Vestergade 51 - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet med 24. apr. 2024, 12:07

2024-04-24T12:07:27Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2024, 14:07
Linje 40:		Linje 40:

	== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==		== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vestergade+51}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94563 Vestergade 51]}}

	== Litteratur & kilder ==		== Litteratur & kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 24. apr. 2024, 12:05

2024-04-24T12:05:50Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2024, 14:05
Linje 12:		Linje 12:
	\|bygherre=		\|bygherre=
	\|matrikel= 474A, Århus Bygrunde		\|matrikel= 474A, Århus Bygrunde
			\|glmatrikel= 474
	\|historiskhusnummer= 667		\|historiskhusnummer= 667
	\|save= 5 (2012)<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1207434</ref>		\|save= 5 (2012)<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1207434</ref>

Phillip Stadsarkivet med 24. apr. 2024, 12:05

2024-04-24T12:05:01Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2024, 14:05
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=Vestergade 51		\|titel= Vestergade 51
	\|billede=Fil:VG51.jpg		\|billede=Fil: VG51.jpg
	\|billedtekst=Vestergade 51 med ølbaren Mundhæld. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst= Vestergade 51 med ølbaren Mundhæld. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype= Etageejendom
	\|arkitektur=		\|arkitektur=
	\|adresse=Vestergade 51		\|adresse= Vestergade 51
	\|opført=1774		\|opført= 1774
	\|ombygget=		\|ombygget=
	\|nedrevet=		\|nedrevet=
	\|arkitekt=		\|arkitekt=
	\|bygherre=		\|bygherre=
	\|matrikel=474A, Århus Bygrunde		\|matrikel= 474A, Århus Bygrunde
			\|historiskhusnummer= 667
	\|save= 5 (2012)<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1207434</ref>		\|save= 5 (2012)<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1207434</ref>
	\|koordinater=56.157377541436084, 10.200355023313524		\|koordinater= 56.157377541436084, 10.200355023313524
	\|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]		\|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]
	}}		}}
	</pre>		</pre>

Phillip Stadsarkivet med 24. apr. 2024, 12:02

2024-04-24T12:02:26Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2024, 14:02
Linje 12:		Linje 12:
	\|bygherre=		\|bygherre=
	\|matrikel=474A, Århus Bygrunde		\|matrikel=474A, Århus Bygrunde
	\|save=~~Værdi~~ 5 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1207434</ref>		\|save= 5 (2012)<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1207434</ref>
	\|koordinater=56.157377541436084, 10.200355023313524		\|koordinater=56.157377541436084, 10.200355023313524
	\|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret		\|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]
	}}		}}
	</pre>		</pre>

Dannbj med 26. jan. 2024, 09:37

2024-01-26T09:37:58Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2024, 11:37
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Vestergade 51		\|titel=Vestergade 51
	\|billede=Fil:VG51.jpg		\|billede=Fil:VG51.jpg
	\|billedtekst=Vestergade 51 med ~~restauranten~~ Mundhæld. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst=Vestergade 51 med ølbaren Mundhæld. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype=Etageejendom
	\|arkitektur=		\|arkitektur=

Dannbj med 23. jan. 2024, 10:38

2024-01-23T10:38:02Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2024, 12:38
Linje 35:		Linje 35:
	[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977, og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].		[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977, og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].

	Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016, [[AU Vestergade]] og Vestergade 51 fra 2018 til 2019 og derefter ~~indrettet som~~ ølbaren [[Mundhæld]].		Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016, [[AU Vestergade]] og Vestergade 51 fra 2018 til 2019 og derefter ølbaren [[Mundhæld]].

	== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==		== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==

Dannbj med 22. jan. 2024, 11:51

2024-01-22T11:51:41Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2024, 13:51
Linje 35:		Linje 35:
	[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977, og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].		[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977, og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].

	Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016, [[AU Vestergade]] og [[Vestergade 51]] fra 2018 til 2019 og derefter indrettet som ølbaren [[Mundhæld]].		Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016, [[AU Vestergade]] og Vestergade 51 fra 2018 til 2019 og derefter indrettet som ølbaren [[Mundhæld]].

	== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==		== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==

Dannbj med 22. jan. 2024, 11:50

2024-01-22T11:50:05Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2024, 13:50
Linje 22:		Linje 22:
	I midten af 1700-tallet var stedet her ejet af konsumtionsforpagter [[Ole Christiansen Secher (1740-1779)]]. Konsumtionen, der blev opkrævet ved de syv byporte, blev hvert fjerde år udliciteret ved magistraten, der så valgte en byder/tilbudgiver til at forestå opkrævning og regnskab i den pågældende periode. Det var denne opgave Ole Secher havde vundet for årene 1763 til 1779.		I midten af 1700-tallet var stedet her ejet af konsumtionsforpagter [[Ole Christiansen Secher (1740-1779)]]. Konsumtionen, der blev opkrævet ved de syv byporte, blev hvert fjerde år udliciteret ved magistraten, der så valgte en byder/tilbudgiver til at forestå opkrævning og regnskab i den pågældende periode. Det var denne opgave Ole Secher havde vundet for årene 1763 til 1779.

	Det var Secher, der i 1771 lod gården nedrive for at bygge nyt. Forhuset var da 18 fag langt. Det nye forhus i bindingsværk er 12 fag langt og i to etager~~. Port~~ i 2 fag. Af overskudstømmeret og noget nyt lod Secher efterfølgende bygge 36 fag lejeboder i [[Møllegyden]] (dengang fortsættelsen af Vestergade). Fra 1780 fungerede gården i flere år som et købstadlandbrug med dyr på stalden.		Det var Secher, der i 1771 lod gården nedrive for at bygge nyt. Forhuset var da 18 fag langt. Det nye forhus i bindingsværk var 12 fag langt og i to etager og havde en port i 2 fag. Af overskudstømmeret og noget nyt lod Secher efterfølgende bygge 36 fag lejeboder i [[Møllegyden]] (dengang fortsættelsen af Vestergade). Fra 1780 fungerede gården i flere år som et købstadlandbrug med dyr på stalden.

	Ejendommen blev i begyndelsen af 1800-tallet brugt som indkvartering for dragoner og som infirmeri. Byen havde indtil 1824 haft et sygehus i [[Rosensgade 11]]. På dette tidspunkt blev gården nr. 667 i Vestergade købt i fællesskab af amt og kommune for at blive indrettet til sygehus under betegnelsen ~~’Byens~~ og Distriktets ~~Sygehus’~~.		Ejendommen blev i begyndelsen af 1800-tallet brugt som indkvartering for dragoner og som infirmeri. Byen havde indtil 1824 haft et sygehus i [[Rosensgade 11]]. På dette tidspunkt blev gården nr. 667 i Vestergade købt i fællesskab af amt og kommune for at blive indrettet til sygehus under betegnelsen "Byens og Distriktets Sygehus".

	Efter en ombygning var der plads til 28 senge, i gården var der lighus, vaskehus, tørvehus og et "bindingsværk locum". Personalet bestod af en "sygevogterske" og en tjenestepige. I 1856 fik købstaden sit eget sygehospital i den tidligere realskole i [[Dynkarken]], foranlediget af koleraepidemien i 1853.		Efter en ombygning var der plads til 28 senge, i gården var der lighus, vaskehus, tørvehus og et "bindingsværk locum". Personalet bestod af en "sygevogterske" og en tjenestepige. I 1856 fik købstaden sit eget sygehospital i den tidligere realskole i [[Dynkarken]], foranlediget af koleraepidemien i 1853.

	Herefter overgik ejendommen til dels at være købmandsgård og dels gæstgiveri. Gården blev i 1856 købt af købmand [[Frederik Julius Christian Mohr]], der ombyggede facaden til grundmur. I 1875 blev stedet indrettet til gæstgivergården [[Phønix]] af [[Chr. Rasmussen]]. Købmand [[Anders Peter Sørensen]] overtog ejendommen i 1876 og fra 1890 blev stedet kaldt [[Hotel Phønix]] og som med skiftende ejer var her frem til 1976, dog de sidste mange år drevet som pensionat.		Herefter overgik ejendommen til dels at være købmandsgård og dels gæstgiveri. Gården blev i 1856 købt af købmand [[Frederik Julius Christian Mohr]], der ombyggede facaden til grundmur. I 1875 blev stedet indrettet til gæstgivergården [[Phønix]] af [[Chr. Rasmussen]]. Købmand [[Anders Peter Sørensen]] overtog ejendommen i 1876 og fra 1890 blev stedet kaldt [[Hotel Phønix]], og som med skiftende ejer var her frem til 1976, dog de sidste mange år drevet som pensionat.

