Vestergade 49 - Versionshistorie

Hemik med 4. jul. 2025, 09:33

2025-07-04T09:33:24Z

Dannbj: /* Grovvarehandler og galleri */

2024-01-26T11:41:24Z

Grovvarehandler og galleri

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2024, 13:41
Linje 53:		Linje 53:
	Med købmand [[Julius Rasmussen]] fra 1906 og til [[Jens Christensen]] fra 1912 blev det grovvarehandel der kom til at præge den gamle købmandsgård og i 1917 tilhørte stedet [[A/S Korn- og Foderstofkompagniet]], som benyttede de gamle store magasiner i baggården.		Med købmand [[Julius Rasmussen]] fra 1906 og til [[Jens Christensen]] fra 1912 blev det grovvarehandel der kom til at præge den gamle købmandsgård og i 1917 tilhørte stedet [[A/S Korn- og Foderstofkompagniet]], som benyttede de gamle store magasiner i baggården.

	Grosserer [[Lauritz Christian Boisen]] købte i 1942 ejendommen og lod i 1949 nogle af de sydligste bagbygninger nedrive. Efter tegninger af arkitekt [[Per Kyed Jensen (1932-2013)]], Odense, blev der opført en moderne tre-etagers industribygning, der skulle fungere som det man i dag kalder en erhvervspark. Her kunne man leje sig ind for kortere eller længere tid. Eksempelvis har [[Aarhus Possementfabrik A/S]] ved [[Knud-Erik Gloggengieser (1908-1985)]] haft til huse her i en kortere periode fra 1961. [[Peter Bjerregaard]] havde danseskole her fra 1953 til 1960.		Grosserer [[Lauritz Christian Boisen]] købte i 1942 ejendommen og lod i 1949 nogle af de sydligste bagbygninger nedrive. Efter tegninger af arkitekt [[Per Kyed Jensen (1932-2013)]], Odense, blev der opført en moderne tre-etagers industribygning, der skulle fungere, som det man i dag kalder en erhvervspark. Her kunne man leje sig ind for kortere eller længere tid. Eksempelvis har [[Aarhus Possementfabrik A/S]] ved [[Knud-Erik Gloggengieser (1908-1985)]] haft til huse her i en kortere periode fra 1961. [[Peter Bjerregaard]] havde danseskole her fra 1953 til 1960.

	[[Bodil Billeskov Bøving]] havde i 1978 etableret galleri nord for Skjoldelev i en tætbebyggelse af gårde og huse, der hedder Hummeluhre og opkaldt efter dette sted blev det til [[Galleri Hummeluhre]]. Det flyttede i 1989 hertil Vestergade for at komme tættere på sine kunder og var her det næste tiår frem til 2002. Galleriet har været et springbræt for mange kunstnere.		[[Bodil Billeskov Bøving]] havde i 1978 etableret galleri nord for Skjoldelev i en tætbebyggelse af gårde og huse, der hedder Hummeluhre og opkaldt efter dette sted blev det til [[Galleri Hummeluhre]]. Det flyttede i 1989 hertil Vestergade for at komme tættere på sine kunder og var her det næste tiår frem til 2002. Galleriet har været et springbræt for mange kunstnere.

Dannbj med 23. jan. 2024, 10:35

2024-01-23T10:35:16Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2024, 12:35
Linje 57:		Linje 57:
	[[Bodil Billeskov Bøving]] havde i 1978 etableret galleri nord for Skjoldelev i en tætbebyggelse af gårde og huse, der hedder Hummeluhre og opkaldt efter dette sted blev det til [[Galleri Hummeluhre]]. Det flyttede i 1989 hertil Vestergade for at komme tættere på sine kunder og var her det næste tiår frem til 2002. Galleriet har været et springbræt for mange kunstnere.		[[Bodil Billeskov Bøving]] havde i 1978 etableret galleri nord for Skjoldelev i en tætbebyggelse af gårde og huse, der hedder Hummeluhre og opkaldt efter dette sted blev det til [[Galleri Hummeluhre]]. Det flyttede i 1989 hertil Vestergade for at komme tættere på sine kunder og var her det næste tiår frem til 2002. Galleriet har været et springbræt for mange kunstnere.

