Vestergade 47 - Versionshistorie

Dannbj med 17. jan. 2024, 12:00

2024-01-17T12:00:36Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2024, 14:00
Linje 39:		Linje 39:
	Han forsøgte igen i 1842 at sælge ejendommen, men nu som opbudsbo, fordi der var så meget gæld, at den ikke kan betales. I 1851 døde hans hustru og i 1855 lod han indbo gå på auktion i Studsgade. Han flyttede til Mollerup ved Silkeborg, hvor han ernærede sig som spækhøker til han døde i 1865.		Han forsøgte igen i 1842 at sælge ejendommen, men nu som opbudsbo, fordi der var så meget gæld, at den ikke kan betales. I 1851 døde hans hustru og i 1855 lod han indbo gå på auktion i Studsgade. Han flyttede til Mollerup ved Silkeborg, hvor han ernærede sig som spækhøker til han døde i 1865.

			===Ændring af facaden===
	Købmandsgården var i 1843 blevet overtaget af købmand og rådmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)]], der ejede den til sin død i 1850. Straks efter købet lod Hald det oprindelige stokværksfremspring i facaden rykke tilbage til facadeplanen. Garver [[Vilhelm Flach]] købte i 1852 gården som en investering og havde den til 1856, hvor han solgte den til gæstgiver [[Niels Jensen (1819-1897)]] som havde ejendommen i tyve år.		Købmandsgården var i 1843 blevet overtaget af købmand og rådmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)]], der ejede den til sin død i 1850. Straks efter købet lod Hald det oprindelige stokværksfremspring i facaden rykke tilbage til facadeplanen. Garver [[Vilhelm Flach]] købte i 1852 gården som en investering og havde den til 1856, hvor han solgte den til gæstgiver [[Niels Jensen (1819-1897)]] som havde ejendommen i tyve år.

Dannbj med 17. jan. 2024, 11:59

2024-01-17T11:59:21Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2024, 13:59
Linje 27:		Linje 27:
	Han "Vandt Borgerskab som Kiøbmand med Korn og Tømmerhandling samt anden Grove Vahre, Allen Kram undtagen" i 1775. Samme år giftede han sig med ovennævnte enke [[Maren Knudsdatter Hiort]], der imidlertid døde året efter. Han måtte have en anden hustru til at hjælpe med pasning af de seks børn. Han så til modsatte side af gaden, og i 1779 giftede han sig med [[Mette Jensdatter Hasle]], der var datter af avlsmand [[Jens Sørensen Hasle]] i [[Vestergade 56]].		Han "Vandt Borgerskab som Kiøbmand med Korn og Tømmerhandling samt anden Grove Vahre, Allen Kram undtagen" i 1775. Samme år giftede han sig med ovennævnte enke [[Maren Knudsdatter Hiort]], der imidlertid døde året efter. Han måtte have en anden hustru til at hjælpe med pasning af de seks børn. Han så til modsatte side af gaden, og i 1779 giftede han sig med [[Mette Jensdatter Hasle]], der var datter af avlsmand [[Jens Sørensen Hasle]] i [[Vestergade 56]].

			===Kort glæde===
	Glæden varede kun nogle få år, da Knud Nielsen Bech døde i 1785. Året efter giftede enken Mette Jensdatter Hasle sig med "Velædle Kiøbmand Ole Gylling, der i mange Aar haver sadt Enke Mand". [[Ole Gylling (1730-1799)]] havde en købmandsgård i [[Mejlgade]], hvorfor han i 1791 afhændede Vestergade 47 til avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngbye (1755-1823)]]. Efter en periode som bylandbrug blev den igen i 1809 købmandsgård.		Glæden varede kun nogle få år, da Knud Nielsen Bech døde i 1785. Året efter giftede enken Mette Jensdatter Hasle sig med "Velædle Kiøbmand Ole Gylling, der i mange Aar haver sadt Enke Mand". [[Ole Gylling (1730-1799)]] havde en købmandsgård i [[Mejlgade]], hvorfor han i 1791 afhændede Vestergade 47 til avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngbye (1755-1823)]]. Efter en periode som bylandbrug blev den igen i 1809 købmandsgård.