	I en bagbygning lå [[Aarhus Damp-Sennepsfabrik]], som ved etableringen i 1883 oprindelig lå i [[Vestergade 61]] (fra 1910 [[Vesterport 5]]), men blev af købmand [[Frantz Obert Borum (1853-1926)]] i 1900 flyttet til nr. 51. Allerede fire år senere rejste købmand Borum til København.		I en bagbygning lå [[Aarhus Damp-Sennepsfabrik]], som ved etableringen i 1883 oprindelig lå i [[Vestergade 61]] (fra 1910 [[Vesterport 5]]), men blev af købmand [[Frantz Obert Borum (1853-1926)]] i 1900 flyttet til nr. 51. Allerede fire år senere rejste købmand Borum til København.

	I 1920 blev [[Niels Karup Hovgaard Nielsen (1893-1949)]] knyttet til hotellet som staldforpagter, og ti år senere overtog han tillige sennepsfabrikationen, og efter hans død blev den videreført af enken indtil 1960, hvor sennepsfabrikken blev afviklet.		I 1920 blev [[Niels Karup Hovgaard Nielsen (1893-1949)]] knyttet til hotellet som staldforpagter, og ti år senere overtog han tillige sennepsfabrikationen, og efter hans død blev den videreført af enken indtil 1960, hvor sennepsfabrikken blev afviklet.
	[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977 og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].		[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977, og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].

	Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016; [[AU; Vestergade 51]] fra 2018 til 2019 og derefter indrettet som ølbaren [[Mundhæld]].		Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016, [[AU Vestergade]] og [[Vestergade 51]] fra 2018 til 2019 og derefter indrettet som ølbaren [[Mundhæld]].

	== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==		== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==

Dannbj med 22. jan. 2024, 10:25

2024-01-22T10:25:21Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2024, 12:25
Linje 35:		Linje 35:
	[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977 og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].		[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977 og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].

	Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016; [[AU; Vestergade 51]] fra 2018 til 2019 og derefter indrettet som ølbaren [[A Mundhæld]].		Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016; [[AU; Vestergade 51]] fra 2018 til 2019 og derefter indrettet som ølbaren [[Mundhæld]].

	== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==		== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==

Dannbj med 22. jan. 2024, 10:24

2024-01-22T10:24:20Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2024, 12:24
Linje 20:		Linje 20:
	'''Vestergade 51''' er en adresse på [[Vestergade]] i [[City\|Aarhus Midtby]].		'''Vestergade 51''' er en adresse på [[Vestergade]] i [[City\|Aarhus Midtby]].

	I midten af 1700-tallet var stedet her ejet af konsumtionsforpagter Ole Christiansen Secher (1740-1779). Konsumtionen, der blev opkrævet ved de syv byporte, blev hvert fjerde år udliciteret ved magistraten, der så valgte en byder/tilbudgiver til at forestå opkrævning og regnskab i den pågældende periode. Det var denne opgave Ole Secher havde vundet for årene 1763 til 1779.		I midten af 1700-tallet var stedet her ejet af konsumtionsforpagter [[Ole Christiansen Secher (1740-1779)]]. Konsumtionen, der blev opkrævet ved de syv byporte, blev hvert fjerde år udliciteret ved magistraten, der så valgte en byder/tilbudgiver til at forestå opkrævning og regnskab i den pågældende periode. Det var denne opgave Ole Secher havde vundet for årene 1763 til 1779.

	Det var Secher, der i 1771 lod gården nedrive for at bygge nyt. Forhuset var da 18 fag langt. Det nye forhus i bindingsværk er 12 fag langt og i to etager. Port i 2 fag.		Det var Secher, der i 1771 lod gården nedrive for at bygge nyt. Forhuset var da 18 fag langt. Det nye forhus i bindingsværk er 12 fag langt og i to etager. Port i 2 fag. Af overskudstømmeret og noget nyt lod Secher efterfølgende bygge 36 fag lejeboder i [[Møllegyden]] (dengang fortsættelsen af Vestergade). Fra 1780 fungerede gården i flere år som et købstadlandbrug med dyr på stalden.
	Af overskudstømmeret og noget nyt lod Secher efterfølgende bygge 36 fag lejeboder i Møllegyden (dengang fortsættelsen af Vestergade). Fra 1780 fungerede gården i flere år som et købstadlandbrug med dyr på stalden.

