Vestergade 41 - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 15. jan. 2024, 14:00

2024-01-15T14:00:40Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2024, 16:00
Linje 28:		Linje 28:
	Trods en træg start kom der gang i arbejdshuset i løbet af året. Der blev fremstillet klæde, hestedækkener og linnedvarer m.v. Det stod imidlertid hurtigt klart, at man oparbejdede en gæld, der kun blev større og i januar 1763 standsede virksomheden. Samme år solgte Wilde nr. 39 og optog desuden et større lån. Året efter solgte Wilde imidlertid også nr. 41 og flyttede derefter tilbage til København. Kort tid før han døde i 1788 boede han på Christianshavn i Overgaden over vandet.		Trods en træg start kom der gang i arbejdshuset i løbet af året. Der blev fremstillet klæde, hestedækkener og linnedvarer m.v. Det stod imidlertid hurtigt klart, at man oparbejdede en gæld, der kun blev større og i januar 1763 standsede virksomheden. Samme år solgte Wilde nr. 39 og optog desuden et større lån. Året efter solgte Wilde imidlertid også nr. 41 og flyttede derefter tilbage til København. Kort tid før han døde i 1788 boede han på Christianshavn i Overgaden over vandet.

	==Præsteenke og købmænd==		===Præsteenke og købmænd===

	[[Fil:Vg41.ann1.jpg\|350px\|thumb\|right\|En forhenværende danser ved Det Kgl. Teater havde indfundet sig hos den jødiske købmand David Jacobsen (1774-1844) i Vestergade 41. Den logerende var nemlig den nu omrejsende danselærer Ove Georg Frederik Bagge (1776-1838). I 1809 og 1810 annoncerede han med danseundervisning i Rådstuen på Store Torv. (Aarhuus Stiftstidende, 23. september 1809)]]		[[Fil:Vg41.ann1.jpg\|350px\|thumb\|right\|En forhenværende danser ved Det Kgl. Teater havde indfundet sig hos den jødiske købmand David Jacobsen (1774-1844) i Vestergade 41. Den logerende var nemlig den nu omrejsende danselærer Ove Georg Frederik Bagge (1776-1838). I 1809 og 1810 annoncerede han med danseundervisning i Rådstuen på Store Torv. (Aarhuus Stiftstidende, 23. september 1809)]]
Linje 38:		Linje 38:
	Ejendommen blev derefter overtaget af [[Elise Kauffmann]]. Hun udlejede lokaler til handlende som f.eks. [[David Jacobsen]]. I december 1806 lå der på postkontoret et uafhentet brev fra Aalborg til David Jacobsen, så han befandt sig formodentlig allerede i Aarhus. Han erhvervede i 1807 borgerskab som købmand.		Ejendommen blev derefter overtaget af [[Elise Kauffmann]]. Hun udlejede lokaler til handlende som f.eks. [[David Jacobsen]]. I december 1806 lå der på postkontoret et uafhentet brev fra Aalborg til David Jacobsen, så han befandt sig formodentlig allerede i Aarhus. Han erhvervede i 1807 borgerskab som købmand.

	==Plads til forlystelser==		===Plads til forlystelser===
	Der var også plads til forlystelser, når dagens gøremål var forbi. Man kunne omkring år 1800 mødes i [[Kronprindsens Klub]] i [[Kannikegade]]. Man mødtes for at diskutere emner som litteratur eller for at drikke, synge og spille kortspillet L’Hombre. En tredjedel af medlemmerne var købmænd. Var man til teater, mødtes man i “[[Det forenede dramatiske Selskab]]”. Der var også tilbud om at komme på dansegulvet. Man dansede vals og hopsa. Dette var også for købmand Jacobsen.		Der var også plads til forlystelser, når dagens gøremål var forbi. Man kunne omkring år 1800 mødes i [[Kronprindsens Klub]] i [[Kannikegade]]. Man mødtes for at diskutere emner som litteratur eller for at drikke, synge og spille kortspillet L’Hombre. En tredjedel af medlemmerne var købmænd. Var man til teater, mødtes man i “[[Det forenede dramatiske Selskab]]”. Der var også tilbud om at komme på dansegulvet. Man dansede vals og hopsa. Dette var også for købmand Jacobsen.

