Vestergade 48 - Versionshistorie

Hemik med 14. nov. 2025, 07:30

2025-11-14T07:30:02Z

MiaGulvadJørgensen: /* Teatergaarden */

2023-03-14T14:30:55Z

Teatergaarden

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2023, 16:30
Linje 46:		Linje 46:
	Når man kom ind, blev man mødt af en indretning, der tilsyneladende mest bar præg af scenens teaterfunktionen. Salen var nemlig dekoreret, som man forestiller sig en gammeldags teatersal med nummererede stolerækker, balkoner, loger, store lysekroner og flotte vægmalerier. Det skulle efter sigende have været en af byens største og flotteste sale.		Når man kom ind, blev man mødt af en indretning, der tilsyneladende mest bar præg af scenens teaterfunktionen. Salen var nemlig dekoreret, som man forestiller sig en gammeldags teatersal med nummererede stolerækker, balkoner, loger, store lysekroner og flotte vægmalerier. Det skulle efter sigende have været en af byens største og flotteste sale.

	Scenen blev drevet af ~~”Selskabsforeningen Fremtiden”~~ og skulle have været hjem for Lyren og [[Aarhus Sangforening]].		Scenen blev drevet af ”[[Selskabsforeningen Fremtiden]]” og skulle have været hjem for Lyren og [[Aarhus Sangforening]].

	Teatersalen eksisterede stadig i 1910’erne, men hvornår den præcis lukkede herefter er ikke sikkert. Formodentlig var det samtidig med Landmandshotellet i 1932. Herefter blev salen brugt som møbellager.		Teatersalen eksisterede stadig i 1910’erne, men hvornår den præcis lukkede herefter er ikke sikkert. Formodentlig var det samtidig med Landmandshotellet i 1932. Herefter blev salen brugt som møbellager.

MiaGulvadJørgensen med 14. mar. 2023, 14:29

2023-03-14T14:29:42Z

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2023, 16:29
Linje 12:		Linje 12:
	'''Vestergade 48''' er en adresse, der er inddelt i underadresserne A-M og ligger på [[Vestergade]] i [[City\|Aarhus Midtby]].		'''Vestergade 48''' er en adresse, der er inddelt i underadresserne A-M og ligger på [[Vestergade]] i [[City\|Aarhus Midtby]].

	På adressen ligger i dag et større bygningskompleks. Forhuset ud til Vestergade blev tegnet af P. Jensen og opført for købmand [[Jens Jørgensen (1838-1913)]] i 1889-1890. De to sidebygninger blev ligeledes opført for Jens Jørgensen, dog allerede i 1875 og 1879. Bygningen nordligst i gården, der er et vinkelanlæg, blev opført for [[Good Templar Orden\|Good Templar ~~Ordnen~~]] i 1907-1908 og er tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]].		På adressen ligger i dag et større bygningskompleks. Forhuset ud til Vestergade blev tegnet af P. Jensen og opført for købmand [[Jens Jørgensen (1838-1913)]] i 1889-1890. De to sidebygninger blev ligeledes opført for Jens Jørgensen, dog allerede i 1875 og 1879. Bygningen nordligst i gården, der er et vinkelanlæg, blev opført for [[Good Templar Orden\|Good Templar Ordenen]] i 1907-1908 og er tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]].

	=== Det ældste Vestergade 48 ===		=== Det ældste Vestergade 48 ===

JanneMarieBarslev: /* En 1800-tals handelsgård */

2022-12-08T07:23:52Z

En 1800-tals handelsgård

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2022, 09:23
Linje 34:		Linje 34:
	Niels Schoubye blev en velstående og agtet borger i Aarhus, men deltog ikke meget i forenings- eller selskabslivet. En årrække var han dog medlem af fattigkommissionen og værge for Vor Frue Kirke. Han skulle have været en godhjertet og generøs mand, der gerne delte ud af sine midler. Han trak sig tilbage fra sin forretning allerede som 63-årig i 1848, hvor han flyttede til en ejendom i [[Møllestien]] og levede der som particulier. Vestergade 48 solgte han til sin nevø, købmand [[Jens Schestedt Schoubye (1821-1889)]], der tidligere havde været lærling og derefter handelsbetjent hos ham.		Niels Schoubye blev en velstående og agtet borger i Aarhus, men deltog ikke meget i forenings- eller selskabslivet. En årrække var han dog medlem af fattigkommissionen og værge for Vor Frue Kirke. Han skulle have været en godhjertet og generøs mand, der gerne delte ud af sine midler. Han trak sig tilbage fra sin forretning allerede som 63-årig i 1848, hvor han flyttede til en ejendom i [[Møllestien]] og levede der som particulier. Vestergade 48 solgte han til sin nevø, købmand [[Jens Schestedt Schoubye (1821-1889)]], der tidligere havde været lærling og derefter handelsbetjent hos ham.