	I 2002 blev stedet købt af murermester [[Ole K. Villumsen]], Risskov, som siden løbende renoveret på ejendommen. Siden 2002 har ~~den~~ del af huset heddet [[LYN-Fabrikken]], og det var en af de første caféer i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle.		I 2002 blev stedet købt af murermester [[Ole K. Villumsen]], Risskov, som siden løbende renoveret på ejendommen. Siden 2002 har en del af huset heddet [[LYN-Fabrikken]], og det var en af de første caféer i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle.

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

Dannbj med 23. jan. 2024, 10:33

2024-01-23T10:33:22Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2024, 12:33
Linje 57:		Linje 57:
	[[Bodil Billeskov Bøving]] havde i 1978 etableret galleri nord for Skjoldelev i en tætbebyggelse af gårde og huse, der hedder Hummeluhre og opkaldt efter dette sted blev det til [[Galleri Hummeluhre]]. Det flyttede i 1989 hertil Vestergade for at komme tættere på sine kunder og var her det næste tiår frem til 2002. Galleriet har været et springbræt for mange kunstnere.		[[Bodil Billeskov Bøving]] havde i 1978 etableret galleri nord for Skjoldelev i en tætbebyggelse af gårde og huse, der hedder Hummeluhre og opkaldt efter dette sted blev det til [[Galleri Hummeluhre]]. Det flyttede i 1989 hertil Vestergade for at komme tættere på sine kunder og var her det næste tiår frem til 2002. Galleriet har været et springbræt for mange kunstnere.

	I 2002 blev stedet købt af murermester [[Ole K. Villumsen]], Risskov, som siden løbende renoveret på ejendommen. Siden 2002 har den huset [[LYN-Fabrikken]], ~~der~~ var ~~den~~ første ~~café~~ i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle.		I 2002 blev stedet købt af murermester [[Ole K. Villumsen]], Risskov, som siden løbende renoveret på ejendommen. Siden 2002 har den del af huset heddet [[LYN-Fabrikken]], og det var en af de første caféer i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle.

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

Dannbj med 23. jan. 2024, 10:30

2024-01-23T10:30:05Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2024, 12:30
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Vestergade 49		\|titel=Vestergade 49
	\|billede=Fil:Vg49.jpg		\|billede=Fil:Vg49.jpg
	\|billedtekst=LYN-Fabrikken åbnede i baghuset til Vestergade 49 i 2022~~. Det var en af de første caféer i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle~~. Foto: Dann Bjarke Jensen, 2024. Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst=LYN-Fabrikken åbnede i baghuset til Vestergade 49 i 2022. Foto: Dann Bjarke Jensen, 2024. Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype=Etageejendom
	\|arkitektur=		\|arkitektur=

MiaGulvadJørgensen med 22. jan. 2024, 08:53

2024-01-22T08:53:07Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2024, 10:53
Linje 23:		Linje 23:
	Lige siden den første registrering af stedet i 1761 har den ene købmand afløst den anden indtil tiden mellem de to verdenskrige. Oprindelig lå der langs med gaden et 16 fag bindingsværk forhus i to etager. Det var en stor rummelig købmandsgård med både første og anden baggård. Ved arv efter sin mor, der døde i 1763, overtog [[Laurits Westergaard (1716-1774)]] gården. Han var født i Aarhus og i en sen alder erhvervede han i 1764 borgerskab som købmand og handlede især med korn, tømmer og grove varer.		Lige siden den første registrering af stedet i 1761 har den ene købmand afløst den anden indtil tiden mellem de to verdenskrige. Oprindelig lå der langs med gaden et 16 fag bindingsværk forhus i to etager. Det var en stor rummelig købmandsgård med både første og anden baggård. Ved arv efter sin mor, der døde i 1763, overtog [[Laurits Westergaard (1716-1774)]] gården. Han var født i Aarhus og i en sen alder erhvervede han i 1764 borgerskab som købmand og handlede især med korn, tømmer og grove varer.

