Vestergade 25-27 - Versionshistorie

Hemik med 20. okt. 2026, 06:25

2026-10-20T06:25:13Z

Dannbj: /* Bager-ejendom */

2023-11-15T14:33:55Z

Bager-ejendom

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2023, 15:33
Linje 53:		Linje 53:
	I 1960’erne og 1970’erne begyndte en omfattende sanering, der strakte sig mod syd til [[Møllestien]]. Randbebyggelsen mod Vestergade blev som det sidste nedrevet i begyndelsen af 1979.		I 1960’erne og 1970’erne begyndte en omfattende sanering, der strakte sig mod syd til [[Møllestien]]. Randbebyggelsen mod Vestergade blev som det sidste nedrevet i begyndelsen af 1979.

	~~Området blev i flere år benyttet som parkeringsplads.~~ Byggeriet af Lokalcenteret Møllestien, som en randbebyggelse til Vestergade og Grønnegade, kom også til at omfatte den ledige grund til nr. 23, der havde stået tom siden bygningerne i 1938-40 blev taget ned og flyttet til Den Gamle By.		Byggeriet af Lokalcenteret Møllestien, som en randbebyggelse til Vestergade og Grønnegade, kom også til at omfatte den ledige grund til nr. 23, der havde stået tom siden bygningerne i 1938-40 blev taget ned og flyttet til Den Gamle By.

	Lokalcenteret Møllestien blev tegnet af arkitektfirmaet [[C.F. Møller]] og indviet juni 1982. Det elegante knæk i facaden mod Vestergade er med til at give et smukt eksempel på et moderne byggeri i gamle omgivelser, der er lykkedes.		Lokalcenteret Møllestien blev tegnet af arkitektfirmaet [[C.F. Møller]] og indviet juni 1982. Det elegante knæk i facaden mod Vestergade er med til at give et smukt eksempel på et moderne byggeri i gamle omgivelser, der er lykkedes.

Dannbj med 4. nov. 2023, 13:50

2023-11-04T13:50:29Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2023, 14:50
Linje 5:		Linje 5:
	\|koordinater=56.157484, 10.203258		\|koordinater=56.157484, 10.203258
	\|koordinatnavn=Vestergade 25-27		\|koordinatnavn=Vestergade 25-27
	\|adresse=Vestergade 25-27		\|adresse=Vestergade 25-27 indtil 1969. Nummer 25 indgår i Lokalcenter Møllestien, nummer 27 er nedlagt.
	\|nedrevet=1969, begge bygninger. ~~Adressen VGrunden indgår~~ nu i Lokalcenter Møllestien		\|nedrevet=1969, begge bygninger. Grunden er nu en del af Lokalcenter Møllestien.
	\|nedlagt=		\|nedlagt=
	\|glmatrikel= 435, Aarhus Bygrunde		\|glmatrikel= 435, Aarhus Bygrunde

Dannbj med 4. nov. 2023, 13:46

2023-11-04T13:46:13Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2023, 14:46
Linje 6:		Linje 6:
	\|koordinatnavn=Vestergade 25-27		\|koordinatnavn=Vestergade 25-27
	\|adresse=Vestergade 25-27		\|adresse=Vestergade 25-27
	\|nedrevet=1969, ~~adresserne nedlagt~~. ~~Grunden~~ indgår nu i Lokalcenter Møllestien		\|nedrevet=1969, begge bygninger. Adressen VGrunden indgår nu i Lokalcenter Møllestien
			\|nedlagt=
	\|glmatrikel= 435, Aarhus Bygrunde		\|glmatrikel= 435, Aarhus Bygrunde
	\|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]		\|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]

Dannbj med 31. okt. 2023, 10:48

2023-10-31T10:48:22Z

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2023, 11:48
Linje 45:		Linje 45:

	===Bager-ejendom===		===Bager-ejendom===
	[[Fil:~~vgkryds~~.~~jpg~~\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Vgkryds.JPG\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.		Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.

Dannbj: /* Bager-ejendom */

2023-10-31T10:46:16Z

Bager-ejendom

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2023, 11:46
Linje 45:		Linje 45:

	===Bager-ejendom===		===Bager-ejendom===
	[[Fil:vgkryds\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:vgkryds.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.		Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.