	I 1878 solgte Jens Schestedt Schoubye ejendommen til købmand [[Jens Jørgensen (1838-1913)]], der fik ~~opført de bygninger, som i dag ligger på adressen~~, og grundlagde [[Landmandshotellet]] deri. Da Jens Jørgensen døde i 1913, overtog hans søn, grosserer R.L. Jørgensen, ejendommen.		I 1878 solgte Jens Schestedt Schoubye ejendommen til købmand [[Jens Jørgensen (1838-1913)]], der fik lod forhuset nedrive, og fik det nuværende forhus opført. Jørgensen grundlagde også [[Landmandshotellet]] deri. Da Jens Jørgensen døde i 1913, overtog hans søn, grosserer R.L. Jørgensen, ejendommen.

	=== Restaurationer i Vestergade 48 ===		=== Restaurationer i Vestergade 48 ===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2022-12-08T07:22:09Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2022, 09:22
Linje 69:		Linje 69:
	* Sejrs sedler, 1913-12-29, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000046478		* Sejrs sedler, 1913-12-29, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000046478
	* arkivalieronline, kirkebøger, Århus Amt, Vor Frue Sogn, døde i 1764, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128524#173497,29187668		* arkivalieronline, kirkebøger, Århus Amt, Vor Frue Sogn, døde i 1764, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128524#173497,29187668
	* Århus Stiftstidende 17.10.1988.		* Århus Stiftstidende 14.11.1974, 17.10.1988.

	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]
	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

JanneMarieBarslev: /* Teatergaarden */

2022-12-08T07:21:49Z

Teatergaarden

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2022, 09:21
Linje 42:		Linje 42:

	=== Teatergaarden ===		=== Teatergaarden ===
	Når man går fra Vestergade og ind i baggården til Vestergade 48, er det svært at overse, at der over portåbningen dertil står: "TEATERGAARDEN". Dette navn stammer fra Landmandshotellets store sal med scene, der blandt andet blev brugt til teater, hovedsageligt dilettantforestillinger. Den blev også brugt til andre arrangementer som fester, baller og koncerter, som man fik adgang til via en billetluge uden for salen.		Når man går fra Vestergade og ind i baggården til Vestergade 48, er det svært at overse, at der over portåbningen dertil står: "TEATERGAARDEN". Dette navn stammer fra Landmandshotellets store sal med scene, der blandt andet blev brugt til teater, hovedsageligt dilettantforestillinger. Den blev også brugt til andre arrangementer som fester, baller og koncerter, som man fik adgang til via en billetluge uden for salen. Salen var tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]].

	Når man kom ind, blev man mødt af en indretning, der tilsyneladende mest bar præg af scenens teaterfunktionen. Salen var nemlig dekoreret, som man forestiller sig en gammeldags teatersal med nummererede stolerækker, balkoner, loger, store lysekroner og flotte vægmalerier. Det skulle efter sigende have været en af byens største og flotteste sale.		Når man kom ind, blev man mødt af en indretning, der tilsyneladende mest bar præg af scenens teaterfunktionen. Salen var nemlig dekoreret, som man forestiller sig en gammeldags teatersal med nummererede stolerækker, balkoner, loger, store lysekroner og flotte vægmalerier. Det skulle efter sigende have været en af byens største og flotteste sale.