	Næste købmand var [[Terchild Fogh (1748-1816)]], der var født i [[Testrup]] i [[Mårslet Sogn]]. Han erhvervede i 1774 borgerskab som købmand. Året efter giftede han sig med [[Karen Olufsdatter]], og sammen fik de fire døtre. Den tredje datter, [[Kirstine Fogh]], blev i 1806 gift med landinspektør [[Johannes Dahl]] fra [[Aarhus Mølle]].		Næste købmand var [[Terchild Fogh (1748-1816)]], der var født i [[Testrup]] i [[Mårslet Sogn]]. Han erhvervede i 1774 borgerskab som købmand. Året efter giftede han sig med [[Karen Olufsdatter]], og sammen fik de fire døtre. Den tredje datter, [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|Kirstine Fogh]], blev i 1806 gift med landinspektør [[Johannes Dahl (1775-1815)\|Johannes Dahl]] fra [[Aarhus Mølle]].

	Annoncer i avisen fortæller om udenlandske varer i butikken: "Hollandsk Ost, engelsk Hvedemeel og Soya i Bouteiller, er til billigste Priser at bekomme hos T. Fogh paa Vestergade." (Aarhuus Stiftstidende, 1. marts 1797).		Annoncer i avisen fortæller om udenlandske varer i butikken: "Hollandsk Ost, engelsk Hvedemeel og Soya i Bouteiller, er til billigste Priser at bekomme hos T. Fogh paa Vestergade." (Aarhuus Stiftstidende, 1. marts 1797).
Linje 34:		Linje 34:
	To år efter flyttede han til den anden side af gaden, til nr. 49 og drev her en almindelig købmandshandel. Da han solgte forretningen i 1837 flyttede han først til [[Mejlgade]] og efter nogle år til [[Frederiksgade 34]]. Her slog han på sine ældre dage på fremstilling af stearinlys som lysestøber.		To år efter flyttede han til den anden side af gaden, til nr. 49 og drev her en almindelig købmandshandel. Da han solgte forretningen i 1837 flyttede han først til [[Mejlgade]] og efter nogle år til [[Frederiksgade 34]]. Her slog han på sine ældre dage på fremstilling af stearinlys som lysestøber.

	De jødiske købmænd, brødrene Nathan og [[Magnus Lazarus]] købte gården i 1837 og to år efter omsatte de facademuren til gaden i grundmur. Det skulle vise sig at det var en midlertidig kapitalanbringelse, for fire år senere blev ejendommen solgt igen.		De jødiske købmænd, brødrene [[Nathan Lazarus (1805-1846)\|Nathan]] og [[Magnus Lazarus (1806-1891)\|Magnus Lazarus]] købte gården i 1837 og to år efter omsatte de facademuren til gaden i grundmur. Det skulle vise sig at det var en midlertidig kapitalanbringelse, for fire år senere blev ejendommen solgt igen.

	=== Edwin Rahr rykker ind ===		=== Edwin Rahr rykker ind ===

Dannbj med 19. jan. 2024, 12:36

2024-01-19T12:36:29Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2024, 14:36
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Vestergade 49		\|titel=Vestergade 49
	\|billede=Fil:Vg49.jpg		\|billede=Fil:Vg49.jpg
	\|billedtekst=		\|billedtekst=LYN-Fabrikken åbnede i baghuset til Vestergade 49 i 2022. Det var en af de første caféer i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle. Foto: Dann Bjarke Jensen, 2024. Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype=Etageejendom
	\|arkitektur=		\|arkitektur=

Dannbj med 19. jan. 2024, 12:33

2024-01-19T12:33:21Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2024, 14:33
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=Vestergade 49		\|titel=Vestergade 49
	\|billede=		\|billede=Fil:Vg49.jpg
	\|billedtekst=		\|billedtekst=
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype=Etageejendom