	Den næste ejer blev købmand [[Søren Jensen Schmidt (1766-1815)]]. Han var født i Aarhus og havde i 1794 taget borgerskab som købmand. Han blev gift anden gang med "Søster til hans sidst afdøde Kone" [[Ane Pedersdatter Herskind (1780-1834)]]. Hun videreførte købmandshandelen i et tiår. Ved sin død i 1834 levede hun af sine midler i [[Vestergade 22]].		Den næste ejer blev købmand [[Søren Jensen Schmidt (1766-1815)]]. Han var født i Aarhus og havde i 1794 taget borgerskab som købmand. Han blev gift anden gang med "Søster til hans sidst afdøde Kone" [[Ane Pedersdatter Herskind (1780-1834)]]. Hun videreførte købmandshandelen i et tiår. Ved sin død i 1834 levede hun af sine midler i [[Vestergade 22]].

Dannbj med 17. jan. 2024, 11:58

2024-01-17T11:58:05Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2024, 13:58
Linje 29:		Linje 29:
	Glæden varede kun nogle få år, da Knud Nielsen Bech døde i 1785. Året efter giftede enken Mette Jensdatter Hasle sig med "Velædle Kiøbmand Ole Gylling, der i mange Aar haver sadt Enke Mand". [[Ole Gylling (1730-1799)]] havde en købmandsgård i [[Mejlgade]], hvorfor han i 1791 afhændede Vestergade 47 til avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngbye (1755-1823)]]. Efter en periode som bylandbrug blev den igen i 1809 købmandsgård.		Glæden varede kun nogle få år, da Knud Nielsen Bech døde i 1785. Året efter giftede enken Mette Jensdatter Hasle sig med "Velædle Kiøbmand Ole Gylling, der i mange Aar haver sadt Enke Mand". [[Ole Gylling (1730-1799)]] havde en købmandsgård i [[Mejlgade]], hvorfor han i 1791 afhændede Vestergade 47 til avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngbye (1755-1823)]]. Efter en periode som bylandbrug blev den igen i 1809 købmandsgård.

	~~===Købmand Sabroe overtager===~~

	Den næste ejer blev købmand [[Søren Jensen Schmidt (1766-1815)]]. Han var født i Aarhus og havde i 1794 taget borgerskab som købmand. Han blev gift anden gang med "Søster til hans sidst afdøde Kone" [[Ane Pedersdatter Herskind (1780-1834)]]. Hun videreførte købmandshandelen i et tiår. Ved sin død i 1834 levede hun af sine midler i [[Vestergade 22]].		Den næste ejer blev købmand [[Søren Jensen Schmidt (1766-1815)]]. Han var født i Aarhus og havde i 1794 taget borgerskab som købmand. Han blev gift anden gang med "Søster til hans sidst afdøde Kone" [[Ane Pedersdatter Herskind (1780-1834)]]. Hun videreførte købmandshandelen i et tiår. Ved sin død i 1834 levede hun af sine midler i [[Vestergade 22]].

			===Købmand Sabroe overtager===
	I 1835 overtog købmand [[Peter Mouritz Sabroe (1795-1865)]] stedet. Han var født i Christiania (Oslo) i Norge og havde i 1820 erhvervet borgerskab. Året før var han blevet gift med [[Mette Kirstine Agerup]], hvis far var bosiddende i [[Studsgade]].		I 1835 overtog købmand [[Peter Mouritz Sabroe (1795-1865)]] stedet. Han var født i Christiania (Oslo) i Norge og havde i 1820 erhvervet borgerskab. Året før var han blevet gift med [[Mette Kirstine Agerup]], hvis far var bosiddende i [[Studsgade]].

