af goderne ved enfamilieshuse, skulle gå igen i det nye etagebyggeri.		I november 1962 blev planerne godtaget i [[Aarhus Byråd\|byrådet]], og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelsen af Vestervang, hvor konkurrencens deltagere skulle stamme fra Stor-Aarhus. Konkurrencen var den første arkitektkonkurrence for etageboliger siden 1937, og kravene i konkurrencen var blandt andet at skabe moderne familieboliger. Tanken var, at nogle af goderne ved enfamilieshuse, skulle gå igen i det nye etagebyggeri.

JanneMarieBarslev med 5. dec. 2024, 12:38

2024-12-05T12:38:55Z

← Ældre version		Versionen fra 5. dec. 2024, 14:38
Linje 1:		Linje 1:
	'''Vestervang''' er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening.		'''Vestervang''' er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening.

			Vestervang består af 950 lejligheder og ligger mellem [[Botanisk Have]], [[Vestre Ringgade]], [[Poul Martin Møllers Vej]] og [[Langelandsgade]]. Selvom betonblokke fra 1970’erne og 1980’erne måske ikke lyder, som det mest tillokkende i dag, er Vestervang med sine arkitekttegnede lejligheder, smukke omgivelser og udsigt et af byens mest attraktive lejlighedskomplekser.

	===Kolonihaver===		===Kolonihaver===

JanneMarieBarslev med 5. dec. 2024, 12:37

2024-12-05T12:37:45Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Vestervang''' er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening.
 I juni var projektet vokset til 1.000 lejligheder, fordelt på seks syv-etagers blokke, fem fem-etagers blokke, samt et butikscenter. Da projektet var til endelig afstemning i byrådet i november, lød det på 10 blokke med 700-800 lejligheder med lige så mange parkeringspladser til en samlet anslået pris af 35 millioner kr.
-. oktober 1963 blev Byggeudvalget for Vestervang-arealet nedsat med det formål at følge projekteringen af den efterfølgende bebyggelse af Vestervang arealet. Byggeudvalget kom til at bestå af medlemmerne af udvalget for tekniske anliggender med rådmanden for magistratens 2. afdeling, Alfred Mougaard fra Det Konservative Folkeparti, som formand.
+===Arkitektkonkurrence
-Blokkene er del op i forskellige boligforeninger. Nr. 19-24 bliver drevet af Ejerforeningen Vestervang, men nr. 35-41 bliver drevet af den private boligforening Vestervang 1.
+I dag står Vestervang som et af de tidlige eksempler på betonelementbyggeri i Danmark og er via en såkaldt tinglyst servitut beskyttet mod omfattende ændringer i byggeriets udvendige udtryk.
 == Vestervang på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev med 5. dec. 2024, 10:40

2024-12-05T10:40:36Z

← Ældre version		Versionen fra 5. dec. 2024, 12:40
Linje 2:		Linje 2:


			I juni var projektet vokset til 1.000 lejligheder, fordelt på seks syv-etagers blokke, fem fem-etagers blokke, samt et butikscenter. Da projektet var til endelig afstemning i byrådet i november, lød det på 10 blokke med 700-800 lejligheder med lige så mange parkeringspladser til en samlet anslået pris af 35 millioner kr.

	24. oktober 1963 blev Byggeudvalget for Vestervang-arealet nedsat med det formål at følge projekteringen af den efterfølgende bebyggelse af Vestervang arealet. Byggeudvalget kom til at bestå af medlemmerne af udvalget for tekniske anliggender med rådmanden for magistratens 2. afdeling, Alfred Mougaard fra Det Konservative Folkeparti, som formand.		24. oktober 1963 blev Byggeudvalget for Vestervang-arealet nedsat med det formål at følge projekteringen af den efterfølgende bebyggelse af Vestervang arealet. Byggeudvalget kom til at bestå af medlemmerne af udvalget for tekniske anliggender med rådmanden for magistratens 2. afdeling, Alfred Mougaard fra Det Konservative Folkeparti, som formand.

