Vestergadekvarteret - Versionshistorie

Hemik med 13. jun. 2024, 06:35

2024-06-13T06:35:50Z

Laura B.: /* Fattigdom og socialforsorg */

2022-07-08T13:28:36Z

Fattigdom og socialforsorg

← Ældre version		Versionen fra 8. jul. 2022, 15:28
Linje 24:		Linje 24:

	===Fattigdom og socialforsorg===		===Fattigdom og socialforsorg===
	[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg\|359px\|thumb\|right\|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]

	Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. Manufakturhuset eksisterede dog kun i nogle få år, og fattigboderne lå bagved de store Købmandsgårde, som ellers prægede Vestergade.		Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. Manufakturhuset eksisterede dog kun i nogle få år, og fattigboderne lå bagved de store Købmandsgårde, som ellers prægede Vestergade.

Laura B.: /* Fattigdom og socialforsorg */

2022-07-07T09:14:15Z

Fattigdom og socialforsorg

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2022, 11:14
Linje 26:		Linje 26:
	[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg\|359px\|thumb\|right\|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]		[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg\|359px\|thumb\|right\|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]

	Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede.		Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. Manufakturhuset eksisterede dog kun i nogle få år, og fattigboderne lå bagved de store Købmandsgårde, som ellers prægede Vestergade.

	Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.		Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.

Laura B.: /* Fattigdom og socialforsorg */

2022-07-07T09:12:36Z

Fattigdom og socialforsorg

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2022, 11:12
Linje 24:		Linje 24:

	===Fattigdom og socialforsorg===		===Fattigdom og socialforsorg===
	~~[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]~~
	[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg\|359px\|thumb\|right\|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]		[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg\|359px\|thumb\|right\|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]

Laura B. med 7. jul. 2022, 09:12

2022-07-07T09:12:23Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2022, 11:12
Linje 7:		Linje 7:
	I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små cafeer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.		I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små cafeer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.

	===~~handelskvarteret~~ voksede frem===		===Handelskvarteret voksede frem===
	[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]		[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]
	Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde.		Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde.

Laura B. med 7. jul. 2022, 09:11

2022-07-07T09:11:13Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2022, 11:11
Linje 3:		Linje 3:
	'''Vestergadekvarteret''' dækker over gaderne: [[Vestergade]] (mellem [[Vester Allé]] og [[Lille Torv]]), [[Vesterport]], [[Møllegade]], [[Grønnegade]] (til [[Nørre Allé]]) og [[Nygade]].		'''Vestergadekvarteret''' dækker over gaderne: [[Vestergade]] (mellem [[Vester Allé]] og [[Lille Torv]]), [[Vesterport]], [[Møllegade]], [[Grønnegade]] (til [[Nørre Allé]]) og [[Nygade]].

	Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.		Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet i takt med, at man opførte en [[Vor Frue Kirke\|kirke]] uden for den gamle byvold. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.

	I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små cafeer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.		I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små cafeer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.

	===~~Vikingetiden===~~		===handelskvarteret voksede frem===
	I 900-tallet opstod der gradvist bebyggelse vest for borgvolden, hvor Vesterbrokvarteret ligger i dag. Inden for volden lå kongens by - volden var så at sige et kongeligt befæstningsanlæg. Den nye bebyggelse omkring det nuværende Vestergade husede derfor formentlig fremmede og andre, der ikke havde noget at gøre i fæstningen.

	I denne nye bydel uden for volden opførte man en kirke, og det satte skub i områdets udvikling. Det var en beskeden træbygning, som den der kan ses rekonstrueret på [[Moesgaard Museum]]. Den lå, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Vejen ud forbi kirken er vore dages Vestergade.

	Den første biskop i byen var antageligt tyskeren [https://da.wikipedia.org/wiki/Reginbrand Reginbrand]. Om han nogensinde kom til Aarhus er usikkert, men under alle omstændigheder var kirken nu stiftets domkirke trods sin beskedne størrelse. Denne værdighed forsvandt dog midlertidigt med kristendommens officielle indførelse o. 970. Der nævnes på det tidspunkt kun to bispesæder, Viborg og Ribe.
	Under [https://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Estridsen Svend Estridsen] (ca. 1019–1076) blev Danmark inddelt i 8 stifter, hver med en biskop. Aarhus blev nu en stiftsby. Lille ganske vist – selv efter danske forhold.

	I 1000-tallet gik man i gang med at bygge en ny kirke på den gamles plads. Den nye blev opført af kampesten og frådsten. Den var 40 m lang, hvid og formodentlig med et tårn i vest og to lave tårne på siderne af koret. Under koret med højaltret blev efter udenlandsk forbillede anlagt en kryptkirke. Kirken blev i 1118 indviet til Sct. Nicolaus. Den må have været et imponerende syn – også inde fra byen.