Linje 39:		Linje 40:
	Han forsøgte igen i 1842 at sælge ejendommen, men nu som opbudsbo, fordi der var så meget gæld, at den ikke kan betales. I 1851 døde hans hustru og i 1855 lod han indbo gå på auktion i Studsgade. Han flyttede til Mollerup ved Silkeborg, hvor han ernærede sig som spækhøker til han døde i 1865.		Han forsøgte igen i 1842 at sælge ejendommen, men nu som opbudsbo, fordi der var så meget gæld, at den ikke kan betales. I 1851 døde hans hustru og i 1855 lod han indbo gå på auktion i Studsgade. Han flyttede til Mollerup ved Silkeborg, hvor han ernærede sig som spækhøker til han døde i 1865.

	~~===Indretter mejeri===~~

	Købmandsgården var i 1843 blevet overtaget af købmand og rådmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)]], der ejede den til sin død i 1850. Straks efter købet lod Hald det oprindelige stokværksfremspring i facaden rykke tilbage til facadeplanen. Garver [[Vilhelm Flach]] købte i 1852 gården som en investering og havde den til 1856, hvor han solgte den til gæstgiver [[Niels Jensen (1819-1897)]] som havde ejendommen i tyve år.		Købmandsgården var i 1843 blevet overtaget af købmand og rådmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)]], der ejede den til sin død i 1850. Straks efter købet lod Hald det oprindelige stokværksfremspring i facaden rykke tilbage til facadeplanen. Garver [[Vilhelm Flach]] købte i 1852 gården som en investering og havde den til 1856, hvor han solgte den til gæstgiver [[Niels Jensen (1819-1897)]] som havde ejendommen i tyve år.
Linje 45:		Linje 45:
	Da [[Jens Berthelsen (1831-1898)]] købte ejendommen i 1874, blev den igen købmandsgård. Han var gårdmandssøn født i Vittarp ved Outrup nordvest for Varde. Da købmand Jens Berthelsen i 1890 solgte købmandsgården til sin efterfølger skrev han i avisen at den førte kolonial- og produktforretning var overdraget til købmand [[Carl Jacob Christensen (1861-1946)]], "hvorimod jeg vedbliver som forhen at drive mit agentur i akvavit og brændevin for [[De danske Spritfabrikker]] i Aalborg og Aarhus". Carl Jacob Christensen drev forretningen til 1911, hvorefter familien flyttede til [[Falstersgade]].		Da [[Jens Berthelsen (1831-1898)]] købte ejendommen i 1874, blev den igen købmandsgård. Han var gårdmandssøn født i Vittarp ved Outrup nordvest for Varde. Da købmand Jens Berthelsen i 1890 solgte købmandsgården til sin efterfølger skrev han i avisen at den førte kolonial- og produktforretning var overdraget til købmand [[Carl Jacob Christensen (1861-1946)]], "hvorimod jeg vedbliver som forhen at drive mit agentur i akvavit og brændevin for [[De danske Spritfabrikker]] i Aalborg og Aarhus". Carl Jacob Christensen drev forretningen til 1911, hvorefter familien flyttede til [[Falstersgade]].

			===Mejeri i bagbygningen===
	Bagbygningen blev i 1916 ombygget og indrettet til mejeriet [[Jydsk Mælkekompagni]] efter tegninger af murermester [[Rasmus Hviid]]. Mælkekompagniet var ejet af mejeriejerne [[Aksel Thuesen]] og [[Anton Rasmussen]] med [[Henrik Pogager Clemmensen (1883-1939)]], der var født i Vinding som mejerist.		Bagbygningen blev i 1916 ombygget og indrettet til mejeriet [[Jydsk Mælkekompagni]] efter tegninger af murermester [[Rasmus Hviid]]. Mælkekompagniet var ejet af mejeriejerne [[Aksel Thuesen]] og [[Anton Rasmussen]] med [[Henrik Pogager Clemmensen (1883-1939)]], der var født i Vinding som mejerist.