JanneMarieBarslev: /* Restaurering */

2022-12-08T07:19:44Z

Restaurering

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2022, 09:19
Linje 56:		Linje 56:

	I et af Landmandshotellets lokaler fandtes et lokale med smukke gamle frise med Aarhus-motiver. Disse var overmalet, men blev genfundet og restaureret af multikunstneren I. Eskou Lüttichau.		I et af Landmandshotellets lokaler fandtes et lokale med smukke gamle frise med Aarhus-motiver. Disse var overmalet, men blev genfundet og restaureret af multikunstneren I. Eskou Lüttichau.

			Også den store teatersal blev renoveret. Den havde i en del år fungeret som møbellager for Sterling Møbler, der havde butik i forhuset.

	== Vestergade 48 på Aarhusarkivet ==		== Vestergade 48 på Aarhusarkivet ==

JanneMarieBarslev: /* Restaurering */

2022-12-08T07:17:07Z

Restaurering

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2022, 09:17
Linje 53:		Linje 53:

	===Restaurering===		===Restaurering===
	~~I 1987~~ købte [[Brdr. de Linde]] Vestergade 48, som efterhånden var lidt faldefærdigt - især baggårdsbygningerne, der tidligere havde huset Landmandshotellet. Brødrene satte ejendommen i stand for i alt 24 millioner kroner. Restaureringen blev ledet af arkitekt Knud Krøll, der tidligere havde lavet en registrering af de historiske bygninger.		Omkring 1986 købte [[Brdr. de Linde]] Vestergade 48, som efterhånden var lidt faldefærdigt - især baggårdsbygningerne, der tidligere havde huset Landmandshotellet. Brødrene satte ejendommen i stand for i alt 24 millioner kroner. Restaureringen blev ledet af arkitekt Knud Krøll, der tidligere havde lavet en registrering af de historiske bygninger.

	I et af Landmandshotellets lokaler fandtes et lokale med smukke gamle frise med Aarhus-motiver. Disse var overmalet, men blev genfundet og restaureret af multikunstneren I. Eskou Lüttichau.		I et af Landmandshotellets lokaler fandtes et lokale med smukke gamle frise med Aarhus-motiver. Disse var overmalet, men blev genfundet og restaureret af multikunstneren I. Eskou Lüttichau.

JanneMarieBarslev med 8. dec. 2022, 07:15

2022-12-08T07:15:25Z

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2022, 09:15
Linje 49:		Linje 49:

	Teatersalen eksisterede stadig i 1910’erne, men hvornår den præcis lukkede herefter er ikke sikkert. Formodentlig var det samtidig med Landmandshotellet i 1932. Herefter blev salen brugt som møbellager.		Teatersalen eksisterede stadig i 1910’erne, men hvornår den præcis lukkede herefter er ikke sikkert. Formodentlig var det samtidig med Landmandshotellet i 1932. Herefter blev salen brugt som møbellager.

			Teatersalen blev også benyttet som træningslokaler af [[Aarhus Athletklub]], og deres logo var at finde malet over scenen.

			===Restaurering===
			I 1987 købte [[Brdr. de Linde]] Vestergade 48, som efterhånden var lidt faldefærdigt - især baggårdsbygningerne, der tidligere havde huset Landmandshotellet. Brødrene satte ejendommen i stand for i alt 24 millioner kroner. Restaureringen blev ledet af arkitekt Knud Krøll, der tidligere havde lavet en registrering af de historiske bygninger.

			I et af Landmandshotellets lokaler fandtes et lokale med smukke gamle frise med Aarhus-motiver. Disse var overmalet, men blev genfundet og restaureret af multikunstneren I. Eskou Lüttichau.

	== Vestergade 48 på Aarhusarkivet ==		== Vestergade 48 på Aarhusarkivet ==
Linje 56:		Linje 63:
	* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 51		* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 51
	* Preben Rasmussens udklipssamling om Vestergade 48, https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94545&collection=000000201		* Preben Rasmussens udklipssamling om Vestergade 48, https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94545&collection=000000201
	*Folket i midtens "bygningsnumre i Aarhus" omregner, http://www.folketimidten.dk/nrvis.cgi?glnr=&nygd=Vestergade&nynr=48&matr=&soeg2.x=64&soeg2.y=22		* Folket i midtens "bygningsnumre i Aarhus" omregner, http://www.folketimidten.dk/nrvis.cgi?glnr=&nygd=Vestergade&nynr=48&matr=&soeg2.x=64&soeg2.y=22
	*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv.		* Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv.
	*Sejrs sedler, 1913-12-29, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000046478		* Sejrs sedler, 1913-12-29, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000046478
	*arkivalieronline, kirkebøger, Århus Amt, Vor Frue Sogn, døde i 1764, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128524#173497,29187668		* arkivalieronline, kirkebøger, Århus Amt, Vor Frue Sogn, døde i 1764, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128524#173497,29187668
			* Århus Stiftstidende 17.10.1988.