Linje 47:		Linje 47:
	Indtil 1853 boede der bl.a. en sadelmagermester T. Christensen i ejendommen.		Indtil 1853 boede der bl.a. en sadelmagermester T. Christensen i ejendommen.

	==Musikken rykker ind==		===Musikken rykker ind===

	Købmand [[Christen Alrøe]], der var ejer af naboejendommen nr. 43, erhvervede i 1857 også denne ejendom, men han måtte i 1864 afstå det hele. Herefter overtog værtshusholder [[Henrik Hastrup (1818-1884)]], der var født i Føvling, stedet i 1865 efter et udlægsskøde. Han omdannede købmandsbutikken til en beværtning med ’større Beqvemmelighed for Gæsterne ligesom der også findes fornødent Staldrum for Hestene’ og han gav i 1868 gæstgivergården navnet ’Nøjsomhed’.		Købmand [[Christen Alrøe]], der var ejer af naboejendommen nr. 43, erhvervede i 1857 også denne ejendom, men han måtte i 1864 afstå det hele. Herefter overtog værtshusholder [[Henrik Hastrup (1818-1884)]], der var født i Føvling, stedet i 1865 efter et udlægsskøde. Han omdannede købmandsbutikken til en beværtning med ’større Beqvemmelighed for Gæsterne ligesom der også findes fornødent Staldrum for Hestene’ og han gav i 1868 gæstgivergården navnet ’Nøjsomhed’.
Linje 59:		Linje 59:
	Hans Ditlev Jensen istandsatte forhuset og nedrev de gamle stalde i baggården. Her lod han opføre en ny bygning med selskabslokaler og en moderne dansesal med fjedrende parketgulv, og stedet blev omdøbt til [[Hotel Gammelgaard]]. Det var måske for gammeldags et navn til den kommende tid, så det blev i 1925 ændret til [[Hotel Apollo]].		Hans Ditlev Jensen istandsatte forhuset og nedrev de gamle stalde i baggården. Her lod han opføre en ny bygning med selskabslokaler og en moderne dansesal med fjedrende parketgulv, og stedet blev omdøbt til [[Hotel Gammelgaard]]. Det var måske for gammeldags et navn til den kommende tid, så det blev i 1925 ændret til [[Hotel Apollo]].

	==Jazzbal hver aften==		===Jazzbal hver aften===
	I de swingende 1920’ere var der jazzbal hver aften med musik fra et otte mands jazz-band med forskellige solister og af og til med danserinder. Dansen foxtrot fik her sit gennembrud i Aarhus. Smørbrødsmenuen bød på "halve Hummere naturel og Limfjords-Østers". Stedet fik i 1932 tilnavnet [[Røde Mølle]], måske efter fransk forbillede, men fortsatte med den samme dansemusik, ledet af kapelmesteren selv.		I de swingende 1920’ere var der jazzbal hver aften med musik fra et otte mands jazz-band med forskellige solister og af og til med danserinder. Dansen foxtrot fik her sit gennembrud i Aarhus. Smørbrødsmenuen bød på "halve Hummere naturel og Limfjords-Østers". Stedet fik i 1932 tilnavnet [[Røde Mølle]], måske efter fransk forbillede, men fortsatte med den samme dansemusik, ledet af kapelmesteren selv.

Dannbj med 11. jan. 2024, 13:46

2024-01-11T13:46:05Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 15:46
Linje 22:		Linje 22:
	Ejendommen på '''Vestergade 41''' er fra midten af 1700-tallet, hvor stedet var en arbejdsanstalt. Det rødmalede forhus er en delvist bevaret bindingsværksbygning, hvoraf nogle af detaljerne kom frem ved en istandsættelse i 1977.		Ejendommen på '''Vestergade 41''' er fra midten af 1700-tallet, hvor stedet var en arbejdsanstalt. Det rødmalede forhus er en delvist bevaret bindingsværksbygning, hvoraf nogle af detaljerne kom frem ved en istandsættelse i 1977.