Dannbj med 17. jan. 2024, 11:55

2024-01-17T11:55:55Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2024, 13:55
Linje 27:		Linje 27:
	Han "Vandt Borgerskab som Kiøbmand med Korn og Tømmerhandling samt anden Grove Vahre, Allen Kram undtagen" i 1775. Samme år giftede han sig med ovennævnte enke [[Maren Knudsdatter Hiort]], der imidlertid døde året efter. Han måtte have en anden hustru til at hjælpe med pasning af de seks børn. Han så til modsatte side af gaden, og i 1779 giftede han sig med [[Mette Jensdatter Hasle]], der var datter af avlsmand [[Jens Sørensen Hasle]] i [[Vestergade 56]].		Han "Vandt Borgerskab som Kiøbmand med Korn og Tømmerhandling samt anden Grove Vahre, Allen Kram undtagen" i 1775. Samme år giftede han sig med ovennævnte enke [[Maren Knudsdatter Hiort]], der imidlertid døde året efter. Han måtte have en anden hustru til at hjælpe med pasning af de seks børn. Han så til modsatte side af gaden, og i 1779 giftede han sig med [[Mette Jensdatter Hasle]], der var datter af avlsmand [[Jens Sørensen Hasle]] i [[Vestergade 56]].

	Glæden varede kun nogle få år, da Knud Nielsen Bech døde i 1785. Året efter giftede enken Mette Jensdatter Hasle sig med "Velædle Kiøbmand Ole Gylling, der i mange Aar haver sadt Enke Mand". [[Ole Gylling (1730-1799)]] havde en købmandsgård i [[Mejlgade]], hvorfor han i 1791 afhændede [[Vestergade 47]] til avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngbye (1755-1823)]]. Efter en periode som bylandbrug blev den igen i 1809 købmandsgård.		Glæden varede kun nogle få år, da Knud Nielsen Bech døde i 1785. Året efter giftede enken Mette Jensdatter Hasle sig med "Velædle Kiøbmand Ole Gylling, der i mange Aar haver sadt Enke Mand". [[Ole Gylling (1730-1799)]] havde en købmandsgård i [[Mejlgade]], hvorfor han i 1791 afhændede Vestergade 47 til avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngbye (1755-1823)]]. Efter en periode som bylandbrug blev den igen i 1809 købmandsgård.

	===Købmand Sabroe overtager===		===Købmand Sabroe overtager===

Dannbj med 17. jan. 2024, 11:55

2024-01-17T11:55:07Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2024, 13:55
Linje 29:		Linje 29:
	Glæden varede kun nogle få år, da Knud Nielsen Bech døde i 1785. Året efter giftede enken Mette Jensdatter Hasle sig med "Velædle Kiøbmand Ole Gylling, der i mange Aar haver sadt Enke Mand". [[Ole Gylling (1730-1799)]] havde en købmandsgård i [[Mejlgade]], hvorfor han i 1791 afhændede [[Vestergade 47]] til avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngbye (1755-1823)]]. Efter en periode som bylandbrug blev den igen i 1809 købmandsgård.		Glæden varede kun nogle få år, da Knud Nielsen Bech døde i 1785. Året efter giftede enken Mette Jensdatter Hasle sig med "Velædle Kiøbmand Ole Gylling, der i mange Aar haver sadt Enke Mand". [[Ole Gylling (1730-1799)]] havde en købmandsgård i [[Mejlgade]], hvorfor han i 1791 afhændede [[Vestergade 47]] til avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngbye (1755-1823)]]. Efter en periode som bylandbrug blev den igen i 1809 købmandsgård.