	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]
	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

MiaGulvadJørgensen: /* Det ældste Vestergade 48 */

2022-11-22T07:40:35Z

Det ældste Vestergade 48

← Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2022, 09:40
Linje 25:		Linje 25:
	I 1785-1787 overgik gårdene til kommerceråd [[Peder Thyrrisen Bøggild (1709-1791)]], som var Daniel Thyrrisen Bøggilds bror. Overdragelsen skyldtes antageligt, at Daniel Thyrrisen Bøggilds blev syg, da han døde kort tid senere. Peder Thyrrisen Bøggild delte igen adressen i to og solgte dem senest i 1787. Den del, som Dorothea Olesen Kopp havde boet i, blev købt af hende selv, mens den anden blev solgt til købmand [[Mathias Ræmisch (1749-1814)]].		I 1785-1787 overgik gårdene til kommerceråd [[Peder Thyrrisen Bøggild (1709-1791)]], som var Daniel Thyrrisen Bøggilds bror. Overdragelsen skyldtes antageligt, at Daniel Thyrrisen Bøggilds blev syg, da han døde kort tid senere. Peder Thyrrisen Bøggild delte igen adressen i to og solgte dem senest i 1787. Den del, som Dorothea Olesen Kopp havde boet i, blev købt af hende selv, mens den anden blev solgt til købmand [[Mathias Ræmisch (1749-1814)]].

	I slutningen af 1780'erne solgte Mathias Ræmisch sin gård til købmand Rasmus Andersen Framlev, og i 1799 solgte Dorothea Olesen Kopp sin gård til købmand [[Engelbrecht Wahl (~~1759~~-1825)]]. Under de ejere gik ejendommene ind i 1800-tallet.		I slutningen af 1780'erne solgte Mathias Ræmisch sin gård til købmand Rasmus Andersen Framlev, og i 1799 solgte Dorothea Olesen Kopp sin gård til købmand [[Engelbrecht Wahl (1760-1825)]]. Under de ejere gik ejendommene ind i 1800-tallet.

	===En 1800-tals handelsgård===		===En 1800-tals handelsgård===

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2025, 09:30
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000381357 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Butiksfacader i Teatergaarden i Vestergade 48. ~~Fotograf~~ Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000381357 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Butiksfacader i Teatergaarden i Vestergade 48. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Vestergade 48''' er en adresse, der er inddelt i underadresserne A-M og ligger på [[Vestergade]] i [[City\|Aarhus Midtby]].		'''Vestergade 48''' er en adresse, der er inddelt i underadresserne A-M, og som ligger på [[Vestergade]] i [[City\|Aarhus Midtby]].

	På adressen ligger i dag et større bygningskompleks. Forhuset ud til Vestergade blev tegnet af P. Jensen og opført for købmand [[Jens Jørgensen (1838-1913)]] i 1889-1890. De to sidebygninger blev ligeledes opført for Jens Jørgensen, dog allerede i 1875 og 1879. Bygningen nordligst i gården, der er et vinkelanlæg, blev opført for [[Good Templar Orden\|Good Templar Ordenen]] i 1907-1908 og er tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]].		På adressen ligger i dag et større bygningskompleks. Forhuset ud til Vestergade blev tegnet af P. Jensen og opført for købmand [[Jens Jørgensen (1838-1913)\|Jens Jørgensen]] i 1889-1890. De to sidebygninger blev ligeledes opført for Jens Jørgensen, dog allerede i 1875 og 1879. Bygningen nordligst i gården, der er et vinkelanlæg, blev opført for [[Good Templar Orden\|Good Templar Ordenen]] i 1907-1908 og er tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]].