← Ældre version		Versionen fra 18. aug. 2025, 12:31
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Vestervang		\|titel=Vestervang
	\|billede=Fil:Vestervang.jpg		\|billede=Fil:Vestervang.jpg
	\|billedtekst= Luftfoto af ~~over~~ Vestervang 2023. Kilde: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.		\|billedtekst= Luftfoto af Vestervang 2023. Kilde: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
	\|bygningsnavn=Vestervang		\|bygningsnavn=Vestervang
	\|motto=		\|motto=
Linje 28:		Linje 28:
	\|kulturmiljoe=		\|kulturmiljoe=
	}}		}}
	[[Fil:B775100-CD0357-093773.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra vest over kvarteret mellem [[Vestre Ringgade]], [[Poul Martin Møllers Vej]], [[Langelandsgade]] og [[Botanisk Have]], hvor Vestervang blev opført. Fotograf Børge Venge, 1962, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100-CD0357-093773.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra vest over kvarteret mellem [[Vestre Ringgade]], [[Poul Martin Møllers Vej]], [[Langelandsgade]] og [[Botanisk Have]], hvor Vestervang blev opført. Fotograf: Børge Venge, 1962, Den Gamle By.]]
	'''Vestervang''' er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening.		'''Vestervang''' er navnet på en aarhusiansk vej, et boligområde samt en boligforening.

	Vestervang består af 950 lejligheder og ligger mellem [[Botanisk Have]], [[Vestre Ringgade]], [[Poul Martin Møllers Vej]] og [[Langelandsgade]]. Selvom betonblokke fra 1970’erne og 1980’erne måske ikke lyder, som det mest tillokkende i dag, er Vestervang med sine arkitekttegnede lejligheder, smukke omgivelser og udsigt et af byens mest attraktive lejlighedskomplekser.		Vestervang består af 950 lejligheder og ligger mellem [[Botanisk Have]], [[Vestre Ringgade]], [[Poul Martin Møllers Vej]] og [[Langelandsgade]]. Selvom betonblokke fra 1970’erne og 1980’erne måske ikke lyder som det mest tillokkende i dag, er Vestervang med sine arkitekttegnede lejligheder, smukke omgivelser og udsigt et af byens mest attraktive lejlighedskomplekser.

	===Kolonihaver===		===Kolonihaver===
Linje 38:		Linje 38:
	De første blokke i Vestervang stod indflytningsklare i 1970, men det forudgående arbejde begyndte naturligvis nogle år før.		De første blokke i Vestervang stod indflytningsklare i 1970, men det forudgående arbejde begyndte naturligvis nogle år før.

	Helt tilbage til 1943 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelse af området. Vinderne blev arkitekterne Worm og Boye Rasmussen, med et forslag på en række ~~seks-etagers~~ blokke med i alt ~~1.700~~ lejligheder. Planerne blev aldrig realiseret, og først i ~~1960’erne~~ blev der arbejdet seriøst videre med at bebygge Vestervang.		Helt tilbage til 1943 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelse af området. Vinderne blev arkitekterne Worm og Boye Rasmussen med et forslag på en række seksetagers blokke med i alt 1700 lejligheder. Planerne blev aldrig realiseret, og først i 1960'erne blev der arbejdet seriøst videre med at bebygge Vestervang.

	===På tegnebrættet===		===På tegnebrættet===
	I 1962 var en dispositionsplan for området under udarbejdelse. Udover en rydning af kolonihaverne, indeholdt planen blandt andet også en nedrivning af [[Artillerikasernen\|kasernen på Langelandsgade]], hvor der i stedet skulle bygges en ny kommunal folkeskole. Kasernenedrivningen blev dog droppet, mens arbejdet med Vestervang gik støt fremad. Efter at [[Stadsarkitektens Kontor]], med stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|A. Mogensen]] i spidsen, var færdige med bebyggelsesplanen for området, blev projektet sendt videre til [[Stadsingeniørens Kontor]], der blandt andet skulle udforme vejanlæggene i forbindelse med opførelsen af de nye blokke.		I 1962 var en dispositionsplan for området under udarbejdelse. Udover en rydning af kolonihaverne, indeholdt planen blandt andet også en nedrivning af [[Artillerikasernen\|kasernen på Langelandsgade]], hvor der i stedet skulle bygges en ny kommunal folkeskole. Kasernenedrivningen blev dog droppet, mens arbejdet med Vestervang gik støt fremad. Efter at [[Stadsarkitektens Kontor]] - med stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|A. Mogensen]] i spidsen - var færdige med bebyggelsesplanen for området, blev projektet sendt videre til [[Stadsingeniørens Kontor]], der blandt andet skulle udforme vejanlæggene i forbindelse med opførelsen af de nye blokke.