Dannbj: /* Bager-ejendom */

2023-10-31T10:45:46Z

Bager-ejendom

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2023, 11:45
Linje 45:		Linje 45:

	===Bager-ejendom===		===Bager-ejendom===
	[[Fil:vgkryds~~.jpg~~\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:vgkryds\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.		Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.

Dannbj med 31. okt. 2023, 10:45

2023-10-31T10:45:00Z

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2023, 11:45
Linje 45:		Linje 45:

	===Bager-ejendom===		===Bager-ejendom===
	[[Fil:~~VG25-2023~~.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:vgkryds.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.		Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.

Dannbj: /* Bager-ejendom */

2023-10-30T13:56:18Z

Bager-ejendom

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2023, 14:56
Linje 45:		Linje 45:

	===Bager-ejendom===		===Bager-ejendom===
	[[Fil:VG25.3-.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:VG25-2023.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.		Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.

Dannbj: /* Bager-ejendom */

2023-10-30T13:55:06Z

Bager-ejendom

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2023, 14:55
Linje 45:		Linje 45:

	===Bager-ejendom===		===Bager-ejendom===
	[[Fil:VG25.3-.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien.]]		[[Fil:VG25.3-.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.		Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2026, 07:25
Linje 17:		Linje 17:
	Grønnegade 28) var en af de mange købmandsgårde i [[Vestergade]]. Her holdt familien Bøggild til, far og derefter søn, frem til 1799.		Grønnegade 28) var en af de mange købmandsgårde i [[Vestergade]]. Her holdt familien Bøggild til, far og derefter søn, frem til 1799.

	Efter nogle år at have været hjemsted for knivsmed [[Jens Frandsen]] blev de to gårde i 1805 overtaget af købmand [[Hans Nielsen Bech (1770-1834)]]. I 1794 havde han erhvervet borgerskab som købmand ~~“med~~ alle slags Vahrer, undtagen ~~Alenkram”~~.		Efter nogle år at have været hjemsted for knivsmed [[Jens Frandsen]] blev de to gårde i 1805 overtaget af købmand [[Hans Nielsen Bech (1770-1834)\|Hans Nielsen Bech]]. I 1794 havde han erhvervet borgerskab som købmand "med alle slags Vahrer, undtagen Alenkram".

	Han tog del i byens offentlige liv, hvor han i forbindelse med indførelsen af skoleloven i 1814 kom til at sidde i byens skolekommission. Han tog ivrigt del i [[Aarhus Borgervæbning\|købstadens borgervæbning]] og fungerede i en årrække som Stadshauptmand, dvs. den øverstbefalende. Han tilkøbte i 1816 nabogården nr. 27, som han ombyggede en del.		Han tog del i byens offentlige liv, hvor han i forbindelse med indførelsen af skoleloven i 1814 kom til at sidde i byens skolekommission. Han tog ivrigt del i [[Aarhus Borgervæbning\|købstadens borgervæbning]] og fungerede i en årrække som Stadshauptmand, dvs. den øverstbefalende. Han tilkøbte i 1816 nabogården nr. 27, som han ombyggede en del.
Linje 24:		Linje 24:
	[[Fil:Vg25.2.jpg\|350px\|thumb\|right\|Cyklister i krydset ved Vestergade og Grønnegade i første halvdel af 50'erne. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Vg25.2.jpg\|350px\|thumb\|right\|Cyklister i krydset ved Vestergade og Grønnegade i første halvdel af 50'erne. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]]

	Gårdene følges nu ad gennem hele 1800-tallet. Da den daværende ejer~~, [[~~Hans Nielsen Bech]], døde i 1834, var det tanken, at sønnen [[Niels Hansen Bech (1796-1838)]] skulle føre virksomheden videre, men han fik kun fire år, før han døde. Hans anden hustru [[Maren Wissing Bech (1814-1872)]] overtog i 1843 gårdkomplekset.		Gårdene følges nu ad gennem hele 1800-tallet. Da den daværende ejer Hans Nielsen Bech, døde i 1834, var det tanken, at sønnen [[Niels Hansen Bech (1796-1838)\|Niels Hansen Bech]] skulle føre virksomheden videre, men han fik kun fire år, før han døde. Hans anden hustru [[Maren Wissing Bech (1814-1872)\|Maren Wissing Bech]] overtog i 1843 gårdkomplekset.