Dannbj: /* Grovvarehandler */

2023-12-20T16:37:17Z

Grovvarehandler

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2023, 18:37
Linje 45:		Linje 45:
	Da der blev en mulighed for at komme tættere på havnen i [[Mindegade]], flyttede han dertil i 1856. Her voksede virksomheden sig stor, og Rahr blev en af byens matadorer. I 1962 flyttede firmaet ud af byen til Ryvej i Brabrand Nord, hvor det i 1971 blev overtaget af Randersfirmaet [[S.C. Sørensen]], men allerede i 1973 blev bygningerne overtaget af Provinsbanken og blev til det man senere kendte som Danske Banks Datacenter. I 1963 blev [[Ryvej]] ændret til [[Edwin Rahrs Vej]].		Da der blev en mulighed for at komme tættere på havnen i [[Mindegade]], flyttede han dertil i 1856. Her voksede virksomheden sig stor, og Rahr blev en af byens matadorer. I 1962 flyttede firmaet ud af byen til Ryvej i Brabrand Nord, hvor det i 1971 blev overtaget af Randersfirmaet [[S.C. Sørensen]], men allerede i 1973 blev bygningerne overtaget af Provinsbanken og blev til det man senere kendte som Danske Banks Datacenter. I 1963 blev [[Ryvej]] ændret til [[Edwin Rahrs Vej]].

	=== Grovvarehandler ===		=== Grovvarehandler og galleri ===

	Købmand [[Ludvig Vilhelm Palle Koch (1833-1912)]] overtog ejendommen i 1866. Han var søn af en gartner på Ledreborg Gods vest for Roskilde. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1858 og havde sin første forretning i [[Mejlgade]]. I 1860 etablerede han sammen med købmand [[Niels Stoustrup]] købmandshandel her i ejendommen.		Købmand [[Ludvig Vilhelm Palle Koch (1833-1912)]] overtog ejendommen i 1866. Han var søn af en gartner på Ledreborg Gods vest for Roskilde. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1858 og havde sin første forretning i [[Mejlgade]]. I 1860 etablerede han sammen med købmand [[Niels Stoustrup]] købmandshandel her i ejendommen.

Dannbj med 20. dec. 2023, 16:36

2023-12-20T16:36:11Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2023, 18:36
Linje 19:		Linje 19:
	</noinclude>		</noinclude>
	[[Fil:Vg49gl.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vestergade 49 i 1968 med den moderne damekonfektionforretning Pites Shop 49. Over porten til 49b viser skiltet vej til "Helioprint A/S - lystryksmaskiner - fotokopieringsmaskiner". Foto: Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Vg49gl.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vestergade 49 i 1968 med den moderne damekonfektionforretning Pites Shop 49. Over porten til 49b viser skiltet vej til "Helioprint A/S - lystryksmaskiner - fotokopieringsmaskiner". Foto: Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Vestergade 49''' er en adresse i det centrale Aarhus med en købmandsgård, hvor talrige købmænd har afløst hinanden.		'''Vestergade 49''' er en adresse i [[Vestergade]] i det centrale Aarhus med en købmandsgård, hvor talrige købmænd har afløst hinanden.

	Lige siden den første registrering af stedet i 1761 har den ene købmand afløst den anden indtil tiden mellem de to verdenskrige. Oprindelig lå der langs med gaden et 16 fag bindingsværk forhus i to etager. Det var en stor rummelig købmandsgård med både første og anden baggård. Ved arv efter sin mor, der døde i 1763, overtog [[Laurits Westergaard (1716-1774)]] gården. Han var født i Aarhus og i en sen alder erhvervede han i 1764 borgerskab som købmand og handlede især med korn, tømmer og grove varer.		Lige siden den første registrering af stedet i 1761 har den ene købmand afløst den anden indtil tiden mellem de to verdenskrige. Oprindelig lå der langs med gaden et 16 fag bindingsværk forhus i to etager. Det var en stor rummelig købmandsgård med både første og anden baggård. Ved arv efter sin mor, der døde i 1763, overtog [[Laurits Westergaard (1716-1774)]] gården. Han var født i Aarhus og i en sen alder erhvervede han i 1764 borgerskab som købmand og handlede især med korn, tømmer og grove varer.