	Kongen havde ved en forordning af 24. september 1708 påbudt, at alle fattige arbejdsføre uden arbejde skulle henvises til arbejde i manufakturhuset i de byer, hvor de måtte findes. Der kom til at gå 50 år før Aarhus fik sit manufakturhus.		Kongen havde ved en forordning af 24. september 1708 påbudt, at alle fattige arbejdsføre uden arbejde skulle henvises til arbejde i manufakturhuset i de byer, hvor de måtte findes. Der kom til at gå 50 år, før Aarhus fik sit manufakturhus.

	[[Aarhus Fattigvæsen]] sluttede i 1757 en kontrakt med klædevæver [[Johan Gottfried Wilde (1710-1788)]], der boede Vestergade 41, om at stille to rum ud til gaden til rådighed for et sådant manufakturhus. Wilde, der var født i 1710 i Nordsachsen ved Leipzig, var omkring København, inden han i 1755 kom til Aarhus, hvor en pige, Johanne Christiane, blev døbt i Domsognet. Samme år flyttede han til Vestergade 39-41, hvor han optager lån i ejendommen. I 1758 tog han en tur til København for at indkøbe nogle typer af uld, som han ville få brug for ved driften af manufakturhuset.		[[Aarhus Fattigvæsen]] sluttede i 1757 en kontrakt med klædevæver [[Johan Gottfried Wilde (1710-1788)]], der boede Vestergade 41, om at stille to rum ud til gaden til rådighed for et sådant manufakturhus. Wilde, der var født i 1710 i Nordsachsen ved Leipzig, var omkring København, inden han i 1755 kom til Aarhus, hvor en pige, Johanne Christiane, blev døbt i Domsognet. Samme år flyttede han til Vestergade 39-41, hvor han optager lån i ejendommen. I 1758 tog han en tur til København for at indkøbe nogle typer af uld, som han ville få brug for ved driften af manufakturhuset.

Dannbj med 11. jan. 2024, 13:44

2024-01-11T13:44:37Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 15:44
Linje 1:		Linje 1:
	~~UNDER UDARBEJDELSE~~

	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=Vestergade 41		\|titel=Vestergade 41

Dannbj: /* Musikken rykker ind */

2024-01-11T13:43:51Z

Musikken rykker ind

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 15:43
Linje 61:		Linje 61:
	Hans Ditlev Jensen istandsatte forhuset og nedrev de gamle stalde i baggården. Her lod han opføre en ny bygning med selskabslokaler og en moderne dansesal med fjedrende parketgulv, og stedet blev omdøbt til [[Hotel Gammelgaard]]. Det var måske for gammeldags et navn til den kommende tid, så det blev i 1925 ændret til [[Hotel Apollo]].		Hans Ditlev Jensen istandsatte forhuset og nedrev de gamle stalde i baggården. Her lod han opføre en ny bygning med selskabslokaler og en moderne dansesal med fjedrende parketgulv, og stedet blev omdøbt til [[Hotel Gammelgaard]]. Det var måske for gammeldags et navn til den kommende tid, så det blev i 1925 ændret til [[Hotel Apollo]].