	Året efter giftede hun sig med den tidligere købmandselev [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)]], der var udlært i forretningen. Lottrup var født på hovedgården Holmgård i Skals Sogn ved Møldrup og kom i handelslære hos købmand Bech. I 1844 erhvervede han borgerskab som købmand.		Året efter giftede hun sig med den tidligere købmandselev [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)\|Malthe Conrad Lottrup]], der var udlært i forretningen. Lottrup var født på hovedgården Holmgård i Skals Sogn ved Møldrup og kom i handelslære hos købmand Bech. I 1844 erhvervede han borgerskab som købmand.

	Det var en almindelig købmandsforretning han giftede sig til, men derudover var der et dampbrænderi. Lottrup satsede meget på at øge omsætningen fra spritbrænderiet, men han var oppe imod andre købmænd med samme mål. Ufarligt var det heller ikke. I 1862 forårsagede en sprængning af en destillationskedel, at der udbrød brand i en sidebygning.		Det var en almindelig købmandsforretning, han giftede sig til, men derudover var der et dampbrænderi. Lottrup satsede meget på at øge omsætningen fra spritbrænderiet, men han var oppe imod andre købmænd med samme mål. Ufarligt var det heller ikke. I 1862 forårsagede en sprængning af en destillationskedel, at der udbrød brand i en sidebygning.

	Sammen med apotekeren fra [[Løveapoteket]] på [[Store Torv]] kastede han sig sideløbende over tilvirkning af bajersk øl. Hvidtøl blev lavet i mange småbryggerier rundt om i byen, men ikke bajersk øl. På banken ved [[Vesterbro]] ned til [[Aarhus Å]] lod Lottrup i 1856 opføre et nyt og stort bryggeri.		Sammen med apotekeren fra [[Løveapoteket]] på [[Store Torv]] kastede han sig sideløbende over tilvirkning af bajersk øl. Hvidtøl blev lavet i mange småbryggerier rundt om i byen, men ikke bajersk øl. På banken ved [[Vesterbro]] ned til [[Aarhus Å]] lod Lottrup i 1856 opføre et nyt og stort bryggeri.

	Da korn indgik i malten, fik bryggeriet navn efter den romerske gud for kornavl, [[Bryggeriet Ceres \| Ceres]]. Når bryggeriet fik så stor succes med bajersk øl, skyldes det sikkert, at brygmesteren [[Julius Schmidt]] oprindelig var fra Goldberg i Preussen med stort kendskab til produktion af denne ~~øl-type~~.		Da korn indgik i malten, fik bryggeriet navn efter den romerske gud for kornavl, [[Bryggeriet Ceres \| Ceres]]. Når bryggeriet fik så stor succes med bajersk øl, skyldes det sikkert, at brygmesteren [[Julius Schmidt]] oprindelig var fra Goldberg i Preussen med stort kendskab til produktion af denne øltype.

	Julius Schmidt satte sit hvidtølsudstyr til salg, da han flyttede fra [[Harboe Meulengracht (1767-1853)]] på [[Lille Torv]] og til Lottrup i Vestergade. Det var nye anderledes remedier han nu skulle til at anvende.		Julius Schmidt satte sit hvidtølsudstyr til salg, da han flyttede fra [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]] på [[Lille Torv]] og til Lottrup i Vestergade. Det var nye anderledes remedier, han nu skulle til at anvende.

	===Nu med "baiersk Øl"===		===Nu med "baiersk Øl"===
	[[Fil:VG25.3-.jpg\|350px\|thumb\|right\|Krydset Vestergade og Grønnegade i 1975. Til venstre er der i 1970 kommet nye bygninger på det ene hjørne. På det andet hjørne er der stadig bager i stueetagen Vestergade 25-27. Foto: Poul Pedersen. ]]		[[Fil:VG25.3-.jpg\|350px\|thumb\|right\|Krydset Vestergade og Grønnegade i 1975. Til venstre er der i 1970 kommet nye bygninger på det ene hjørne. På det andet hjørne er der stadig bager i stueetagen Vestergade 25-27. Foto: Poul Pedersen. ]]