	=== Det ældste Vestergade 48 ===		=== Det ældste Vestergade 48 ===
	Selvom Vestergade 48 ligger meget centralt, befinder adressen sig uden for den ældste del af bymidten. Vestergade blev dog bebygget så tidligt som i 900-tallet, men hvornår, de første bygninger blev opført på Vestergade 48's matrikel, er ikke til at vide. Kortmateriale viser dog, at stedet må have været bebygget i 1600-tallet og formodentlig også tidligere.		Selvom Vestergade 48 ligger meget centralt, befinder adressen sig uden for den ældste del af bymidten. Vestergade blev dog bebygget så tidligt som i 900-tallet, men hvornår de første bygninger blev opført på Vestergade 48's matrikel, er ikke til at vide. Kortmateriale viser dog, at stedet må have været bebygget i 1600-tallet og formodentlig også tidligere.

	Før [[Bygningsnumre i Aarhus\|husnummersystemet]] i 1869 ændredes til ~~det~~, vi har i dag, havde Vestergade 48 nr. 630 og lå på matrikel nr. 510.		Før [[Bygningsnumre i Aarhus\|husnummersystemet]] i 1869 ændredes til dét, vi har i dag, havde Vestergade 48 nr. 630 og lå på matrikel nr. 510.

	Af skøde- og panteprotokollerne fra 1683-1693 fremgår det, at adressen på dette tidspunkt var delt op i to særskilte adresser. På den ene lå en gård med have, der var beboet af Peder Jacobsen, som sandsynligvis var bonde. I den anden del boede kapellan ved [[Vor Frue Kirke]] Erich Jacobsen Møller. I årtiet, som skøde- og panteprotokollen dækker ~~over~~, skiftede begge steder ejere til hhv. Johanne Christensdatter og Helle Svendsdatter, der måske var enker efter de to førstnævnte.		Af skøde- og panteprotokollerne fra 1683-1693 fremgår det, at adressen på dette tidspunkt var delt op i to særskilte adresser. På den ene lå en gård med have, der var beboet af Peder Jacobsen, som sandsynligvis var bonde. I den anden del boede kapellan ved [[Vor Frue Kirke]] Erich Jacobsen Møller. I årtiet, som skøde- og panteprotokollen dækker, skiftede begge steder ejere til hhv. Johanne Christensdatter og Helle Svendsdatter, der måske var enker efter de to førstnævnte.

	De næste spor efter bygningens historie stammer fra 1760'erne. Her bestod stedet ligeledes af to opdelte adresser. På den ene lå avlsmand [[Peder Lydrichsen Andreasen (1701-1764)\|Peder Lydrichsen Andreasens ~~(1701-1764)~~]] gård, der målte syv fag, og på den anden lå avlsmand og købmand [[Daniel Thyrrisen Bøggild (1723-1788)\|Daniel Thyrrisen ~~Bøggilds (1723-1788~~]]) gård på 11 fag. I 1768 gik Peder Lyrichsens gård til Joen Pedersen, der samme år solgte den til Daniel Thyrrisen Bøggild. Han kunne dermed samle de to steder til ét, ~~hvormed~~ han fik en stor grund, der omtrent svarer til nutidens Vestergade 48. Han begyndte dog at leje den ene del ud til præsteenken, [[Dorthea Olsen Kopp (1724-1800)]].		De næste spor efter bygningens historie stammer fra 1760'erne. Her bestod stedet ligeledes af to opdelte adresser. På den ene lå avlsmand [[Peder Lydrichsen Andreasen (1701-1764)\|Peder Lydrichsen Andreasens]] gård, der målte syv fag, og på den anden lå avlsmand og købmand [[Daniel Thyrrisen Bøggild (1723-1788)\|Daniel Thyrrisen Bøggild]]s gård på 11 fag. I 1768 gik Peder Lyrichsens gård til Joen Pedersen, der samme år solgte den til Daniel Thyrrisen Bøggild. Han kunne dermed samle de to steder til ét, hvorved han fik en stor grund, der omtrent svarer til nutidens Vestergade 48. Han begyndte dog at leje den ene del ud til præsteenken, [[Dorthea Olsen Kopp (1724-1800)\|Dorthea Olsen Kopp]].