	=== Købmand Sabroe overtager ===		===Købmand Sabroe overtager===

	Den næste ejer blev købmand [[Søren Jensen Schmidt (1766-1815)]]. Han var født i Aarhus og havde i 1794 taget borgerskab som købmand. Han blev gift anden gang med "Søster til hans sidst afdøde Kone" [[Ane Pedersdatter Herskind (1780-1834)]]. Hun videreførte købmandshandelen i et tiår. Ved sin død i 1834 levede hun af sine midler i [[Vestergade 22]].		Den næste ejer blev købmand [[Søren Jensen Schmidt (1766-1815)]]. Han var født i Aarhus og havde i 1794 taget borgerskab som købmand. Han blev gift anden gang med "Søster til hans sidst afdøde Kone" [[Ane Pedersdatter Herskind (1780-1834)]]. Hun videreførte købmandshandelen i et tiår. Ved sin død i 1834 levede hun af sine midler i [[Vestergade 22]].
Linje 39:		Linje 39:
	Han forsøgte igen i 1842 at sælge ejendommen, men nu som opbudsbo, fordi der var så meget gæld, at den ikke kan betales. I 1851 døde hans hustru og i 1855 lod han indbo gå på auktion i Studsgade. Han flyttede til Mollerup ved Silkeborg, hvor han ernærede sig som spækhøker til han døde i 1865.		Han forsøgte igen i 1842 at sælge ejendommen, men nu som opbudsbo, fordi der var så meget gæld, at den ikke kan betales. I 1851 døde hans hustru og i 1855 lod han indbo gå på auktion i Studsgade. Han flyttede til Mollerup ved Silkeborg, hvor han ernærede sig som spækhøker til han døde i 1865.

	=== Indretter mejeri ===		===Indretter mejeri===

	Købmandsgården var i 1843 blevet overtaget af købmand og rådmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)]], der ejede den til sin død i 1850. Straks efter købet lod Hald det oprindelige stokværksfremspring i facaden rykke tilbage til facadeplanen. Garver [[Vilhelm Flach]] købte i 1852 gården som en investering og havde den til 1856, hvor han solgte den til gæstgiver [[Niels Jensen (1819-1897)]] som havde ejendommen i tyve år.		Købmandsgården var i 1843 blevet overtaget af købmand og rådmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)]], der ejede den til sin død i 1850. Straks efter købet lod Hald det oprindelige stokværksfremspring i facaden rykke tilbage til facadeplanen. Garver [[Vilhelm Flach]] købte i 1852 gården som en investering og havde den til 1856, hvor han solgte den til gæstgiver [[Niels Jensen (1819-1897)]] som havde ejendommen i tyve år.

Dannbj med 17. jan. 2024, 11:54

2024-01-17T11:54:28Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2024, 13:54
Linje 1:		Linje 1:
	~~UNDER REDIGERING~~

	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=Vestergade 47		\|titel=Vestergade 47
Linje 31:		Linje 29:
	Glæden varede kun nogle få år, da Knud Nielsen Bech døde i 1785. Året efter giftede enken Mette Jensdatter Hasle sig med "Velædle Kiøbmand Ole Gylling, der i mange Aar haver sadt Enke Mand". [[Ole Gylling (1730-1799)]] havde en købmandsgård i [[Mejlgade]], hvorfor han i 1791 afhændede [[Vestergade 47]] til avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngbye (1755-1823)]]. Efter en periode som bylandbrug blev den igen i 1809 købmandsgård.		Glæden varede kun nogle få år, da Knud Nielsen Bech døde i 1785. Året efter giftede enken Mette Jensdatter Hasle sig med "Velædle Kiøbmand Ole Gylling, der i mange Aar haver sadt Enke Mand". [[Ole Gylling (1730-1799)]] havde en købmandsgård i [[Mejlgade]], hvorfor han i 1791 afhændede [[Vestergade 47]] til avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngbye (1755-1823)]]. Efter en periode som bylandbrug blev den igen i 1809 købmandsgård.