	Ejendommen blev i begyndelsen af 1800-tallet brugt som indkvartering for dragoner og som infirmeri. Byen havde indtil 1824 haft et sygehus i Rosensgade 11. På dette tidspunkt blev gården nr. 667 i Vestergade købt i fællesskab af amt og kommune for at blive indrettet til sygehus under betegnelsen ’Byens og Distriktets Sygehus’.		Ejendommen blev i begyndelsen af 1800-tallet brugt som indkvartering for dragoner og som infirmeri. Byen havde indtil 1824 haft et sygehus i [[Rosensgade 11]]. På dette tidspunkt blev gården nr. 667 i Vestergade købt i fællesskab af amt og kommune for at blive indrettet til sygehus under betegnelsen ’Byens og Distriktets Sygehus’.

	Efter en ombygning var der plads til 28 senge, i gården var der lighus, vaskehus, tørvehus og et ~~’bindingsværk locum’~~. Personalet bestod af en ~~’sygevogterske’~~ og en tjenestepige. I 1856 fik købstaden sit eget sygehospital i den tidligere realskole i Dynkarken, foranlediget af koleraepidemien i 1853.		Efter en ombygning var der plads til 28 senge, i gården var der lighus, vaskehus, tørvehus og et "bindingsværk locum". Personalet bestod af en "sygevogterske" og en tjenestepige. I 1856 fik købstaden sit eget sygehospital i den tidligere realskole i [[Dynkarken]], foranlediget af koleraepidemien i 1853.

	Herefter overgik ejendommen til dels at være købmandsgård og dels gæstgiveri. Gården blev i 1856 købt af købmand Frederik Julius Christian Mohr, der ombyggede facaden til grundmur. I 1875 blev stedet indrettet til gæstgivergården ~~’Phønix’~~ af Chr. Rasmussen. Købmand Anders Peter Sørensen overtog ejendommen i 1876 og fra 1890 blev stedet kaldt Hotel ~~’Phønix’~~ og som med skiftende ejer var her frem til 1976, dog de sidste mange år drevet som pensionat.		Herefter overgik ejendommen til dels at være købmandsgård og dels gæstgiveri. Gården blev i 1856 købt af købmand [[Frederik Julius Christian Mohr]], der ombyggede facaden til grundmur. I 1875 blev stedet indrettet til gæstgivergården [[Phønix]] af [[Chr. Rasmussen]]. Købmand [[Anders Peter Sørensen]] overtog ejendommen i 1876 og fra 1890 blev stedet kaldt [[Hotel Phønix]] og som med skiftende ejer var her frem til 1976, dog de sidste mange år drevet som pensionat.

	I en bagbygning lå Aarhus Damp-Sennepsfabrik, som ved etableringen i 1883 oprindelig lå i Vestergade 61 (fra 1910 Vesterport 5), men blev af købmand Frantz Obert Borum (1853-1926) i 1900 flyttet til nr. 51. Allerede fire år senere rejste købmand Borum til København.		I en bagbygning lå [[Aarhus Damp-Sennepsfabrik]], som ved etableringen i 1883 oprindelig lå i [[Vestergade 61]] (fra 1910 [[Vesterport 5]]), men blev af købmand [[Frantz Obert Borum (1853-1926)]] i 1900 flyttet til nr. 51. Allerede fire år senere rejste købmand Borum til København.
	I 1920 blev Niels Karup Hovgaard Nielsen (1893-1949) knyttet til hotellet som staldforpagter, og ti år senere overtog han tillige sennepsfabrikationen, og efter hans død blev den videreført af enken indtil 1960, hvor sennepsfabrikken blev afviklet.
	~~Aarhus Kommune overtog ejendommen i 1977 og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt Knud Krøll~~.

	~~Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne~~, ~~f.eks. Barberen 1980-1998~~, ~~La Vigna~~, ~~Marco Polo 2000-2016; AU; Vestergade 51 fra 2018 til 2019~~ og ~~derefter indrettet som ølbaren ’A Mundhæld’~~.		I 1920 blev [[Niels Karup Hovgaard Nielsen (1893-1949)]] knyttet til hotellet som staldforpagter, og ti år senere overtog han tillige sennepsfabrikationen, og efter hans død blev den videreført af enken indtil 1960, hvor sennepsfabrikken blev afviklet.
			[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977 og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].

	~~=== Restaurationer i~~ Vestergade 51 ~~===~~		Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016; [[AU; Vestergade 51]] fra 2018 til 2019 og derefter indrettet som ølbaren [[A Mundhæld]].
	* [[~~Hotel Phønix~~]] ~~(1875-1941?)~~

	== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==		== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==