Vesterport 1 - Versionshistorie

Hemik med 16. sep. 2025, 07:53

2025-09-16T07:53:21Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2025, 09:53
Linje 31:		Linje 31:
	}}		}}
	[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> Foto: E. Monsrud, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> Foto: E. Monsrud, Den Gamle By.]]
	'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en ~~5-etagers~~ rødstensbygning fra 1936. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|~~F.D.B.~~ Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]], og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.		'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en femetagers rødstensbygning fra 1936. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|FDB Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]] og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.

	=== Tidligere bebyggelse ===		=== Tidligere bebyggelse ===

	I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død ~~gifter~~ enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)]].		I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)\|Jens Lassen]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)\|Hans Olesen Huding]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og seks fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død giftede enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)\|Nicolai Smeltz]].

	Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)]]. I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 Bagergården til bagermester [[Christen Paulsen Kortsen (1834-1879)]] fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager [[Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938)]]. Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet.		Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)\|Christen Christensen Lerche]]. I 1839 frasolgte Lerche de seks nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var seks fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)\|Hans Christian Meyer]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25-års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 Bagergården til bagermester [[Christen Paulsen Kortsen (1834-1879)\|Christen Paulsen Kortsen]] fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet, indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager [[Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938)\|Jens Ludvig Edslev Laursen]]. Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet.

	Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger ~~(herefter FDB)~~ købte i 1934 Bagergården med henblik på nedrivning og ~~opførsel~~ af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde.		Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger købte i 1934 Bagergården med henblik på nedrivning og opførelse af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde.

	=== Nedbrydning af Bagergården ===		=== Nedbrydning af Bagergården ===

	I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes herunder den flere hundrede år gamle "Bagergården". Bindingsværket og træværket, samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til ~~den "~~[[Den Gamle By]]" i Aarhus. Den Gamle By stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til "Den Gamle By" var inkluderet i entreprisen.		I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes, herunder den flere hundrede år gamle Bagergården. Bindingsværket og træværket samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til købstadsmuseet [[Den Gamle By]] i Aarhus. Den Gamle By stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til Den Gamle By var inkluderet i entreprisen.

	Alle øvrige materialer fra grunden, undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården, forblev entreprenørens ejendom,		Alle øvrige materialer fra grunden - undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården - forblev entreprenørens ejendom, men skulle fjernes fra byggepladsen.
	men skulle fjernes fra byggepladsen.

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet: /* Nedbrydning af Bagergården */

2024-05-21T14:02:19Z

Nedbrydning af Bagergården

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2024, 16:02
Linje 43:		Linje 43:
	=== Nedbrydning af Bagergården ===		=== Nedbrydning af Bagergården ===

	I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes herunder den flere hundrede år gamle "Bagergården". Bindingsværket og træværket, samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til den "[[Den Gamle By]]" i Aarhus. Den Gamle By stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til "Den ~~gamle~~ By" var inkluderet i entreprisen.		I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes herunder den flere hundrede år gamle "Bagergården". Bindingsværket og træværket, samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til den "[[Den Gamle By]]" i Aarhus. Den Gamle By stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til "Den Gamle By" var inkluderet i entreprisen.

	Alle øvrige materialer fra grunden, undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården, forblev entreprenørens ejendom,		Alle øvrige materialer fra grunden, undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården, forblev entreprenørens ejendom,

Phillip Stadsarkivet: /* Nedbrydning af Bagergården */

2024-05-21T13:43:42Z

Nedbrydning af Bagergården

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2024, 15:43
Linje 43:		Linje 43:
	=== Nedbrydning af Bagergården ===		=== Nedbrydning af Bagergården ===

	I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes herunder den flere hundrede år gamle "Bagergården". Bindingsværket og træværket, samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til den "Den ~~gamle~~ By" i Aarhus. "Den ~~gamle~~ By" stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til "Den gamle By" var inkluderet i entreprisen.		I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes herunder den flere hundrede år gamle "Bagergården". Bindingsværket og træværket, samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til den "[[Den Gamle By]]" i Aarhus. Den Gamle By stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til "Den gamle By" var inkluderet i entreprisen.