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2025, 11:33
Linje 18:		Linje 18:
	</pre>		</pre>
	</noinclude>		</noinclude>
	[[Fil:Vg49gl.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vestergade 49 i 1968 med den moderne damekonfektionforretning Pites Shop 49. Over porten til ~~49b~~ viser skiltet vej til "Helioprint A/S - lystryksmaskiner - fotokopieringsmaskiner". ~~Foto~~: Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Vg49gl.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vestergade 49 i 1968 med den moderne damekonfektionforretning Pites Shop 49. Over porten til 49B viser skiltet vej til "Helioprint A/S - lystryksmaskiner - fotokopieringsmaskiner". Fotograf: Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Vestergade 49''' er en adresse i [[Vestergade]] i det centrale Aarhus med en købmandsgård, hvor talrige købmænd har afløst hinanden.		'''Vestergade 49''' er en adresse i [[Vestergade]] i det centrale Aarhus med en købmandsgård, hvor talrige købmænd har afløst hinanden.

	Lige siden den første registrering af stedet i 1761 har den ene købmand afløst den anden indtil tiden mellem de to verdenskrige. Oprindelig lå der langs med gaden et 16 fag bindingsværk forhus i to etager. Det var en stor rummelig købmandsgård med både første og anden baggård. Ved arv efter sin mor, der døde i 1763, overtog [[Laurits Westergaard (1716-1774)]] gården. Han var født i Aarhus og i en sen alder erhvervede han i 1764 borgerskab som købmand og handlede især med korn, tømmer og grove varer.		Lige siden den første registrering af stedet i 1761 har den ene købmand afløst den anden, indtil tiden mellem de to verdenskrige. Oprindelig lå der langs med gaden et 16-fag bindingsværk forhus i to etager. Det var en stor rummelig købmandsgård med både første og anden baggård. Ved arv efter sin mor, der døde i 1763, overtog [[Laurits Westergaard (1716-1774)\|Laurits Westergaard]] gården. Han var født i Aarhus og i en sen alder erhvervede han i 1764 borgerskab som købmand og handlede især med korn, tømmer og grove varer.

	Næste købmand var [[Terchild Fogh (1748-1816)]], der var født i [[Testrup]] i [[Mårslet Sogn]]. Han erhvervede i 1774 borgerskab som købmand. Året efter giftede han sig med [[Karen Olufsdatter]], og sammen fik de fire døtre. Den tredje datter, [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|Kirstine Fogh]], blev i 1806 gift med landinspektør [[Johannes Dahl (1775-1815)\|Johannes Dahl]] fra [[Aarhus Mølle]].		Næste købmand var [[Terchild Fogh (1748-1816)\|Terchild Fogh]], der var født i [[Testrup]] i [[Mårslet Sogn]]. Han erhvervede i 1774 borgerskab som købmand. Året efter giftede han sig med [[Karen Olufsdatter]], og sammen fik de fire døtre. Den tredje datter, [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|Kirstine Fogh]], blev i 1806 gift med landinspektør [[Johannes Dahl (1775-1815)\|Johannes Dahl]] fra [[Aarhus Mølle]].

	Annoncer i avisen fortæller om udenlandske varer i butikken: "Hollandsk Ost, engelsk Hvedemeel og Soya i Bouteiller, er til billigste Priser at bekomme hos T. Fogh paa Vestergade." (Aarhuus Stiftstidende, 1. marts 1797).		Annoncer i avisen fortæller om udenlandske varer i butikken: ''"Hollandsk Ost, engelsk Hvedemeel og Soya i Bouteiller, er til billigste Priser at bekomme hos T. Fogh paa Vestergade"'' (Aarhuus Stiftstidende, den 1. marts 1797).