			==Jazzbal hver aften==
	I de swingende 1920’ere var der jazzbal hver aften med musik fra et otte mands jazz-band med forskellige solister og af og til med danserinder. Dansen foxtrot fik her sit gennembrud i Aarhus. Smørbrødsmenuen bød på "halve Hummere naturel og Limfjords-Østers". Stedet fik i 1932 tilnavnet [[Røde Mølle]], måske efter fransk forbillede, men fortsatte med den samme dansemusik, ledet af kapelmesteren selv.		I de swingende 1920’ere var der jazzbal hver aften med musik fra et otte mands jazz-band med forskellige solister og af og til med danserinder. Dansen foxtrot fik her sit gennembrud i Aarhus. Smørbrødsmenuen bød på "halve Hummere naturel og Limfjords-Østers". Stedet fik i 1932 tilnavnet [[Røde Mølle]], måske efter fransk forbillede, men fortsatte med den samme dansemusik, ledet af kapelmesteren selv.

Dannbj: /* Præsteenke og købmænd */

2024-01-11T13:43:01Z

Præsteenke og købmænd

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 15:43
Linje 40:		Linje 40:
	Ejendommen blev derefter overtaget af [[Elise Kauffmann]]. Hun udlejede lokaler til handlende som f.eks. [[David Jacobsen]]. I december 1806 lå der på postkontoret et uafhentet brev fra Aalborg til David Jacobsen, så han befandt sig formodentlig allerede i Aarhus. Han erhvervede i 1807 borgerskab som købmand.		Ejendommen blev derefter overtaget af [[Elise Kauffmann]]. Hun udlejede lokaler til handlende som f.eks. [[David Jacobsen]]. I december 1806 lå der på postkontoret et uafhentet brev fra Aalborg til David Jacobsen, så han befandt sig formodentlig allerede i Aarhus. Han erhvervede i 1807 borgerskab som købmand.

			==Plads til forlystelser==
	Der var også plads til forlystelser, når dagens gøremål var forbi. Man kunne omkring år 1800 mødes i [[Kronprindsens Klub]] i [[Kannikegade]]. Man mødtes for at diskutere emner som litteratur eller for at drikke, synge og spille kortspillet L’Hombre. En tredjedel af medlemmerne var købmænd. Var man til teater, mødtes man i “[[Det forenede dramatiske Selskab]]”. Der var også tilbud om at komme på dansegulvet. Man dansede vals og hopsa. Dette var også for købmand Jacobsen.		Der var også plads til forlystelser, når dagens gøremål var forbi. Man kunne omkring år 1800 mødes i [[Kronprindsens Klub]] i [[Kannikegade]]. Man mødtes for at diskutere emner som litteratur eller for at drikke, synge og spille kortspillet L’Hombre. En tredjedel af medlemmerne var købmænd. Var man til teater, mødtes man i “[[Det forenede dramatiske Selskab]]”. Der var også tilbud om at komme på dansegulvet. Man dansede vals og hopsa. Dette var også for købmand Jacobsen.

Dannbj: /* Oversigt over restaurationer i Vestergade 41 */

2024-01-11T13:37:35Z

Oversigt over restaurationer i Vestergade 41

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 15:37
Linje 72:		Linje 72:
	# J. Sørensen. Det er usikkert, hvorvidt han var ejer eller bestyrer. Sørensen flyttede efterfølgende til Turisthotellet, [[Rosenkrantzgade]] 2.		# J. Sørensen. Det er usikkert, hvorvidt han var ejer eller bestyrer. Sørensen flyttede efterfølgende til Turisthotellet, [[Rosenkrantzgade]] 2.
	* Hotel Gammelgaard (ca.1920-1921)		* Hotel Gammelgaard (ca.1920-1921)
	# Ejer: ~~Enkefru~~ Gerda Marie Nielsen.		# Ejer: Hans Ditlev Jensen (1880-1937) og enkefru Gerda Marie Nielsen (bestyrer).
	# Fru Nielsen havde tidligere drevet en restauration i Vestergade 58 sammen med sin mand. Da han afgik ved døden i 1912, fortsatte hun med at drive restaurationen indtil den ophørte omkring 1920, og hun overtog hotellet.		# Fru Nielsen havde tidligere drevet en restauration i Vestergade 58 sammen med sin mand. Da han afgik ved døden i 1912, fortsatte hun med at drive restaurationen indtil den ophørte omkring 1920, og hun overtog hotellet.
	* [[Apollo]] (1921-1933)		* [[Apollo]] (1921-1933)