	Alle øvrige materialer fra grunden, undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården, forblev entreprenørens ejendom,		Alle øvrige materialer fra grunden, undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården, forblev entreprenørens ejendom,

Phillip Stadsarkivet med 21. maj 2024, 10:56

2024-05-21T10:56:07Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2024, 12:56
Linje 9:		Linje 9:
	\|adresse= Vesterport 1		\|adresse= Vesterport 1
	\|sogn= [[Vor Frue Sogn]]		\|sogn= [[Vor Frue Sogn]]
	\|opført= 1935		\|opført= 1935-36
	\|ombygget= 2015		\|ombygget= 2015
	\|nedrevet=		\|nedrevet=
Linje 31:		Linje 31:
	}}		}}
	[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> Foto: E. Monsrud, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> Foto: E. Monsrud, Den Gamle By.]]
	'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra ~~1935~~. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]], og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.		'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1936. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]], og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.

	=== Tidligere bebyggelse ===		=== Tidligere bebyggelse ===

Phillip Stadsarkivet med 21. maj 2024, 10:52

2024-05-21T10:52:24Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2024, 12:52
Linje 30:		Linje 30:
	\|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]		\|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]
	}}		}}
	[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> ~~Kilde~~: E. Monsrud, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> Foto: E. Monsrud, Den Gamle By.]]
	'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1935. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]], og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.		'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1935. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]], og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.

Phillip Stadsarkivet med 21. maj 2024, 10:52

2024-05-21T10:52:09Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2024, 12:52
Linje 30:		Linje 30:
	\|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]		\|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]
	}}		}}
	[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade). Kilde: E. Monsrud, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> Kilde: E. Monsrud, Den Gamle By.]]
	'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1935. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]], og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.		'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1935. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]], og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.

Phillip Stadsarkivet med 21. maj 2024, 10:51

2024-05-21T10:51:40Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2024, 12:51
Linje 37:		Linje 37:
	I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død gifter enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)]].		I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død gifter enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)]].

	Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)]]. I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 ~~bagergården~~ til bagermester [[Christen Paulsen Kortsen (1834-1879)]] fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager [[Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938)]]. Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet.		Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)]]. I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 Bagergården til bagermester [[Christen Paulsen Kortsen (1834-1879)]] fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager [[Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938)]]. Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet.

	Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (herefter FDB) købte i 1934 ~~bagergården~~ med henblik på nedrivning og opførsel af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde.		Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (herefter FDB) købte i 1934 Bagergården med henblik på nedrivning og opførsel af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde.

			=== Nedbrydning af Bagergården ===

			I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes herunder den flere hundrede år gamle "Bagergården". Bindingsværket og træværket, samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til den "Den gamle By" i Aarhus. "Den gamle By" stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til "Den gamle By" var inkluderet i entreprisen.

			Alle øvrige materialer fra grunden, undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården, forblev entreprenørens ejendom,
			men skulle fjernes fra byggepladsen.

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 21. maj 2024, 09:59

2024-05-21T09:59:59Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2024, 11:59
Linje 31:		Linje 31:
	}}		}}
	[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade). Kilde: E. Monsrud, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade). Kilde: E. Monsrud, Den Gamle By.]]
	'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1935. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]].		'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1935. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]], og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.

	=== Tidligere bebyggelse ===		=== Tidligere bebyggelse ===

	I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs [[Vestergade]] – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død gifter enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)]].		I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død gifter enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)]].

	Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)]]. I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 bagergården til bagermester [[Christen Paulsen Kortsen (1834-1879)]] fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager [[Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938)]]. Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet.		Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)]]. I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 bagergården til bagermester [[Christen Paulsen Kortsen (1834-1879)]] fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager [[Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938)]]. Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet.

Phillip Stadsarkivet med 21. maj 2024, 08:45

2024-05-21T08:45:07Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2024, 10:45
Linje 30:		Linje 30:
	\|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]		\|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]
	}}		}}
	[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).]]		[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade). Kilde: E. Monsrud, Den Gamle By.]]
	'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1935. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]].		'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1935. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]].

Phillip Stadsarkivet med 21. maj 2024, 08:44

2024-05-21T08:44:30Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2024, 10:44
Linje 30:		Linje 30:
	\|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]		\|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]
	}}		}}
			[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).]]
	'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1935. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]].		'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1935. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne\|F.D.B. Aarhus]].

Linje 39:		Linje 40:

	Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (herefter FDB) købte i 1934 bagergården med henblik på nedrivning og opførsel af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde.		Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (herefter FDB) købte i 1934 bagergården med henblik på nedrivning og opførsel af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde.


	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==