	=== Købmand efter købmand ===		=== Købmand efter købmand ===
	Ved årsskiftet 1816 ~~synes~~ Fogh ikke han ~~magter~~ købmandshandelen mere og ~~annoncerer~~ gården til salg. Fire måneder senere døde han, og hans arvinger skulle nu sælge gården.		Ved årsskiftet 1816 syntes Fogh ikke, han magtede købmandshandelen mere og annoncerede gården til salg. Fire måneder senere døde han, og hans arvinger skulle nu sælge gården.

	Først i 1825 lykkedes det at få den solgt til købmand [[Jens Jensen Schmidt (1789-1874)]]. Han var købmandssøn, født i Aarhus og tog i 1810 borgerskab som købmand. Han blev gift i 1816 med [[Ane Joanne Hansen]] fra København. Efter nogle mislykkede investeringer kom han i 1823 til [[Vestergade 56]].		Først i 1825 lykkedes det at få den solgt til købmand [[Jens Jensen Schmidt (1789-1874)\|Jens Jensen Schmidt]]. Han var købmandssøn, født i Aarhus og tog i 1810 borgerskab som købmand. Han blev gift i 1816 med [[Ane Joanne Hansen]] fra København. Efter nogle mislykkede investeringer kom han i 1823 til [[Vestergade 56]].

	To år efter flyttede han til den anden side af gaden, til nr. 49 og drev her en almindelig købmandshandel. Da han solgte forretningen i 1837 flyttede han først til [[Mejlgade]] og efter nogle år til [[Frederiksgade 34]]. Her slog han på sine ældre dage på fremstilling af stearinlys som lysestøber.		To år efter flyttede han til den anden side af gaden, til nr. 49 og drev her en almindelig købmandshandel. Da han solgte forretningen i 1837 flyttede han først til [[Mejlgade]] og efter nogle år til [[Frederiksgade 34]]. Her slog han sig på sine ældre dage på fremstilling af stearinlys som lysestøber.

	De jødiske købmænd, brødrene [[Nathan Lazarus (1805-1846)\|Nathan]] og [[Magnus Lazarus (1806-1891)\|Magnus Lazarus]] købte gården i 1837 og to år efter omsatte de facademuren til gaden i grundmur. Det skulle vise sig at det var en midlertidig kapitalanbringelse, for fire år senere blev ejendommen solgt igen.		De jødiske købmænd, brødrene [[Nathan Lazarus (1805-1846)\|Nathan]] og [[Magnus Lazarus (1806-1891)\|Magnus Lazarus]] købte gården i 1837, og to år efter omsatte de facademuren til gaden i grundmur. Det skulle vise sig, at det var en midlertidig kapitalanbringelse, for fire år senere blev ejendommen solgt igen.

	=== Edwin Rahr rykker ind ===		=== Edwin Rahr rykker ind ===
	[[Fil:Vg49aan1.jpg\|350px\|thumb\|right\|Juleaften 1848 annoncerede Edwin Rahr både med sukkervarer og jernvarer. Måske for at henlede opmærksomheden på fremtiden for virksomheden. (Aarhuus Stiftstidende, 24. december 1848)]]		[[Fil:Vg49aan1.jpg\|350px\|thumb\|right\|Juleaften 1848 annoncerede Edwin Rahr både med sukkervarer og jernvarer. Måske for at henlede opmærksomheden på fremtiden for virksomheden. (Aarhuus Stiftstidende, den 24. december 1848)]].

