Vestergade 37 - Versionshistorie

Hemik med 28. mar. 2025, 10:49

2025-03-28T10:49:15Z

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2025, 12:49
Linje 21:		Linje 21:
	'''Vestergade 37''', på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Møllegade]], er en ejendom med en særpræget hjørneafrunding.		'''Vestergade 37''', på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Møllegade]], er en ejendom med en særpræget hjørneafrunding.

	Fra midten af 1700-tallet og langt ind i det følgende århundrede var stedet hjemsted for dyrehold. ~~Første~~ træffer man hestehandler [[Søren Pallesen Kiellerup]], der som erhvervsbetegnelsen fortæller, handlede med heste. Han fulgtes af fire avlsmænd og en vognmand, der viser, at ejendommen var et af byens mange købstadslandbrug.		Fra midten af 1700-tallet og langt ind i det følgende århundrede var stedet hjemsted for dyrehold. Først træffer man hestehandler [[Søren Pallesen Kiellerup]], der som erhvervsbetegnelsen fortæller, handlede med heste. Han fulgtes af fire avlsmænd og en vognmand, der viser, at ejendommen var et af byens mange købstadslandbrug.

	Indtil 1810’erne var forhuset i en etage, men avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngby (1755-1823)]] fornyede dette så det fortsat var i en etage og 6 fag langt i egebindingsværk og kælder under de to fag.		Indtil 1810’erne var forhuset i én etage, men avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngby (1755-1823)\|Christen Rasmussen Lyngby]] fornyede dette, så det fortsat var i én etage og seks fag langt i egebindingsværk og kælder under de to fag.

	Næste epoke var tiden med bageri. I 1835 havde bagermester [[Mogens Peter Mathias Nellemann]] købt ejendommen, og der blev i en ombygget 13 fags sidebygning indrettet ~~med~~ køkken og bageovn. Nellemann mageskifter i 1847 bageriet med [[Foerlev Mølle]], der var ejet af købmand [[C.C. Langballe]], men bageriet fortsatte og blev udlejet til bager [[Hans Christian Meyer]] de næste par år.		Næste epoke var tiden med bageri. I 1835 havde bagermester [[Mogens Peter Mathias Nellemann]] købt ejendommen, og der blev i en ombygget 13-fags sidebygning indrettet køkken og bageovn. Nellemann mageskifter i 1847 bageriet med [[Foerlev Mølle]], der var ejet af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)\|C.C. Langballe]], men bageriet fortsatte og blev udlejet til bager [[Hans Christian Meyer]] de næste par år.

	De næste ~~hundred~~ år kom der farveri i ejendommen. Langballe solgte i 1851 ejendommen til farver [[Jacob Kjær (1826-1909)]], som samme år havde erhvervet borgerskab som farver, og den blev ombygget til farverivirksomhed. Kjær var valgt til byrådet fra 1870 til 1887.		De næste hundrede år kom der farveri i ejendommen. Langballe solgte i 1851 ejendommen til farver [[Jacob Kjær (1826-1909)\|Jacob Kjær]], som samme år havde erhvervet borgerskab som farver, og den blev ombygget til farverivirksomhed. Kjær var valgt til byrådet fra 1870 til 1887.
	Allerede i 1856 overtog sønderjyden [[Peter Falle Erichsen (1827-1894)]] farvergården og udviklede virksomheden med nye teknikker. Han foretog flere ombygninger og lod i 1870 forhuset forhøje til to etager. I 1880’erne begyndte man at udføre kemisk ~~rensnings~~ af tøj~~, som det første i Danmark~~, og efterhånden det vigtigste arbejde for virksomheden.		Allerede i 1856 overtog sønderjyden [[Peter Falle Erichsen (1827-1894)\|Peter Falle Erichsen]] farvergården og udviklede virksomheden med nye teknikker. Han foretog flere ombygninger og lod i 1870 forhuset forhøje til to etager. I 1880’erne begyndte man - som den første i Danmark - at udføre kemisk rensning af tøj, og efterhånden blev denne det vigtigste arbejde for virksomheden.

	I 1889 blev sønnen [[Trauls Jacob Erichsen ~~(1858-1933)~~]] optaget i virksomheden for endelig at tage over efter faderens død i 1894. Selvom tøjrensning økonomisk betød meget for firmaet var tøjfarvning fortsat af stor vigtighed og således var Trauls Erichsen efterhånden et navn der var kendt over hele byen.		I 1889 blev sønnen [[Trauls Jacob Erichsen]] optaget i virksomheden for endelig at tage over efter faderens død i 1894. Selvom tøjrensning økonomisk betød meget for firmaet, var tøjfarvning fortsat af stor vigtighed, og således var Trauls Erichsen efterhånden et navn, der var kendt over hele byen.

	Trauls Erichsen, lod i 1894 et sidehus til forbygningen opføre ved hjælp af tegninger af arkitekten [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]]. Arkitekten [[Hjalmar Jensen]] har udformet den senere butiksfacade fra 1907.		Trauls Erichsen lod i 1894 et sidehus til forbygningen opføre ved hjælp af tegninger af arkitekten [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]]. Arkitekten [[Hjalmar Jensen]] har udformet den senere butiksfacade fra 1907.

	Der var ingen arvinger efter Trauls Erichsen, og i 1930 overtog farvemester [[Fridoff Jesper Kronholm Svendsen (1883-1963)]] det hæderkronede firma. Han foretog flere nødvendige moderniseringer og han ~~tilføjede~~ et strømpefarveri. Da han døde i 1963 fortsatte søn og sønnesøn driften af renseriet, men i 1984 var det slut.		Der var ingen arvinger efter Trauls Erichsen, og i 1930 overtog farvemester [[Fridoff Jesper Kronholm Svendsen (1883-1963)\|Fridoff Jesper Kronholm Svendsen]] det hæderkronede firma. Han foretog flere nødvendige moderniseringer, bl.a. tilføjede han et strømpefarveri. Da han døde i 1963, fortsatte søn og sønnesøn driften af renseriet, men i 1984 var det slut.

	Der kom detailhandel i forhuset, først [[Verdis Vinhandel]] fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet.		Der kom detailhandel i forhuset, først [[Verdis Vinhandel]] fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet.

Dannbj med 19. jan. 2024, 12:23

2024-01-19T12:23:07Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2024, 14:23
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=Vestergade 37		\|titel=Vestergade 37
	\|billede=Fil:~~VG37-n~~.jpg		\|billede=Fil:Vg37.jpg
	\|billedtekst=Vestergade 37, hjørneejendommen ved Vestergade og Møllegade. Foto: ~~Ib Nicolajsen~~, ~~2022~~. Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst=Vestergade 37, hjørneejendommen ved Vestergade og Møllegade. Foto: Dann Bjarke Jensen, 2024. Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype=Etageejendom
	\|arkitektur=		\|arkitektur=

Dannbj med 9. jan. 2024, 09:48

2024-01-09T09:48:12Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 11:48
Linje 19:		Linje 19:
	</noinclude>		</noinclude>

	'''Vestergade 37''', på hjørnet af Vestergade og Møllegade, er en ejendom med en særpræget hjørneafrunding.		'''Vestergade 37''', på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Møllegade]], er en ejendom med en særpræget hjørneafrunding.

	Fra midten af 1700-tallet og langt ind i det følgende århundrede var stedet hjemsted for dyrehold. Første træffer man hestehandler Søren Pallesen Kiellerup, der som erhvervsbetegnelsen fortæller, handlede med heste. Han fulgtes af fire avlsmænd og en vognmand, der viser, at ejendommen var et af byens mange købstadslandbrug.		Fra midten af 1700-tallet og langt ind i det følgende århundrede var stedet hjemsted for dyrehold. Første træffer man hestehandler [[Søren Pallesen Kiellerup]], der som erhvervsbetegnelsen fortæller, handlede med heste. Han fulgtes af fire avlsmænd og en vognmand, der viser, at ejendommen var et af byens mange købstadslandbrug.

	Indtil 1810’erne var forhuset i en etage, men avlsmand Christen Rasmussen Lyngby (1755-1823) fornyede dette så det fortsat var i en etage og 6 fag langt i egebindingsværk og kælder under de to fag.		Indtil 1810’erne var forhuset i en etage, men avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngby (1755-1823)]] fornyede dette så det fortsat var i en etage og 6 fag langt i egebindingsværk og kælder under de to fag.

	Næste epoke var tiden med bageri. I 1835 havde bagermester Mogens Peter Mathias Nellemann købt ejendommen, og der blev i en ombygget 13 fags sidebygning indrettet med køkken og bageovn. Nellemann mageskifter i 1847 bageriet med Foerlev Mølle, der var ejet af købmand C.C. Langballe, men bageriet fortsatte og blev udlejet til bager Hans Christian Meyer de næste par år.		Næste epoke var tiden med bageri. I 1835 havde bagermester [[Mogens Peter Mathias Nellemann]] købt ejendommen, og der blev i en ombygget 13 fags sidebygning indrettet med køkken og bageovn. Nellemann mageskifter i 1847 bageriet med [[Foerlev Mølle]], der var ejet af købmand [[C.C. Langballe]], men bageriet fortsatte og blev udlejet til bager [[Hans Christian Meyer]] de næste par år.

	De næste hundred år kom der farveri i ejendommen. Langballe solgte i 1851 ejendommen til farver Jacob Kjær (1826-1909), som samme år havde erhvervet borgerskab som farver, og den blev ombygget til farverivirksomhed. Kjær var valgt til byrådet fra 1870 til 1887.		De næste hundred år kom der farveri i ejendommen. Langballe solgte i 1851 ejendommen til farver [[Jacob Kjær (1826-1909)]], som samme år havde erhvervet borgerskab som farver, og den blev ombygget til farverivirksomhed. Kjær var valgt til byrådet fra 1870 til 1887.
	Allerede i 1856 overtog sønderjyden Peter Falle Erichsen (1827-1894) farvergården og udviklede virksomheden med nye teknikker. Han foretog flere ombygninger og lod i 1870 forhuset forhøje til to etager. I 1880’erne begyndte man at udføre kemisk rensnings af tøj, som det første i Danmark, og efterhånden det vigtigste arbejde for virksomheden.		Allerede i 1856 overtog sønderjyden [[Peter Falle Erichsen (1827-1894)]] farvergården og udviklede virksomheden med nye teknikker. Han foretog flere ombygninger og lod i 1870 forhuset forhøje til to etager. I 1880’erne begyndte man at udføre kemisk rensnings af tøj, som det første i Danmark, og efterhånden det vigtigste arbejde for virksomheden.

	I 1889 blev sønnen Trauls Jacob Erichsen (1858-1933) optaget i virksomheden for endelig at tage over efter faderens død i 1894. Selvom tøjrensning økonomisk betød meget for firmaet var tøjfarvning fortsat af stor vigtighed og således var Trauls Erichsen efterhånden et navn der var kendt over hele byen.		I 1889 blev sønnen [[Trauls Jacob Erichsen (1858-1933)]] optaget i virksomheden for endelig at tage over efter faderens død i 1894. Selvom tøjrensning økonomisk betød meget for firmaet var tøjfarvning fortsat af stor vigtighed og således var Trauls Erichsen efterhånden et navn der var kendt over hele byen.

	Trauls Erichsen, lod i 1894 et sidehus til forbygningen opføre ved hjælp af tegninger af arkitekten [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]]. Arkitekten [[Hjalmar Jensen]] har udformet den senere butiksfacade fra 1907.		Trauls Erichsen, lod i 1894 et sidehus til forbygningen opføre ved hjælp af tegninger af arkitekten [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]]. Arkitekten [[Hjalmar Jensen]] har udformet den senere butiksfacade fra 1907.

	Der var ingen arvinger efter Trauls Erichsen, og i 1930 overtog farvemester Fridoff Jesper Kronholm Svendsen (1883-1963) det hæderkronede firma. Han foretog flere nødvendige moderniseringer og han tilføjede et strømpefarveri. Da han døde i 1963 fortsatte søn og sønnesøn driften af renseriet, men i 1984 var det slut.		Der var ingen arvinger efter Trauls Erichsen, og i 1930 overtog farvemester [[Fridoff Jesper Kronholm Svendsen (1883-1963)]] det hæderkronede firma. Han foretog flere nødvendige moderniseringer og han tilføjede et strømpefarveri. Da han døde i 1963 fortsatte søn og sønnesøn driften af renseriet, men i 1984 var det slut.

	Der kom detailhandel i forhuset, først Verdis Vinhandel fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet.		Der kom detailhandel i forhuset, først [[Verdis Vinhandel]] fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet.

	== Vestergade 37 på AarhusArkivet ==		== Vestergade 37 på AarhusArkivet ==

Dannbj med 9. jan. 2024, 09:45

2024-01-09T09:45:02Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 11:45
Linje 13:		Linje 13:
	\|matrikel=456, Aarhus Bygrunde		\|matrikel=456, Aarhus Bygrunde
	\|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1148708</ref>		\|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1148708</ref>
	\|koordinater=		\|koordinater=56.15750412621282, 10.202041966360023
	\|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret		\|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
	}}		}}

Dannbj med 9. jan. 2024, 09:41

2024-01-09T09:41:43Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 11:41
Linje 10:		Linje 10:
	\|nedrevet=		\|nedrevet=
	\|arkitekt=		\|arkitekt=
	\|bygherre=		\|bygherre=Mogens Peter Mathias Nellemann
	\|matrikel=456, Aarhus Bygrunde		\|matrikel=456, Aarhus Bygrunde
	\|save=Værdi X (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1148708</ref>		\|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1148708</ref>
	\|koordinater=		\|koordinater=
	\|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret		\|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret

Dannbj med 9. jan. 2024, 09:40

2024-01-09T09:40:29Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 11:40
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=Vestergade XX		\|titel=Vestergade 37
	\|billede=Fil:VG37-n.jpg		\|billede=Fil:VG37-n.jpg
	\|billedtekst=Vestergade 37, hjørneejendommen ved Vestergade og Møllegade. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst=Vestergade 37, hjørneejendommen ved Vestergade og Møllegade. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype=Etageejendom
	\|arkitektur=		\|arkitektur=
	\|adresse=Vestergade XX		\|adresse=Vestergade 37
	\|opført=		\|opført=1835
	\|ombygget=		\|ombygget=
	\|nedrevet=		\|nedrevet=
	\|arkitekt=		\|arkitekt=
	\|bygherre=		\|bygherre=
	\|matrikel=		\|matrikel=456, Aarhus Bygrunde
	\|save=Værdi X (2012) <ref>~~LINK~~</ref>		\|save=Værdi X (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1148708</ref>
	\|koordinater=		\|koordinater=
	\|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret		\|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret

Dannbj med 9. jan. 2024, 09:36

2024-01-09T09:36:48Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 11:36
Linje 37:		Linje 37:

	Der kom detailhandel i forhuset, først Verdis Vinhandel fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet.		Der kom detailhandel i forhuset, først Verdis Vinhandel fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet.

	~~=== MELLEMRUBRIK ===~~

	~~[[FIL-NAVN\|350px\|thumb\|right\|FOTO-TEKST]]~~

	== Vestergade 37 på AarhusArkivet ==		== Vestergade 37 på AarhusArkivet ==

Dannbj med 9. jan. 2024, 09:36

2024-01-09T09:36:09Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 11:36
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=Vestergade XX		\|titel=Vestergade XX
	\|billede=Fil:VG37.jpg		\|billede=Fil:VG37-n.jpg
	\|billedtekst=Vestergade 37, hjørneejendommen ved Vestergade og Møllegade. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst=Vestergade 37, hjørneejendommen ved Vestergade og Møllegade. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype=Etageejendom

Dannbj med 9. jan. 2024, 09:33

2024-01-09T09:33:48Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 11:33
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=Vestergade XX		\|titel=Vestergade XX
	\|billede=		\|billede=Fil:VG37.jpg
	\|billedtekst=		\|billedtekst=Vestergade 37, hjørneejendommen ved Vestergade og Møllegade. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningstype=Etageejendom		\|bygningstype=Etageejendom
	\|arkitektur=		\|arkitektur=

Dannbj med 9. jan. 2024, 09:26

2024-01-09T09:26:45Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 11:26
Linje 37:		Linje 37:

	Der kom detailhandel i forhuset, først Verdis Vinhandel fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet.		Der kom detailhandel i forhuset, først Verdis Vinhandel fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet.


	=== MELLEMRUBRIK ===		=== MELLEMRUBRIK ===


	[[FIL-NAVN\|350px\|thumb\|right\|FOTO-TEKST]]		[[FIL-NAVN\|350px\|thumb\|right\|FOTO-TEKST]]


	~~Vestergade 37 er en adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus.~~

	~~Oprindeligt bestod ejendommen af et forhus, opført i 1835. Det blev opført for bagermester M. Nellemann.~~
	~~I 1856 blev den opkøbt af farver P. F. Erichsen, som i 1870 udvidede huset til to etager.~~

	~~P. F. Erichsens søn, Trauls Erichsen, lod i 1894 et sidehus til forbygningen opføre ved hjælp af tegninger af arkitekten [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]].~~


	== Vestergade 37 på AarhusArkivet ==		== Vestergade 37 på AarhusArkivet ==