	Byens aviser kunne i februar 1962 berette om en plan for 900 lejligheder i det kommende Vestervang. I den forbindelse udtalte rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]], at ''”Vestervang bliver et af de smukkeste boligområder”''. Derudover regnede rådmanden med, at projektet formodentligt kunne påbegyndes allerede i efteråret samme år, hvorfor de 250 kolonihaver, der lå på området, blev opsagt pr. 1. oktober. ~~Rådmanden viste~~ sig ~~dog~~ at ~~være~~ lidt for optimistisk.		Byens aviser kunne i februar 1962 berette om en plan for 900 lejligheder i det kommende Vestervang. I den forbindelse udtalte rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]], at ''”Vestervang bliver et af de smukkeste boligområder”''. Derudover regnede rådmanden med, at projektet formodentligt kunne påbegyndes allerede i efteråret samme år, hvorfor de 250 kolonihaver, der lå på området, blev opsagt pr. 1. oktober. Det skulle dog vise sig, at rådmanden var lidt for optimistisk.

	I juni var projektet vokset til ~~1.000~~ lejligheder, fordelt på seks ~~syv-etagers~~ blokke, fem ~~fem-etagers~~ blokke, samt et butikscenter. Da projektet var til endelig afstemning i byrådet i november, lød det på 10 blokke med 700-800 lejligheder med lige så mange parkeringspladser til en samlet anslået pris af 35 millioner kr.		I juni var projektet vokset til 1000 lejligheder, fordelt på seks syvetagers blokke, fem femetagers blokke samt et butikscenter. Da projektet var til endelig afstemning i byrådet i november, lød det på ti blokke med 700-800 lejligheder med lige så mange parkeringspladser til en samlet anslået pris af 35 millioner kr.

	===Arkitektkonkurrence===		===Arkitektkonkurrence===
	[[Fil:B775100-CD0350-093422.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arkitekterne [[Friis & Moltke]] kåres som vinder i arkitektkonkurrencen om bebyggelse af [[Vestervang]]. Udover de to arkitekter ses på billedet ~~også~~ den senere borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]. Fotograf Børge Venge, 29-09-1963, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100-CD0350-093422.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arkitekterne Friis & Moltke kåres som vinder i arkitektkonkurrencen om bebyggelse af Vestervang. Udover de to arkitekter ses på billedet den senere borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]. <br>Fotograf: Børge Venge, 29.09.1963, Den Gamle By.]]
	I november 1962 blev planerne godtaget i [[Aarhus Byråd\|byrådet]], og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelsen af Vestervang, hvor konkurrencens deltagere skulle stamme fra Stor-Aarhus. Konkurrencen var den første arkitektkonkurrence for etageboliger siden 1937, og kravene i konkurrencen var blandt andet at skabe moderne familieboliger. Tanken var, at nogle af goderne ved enfamilieshuse, skulle gå igen i det nye etagebyggeri.		I november 1962 blev planerne godtaget i [[Aarhus Byråd\|byrådet]], og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelsen af Vestervang, hvor konkurrencens deltagere skulle stamme fra Stor-Aarhus. Konkurrencen var den første arkitektkonkurrence for etageboliger siden 1937, og kravene i konkurrencen var blandt andet at skabe moderne familieboliger. Tanken var, at nogle af goderne ved enfamilieshuse, skulle gå igen i det nye etagebyggeri.

	Vinderforslaget kom fra arkitekterne [[Friis & Moltke]] sammen med havearkitekt Niels Noach, der tegnede en ~~syv-etagers~~ ejendom med et ~~tre-etagers~~ terrassehus foran sig og parkeringspladser både over og under jorden. Modellen med den høje blok og det lavere terrassehus skulle gentages flere gange på området. Deres forslag blev blandt andet rost for den bedste udnyttelse af terrænet og omgivelserne. Det skrånende terræn blev både udnyttet i forhold til udformningen af terrassehusene, og i forhold til udnyttelse af udsigten ud over byen og bugten. Bygningernes øst-vest-vendte længderetning blev også rost i forhold til at sikre mindst mulig trafikstøj fra de to hovedtrafikårer [[Vestre Ringgade]] og [[Langelandsgade]].		Vinderforslaget kom fra arkitekterne [[Friis & Moltke]] sammen med havearkitekt Niels Noach, der tegnede en syvetagers ejendom med et treetagers terrassehus foran sig og parkeringspladser både over og under jorden. Modellen med den høje blok og det lavere terrassehus skulle gentages flere gange på området. Deres forslag blev blandt andet rost for den bedste udnyttelse af terrænet og omgivelserne. Det skrånende terræn blev både udnyttet i forhold til udformningen af terrassehusene og i forhold til udnyttelse af udsigten ud over byen og bugten. Bygningernes øst-vest-vendte længderetning blev også rost i forhold til at sikre mindst mulig trafikstøj fra de to hovedtrafikårer [[Vestre Ringgade]] og [[Langelandsgade]].