	~~===Middelalderen===~~
	I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus\|Niels Knudsen]] i Aarhus. Niels Knudsen blev ikke officielt helgenkåret af paven, men mange mennesker rejste alligevel til bydelen omkring Domkirken og Vestergade, og pengegaverne strømmede til Domkirken. Af frygt for, at bispestolen ville vende sig mod ham, sørgede kong Valdemar for at opføre en ny domkirke inden for voldene. Kongens Aarhus blev således identisk med kirkens Aarhus.

	~~Den [[Aarhus Domkirke\|nye domkirke]] i Aarhus blev anlagt helt østligt i byen lige inden for volden og blev indviet til Sct. Clemens, der var en af den europæiske kirkes kendteste helgener.~~

	Kirken i Vestergade mistede således status som domkirke, hvilket også påvirkede kvarteret rundt om. I 1220’erne overgik kirken til dominikanerne, der byggede et kloster omkring den. Fra da af og til reformationen havde sortebrødrene dvs. tiggermunkene deres base i Vestergade og deres gang i byen.

	~~I slutningen af 1200-tallet~~ voksede domkirkens indtægter støt, og kirken fik ligeledes mere magt. Volden om byen skred sammen og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul.

	Dominikanerklostret blev meget velhavende og voksede efterhånden til et bygningskompleks, der stort set blev afgrænset af Vestergade, [[Klosterport]], [[Klostergade]] og [[Grønnegade]]. På hjørnet ved Grønnegade blev der o. 1200 opført [[Århus Hospital]] eller [[Sct. Catharinas Gård]] – Sct. Karens Gård blev hospitalet kaldt lokalt. Det var et opbevaringssted for spedalske. Sct. Karens Gård fik ret til en afgift fra hver bonde i de seks nærmeste herreder. Økonomisk set var det nok ikke så ringe en erstatning for den prestigefyldte, men ret fattige domkirke.

	~~===Mellem reformation og næringsfrihed~~===
	[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]		[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]
	~~Den nye tid var handlens tid. Købmanden~~ blev ~~bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument~~. ~~I bybilledet~~ blev ~~det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del~~ af~~. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500~~-tallet ~~fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.~~		Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde.

	~~I 1529 forlod tiggermunkene klostret i~~ Vestergade~~. Samme år rømmede karmeliterne i øvrigt deres ret nybyggede kloster~~ på ~~Broberg i den senere [[Frederiksgade]]. Rømningen af klostret må have rystet kvarteret omkring Vestergade. Efterfølgende blev klostrets indtægter 1541 givet til~~ det ~~nyoprettede Aarhus Hospital i Vestergade. Godt 100 år~~ senere ~~måtte en økonomisk trængt kongemagt tage en del af gaven retur med det resultat~~, ~~at hospitalet måtte indskrænke væsentligt~~.

	~~Det blev indlysende~~ for ~~enhver~~, at ~~man levede i en brydningstid. Det var ikke kun et spørgsmål, om den katolske kirke eller lutheranismen havde ret, dvs. ville vinde. Det var også~~ et ~~spørgsmål om økonomi, for kirke, klostre og bispestol havde været krumtappen i byens økonomi~~.

	~~Efter 3 års borgerkrig vandt~~ den ~~lutherske kong Christian 3~~. ~~i 1536~~. ~~Kirke-, kloster-~~ og ~~bispegods tilfaldt kongemagten~~. I ~~nogle år~~ var ~~kongen landets største godsbesidder~~.		Købmændene blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.

	~~Den nye herskende gruppe i byen var klart købmændene. De følgende tre århundreder ændrede ikke meget ved det.~~ Vestergade blev ~~som resten af byen~~ domineret af købmændene, men derudover fandtes flere i området, der beskæftigede sig med håndværksfag. Købmændene boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen.		Vestergade blev domineret af købmændene, men derudover fandtes flere i området, der beskæftigede sig med håndværksfag. Købmændene boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen.

	Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.		Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.
Linje 52:		Linje 27:
	[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg\|359px\|thumb\|right\|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]		[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg\|359px\|thumb\|right\|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]

	Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. ~~Klosteret i [[Vor Frue Kirke]] fungerede som hospital for byens fattiglemmer, i~~ Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede.		Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede.

	Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.		Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.

Laura B. med 24. jun. 2022, 07:12

2022-06-24T07:12:13Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2022, 09:12
Linje 52:		Linje 52:
	[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg\|359px\|thumb\|right\|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]		[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg\|359px\|thumb\|right\|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]

	Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. Klosteret i [[Vor Frue Kirke]] fungerede som hospital for byens fattiglemmer, i Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, ~~og i [[Klostergade]]~~ og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede.		Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. Klosteret i [[Vor Frue Kirke]] fungerede som hospital for byens fattiglemmer, i Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede.

	Hospitalet i [[Vor Frue Kloster]] spillede i perioden 1541-1870 en central rolle en fattigforsorgen i Aarhus. Hospitalet var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.

	Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.		Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.

	Fattig-og enkeboderne ~~i Klostergade og~~ Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til ~~Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54 samt~~ Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.		Fattig-og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.