Dannbj: /* Musikken rykker ind */

2024-01-11T13:34:01Z

Musikken rykker ind

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 15:34
Linje 56:		Linje 56:
	I 1895 åbnede J. Hilmer en cigarfabrik på adressen, og samme år udvidede Hotel Nøjsomhed, som lå i Vestergade 43, så det nu lå på begge adresser. I 1897 annoncerede glarmester P. M. Sørensen, at han flyttede ind på adressen, som han også benævnte ”Hotel Nøjsomhed”.		I 1895 åbnede J. Hilmer en cigarfabrik på adressen, og samme år udvidede Hotel Nøjsomhed, som lå i Vestergade 43, så det nu lå på begge adresser. I 1897 annoncerede glarmester P. M. Sørensen, at han flyttede ind på adressen, som han også benævnte ”Hotel Nøjsomhed”.

	Stedet blev i 1919 købt af musikeren [[Hans Ditlev Jensen (1880-1937)]], der var født i København. Han kom til Aarhus i år 1900, og blev hurtigt anset for en dygtig violinist og kapelmester. Han lod sin svigermor, [[Gertrud Marie Nielsen]], bestyre restauranten, til han selv fik bevillingen i 1932. ~~Han omdøbte~~ i ~~1920~~ stedet til [[Hotel Gammelgaard]]. Det var måske for gammeldags et navn til den kommende tid, så det blev i 1925 ændret til [[Hotel Apollo]]~~. Han istandsatte forhuset og nedrev de gamle stalde i baggården. Her lod han opføre en ny bygning med selskabslokaler og en moderne dansesal med fjedrende parketgulv~~.		Stedet blev i 1919 købt af musikeren [[Hans Ditlev Jensen (1880-1937)]], der var født i København. Han kom til Aarhus i år 1900, og blev hurtigt anset for en dygtig violinist og kapelmester. Han lod sin svigermor, [[Gertrud Marie Nielsen]], bestyre restauranten, til han selv fik bevillingen i 1932.

			Hans Ditlev Jensen istandsatte forhuset og nedrev de gamle stalde i baggården. Her lod han opføre en ny bygning med selskabslokaler og en moderne dansesal med fjedrende parketgulv, og stedet blev omdøbt til [[Hotel Gammelgaard]]. Det var måske for gammeldags et navn til den kommende tid, så det blev i 1925 ændret til [[Hotel Apollo]].

	I de swingende 1920’ere var der jazzbal hver aften med musik fra et otte mands jazz-band med forskellige solister og af og til med danserinder. Dansen foxtrot fik her sit gennembrud i Aarhus. Smørbrødsmenuen bød på "halve Hummere naturel og Limfjords-Østers". Stedet fik i 1932 tilnavnet [[Røde Mølle]], måske efter fransk forbillede, men fortsatte med den samme dansemusik, ledet af kapelmesteren selv.		I de swingende 1920’ere var der jazzbal hver aften med musik fra et otte mands jazz-band med forskellige solister og af og til med danserinder. Dansen foxtrot fik her sit gennembrud i Aarhus. Smørbrødsmenuen bød på "halve Hummere naturel og Limfjords-Østers". Stedet fik i 1932 tilnavnet [[Røde Mølle]], måske efter fransk forbillede, men fortsatte med den samme dansemusik, ledet af kapelmesteren selv.
Linje 63:		Linje 65:

	[[Galleri Profilen]] havde her udstillingslokaler fra 1986 til 1991, hvorefter det flyttede til [[Grønnegade]]. Galleriet beskæftiger sig især med moderne kunst fra dette og forrige århundrede.		[[Galleri Profilen]] havde her udstillingslokaler fra 1986 til 1991, hvorefter det flyttede til [[Grønnegade]]. Galleriet beskæftiger sig især med moderne kunst fra dette og forrige århundrede.