	24. oktober 1963 blev [[Byggeudvalget for Vestervang-arealet]] nedsat med det formål at følge projekteringen af den efterfølgende bebyggelse af Vestervang arealet. Byggeudvalget kom til at bestå af medlemmerne af udvalget for tekniske anliggender med rådmanden for magistratens 2. afdeling, [[Alfred Mougaard (1905-1993)\|Alfred Mougaard]] fra [[Det Konservative Folkeparti]], som formand.		Den 24. oktober 1963 blev [[Byggeudvalget for Vestervang-arealet]] nedsat med det formål at følge projekteringen af den efterfølgende bebyggelse af Vestervang-arealet. Byggeudvalget kom til at bestå af medlemmerne af udvalget for tekniske anliggender med rådmanden for magistratens 2. afdeling [[Alfred Mougaard (1905-1993)\|Alfred Mougaard]] fra [[Det Konservative Folkeparti]] som formand.

	=== Byggeriet igangsat ===		=== Byggeriet igangsat ===
	Byggeriet skulle udføres af private bygherrer, men byggeplanerne løb ind i flere forsinkelser, hvor blandt andet det konsortium, som i første omgang skulle have opført ejendommene, sprang fra. Første del af Vestervang blev i stedet opført af Akts. Aarhus Byfornyelse, der bestod af to tømrer- og to murerfirmaer.		Byggeriet skulle udføres af private bygherrer, men byggeplanerne løb ind i flere forsinkelser, hvor blandt andet det konsortium, som i første omgang skulle have opført ejendommene, sprang fra. Første del af Vestervang blev i stedet opført af Akts. Aarhus Byfornyelse, der bestod af to tømrer- og to murerfirmaer.

	Først i starten af 1967 gik det reelle arbejde med at forberede grunden til byggeriet i gang, og kolonihaverne blev nedrevet og brændt på grunden. Over de næste par år skød to af Friis & Moltkes etagekomplekser op – den ene Vestervang 1-10 i områdets sydøstlige hjørne, den anden Vestervang 35-41 blev opført i områdets nordvestlige hjørne tættest på Vestre Ringgade.		Først i starten af 1967 gik det reelle arbejde med at forberede grunden til byggeriet i gang, og kolonihaverne blev nedrevet og brændt på grunden. Over de næste par år skød to af Friis & Moltkes etagekomplekser op – den ene, Vestervang 1-10, i områdets sydøstlige hjørne, og den anden, Vestervang 35-41, blev opført i områdets nordvestlige hjørne tættest på Vestre Ringgade.

	I 1970 var lejlighederne indflytningsklare. Ironisk nok var 1970 også året, hvor kommunens pladsproblemer endeligt blev løst, da Aarhus Kommune pr. 1. april blev [[Kommunalreformen i 1970\|slået sammen med de 20 omegnskommuner]]. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] udtalte i den forbindelse: ''”Hvis vi havde vidst, der ville komme en kommunesammenlægning, så havde vi f.eks. ikke bygget Vestervang eller højhusene ved Marselis ~~Boulevard…”~~''.		I 1970 var lejlighederne indflytningsklare. Ironisk nok var 1970 også året, hvor kommunens pladsproblemer endeligt blev løst, da Aarhus Kommune pr. 1. april blev [[Kommunalreformen i 1970\|slået sammen med de 20 omegnskommuner]]. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] udtalte i den forbindelse: ''”Hvis vi havde vidst, der ville komme en kommunesammenlægning, så havde vi f.eks. ikke bygget Vestervang eller højhusene ved Marselis Boulevard ...”''.