	===Industrialiseringen og den frie handel===		===Industrialiseringen og den frie handel===

Laura B. med 11. maj 2022, 13:49

2022-05-11T13:49:39Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 15:49
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Vestergade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadebillede af krydset ved Vestergade og Grønnegade. Foto: Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv, 2020.]]		[[Fil:Vestergade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadebillede af krydset ved Vestergade og Grønnegade. Foto: Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv, 2020.]]

	'''Vestergadekvarteret''' ~~strækker sig mellem~~ [[~~Immervad~~]]~~, [[Åboulevarden]],~~ [[Vester Allé]], [[~~Vesterbro~~ Torv]], [[~~Nørre Allé~~]], [[~~Borggade~~]], [[~~Klostergade~~]], [[~~Guldsmedgade]] og [[Lille Torv]]. I kvarteret findes blandt andet [[Vor Frue Kirke]], [[Mølleparken~~]] og [[~~Møllestien~~]]. ~~Man kan diskutere, om Klostergades sydlige strækning langs klosterhaven og ned mod Grønnegade hører til kvarteret.~~		'''Vestergadekvarteret''' dækker over gaderne: [[Vestergade]] (mellem [[Vester Allé]] og [[Lille Torv]]), [[Vesterport]], [[Møllegade]], [[Grønnegade]] (til [[Nørre Allé]]) og [[Nygade]].

	Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.		Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.

Laura B.: /* Fattigdom og socialforsorg */

2022-05-11T12:55:00Z

Fattigdom og socialforsorg

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 14:55
Linje 56:		Linje 56:
	Hospitalet i [[Vor Frue Kloster]] spillede i perioden 1541-1870 en central rolle en fattigforsorgen i Aarhus. Hospitalet var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.		Hospitalet i [[Vor Frue Kloster]] spillede i perioden 1541-1870 en central rolle en fattigforsorgen i Aarhus. Hospitalet var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.

	Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 56. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.		Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.

	Fattig-og enkeboderne i Klostergade og Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54 samt Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.		Fattig-og enkeboderne i Klostergade og Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54 samt Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.

Laura B.: /* Fattigdom og socialforsorg */

2022-05-11T12:53:16Z

Fattigdom og socialforsorg

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 14:53
Linje 56:		Linje 56:
	Hospitalet i [[Vor Frue Kloster]] spillede i perioden 1541-1870 en central rolle en fattigforsorgen i Aarhus. Hospitalet var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.		Hospitalet i [[Vor Frue Kloster]] spillede i perioden 1541-1870 en central rolle en fattigforsorgen i Aarhus. Hospitalet var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.

	Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.		Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 56. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.

	Fattig-og enkeboderne i Klostergade og Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54 samt Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.		Fattig-og enkeboderne i Klostergade og Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54 samt Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2024, 08:35
Linje 5:		Linje 5:
	Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet i takt med, at man opførte en [[Vor Frue Kirke\|kirke]] uden for den gamle byvold. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.		Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet i takt med, at man opførte en [[Vor Frue Kirke\|kirke]] uden for den gamle byvold. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.

	I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små ~~cafeer~~, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.		I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små caféer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.

	===Handelskvarteret voksede frem===		===Handelskvarteret voksede frem===
	[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]		[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]
	Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde.		Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet, endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde.

	Købmændene blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.		Købmændene blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.
Linje 17:		Linje 17:
	Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.		Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.

	I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m2 markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m2. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere.		I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m<sup>2</sup> markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m<sup>2</sup>. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere.

	En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde ~~Århus~~ landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere.		En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Aarhus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere.

	De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge ramte også Aarhus hårdt. Handelsflåden svandt ind, og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig.		De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten, og afståelsen af Norge ramte også Aarhus hårdt. Handelsflåden svandt ind, og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig.

	===Fattigdom og socialforsorg===		===Fattigdom og socialforsorg===
	Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. Manufakturhuset eksisterede dog kun i nogle få år, og fattigboderne lå bagved de store Købmandsgårde, som ellers prægede Vestergade.		Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke- og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. Manufakturhuset eksisterede dog kun i nogle få år, og fattigboderne lå bagved de store Købmandsgårde, som ellers prægede Vestergade.

	Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.		Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.

	Fattig-og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.		Fattig- og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.

	===Industrialiseringen og den frie handel===		===Industrialiseringen og den frie handel===
Linje 43:		Linje 43:
	Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på.		Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på.

	I Vestergade lå desuden en borgerskole dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de ~~bedststillede~~ arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn.		I Vestergade lå desuden en borgerskole, dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de bedst stillede arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn.

	===Jazz i Vestergade===		===Jazz i Vestergade===
	I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et ~~8 mands~~ jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-~~dansing~~ og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker.		I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et ottemands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dancing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker.

	===Krise og værtshuse===		===Krise og værtshuse===
Linje 52:		Linje 52:

	===De kulturelle vækstlag===		===De kulturelle vækstlag===
	[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg\|thumb\|400px\|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]		[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg\|thumb\|400px\|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere, skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]

	Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst.		Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst.