Vestergade 39 - Versionshistorie

Hemik med 12. dec. 2025, 09:36

2025-12-12T09:36:35Z

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2025, 11:36
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Vestergade 39		\|titel=Vestergade 39
	\|billede=Fil:VG39.jpg		\|billede=Fil:VG39.jpg
	\|billedtekst=Hjørneejendommen Vestergade 39. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst=Hjørneejendommen Vestergade 39. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype=Etageejendom
	\|arkitektur=		\|arkitektur=
Linje 18:		Linje 18:
	</pre>		</pre>
	</noinclude>		</noinclude>
	'''Vestergade 39''' er en adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus. På adressen er der opført en tre etager høj hjørneejendom med front til Vestergade og [[Møllegade]] (~~tidl.~~ [[Garvergyde]]). Den opførte bygning dækker også over adressen [[Møllegade 15]]. På stedet lå en ældre gavlhusbygning, da købmand [[Jacob Wilhelm Woel (1837-1910)]] i 1876 stod bag opførelsen af den tidstypiske bygning i nyrenæssance-stil.		'''Vestergade 39''' er en adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus. På adressen er der opført en tre etager høj hjørneejendom med front til Vestergade og [[Møllegade]] (tidligere [[Garvergyde]]). Den opførte bygning dækker også over adressen [[Møllegade 15]]. På stedet lå en ældre gavlhusbygning, da købmand [[Jacob Wilhelm Woel (1837-1910)\|Jacob Wilhelm Woel]] i 1876 stod bag opførelsen af den tidstypiske bygning i nyrenæssance-stil.

	Det var klædevæver [[Johan Gotfrid Wilde (1710-1788)]], der ejede bygningen i midten af 1700-tallet. Dengang var det en ~~to etagers~~ bindingsværksbygning med 8 fag til Vestergade og 9 fag til Møllegade. Han ejede denne ejendom og naboejendommen nr. 41 fra 1755 til 1763. Det var også i dette tidsrum at dele af bygningerne blev indrettet til manufakturhus eller arbejdsanstalt.		Det var klædevæver [[Johan Gotfrid Wilde (1710-1788)\|Johan Gotfrid Wilde]], der ejede bygningen i midten af 1700-tallet. Dengang var det en toetagers bindingsværksbygning med otte fag til Vestergade og ni fag til Møllegade. Han ejede denne ejendom og naboejendommen, nr. 41, fra 1755 til 1763. Det var også i dette tidsrum, at dele af bygningerne blev indrettet til manufakturhus eller arbejdsanstalt.

	Herefter kom gården først til kobbersmed [[Søren Pedersen Høvring]] og derefter til [[Jens Schmidt]] med samme næring. Næste håndværker blev en feldbereder, en der forarbejder skind. Feldbereder [[Peder Jørgensen Thrane (1769-1832)]] var født i Aarhus. Han tog borgerskab i 1805 og overtog ejendommen i 1807. Han ejede ejendommen til 1827.		Herefter kom gården først til kobbersmed [[Søren Pedersen Høvring]] og derefter til [[Jens Schmidt]] med samme næring. Næste håndværker blev en feldbereder, en, der forarbejder skind. Feldbereder [[Peder Jørgensen Thrane (1769-1832)\|Peder Jørgensen Thrane]] var født i Aarhus. Han tog borgerskab i 1805 og overtog ejendommen i 1807. Han ejede ejendommen til 1827.

	=== Ny bygning ===		=== Ny bygning ===
	I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en ~~“keglestue”~~ til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)\|Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31-33 \| Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.		I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en 'keglestue' til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)\|Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31-33 \| Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.

	Han fik arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)]] til at tegne den nye ~~tre etagers~~ ejendom i en tidstypisk nyrenæssance-stil. Gæstgiver [[A. Sørensen]] lejede nogle lokaler i 1876 og indrettede gæstgiveri med keglebane. Et år senere gik købmand Woel fallit og stedet blev overtaget af murermester [[Niels Jensen]].		Han fik arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Christian Eduard Lange]] til at tegne den nye treetagers ejendom i en tidstypisk nyrenæssance-stil. Gæstgiver [[A. Sørensen]] lejede nogle lokaler i 1876 og indrettede gæstgiveri med keglebane. Et år senere gik købmand Woel fallit, og stedet blev overtaget af murermester [[Niels Jensen]].

	Da han ved århundredskiftet sælger igen, kommer ejendommen herefter på nye hænder og med skiftende småforretninger i stueetagen. I 1908 købte købmand [[Søren Peter Valdemar Jensen (1876-1955)]], der var født i Grenaa, stedet. I en periode blev der handlet fisk, således var fiskehandler [[Anton Frederik Jensen]] her med [[Aarhus Fiskehus]] fra 1939 til 1948.		Da han ved århundredskiftet sælger igen, kommer ejendommen herefter på nye hænder og med skiftende småforretninger i stueetagen. I 1908 købte købmand [[Søren Peter Valdemar Jensen (1876-1955)\|Søren Peter Valdemar Jensen]], der var født i Grenaa, stedet. I en periode blev der handlet fisk, således var fiskehandler [[Anton Frederik Jensen]] her med [[Aarhus Fiskehus]] fra 1939 til 1948.

	=== Mahler med Beaujolais Nouveau ===		=== Mahler med Beaujolais Nouveau ===

MiaGulvadJørgensen: /* Ny bygning */

2024-01-10T06:49:50Z

Ny bygning

← Ældre version		Versionen fra 10. jan. 2024, 08:49
Linje 25:		Linje 25:

	=== Ny bygning ===		=== Ny bygning ===
	I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en “keglestue” til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31-33 \| Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.		I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en “keglestue” til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)\|Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31-33 \| Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.

	Han fik arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)]] til at tegne den nye tre etagers ejendom i en tidstypisk nyrenæssance-stil. Gæstgiver [[A. Sørensen]] lejede nogle lokaler i 1876 og indrettede gæstgiveri med keglebane. Et år senere gik købmand Woel fallit og stedet blev overtaget af murermester [[Niels Jensen]].		Han fik arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)]] til at tegne den nye tre etagers ejendom i en tidstypisk nyrenæssance-stil. Gæstgiver [[A. Sørensen]] lejede nogle lokaler i 1876 og indrettede gæstgiveri med keglebane. Et år senere gik købmand Woel fallit og stedet blev overtaget af murermester [[Niels Jensen]].

Dannbj: /* Oversigt over virksomheder */

2024-01-09T12:12:25Z

Oversigt over virksomheder

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 14:12
Linje 50:		Linje 50:
	1999-2018: Restaurant La Forchetta.<br>		1999-2018: Restaurant La Forchetta.<br>
	2018-2019: Restaurant Le Méditerranée.<br>		2018-2019: Restaurant Le Méditerranée.<br>
	2019-: Restaurant Andiamo - Italian Steakhouse.<br>		2019: Restaurant Andiamo - Italian Steakhouse.<br>
	2019-: Fratelli Pizzeria. <br>		2019-: Fratelli Pizzeria. <br>

Dannbj: /* Ny bygning */

2024-01-09T12:04:08Z

Ny bygning

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 14:04
Linje 27:		Linje 27:
	I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en “keglestue” til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31-33 \| Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.		I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en “keglestue” til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31-33 \| Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.

	Han fik arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)]] til at tegne den nye tre etagers ejendom i en tidstypisk nyrenæssance-stil. Gæstgiver A. Sørensen lejede nogle lokaler i 1876 og indrettede gæstgiveri med keglebane. Et år senere gik købmand Woel fallit og stedet blev overtaget af murermester [[Niels Jensen]].		Han fik arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)]] til at tegne den nye tre etagers ejendom i en tidstypisk nyrenæssance-stil. Gæstgiver [[A. Sørensen]] lejede nogle lokaler i 1876 og indrettede gæstgiveri med keglebane. Et år senere gik købmand Woel fallit og stedet blev overtaget af murermester [[Niels Jensen]].

	Da han ved århundredskiftet sælger igen, kommer ejendommen herefter på nye hænder og med skiftende småforretninger i stueetagen. I 1908 købte købmand [[Søren Peter Valdemar Jensen (1876-1955)]], der var født i Grenaa, stedet. I en periode blev der handlet fisk, således var fiskehandler [[Anton Frederik Jensen]] her med [[Aarhus Fiskehus]] fra 1939 til 1948.		Da han ved århundredskiftet sælger igen, kommer ejendommen herefter på nye hænder og med skiftende småforretninger i stueetagen. I 1908 købte købmand [[Søren Peter Valdemar Jensen (1876-1955)]], der var født i Grenaa, stedet. I en periode blev der handlet fisk, således var fiskehandler [[Anton Frederik Jensen]] her med [[Aarhus Fiskehus]] fra 1939 til 1948.

Dannbj med 9. jan. 2024, 11:58

2024-01-09T11:58:52Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 13:58
Linje 20:		Linje 20:
	'''Vestergade 39''' er en adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus. På adressen er der opført en tre etager høj hjørneejendom med front til Vestergade og [[Møllegade]] (tidl. [[Garvergyde]]). Den opførte bygning dækker også over adressen [[Møllegade 15]]. På stedet lå en ældre gavlhusbygning, da købmand [[Jacob Wilhelm Woel (1837-1910)]] i 1876 stod bag opførelsen af den tidstypiske bygning i nyrenæssance-stil.		'''Vestergade 39''' er en adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus. På adressen er der opført en tre etager høj hjørneejendom med front til Vestergade og [[Møllegade]] (tidl. [[Garvergyde]]). Den opførte bygning dækker også over adressen [[Møllegade 15]]. På stedet lå en ældre gavlhusbygning, da købmand [[Jacob Wilhelm Woel (1837-1910)]] i 1876 stod bag opførelsen af den tidstypiske bygning i nyrenæssance-stil.

	Det var klædevæver [[Johan Gotfrid Wilde (1710-1788)]], der ejede bygningen i midten af 1700-tallet. Dengang var det en to etagers bindingsværksbygning med 8 fag til Vestergade og 9 fag til Møllegade. Han ejede denne ejendom og naboejendommen nr. 41 fra 1755 til 1763. Det var også i dette tidsrum at dele af bygningerne blev indrettet til manufakturhus eller arbejdsanstalt ~~(se under nr. 41)~~.		Det var klædevæver [[Johan Gotfrid Wilde (1710-1788)]], der ejede bygningen i midten af 1700-tallet. Dengang var det en to etagers bindingsværksbygning med 8 fag til Vestergade og 9 fag til Møllegade. Han ejede denne ejendom og naboejendommen nr. 41 fra 1755 til 1763. Det var også i dette tidsrum at dele af bygningerne blev indrettet til manufakturhus eller arbejdsanstalt.

	Herefter kom gården først til kobbersmed [[Søren Pedersen Høvring]] og derefter til [[Jens Schmidt]] med samme næring. Næste håndværker blev en feldbereder, en der forarbejder skind. Feldbereder [[Peder Jørgensen Thrane (1769-1832)]] var født i Aarhus. Han tog borgerskab i 1805 og overtog ejendommen i 1807. Han ejede ejendommen til 1827.		Herefter kom gården først til kobbersmed [[Søren Pedersen Høvring]] og derefter til [[Jens Schmidt]] med samme næring. Næste håndværker blev en feldbereder, en der forarbejder skind. Feldbereder [[Peder Jørgensen Thrane (1769-1832)]] var født i Aarhus. Han tog borgerskab i 1805 og overtog ejendommen i 1807. Han ejede ejendommen til 1827.

Dannbj: /* Ny bygning */

2024-01-09T11:58:25Z

Ny bygning

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 13:58
Linje 25:		Linje 25:

	=== Ny bygning ===		=== Ny bygning ===
	I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en “keglestue” til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.		I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en “keglestue” til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31-33 \| Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.

	Han fik arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)]] til at tegne den nye tre etagers ejendom i en tidstypisk nyrenæssance-stil. Gæstgiver A. Sørensen lejede nogle lokaler i 1876 og indrettede gæstgiveri med keglebane. Et år senere gik købmand Woel fallit og stedet blev overtaget af murermester [[Niels Jensen]].		Han fik arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)]] til at tegne den nye tre etagers ejendom i en tidstypisk nyrenæssance-stil. Gæstgiver A. Sørensen lejede nogle lokaler i 1876 og indrettede gæstgiveri med keglebane. Et år senere gik købmand Woel fallit og stedet blev overtaget af murermester [[Niels Jensen]].

	Da han ved århundredskiftet sælger igen, kommer ejendommen herefter på nye hænder og med skiftende småforretninger i stueetagen. I 1908 købte købmand [[Søren Peter Valdemar Jensen (1876-1955)]], der var født i Grenaa, stedet. I en periode blev der handlet fisk, således var fiskehandler [[Anton Frederik Jensen]] her med [[Aarhus Fiskehus]] fra 1939 til 1948.		Da han ved århundredskiftet sælger igen, kommer ejendommen herefter på nye hænder og med skiftende småforretninger i stueetagen. I 1908 købte købmand [[Søren Peter Valdemar Jensen (1876-1955)]], der var født i Grenaa, stedet. I en periode blev der handlet fisk, således var fiskehandler [[Anton Frederik Jensen]] her med [[Aarhus Fiskehus]] fra 1939 til 1948.

	=== Mahler med Beaujolais Nouveau ===		=== Mahler med Beaujolais Nouveau ===

Dannbj med 9. jan. 2024, 11:56

2024-01-09T11:56:47Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 13:56
Linje 22:		Linje 22:
	Det var klædevæver [[Johan Gotfrid Wilde (1710-1788)]], der ejede bygningen i midten af 1700-tallet. Dengang var det en to etagers bindingsværksbygning med 8 fag til Vestergade og 9 fag til Møllegade. Han ejede denne ejendom og naboejendommen nr. 41 fra 1755 til 1763. Det var også i dette tidsrum at dele af bygningerne blev indrettet til manufakturhus eller arbejdsanstalt (se under nr. 41).		Det var klædevæver [[Johan Gotfrid Wilde (1710-1788)]], der ejede bygningen i midten af 1700-tallet. Dengang var det en to etagers bindingsværksbygning med 8 fag til Vestergade og 9 fag til Møllegade. Han ejede denne ejendom og naboejendommen nr. 41 fra 1755 til 1763. Det var også i dette tidsrum at dele af bygningerne blev indrettet til manufakturhus eller arbejdsanstalt (se under nr. 41).

	Herefter kom gården først til kobbersmed Søren Pedersen Høvring]] og derefter til [[Jens Schmidt]] med samme næring. Næste håndværker blev en feldbereder, en der forarbejder skind. Feldbereder [[Peder Jørgensen Thrane (1769-1832)]] var født i Aarhus. Han tog borgerskab i 1805 og overtog ejendommen i 1807. Han ejede ejendommen til 1827.		Herefter kom gården først til kobbersmed [[Søren Pedersen Høvring]] og derefter til [[Jens Schmidt]] med samme næring. Næste håndværker blev en feldbereder, en der forarbejder skind. Feldbereder [[Peder Jørgensen Thrane (1769-1832)]] var født i Aarhus. Han tog borgerskab i 1805 og overtog ejendommen i 1807. Han ejede ejendommen til 1827.

	=== Ny bygning ===		=== Ny bygning ===

Dannbj med 9. jan. 2024, 11:53

2024-01-09T11:53:49Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 13:53
Linje 24:		Linje 24:
	Herefter kom gården først til kobbersmed Søren Pedersen Høvring]] og derefter til [[Jens Schmidt]] med samme næring. Næste håndværker blev en feldbereder, en der forarbejder skind. Feldbereder [[Peder Jørgensen Thrane (1769-1832)]] var født i Aarhus. Han tog borgerskab i 1805 og overtog ejendommen i 1807. Han ejede ejendommen til 1827.		Herefter kom gården først til kobbersmed Søren Pedersen Høvring]] og derefter til [[Jens Schmidt]] med samme næring. Næste håndværker blev en feldbereder, en der forarbejder skind. Feldbereder [[Peder Jørgensen Thrane (1769-1832)]] var født i Aarhus. Han tog borgerskab i 1805 og overtog ejendommen i 1807. Han ejede ejendommen til 1827.

			=== Ny bygning ===
	I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en “keglestue” til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.		I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en “keglestue” til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.

Linje 30:		Linje 31:
	Da han ved århundredskiftet sælger igen, kommer ejendommen herefter på nye hænder og med skiftende småforretninger i stueetagen. I 1908 købte købmand [[Søren Peter Valdemar Jensen (1876-1955)]], der var født i Grenaa, stedet. I en periode blev der handlet fisk, således var fiskehandler [[Anton Frederik Jensen]] her med [[Aarhus Fiskehus]] fra 1939 til 1948.		Da han ved århundredskiftet sælger igen, kommer ejendommen herefter på nye hænder og med skiftende småforretninger i stueetagen. I 1908 købte købmand [[Søren Peter Valdemar Jensen (1876-1955)]], der var født i Grenaa, stedet. I en periode blev der handlet fisk, således var fiskehandler [[Anton Frederik Jensen]] her med [[Aarhus Fiskehus]] fra 1939 til 1948.

			=== Mahler med Beaujolais Nouveau ===
	Fra 1976 kom [[Café Mahler]], som fra 1986 blev til [[Restaurant Mahler]]. I 1979 blev der foretaget en tilbageførelse af stuefacaden for restauratør [[Lars C. Frederiksen]] ved arkitekt [[Torben Overgaard]].		Fra 1976 kom [[Café Mahler]], som fra 1986 blev til [[Restaurant Mahler]]. I 1979 blev der foretaget en tilbageførelse af stuefacaden for restauratør [[Lars C. Frederiksen]] ved arkitekt [[Torben Overgaard]].

Dannbj med 9. jan. 2024, 11:51

2024-01-09T11:51:44Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 13:51
Linje 26:		Linje 26:
	I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en “keglestue” til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.		I 1827 flyttede fynboen [[Knud Petersen Egense]] hertil fra [[Fiskergade]]. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en “keglestue” til. Efter en mellemhandel ved kammerråd [[Niels Erichsen]] blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i [[Vestergade 31]] og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.

	Han fik arkitekt [[Carl Lange]] til at tegne den nye tre etagers ejendom i en tidstypisk nyrenæssance-stil. Gæstgiver A. Sørensen lejede nogle lokaler i 1876 og indrettede gæstgiveri med keglebane. Et år senere gik købmand Woel fallit og stedet blev overtaget af murermester [[Niels Jensen]].		Han fik arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)]] til at tegne den nye tre etagers ejendom i en tidstypisk nyrenæssance-stil. Gæstgiver A. Sørensen lejede nogle lokaler i 1876 og indrettede gæstgiveri med keglebane. Et år senere gik købmand Woel fallit og stedet blev overtaget af murermester [[Niels Jensen]].

	Da han ved århundredskiftet sælger igen, kommer ejendommen herefter på nye hænder og med skiftende småforretninger i stueetagen. I 1908 købte købmand [[Søren Peter Valdemar Jensen (1876-1955)]], der var født i Grenaa, stedet. I en periode blev der handlet fisk, således var fiskehandler [[Anton Frederik Jensen]] her med [[Aarhus Fiskehus]] fra 1939 til 1948.		Da han ved århundredskiftet sælger igen, kommer ejendommen herefter på nye hænder og med skiftende småforretninger i stueetagen. I 1908 købte købmand [[Søren Peter Valdemar Jensen (1876-1955)]], der var født i Grenaa, stedet. I en periode blev der handlet fisk, således var fiskehandler [[Anton Frederik Jensen]] her med [[Aarhus Fiskehus]] fra 1939 til 1948.

Dannbj med 9. jan. 2024, 11:50

2024-01-09T11:50:25Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 13:50
Linje 34:		Linje 34:
	Café Mahler og en dertil hørende vinhandel var fra 1979 drevet af hollænderen [[Lucas de Jong]], som samme år var med til at introducere Beaujolais Nouveau-arrangementerne, hvor man racede ny rødvin fra Frankrig til smilets by. Vinhandlen havde indgang i Møllegade.		Café Mahler og en dertil hørende vinhandel var fra 1979 drevet af hollænderen [[Lucas de Jong]], som samme år var med til at introducere Beaujolais Nouveau-arrangementerne, hvor man racede ny rødvin fra Frankrig til smilets by. Vinhandlen havde indgang i Møllegade.

	Han solgte i 1986 sin restaurant og flyttede med familien til deres nybyggede hotel i Alsace. Fra 1994 var navnet [[Restaurant Rio Grande]], som varede til 1999. Herefter var navnet [[La Forchetta]] frem til 2018, da stedet blev til [[Fratelli Pizzeria~~]] og derefter [[Andiamo italian steakhouse~~]].		Han solgte i 1986 sin restaurant og flyttede med familien til deres nybyggede hotel i Alsace. Fra 1994 var navnet [[Restaurant Rio Grande]], som varede til 1999. Herefter var navnet [[La Forchetta]] frem til 2018, da stedet blev til [[Fratelli Pizzeria]].

	=== Oversigt over virksomheder ===		=== Oversigt over virksomheder ===