	I 1785-1787 overgik gårdene til kommerceråd [[Peder Thyrrisen Bøggild (1709-1791)]], som var Daniel Thyrrisen Bøggilds bror. Overdragelsen skyldtes antageligt, at Daniel Thyrrisen Bøggilds blev syg, da han døde kort tid senere. Peder Thyrrisen Bøggild delte igen adressen i to og solgte dem senest i 1787. Den del, som Dorothea Olesen Kopp havde boet i, blev købt af hende selv, mens den anden blev solgt til købmand [[Mathias Ræmisch (1749-1814)]].		I 1785-1787 overgik gårdene til kommerceråd [[Peder Thyrrisen Bøggild (1709-1791)\|Peder Thyrrisen Bøggild]], som var Daniel Thyrrisen Bøggilds bror. Overdragelsen skyldtes antageligt, at Daniel Thyrrisen Bøggilds blev syg, idet han døde kort tid senere. Peder Thyrrisen Bøggild delte igen adressen i to og solgte dem senest i 1787. Den del, som Dorothea Olesen Kopp havde boet i, blev købt af hende selv, mens den anden blev solgt til købmand [[Mathias Ræmisch (1749-1814)\|Mathias Ræmisch]].

	I slutningen af 1780'erne solgte Mathias Ræmisch sin gård til købmand Rasmus Andersen Framlev, og i 1799 solgte Dorothea Olesen Kopp sin gård til købmand [[Engelbrecht Wahl (1760-1825)]]. Under de ejere gik ejendommene ind i 1800-tallet.		I slutningen af 1780'erne solgte Mathias Ræmisch sin gård til købmand Rasmus Andersen Framlev, og i 1799 solgte Dorothea Olesen Kopp sin gård til købmand [[Engelbrecht Wahl (1760-1825)\|Engelbrecht Wahl]]. Under disse ejere gik ejendommene ind i 1800-tallet.

	===En 1800-tals handelsgård===		===En 1800-tals handelsgård===
	Begge gårde forblev ~~at være~~ i Rasmus Andersen Framlevs og Engelbrecht Wahls eje frem til 1810'erne, hvor de blev solgt til den samme mand, købmand [[Peter Kaarsberg Galthen (1770-1830)]]. Dermed blev de to gårde ~~igennem~~ lagt sammen til én stor. I 1825 overgik denne gård til købmand [[Niels Schoubye\|Niels Schoubye ~~(1785-1865)~~]], der ~~beholdte~~ den frem til 1848.		Begge gårde forblev i Rasmus Andersen Framlevs og Engelbrecht Wahls eje frem til 1810'erne, hvor de blev solgt til den samme mand, købmand [[Peter Kaarsberg Galthen (1770-1830)\|Peter Kaarsberg Galthen]]. Dermed blev de to gårde igen lagt sammen til én stor. I 1825 overgik denne gård til købmand [[Niels Schoubye\|Niels Schoubye]], der beholdt den frem til 1848.

	Niels Schoubye havde som dreng været i lære hos den succesfulde købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)]] i Aarhus. Han var derfor godt klædt på, da han i 1825 købte gården i Vestergade og indrettede en såkaldt produkthandel, hvilket vil sige en forretning med opkøb af bøndernes korn og smør. Til dette formål kunne gården ikke have haft en bedre placering, da oplandsbønderne, der boede vest for Aarhus, skulle gennem Vestergade, når de ville ind på byens torve for at handle med deres varer. På vejen havde de dermed en oplagt mulighed for først at tage forbi Niels Schoubye, som ville købe deres korn og smør. Til gengæld kunne han sælge dem varer, som han havde skaffet fra forskellige producenter og købmænd i byen, såsom brændevin, tobak, isenkram, kolonialvarer og meget andet. Disse varer, der var fremstillet i eller importeret til Aarhus, kunne bønderne nemlig ikke få fingrene i uden for byen.		Niels Schoubye havde som dreng været i lære hos den succesfulde købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)\|Peder Larsen Schmidt]] i Aarhus. Han var derfor godt klædt på, da han i 1825 købte gården i Vestergade og indrettede en såkaldt produkthandel, hvilket vil sige en forretning med opkøb af bøndernes korn og smør. Til dette formål kunne gården ikke have haft en bedre placering, da oplandsbønderne, der boede vest for Aarhus, skulle gennem Vestergade, når de ville ind på byens torve for at handle med deres varer. På vejen havde de dermed en oplagt mulighed for først at tage forbi Niels Schoubye, som ville købe deres korn og smør. Til gengæld kunne han sælge dem varer, som han havde skaffet fra forskellige producenter og købmænd i byen, såsom brændevin, tobak, isenkram, kolonialvarer og meget andet. Disse varer, der var fremstillet i eller importeret til Aarhus, kunne bønderne nemlig ikke få fingrene i uden for byen.