	Straks efter at Edwin Rahr i november 1841 havde erhvervet sig borgerskab som købmand, indgik han kompagniskab med en anden købmand. Samme måned blev købmandsgården i nr. 49 overtaget af Ingwersen & Rahr, der åbnede en handel med alle slags varer. De kom begge fra Vejle amt. [[Charles Bunnick Ingwersen (1817-1885)]] var fra Viufgård og [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)]] kom fra godset Haraldskær.		Straks efter at Edwin Rahr i november 1841 havde erhvervet sig borgerskab som købmand, indgik han kompagniskab med en anden købmand. Samme måned blev købmandsgården i nr. 49 overtaget af Ingwersen & Rahr, der åbnede en handel med alle slags varer. De kom begge fra Vejle amt. [[Charles Bunnick Ingwersen (1817-1885)\|Charles Bunnick Ingwersen]] var fra Viufgård og [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)\|Edwin Friedleif Rahr]] kom fra godset Haraldskær.

	Allerede i 1843 skiltes deres veje. Rahr overtog Ingwersens andel og fortsatte virksomheden i Vestergade. Ingwersen valgte først at flytte til Horsens som købmand og i 1859 flyttede han videre til København med sin familie. I slutningen af 1840’erne begyndte Rahr en omstilling af virksomheden. Han så muligheder i at specialisere sig i jernvarer.		Allerede i 1843 skiltes deres veje. Rahr overtog Ingwersens andel og fortsatte virksomheden i Vestergade. Ingwersen valgte først at flytte til Horsens som købmand, og i 1859 flyttede han videre til København med sin familie. I slutningen af 1840’erne begyndte Rahr en omstilling af virksomheden. Han så muligheder i at specialisere sig i jernvarer.

	Da der blev en mulighed for at komme tættere på havnen i [[Mindegade]], flyttede han dertil i 1856. Her voksede virksomheden sig stor, og Rahr blev en af byens matadorer. I 1962 flyttede firmaet ud af byen til Ryvej i Brabrand Nord, hvor det i 1971 blev overtaget af Randersfirmaet [[S.C. Sørensen]], men allerede i 1973 blev bygningerne overtaget af Provinsbanken og blev til det man senere kendte som Danske Banks Datacenter. I 1963 blev [[Ryvej]] ændret til [[Edwin Rahrs Vej]].		Da der blev en mulighed for at komme tættere på havnen i [[Mindegade]], flyttede han dertil i 1856. Her voksede virksomheden sig stor, og Rahr blev en af byens matadorer. I 1962 flyttede firmaet ud af byen til Ryvej i Brabrand Nord, hvor det i 1971 blev overtaget af Randersfirmaet [[S.C. Sørensen]], men allerede i 1973 blev bygningerne overtaget af Provinsbanken og blev til det, man senere kendte som Danske Banks Datacenter. I 1963 blev [[Ryvej]] ændret til [[Edwin Rahrs Vej]].

	=== Grovvarehandler og galleri ===		=== Grovvarehandler og galleri ===

	Købmand [[Ludvig Vilhelm Palle Koch (1833-1912)]] overtog ejendommen i 1866. Han var søn af en gartner på Ledreborg Gods vest for Roskilde. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1858 og havde sin første forretning i [[Mejlgade]]. I 1860 etablerede han sammen med købmand [[Niels Stoustrup]] købmandshandel her i ejendommen.		Købmand [[Ludvig Vilhelm Palle Koch (1833-1912)\|Ludvig Vilhelm Palle Koch]] overtog ejendommen i 1866. Han var søn af en gartner på Ledreborg Gods vest for Roskilde. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1858 og havde sin første forretning i [[Mejlgade]]. I 1860 etablerede han sammen med købmand [[Niels Stoustrup]] købmandshandel her i ejendommen.

	Fra 1867 videreførte Koch selv forretningen. I første omgang som en blandet købmandshandel for siden at blive mere specialiseret. I slutningen af 1880’erne overlod han butikken til andre købmænd for at slå sig på handel med grovfoder til dyr. Fra 1891 blev arbejdsformidling det vigtigste, og han oprettede et fæstekontor og fik byrådets bevilling i 1894 som stadsfæstemand, og var dette det næste tiår.		Fra 1867 videreførte Koch selv forretningen. I første omgang som en blandet købmandshandel for siden at blive mere specialiseret. I slutningen af 1880’erne overlod han butikken til andre købmænd for at slå sig på handel med grovfoder til dyr. Fra 1891 blev arbejdsformidling det vigtigste, og han oprettede et fæstekontor og fik byrådets bevilling i 1894 som stadsfæstemand, og var dette det næste tiår.