	Der kom dog til at gå et helt år, før det første bryg var klar. I en annonce i avisen i december 1857 stod der: ~~“Fra~~ Bryggeriet ’Ceres’ kan nu erholdes nyt baiersk Øl samt flere Slags Huusholdnings-Øl. Bestillinger modtages saavel paa Bryggeriet som hos M.C. Lottrup.”		Der kom dog til at gå et helt år, før det første bryg var klar. I en annonce i avisen i december 1857 stod der: ''"Fra Bryggeriet ’Ceres’ kan nu erholdes nyt baiersk Øl samt flere Slags Huusholdnings-Øl. Bestillinger modtages saavel paa Bryggeriet som hos M.C. Lottrup".''

	Trods ny hovedbygning i 1866 ved bryggeriet på Vesterbro forblev Lottrup boende i Vestergade. Han døde i 1870 og blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] ([[Rådhusparken]]), og hvor gravstenen fortsat findes.		Trods ny hovedbygning i 1866 ved bryggeriet på Vesterbro forblev Lottrup boende i Vestergade. Han døde i 1870 og blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] ([[Rådhusparken]]), hvor gravstenen fortsat findes.

	Da hans enke, [[Maren Wissing Lottrup (1801-1872) \| Maren Wissing Bech]] døde i 1872 blev gårdene solgt til tobaksfabrikanterne [[Carl Ludvig Petersen]] og [[Lauritz Emil Nobel]], og ejendommene blev de næste ~~tredive~~ år tobaksfabrik. Nr. 25 blev nu udelukkende benyttet til produktion og pakhus, ~~medens~~ beboelse blev opretholdt i nr. 27. Det var her, der fra 1893 til 1900 var fælleskontor for jyske brugsforeninger, hvorefter de som FDB flyttede til [[Vesterport 5]].		Da hans enke, [[Maren Wissing Lottrup (1801-1872) \| Maren Wissing Bech]] døde i 1872 blev gårdene solgt til tobaksfabrikanterne [[Carl Ludvig Petersen]] og [[Lauritz Emil Nobel]], og ejendommene blev de næste 30 år tobaksfabrik. Nr. 25 blev nu udelukkende benyttet til produktion og pakhus, mens beboelse blev opretholdt i nr. 27. Det var her, der fra 1893 til 1900 var fælleskontor for jyske brugsforeninger, hvorefter de som FDB flyttede til [[Vesterport 5]].

	===Bager-ejendom===		===Bager-ejendom===
	[[Fil:Vgkryds.JPG\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Vgkryds.JPG\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af ~~4-etagers~~ beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.		Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken, var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af fireetagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse, bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.

	Ejendommen på hjørnet til Grønnegade, [[Thomashus]], fik navn efter sin anden ejer, bager [[Martinus Thomsen (1885-1966)]]. Han blev født i Jeksen og etablerede sig i 1912 på [[Christiansbjerg]] på [[Niels Ebbesens Vej 98]]. Han købte i 1919 ejendommen i Vestergade og var bager her gennem mange år. Den sidste bager på hjørnet blev bagermester [[Svend Olesen]], der var kendt for sine gode ~~“træstammer”~~. Han overtog bageriet i 1970 og forblev her til 1978.		Ejendommen på hjørnet til Grønnegade, [[Thomashus]], fik navn efter sin anden ejer, bager [[Martinus Thomsen (1885-1966)\|Martinus Thomsen]]. Han blev født i Jeksen og etablerede sig i 1912 på [[Christiansbjerg]] på [[Niels Ebbesens Vej 98]]. Han købte i 1919 ejendommen i Vestergade og var bager her gennem mange år. Den sidste bager på hjørnet blev bagermester [[Svend Olesen]], der var kendt for sine gode "træstammer". Han overtog bageriet i 1970 og forblev her til 1978.

	I 1960’erne og 1970’erne begyndte en omfattende sanering, der strakte sig mod syd til [[Møllestien]]. Randbebyggelsen mod Vestergade blev som det sidste nedrevet i begyndelsen af 1979.		I 1960’erne og 1970’erne begyndte en omfattende sanering, der strakte sig mod syd til [[Møllestien]]. Randbebyggelsen mod Vestergade blev som det sidste nedrevet i begyndelsen af 1979.