	=== ~~MELLEMRUBRIK~~ ===		=== Købmand Sabroe overtager ===

	Den næste ejer blev købmand [[Søren Jensen Schmidt (1766-1815)]]. Han var født i Aarhus og havde i 1794 taget borgerskab som købmand. Han blev gift anden gang med "Søster til hans sidst afdøde Kone" [[Ane Pedersdatter Herskind (1780-1834)]]. Hun videreførte købmandshandelen i et tiår. Ved sin død i 1834 levede hun af sine midler i [[Vestergade 22]].		Den næste ejer blev købmand [[Søren Jensen Schmidt (1766-1815)]]. Han var født i Aarhus og havde i 1794 taget borgerskab som købmand. Han blev gift anden gang med "Søster til hans sidst afdøde Kone" [[Ane Pedersdatter Herskind (1780-1834)]]. Hun videreførte købmandshandelen i et tiår. Ved sin død i 1834 levede hun af sine midler i [[Vestergade 22]].
Linje 41:		Linje 39:
	Han forsøgte igen i 1842 at sælge ejendommen, men nu som opbudsbo, fordi der var så meget gæld, at den ikke kan betales. I 1851 døde hans hustru og i 1855 lod han indbo gå på auktion i Studsgade. Han flyttede til Mollerup ved Silkeborg, hvor han ernærede sig som spækhøker til han døde i 1865.		Han forsøgte igen i 1842 at sælge ejendommen, men nu som opbudsbo, fordi der var så meget gæld, at den ikke kan betales. I 1851 døde hans hustru og i 1855 lod han indbo gå på auktion i Studsgade. Han flyttede til Mollerup ved Silkeborg, hvor han ernærede sig som spækhøker til han døde i 1865.

	=== ~~MELLEMRUBRIK~~ ===		=== Indretter mejeri ===

	Købmandsgården var i 1843 blevet overtaget af købmand og rådmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)]], der ejede den til sin død i 1850. Straks efter købet lod Hald det oprindelige stokværksfremspring i facaden rykke tilbage til facadeplanen. Garver [[Vilhelm Flach]] købte i 1852 gården som en investering og havde den til 1856, hvor han solgte den til gæstgiver [[Niels Jensen (1819-1897)]] som havde ejendommen i tyve år.		Købmandsgården var i 1843 blevet overtaget af købmand og rådmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)]], der ejede den til sin død i 1850. Straks efter købet lod Hald det oprindelige stokværksfremspring i facaden rykke tilbage til facadeplanen. Garver [[Vilhelm Flach]] købte i 1852 gården som en investering og havde den til 1856, hvor han solgte den til gæstgiver [[Niels Jensen (1819-1897)]] som havde ejendommen i tyve år.
Linje 53:		Linje 51:
	I 2019 åbnede thairestauranten [[Kiin Kiin]] Aarhus deres første restaurant i Aarhus her. En del af ombygningen har været en rigtig hyggelig gårdhave med plads til 40 spisende. Ligeledes er take-away en stor del af Kiin Kiins koncept.		I 2019 åbnede thairestauranten [[Kiin Kiin]] Aarhus deres første restaurant i Aarhus her. En del af ombygningen har været en rigtig hyggelig gårdhave med plads til 40 spisende. Ligeledes er take-away en stor del af Kiin Kiins koncept.


	~~[[Fil:Vg47gl.jpg\|350px\|thumb\|right\|Baggården til Vestergade 47 med hejseværk. Foto: Poul Pedersen, 1968. Aarhus Stadsarkiv.]]~~

	=== Restaurationer i Vestergade 47 ===		=== Restaurationer i Vestergade 47 ===
	* [[Landbohjemmet]] (ca. 1917-1940?)		* [[Landbohjemmet]] (ca. 1917-1940?)

Dannbj med 17. jan. 2024, 11:52

2024-01-17T11:52:51Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2024, 13:52
Linje 20:		Linje 20:
	</pre>		</pre>
	</noinclude>		</noinclude>
			[[Fil:Vg47gl.jpg\|350px\|thumb\|right\|Baggården til Vestergade 47 med hejseværk. Foto: Poul Pedersen, 1968. Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Vestergade 47''' er en adresse på [[Vestergade]] i Aarhus.		'''Vestergade 47''' er en adresse på [[Vestergade]] i Aarhus.