	Niels Schoubye blev en velstående og agtet borger i Aarhus, men deltog ikke meget i forenings- eller selskabslivet. En årrække var han dog medlem af ~~fattigkommissionen~~ og værge for Vor Frue Kirke. Han skulle have været en godhjertet og generøs mand, der gerne delte ud af sine midler. Han trak sig tilbage fra sin forretning allerede som 63-årig i 1848, hvor han flyttede til en ejendom i [[Møllestien]] og levede der som particulier. Vestergade 48 solgte han til sin nevø, købmand [[Jens Schestedt Schoubye (1821-1889)]], der tidligere havde været lærling og derefter handelsbetjent hos ham.		Niels Schoubye blev en velstående og agtet borger i Aarhus, men deltog ikke meget i forenings- eller selskabslivet. En årrække var han dog medlem af [[Fattigkommissionen]] og værge for [[Vor Frue Kirke]]. Han skulle have været en godhjertet og generøs mand, der gerne delte ud af sine midler. Han trak sig tilbage fra sin forretning allerede som 63-årig i 1848, hvor han flyttede til en ejendom på [[Møllestien]] og levede der som particulier. Vestergade 48 solgte han til sin nevø, købmand [[Jens Schestedt Schoubye (1821-1889)\|Jens Schestedt Schoubye]], der tidligere havde været lærling og derefter handelsbetjent hos ham.

	I 1878 solgte Jens Schestedt Schoubye ejendommen til købmand [[Jens Jørgensen (1838-1913)]], der ~~fik~~ lod forhuset nedrive, og fik det nuværende forhus opført. Jørgensen grundlagde også [[Landmandshotellet]] deri. Da Jens Jørgensen døde i 1913, overtog hans søn, grosserer R.L. Jørgensen, ejendommen.		I 1878 solgte Jens Schestedt Schoubye ejendommen til købmand [[Jens Jørgensen (1838-1913)\|Jens Jørgensen]], der lod forhuset nedrive og fik det nuværende forhus opført. Jørgensen grundlagde også [[Landmandshotellet]] deri. Da Jens Jørgensen døde i 1913, overtog hans søn, grosserer R.L. Jørgensen, ejendommen.

	=== Restaurationer i Vestergade 48 ===		=== Restaurationer i Vestergade 48 ===
	* [[Landmandshotellet]] (ca.1890-1931)		* Landmandshotellet (ca. 1890-1931)

	Ud over Landmandshotellet rummede bygningerne på Vestergade 48 også beboelseslejligheder, balsal, foredragssal og udstillingslokale, og her blev blandt andet arrangeret boksekampe og faglige møder. Eksempelvis lyder en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]] i 1926 således: "Stort Bal for Arbejdernes Idrætsklubs Støtteafdeling i "Landmandshotellet", Vestergade 48. Jazz-Orkester. De 10 første Damer gratis Adgang".		Ud over Landmandshotellet rummede bygningerne på Vestergade 48 også beboelseslejligheder, balsal, foredragssal og udstillingslokale, og her blev blandt andet arrangeret boksekampe og faglige møder. Eksempelvis lyder en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]] i 1926 således: ''"Stort Bal for Arbejdernes Idrætsklubs Støtteafdeling i "Landmandshotellet", Vestergade 48. Jazz-Orkester. De 10 første Damer gratis Adgang"''.