	Med købmand [[Julius Rasmussen]] fra 1906 og til [[Jens Christensen]] fra 1912 blev det grovvarehandel der kom til at præge den gamle købmandsgård og i 1917 tilhørte stedet [[A/S Korn- og Foderstofkompagniet]], som benyttede de gamle store magasiner i baggården.		Med købmand [[Julius Rasmussen]] fra 1906 og til [[Jens Christensen]] fra 1912 blev det grovvarehandel, der kom til at præge den gamle købmandsgård, og i 1917 tilhørte stedet [[A/S Korn- og Foderstofkompagniet]], som benyttede de gamle store magasiner i baggården.

	Grosserer [[Lauritz Christian Boisen]] købte i 1942 ejendommen og lod i 1949 nogle af de sydligste bagbygninger nedrive. Efter tegninger af arkitekt [[Per Kyed Jensen (1932-2013)]], Odense, blev der opført en moderne ~~tre-etagers~~ industribygning, der skulle fungere, ~~som det~~ man i dag kalder en erhvervspark. Her kunne man leje sig ind for kortere eller længere tid. Eksempelvis har [[Aarhus Possementfabrik A/S]] ved [[Knud-Erik Gloggengieser (1908-1985)]] haft til huse her i en kortere periode fra 1961. [[Peter Bjerregaard]] havde danseskole her fra 1953 til 1960.		Grosserer [[Lauritz Christian Boisen]] købte i 1942 ejendommen og lod i 1949 nogle af de sydligste bagbygninger nedrive. Efter tegninger af arkitekt [[Per Kyed Jensen (1932-2013)\|Per Kyed Jensen]], Odense, blev der opført en moderne treetagers industribygning, der skulle fungere som dét, man i dag kalder en erhvervspark. Her kunne man leje sig ind for kortere eller længere tid. Eksempelvis har [[Aarhus Possementfabrik A/S]] ved [[Knud-Erik Gloggengieser (1908-1985)\|Knud-Erik Gloggengieser]] haft til huse her i en kortere periode fra 1961. [[Peter Bjerregaard]] havde danseskole her fra 1953 til 1960.

	[[Bodil Billeskov Bøving]] havde i 1978 etableret galleri nord for Skjoldelev i en ~~tætbebyggelse~~ af gårde og huse, der hedder Hummeluhre og opkaldt efter dette sted blev det til [[Galleri Hummeluhre]]. Det flyttede i 1989 ~~hertil~~ Vestergade for at komme tættere på sine kunder og var her det næste tiår frem til 2002. Galleriet har været et springbræt for mange kunstnere.		[[Bodil Billeskov Bøving]] havde i 1978 etableret galleri nord for Skjoldelev i en tæt bebyggelse af gårde og huse, der hedder Hummeluhre, og opkaldt efter dette sted blev det til [[Galleri Hummeluhre]]. Det flyttede i 1989 til Vestergade for at komme tættere på sine kunder og var her det næste tiår frem til 2002. Galleriet har været et springbræt for mange kunstnere.

	I 2002 blev stedet købt af murermester [[Ole K. Villumsen]], Risskov, som siden løbende ~~renoveret på~~ ejendommen. Siden 2002 har en del af huset heddet [[LYN-Fabrikken]], og det var en af de første caféer i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle.		I 2002 blev stedet købt af murermester [[Ole K. Villumsen]], Risskov, som siden løbende renoverede ejendommen. Siden 2002 har en del af huset heddet [[LYN-Fabrikken]], og det var en af de første caféer i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle.

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==