	~~xxx~~



	~~Indtil 1853 boede der bl.a. en sadelmagermester T. Christensen i ejendommen.~~

	I 1864 var Vestergade 41 og 43 ejet af købmand Chr. Alrø, som solgte ejendommene til værtshusholder Hastrup for 8000 Rigsdaler. I 1873 satte Hastrup en lejlighed i Vestergade 41 til salg. Den bestod af tre værelser og øverste udenomslejlighed. Hastrup flyttede fra adressen i 1879. Samme år holdt J. C. Knudsens gartnerbutik til på adressen.

	I 1895 åbnede J. Hilmer en cigarfabrik på adressen, og samme år udvidede Hotel Nøjsomhed, som lå i Vestergade 43, så det nu lå på begge adresser. I 1897 annoncerede glarmester P. M. Sørensen, at han flyttede ind på adressen, som han også benævnte ”Hotel Nøjsomhed”.

	~~I 1920 opførtes restaurationslokale inde i gården.~~

	== Oversigt over restaurationer i [[Vestergade]] 41 ==		== Oversigt over restaurationer i [[Vestergade]] 41 ==

Dannbj med 11. jan. 2024, 13:31

2024-01-11T13:31:27Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 15:31
Linje 53:		Linje 53:

	Næste gæstgiver var [[Johan Lorentzen Ulkjær (1841-1917)]], der i 1876 overtog driften som forpagter. Fra 1884 til 1885 var han omkring Vestergade 49 som hestehandler. Han kom tilbage og købte stedet i 1886, nu som hotelejer. Ulkjær blev født i Daugård ved Vejle, hvor hans fader var skovfoged på Williamsborg Gods. Han giftede sig anden gang i 1885 med [[Maren Sørensdatter]], der var enke efter den tidligere gæstgiver Hastrup. Ulkjær opgav aldrig handelen med heste. Det var nærmest byens andet hestemarked med stor omsætning af bl.a. russiske heste.		Næste gæstgiver var [[Johan Lorentzen Ulkjær (1841-1917)]], der i 1876 overtog driften som forpagter. Fra 1884 til 1885 var han omkring Vestergade 49 som hestehandler. Han kom tilbage og købte stedet i 1886, nu som hotelejer. Ulkjær blev født i Daugård ved Vejle, hvor hans fader var skovfoged på Williamsborg Gods. Han giftede sig anden gang i 1885 med [[Maren Sørensdatter]], der var enke efter den tidligere gæstgiver Hastrup. Ulkjær opgav aldrig handelen med heste. Det var nærmest byens andet hestemarked med stor omsætning af bl.a. russiske heste.

			I 1895 åbnede J. Hilmer en cigarfabrik på adressen, og samme år udvidede Hotel Nøjsomhed, som lå i Vestergade 43, så det nu lå på begge adresser. I 1897 annoncerede glarmester P. M. Sørensen, at han flyttede ind på adressen, som han også benævnte ”Hotel Nøjsomhed”.

	Stedet blev i 1919 købt af musikeren [[Hans Ditlev Jensen (1880-1937)]], der var født i København. Han kom til Aarhus i år 1900, og blev hurtigt anset for en dygtig violinist og kapelmester. Han lod sin svigermor, [[Gertrud Marie Nielsen]], bestyre restauranten, til han selv fik bevillingen i 1932. Han omdøbte i 1920 stedet til [[Hotel Gammelgaard]]. Det var måske for gammeldags et navn til den kommende tid, så det blev i 1925 ændret til [[Hotel Apollo]]. Han istandsatte forhuset og nedrev de gamle stalde i baggården. Her lod han opføre en ny bygning med selskabslokaler og en moderne dansesal med fjedrende parketgulv.		Stedet blev i 1919 købt af musikeren [[Hans Ditlev Jensen (1880-1937)]], der var født i København. Han kom til Aarhus i år 1900, og blev hurtigt anset for en dygtig violinist og kapelmester. Han lod sin svigermor, [[Gertrud Marie Nielsen]], bestyre restauranten, til han selv fik bevillingen i 1932. Han omdøbte i 1920 stedet til [[Hotel Gammelgaard]]. Det var måske for gammeldags et navn til den kommende tid, så det blev i 1925 ændret til [[Hotel Apollo]]. Han istandsatte forhuset og nedrev de gamle stalde i baggården. Her lod han opføre en ny bygning med selskabslokaler og en moderne dansesal med fjedrende parketgulv.