	=== Teatergaarden ===		=== Teatergaarden ===
	Når man går fra Vestergade og ind i baggården til Vestergade 48, er det svært at overse, at der over portåbningen dertil står: "TEATERGAARDEN". Dette navn stammer fra Landmandshotellets store sal med scene, der blandt andet blev brugt til teater, hovedsageligt dilettantforestillinger. Den blev også brugt til andre arrangementer som fester, baller og koncerter, som man fik adgang til via en billetluge uden for salen. Salen var tegnet af arkitekt [[Thorkel ~~Luplau~~ Møller ~~(1868-1946)\|Thorkel Møller]]~~.		Når man går fra Vestergade og ind i baggården til Vestergade 48, er det svært at overse, at der over portåbningen dertil står: "TEATERGAARDEN". Dette navn stammer fra Landmandshotellets store sal med scene, der blandt andet blev brugt til teater, hovedsageligt dilettantforestillinger. Den blev også brugt til andre arrangementer som fester, baller og koncerter, som man fik adgang til via en billetluge uden for salen. Salen var tegnet af arkitekt Thorkel Møller.

	Når man kom ind, blev man mødt af en indretning, der tilsyneladende mest bar præg af scenens teaterfunktionen. Salen var nemlig dekoreret, som man forestiller sig en gammeldags teatersal med nummererede stolerækker, balkoner, loger, store lysekroner og flotte vægmalerier. Det skulle efter sigende have været en af byens største og flotteste sale.		Når man kom ind, blev man mødt af en indretning, der tilsyneladende mest bar præg af scenens teaterfunktionen. Salen var nemlig dekoreret, som man forestiller sig en gammeldags teatersal med nummererede stolerækker, balkoner, loger, store lysekroner og flotte vægmalerier. Det skulle efter sigende have været en af byens største og flotteste sale.

	Scenen blev drevet af ”[[Selskabsforeningen Fremtiden]]” og skulle have været hjem for Lyren og [[Aarhus Sangforening]].		Scenen blev drevet af [[Selskabsforeningen Fremtiden]] og skulle have været hjem for Lyren og [[Aarhus Sangforening]].

	Teatersalen eksisterede stadig i 1910’erne, men hvornår den præcis lukkede herefter er ikke sikkert. Formodentlig var det samtidig med Landmandshotellet i 1932. Herefter blev salen brugt som møbellager.		Teatersalen eksisterede stadig i 1910’erne, men hvornår den præcis lukkede herefter, er ikke sikkert. Formodentlig var det samtidig med Landmandshotellet i 1932. Herefter blev salen brugt som møbellager.

	Teatersalen blev også benyttet som træningslokaler af [[Aarhus Athletklub]], og ~~deres~~ logo var at finde malet over scenen.		Teatersalen blev også benyttet som træningslokaler af [[Aarhus Athletklub]], og klubbens logo var at finde malet over scenen.

	===Restaurering===		===Restaurering===
	Omkring 1986 købte [[Brdr. de Linde]] Vestergade 48, som efterhånden var lidt faldefærdigt - især baggårdsbygningerne, der tidligere havde huset Landmandshotellet. Brødrene satte ejendommen i stand for i alt 24 millioner kroner. Restaureringen blev ledet af arkitekt Knud Krøll, der tidligere havde lavet en registrering af de historiske bygninger.		Omkring 1986 købte [[Brdr. de Linde]] Vestergade 48, som efterhånden var lidt faldefærdigt - især baggårdsbygningerne, der tidligere havde huset Landmandshotellet. Brødrene satte ejendommen i stand for i alt 24 millioner kroner. Restaureringen blev ledet af arkitekt Knud Krøll, der tidligere havde lavet en registrering af de historiske bygninger.

	I et af Landmandshotellets lokaler fandtes et lokale med smukke gamle ~~frise~~ med Aarhus-motiver. Disse var overmalet, men blev genfundet og restaureret af multikunstneren I. Eskou Lüttichau.		I et af Landmandshotellets lokaler fandtes et lokale med smukke gamle friser med Aarhus-motiver. Disse var overmalet, men blev genfundet og restaureret af multikunstneren I. Eskou Lüttichau.

	Også den store teatersal blev renoveret. Den havde i en del år fungeret som møbellager for Sterling Møbler, der havde butik i forhuset.		Også den store teatersal blev renoveret. Den havde i en del år fungeret som møbellager for Sterling Møbler, der havde butik i forhuset.