Linje 53:		Linje 54:


	[[~~FIL-NAVN~~\|350px\|thumb\|right\|~~FOTO-TEKST~~]]		[[Fil:Vg47gl.jpg\|350px\|thumb\|right\|Baggården til Vestergade 47 med hejseværk. Foto: Poul Pedersen, 1968. Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Restaurationer i Vestergade 47 ===		=== Restaurationer i Vestergade 47 ===

Dannbj med 17. jan. 2024, 11:48

2024-01-17T11:48:37Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2024, 13:48
Linje 3:		Linje 3:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=Vestergade 47		\|titel=Vestergade 47
	\|billede=Vg47.jpg		\|billede=FIL:Vg47.jpg
	\|billedtekst=Vestergade 47 med restauranten Kiin Kiin. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst=Vestergade 47 med restauranten Kiin Kiin. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype=Etageejendom

Dannbj med 17. jan. 2024, 11:47

2024-01-17T11:47:58Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2024, 13:47
Linje 3:		Linje 3:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=Vestergade 47		\|titel=Vestergade 47
	\|billede=		\|billede=Vg47.jpg
	\|billedtekst=		\|billedtekst=Vestergade 47 med restauranten Kiin Kiin. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype=Etageejendom
	\|arkitektur=		\|arkitektur=

Dannbj med 17. jan. 2024, 11:43

2024-01-17T11:43:26Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2024, 13:43
Linje 48:		Linje 48:
	Bagbygningen blev i 1916 ombygget og indrettet til mejeriet [[Jydsk Mælkekompagni]] efter tegninger af murermester [[Rasmus Hviid]]. Mælkekompagniet var ejet af mejeriejerne [[Aksel Thuesen]] og [[Anton Rasmussen]] med [[Henrik Pogager Clemmensen (1883-1939)]], der var født i Vinding som mejerist.		Bagbygningen blev i 1916 ombygget og indrettet til mejeriet [[Jydsk Mælkekompagni]] efter tegninger af murermester [[Rasmus Hviid]]. Mælkekompagniet var ejet af mejeriejerne [[Aksel Thuesen]] og [[Anton Rasmussen]] med [[Henrik Pogager Clemmensen (1883-1939)]], der var født i Vinding som mejerist.

	Han indtrådte senere i ejerkredsen. Mejeriet var i drift indtil 1959, hvor det blev opkøbt af ~~mejeriet~~ [[Enigheden]] og nedlagt. Mejeriet havde eget tankanlæg på grunden, hvilket var praktisk for næste ejer, autoudlejer [[Sv. E. Rasmussen]], der havde stedet fra 1962 til 1975. Da udlejningen fandt sted fra Vestergade 47 blev selskabet for udlejning af biler kendt under [[47-biler]]. Selskabet var virksomt fra 1964 til 1972.		Han indtrådte senere i ejerkredsen. Mejeriet var i drift indtil 1959, hvor det blev opkøbt af [[Mejeriet Enigheden]] og nedlagt. Mejeriet havde eget tankanlæg på grunden, hvilket var praktisk for næste ejer, autoudlejer [[Sv. E. Rasmussen]], der havde stedet fra 1962 til 1975. Da udlejningen fandt sted fra Vestergade 47 blev selskabet for udlejning af biler kendt under [[47-biler]]. Selskabet var virksomt fra 1964 til 1972.

	I 2019 åbnede thairestauranten [[Kiin Kiin]] Aarhus deres første restaurant i Aarhus her. En del af ombygningen har været en rigtig hyggelig gårdhave med plads til 40 spisende. Ligeledes er take-away en stor del af Kiin Kiins koncept.		I 2019 åbnede thairestauranten [[Kiin Kiin]] Aarhus deres første restaurant i Aarhus her. En del af ombygningen har været en rigtig hyggelig gårdhave med plads til 40 spisende. Ligeledes er take-away en stor del af Kiin Kiins koncept.