Dannbj med 11. jan. 2024, 13:29

2024-01-11T13:29:54Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 15:29
Linje 45:		Linje 45:

	Da David Jacobsen i 1810 forlod Aarhus, rejste han tilbage til Aalborg, hvor han slog sig ned som købmand i Nyegade. I 1810 købte [[Jens Pedersen Bøggild]] fra Aalborg nr. 41 i Vestergade, så [[Thyrrie Pedersen Bøggild]], købmanden og en brorsøn i nr. 31-33 kunne få et sted at bo, efter at han måtte opgive sin købmandshandel. Thyrrie Bøggild blev i 1820 beskikket som bedemand i staden og graver ved Domkirken, og var dette til sin død i 1838. Sønnen [[Jens Bøggild]] overtog i 1823 ejendommen, men lod faderen blive boende hos ham.		Da David Jacobsen i 1810 forlod Aarhus, rejste han tilbage til Aalborg, hvor han slog sig ned som købmand i Nyegade. I 1810 købte [[Jens Pedersen Bøggild]] fra Aalborg nr. 41 i Vestergade, så [[Thyrrie Pedersen Bøggild]], købmanden og en brorsøn i nr. 31-33 kunne få et sted at bo, efter at han måtte opgive sin købmandshandel. Thyrrie Bøggild blev i 1820 beskikket som bedemand i staden og graver ved Domkirken, og var dette til sin død i 1838. Sønnen [[Jens Bøggild]] overtog i 1823 ejendommen, men lod faderen blive boende hos ham.

			Indtil 1853 boede der bl.a. en sadelmagermester T. Christensen i ejendommen.

	==Musikken rykker ind==		==Musikken rykker ind==

Dannbj: /* Præsteenke og købmænd */

2024-01-11T13:28:06Z

Præsteenke og købmænd

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 15:28
Linje 35:		Linje 35:

	Ved en brandtaksationsforretning fra 1771 noteres, at ejendommene Vestergade 41 og [[Vestergade 43]] hører sammen, og består af et forhus på seks fag og et hus på elleve fag med gavlen mod gaden.		Ved en brandtaksationsforretning fra 1771 noteres, at ejendommene Vestergade 41 og [[Vestergade 43]] hører sammen, og består af et forhus på seks fag og et hus på elleve fag med gavlen mod gaden.

	En overgang var ejendommen enkesæde for en præsteenke fra [[Hasle]]. [[Anne Olufsdatter Haarbye (1743-1827)]], der var datter af købmand [[Oluf Nielsen Haarbye]] og [[Anne Marichen Langballe]], blev i 1764 gift i [[Vor Frue Kirke]] med [[Henrik Grotum Meulengracht]], sognepræst for Hasle, [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] sogne. Efter sin mands død i 1786 i Hasle flyttede hun hertil og boede her til 1802, hvorefter hun flyttede til midtbyen.		En overgang var ejendommen enkesæde for en præsteenke fra [[Hasle]]. [[Anne Olufsdatter Haarbye (1743-1827)]], der var datter af købmand [[Oluf Nielsen Haarbye]] og [[Anne Marichen Langballe]], blev i 1764 gift i [[Vor Frue Kirke]] med [[Henrik Grotum Meulengracht]], sognepræst for Hasle, [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] sogne. Efter sin mands død i 1786 i Hasle flyttede hun hertil og boede her til 1802, hvorefter hun flyttede til midtbyen.