	=== Udvidelse i 1980’erne ===		=== Udvidelse i 1980’erne ===
	[[Fil:000240705 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1985 blev Pensionistcentret Vestervang taget i brug i den nyopførte blok på [[Vestervang]] 16. Senere skiftede det navn til Lokalcenter Vestervang og i dag hedder det [[Folkehuset Vestervang]]. Her af det to af brugerrådets medlemmer, der beundrer roser ved [[Friis & ~~Moltke]]s~~ etagehuse. Fotograf Jens Tønnesen, 1993, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000240705 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1985 blev Pensionistcentret Vestervang taget i brug i den nyopførte blok på Vestervang 16. Senere skiftede det navn til Lokalcenter Vestervang, og i dag hedder det [[Folkehuset Vestervang]]. Her af det to af brugerrådets medlemmer, der beundrer roser ved Friis & Moltkes etagehuse. <br>Fotograf: Jens Tønnesen, 1993, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Friis & Moltkes oprindelige plan havde indeholdt flere etagekomplekser, hvoraf kun to var blevet opført, og selvom kommunens pladsproblemer nu var løst, var der stadig ønsker om at realisere resten af planerne. Beboerne havde ellers vænnet sig til det store ubebyggede område op mod [[Poul Martin Møllers Vej]] og Langelandsgade, og protesterne var derfor store, da byggeriet i Vestervang blev genoptaget i 1980’erne.		Friis & Moltkes oprindelige plan havde indeholdt flere etagekomplekser, hvoraf kun to var blevet opført, og selvom kommunens pladsproblemer nu var løst, var der stadig ønsker om at realisere resten af planerne. Beboerne havde ellers vænnet sig til det store ubebyggede område op mod [[Poul Martin Møllers Vej]] og Langelandsgade, og protesterne var derfor store, da byggeriet i Vestervang blev genoptaget i 1980’erne.

	Det blev Boligfonden Bikuben i samarbejde med Ingeniørsammenslutningen, der kom til at stå for opførelsen af de sidste to etagekomplekser i Vestervang. Komplekserne blev stadig opført efter Friis & Moltkes tegninger, men ejendommenes nordlige facade fik et noget andet udseende end blokkene fra 1970, ligesom lejlighederne generelt var mindre.		Det blev Boligfonden Bikuben i samarbejde med Ingeniørsammenslutningen, der kom til at stå for opførelsen af de sidste to etagekomplekser i Vestervang. Komplekserne blev stadig opført efter Friis & Moltkes tegninger, men ejendommenes nordlige facade fik et noget andet udseende end blokkene fra 1970, ligesom lejlighederne generelt var mindre.

	De nye ejendomme kom også til at indeholde et lokalcenter (i dag [[Folkehuset Vestervang]]), og derudover blev opført en mindre ~~et-plansejendom~~, der kom til at huse en vuggestue.		De nye ejendomme kom også til at indeholde et lokalcenter (i dag [[Folkehuset Vestervang]]), og derudover blev opført en mindre etplansejendom, der kom til at huse en vuggestue.

	I løbet af ~~1990´erne~~ opførtes yderligere børneinstitutionerne lige nord for Vestervang 7-10 og senere plejeboligerne i områdets nordøstlige hjørne, hvor [[Folkedansernes Hus]] tidligere lå.		I løbet af 1990'erne opførtes yderligere børneinstitutionerne lige nord for Vestervang 7-10 og senere plejeboligerne i områdets nordøstlige hjørne, hvor [[Folkedansernes Hus]] tidligere lå.

	Blokkene er i dag ~~del~~ op i forskellige boligforeninger. Nr. 19-24 bliver drevet af Ejerforeningen Vestervang, ~~men~~ nr. 35-41 bliver drevet af den private boligforening Vestervang 1.		Blokkene er i dag delt op i forskellige boligforeninger. Nr. 19-24 bliver drevet af Ejerforeningen Vestervang, mens nr. 35-41 bliver drevet af den private boligforening Vestervang 1.

	I dag står Vestervang som et af de tidlige eksempler på betonelementbyggeri i Danmark og er via en såkaldt tinglyst servitut beskyttet mod omfattende ændringer i byggeriets udvendige udtryk.		I dag står Vestervang som et af de tidlige eksempler på betonelementbyggeri i Danmark og er via en såkaldt tinglyst servitut beskyttet mod omfattende ændringer i byggeriets udvendige udtryk.