Vestergade 23 - Versionshistorie

Hemik med 5. maj 2025, 08:38

2025-05-05T08:38:02Z

MiaGulvadJørgensen: /* Skole og bibliotek */

2023-11-10T10:01:26Z

Skole og bibliotek

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2023, 12:01
Linje 27:		Linje 27:
	===Skole og bibliotek===		===Skole og bibliotek===

	Bystyret købte i 1818 stedet med hjælp af Hartvig Philip Rée og Handelshuset Rée og indrettede her Frue Sogns borgerskole. I 1847 skete der en omorganisering af skolevæsenet, så skolen i Vestergade skulle deles i en drenge- og en pige-skole. Drengene kunne i 1847 flytte ind i en helt nybygget skolebygning.		Bystyret købte i 1818 stedet med hjælp af Hartvig Philip Rée og Handelshuset Rée og indrettede her [[Frue Sogns Borgerskole\|Frue Sogns borgerskole]]. I 1847 skete der en omorganisering af skolevæsenet, så skolen i Vestergade skulle deles i en drenge- og en [[Borgerpigeskolen\|pige-skole]]. Drengene kunne i 1847 flytte ind i en helt nybygget skolebygning.

	Det var arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der i 1846 tegnede en ny længe til skolen, der kom til at ligge på skolens grund langs med [[Møllestien]]. Pigerne kunne forblive i bygningen langs Vestergade – [[Borgerpigeskolen]]. Ikke blot undervisningen af drenge og piger var henvist til hver sin bygning. Et plankeværk delte også skolegården i et afsnit for drenge og et tilsvarende for piger. Adskillelsen af drenge og piger på de aarhusianske skoler kunne forekomme helt frem til 1950’erne.		Det var arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der i 1846 tegnede en ny længe til skolen, der kom til at ligge på skolens grund langs med [[Møllestien]]. Pigerne kunne forblive i bygningen langs Vestergade – [[Borgerpigeskolen]]. Ikke blot undervisningen af drenge og piger var henvist til hver sin bygning. Et plankeværk delte også skolegården i et afsnit for drenge og et tilsvarende for piger. Adskillelsen af drenge og piger på de aarhusianske skoler kunne forekomme helt frem til 1950’erne.

Dannbj med 27. okt. 2023, 23:04

2023-10-27T23:04:39Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2023, 01:04
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=Vestergade 23		\|titel=Vestergade 23 (nedlagt)
	\|billede=Fil:VG23.jpg		\|billede=Fil:VG23.jpg
	\|billedtekst=Vestergade 23 fotograferet i 1933. Fra 1874-1934 husede bygningen byens folkebibliotek. Foto: Aage Fredslund Andersen.		\|billedtekst=Vestergade 23 fotograferet i 1933. Fra 1874-1934 husede bygningen byens folkebibliotek. Foto: Aage Fredslund Andersen.

Dannbj: Dannbj flyttede siden Vestergade 23 (nedlagt) til Vestergade 23 hen over en omdirigering

2023-10-27T23:04:00Z

Dannbj flyttede siden Vestergade 23 (nedlagt) til Vestergade 23 hen over en omdirigering

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2023, 01:04
(Ingen forskel)

Dannbj: /* Litteratur og kilder */

2023-10-25T09:16:07Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2023, 11:16
Linje 42:		Linje 42:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki		* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
	* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216

	[[Kategori:Adresser]]		[[Kategori:Adresser]]
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Dannbj med 25. okt. 2023, 09:15

2023-10-25T09:15:55Z

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2023, 11:15
Linje 33:		Linje 33:
	Fra 1876 fik folkebiblioteket lokaler i Borgerpigeskolen og var her frem til 1934, hvor det kunne flytte til det nybyggede bibliotek i [[Mølleparken]].		Fra 1876 fik folkebiblioteket lokaler i Borgerpigeskolen og var her frem til 1934, hvor det kunne flytte til det nybyggede bibliotek i [[Mølleparken]].

	Den særlige specialskole for børn, der ikke formåede at følge den normale skolegang på byens skoler, også kaldet den kommunale værneskole, blev oprettet i 1914. Den gamle skole gav husly med et par nedslidte lokaler frem til 1934, hvor den flyttede til villaen [[Villa Marienlund]] i det nordlige Aarhus.		Den særlige specialskole for børn, der ikke formåede at følge den normale skolegang på byens skoler, også kaldet den kommunale værneskole, blev oprettet i 1914. Den gamle skole gav husly med et par nedslidte lokaler frem til 1934, hvor den flyttede til villaen [[Villa Marienlund]] i det nordlige Aarhus.

	~~I 1920'erne blev der drevet et pensionat i Vestergade 9. "Over Porten" tilbød "God, nærende Kost" til 15 kr. om ugen.~~

	Forhusets bygninger i årene 1939-40 nedtaget. Anvendelige bygningsdele findes genrejst i [[Den Gamle By]] som [[Væveriet (Den Gamle By) \| Væveriet]]. I mange år henlå grunden som lege- og parkeringsplads, men arealet kom til at indgå i Lokalcenter Møllestien, der blev indviet i 1982.		Forhusets bygninger i årene 1939-40 nedtaget. Anvendelige bygningsdele findes genrejst i [[Den Gamle By]] som [[Væveriet (Den Gamle By) \| Væveriet]]. I mange år henlå grunden som lege- og parkeringsplads, men arealet kom til at indgå i Lokalcenter Møllestien, der blev indviet i 1982.

Dannbj med 20. okt. 2023, 13:04

2023-10-20T13:04:10Z

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2023, 15:04
Linje 10:		Linje 10:
	\|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]		\|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]
	}}		}}
	[[Fil:Vg23leg.jpg\|350px\|thumb\|right\|Klatrestativ udformet som en flyvemaskine på den tomme grund på Vestergade 23 i 1960. I baggrunden ses Vestergade 26-28 med blandt andet Aarhus Kurvefabrik. Foto: Ib Hansen]]		[[Fil:Vg23leg.jpg\|350px\|thumb\|right\|Klatrestativ udformet som en flyvemaskine på den tomme grund på Vestergade 23 i 1960. I baggrunden ses Vestergade 26-28 med blandt andet Aarhus Kurvefabrik. Foto: Ib Hansen.]]
	'''Vestergade 23''' var en adresse på [[Vestergade]], men er nu nedlagt. Fra 1874-1934 husede bygningen [[Folkebiblioteket]]. I dag indgår grunden i [[Lokalcenter Møllestien]].		'''Vestergade 23''' var en adresse på [[Vestergade]], men er nu nedlagt. Fra 1874-1934 husede bygningen [[Folkebiblioteket]]. I dag indgår grunden i [[Lokalcenter Møllestien]].

Dannbj: /* Lazaret for fremmede tropper */

2023-10-20T13:00:26Z

Lazaret for fremmede tropper

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2023, 15:00
Linje 21:		Linje 21:
	Herefter blev gården i 1805 erhvervet af justitsråd [[Mouritz Gleerup (1737-1820)]], som ejede den i fire år. I april 1808 kom Danmarks alliance med Napoleon til Vestergade idet gården “af Byen leiet til Laceret for de hertil ankomne fremmede Tropper”. Når der tales om tropper i april, må det være de spanske hjælpetropper.		Herefter blev gården i 1805 erhvervet af justitsråd [[Mouritz Gleerup (1737-1820)]], som ejede den i fire år. I april 1808 kom Danmarks alliance med Napoleon til Vestergade idet gården “af Byen leiet til Laceret for de hertil ankomne fremmede Tropper”. Når der tales om tropper i april, må det være de spanske hjælpetropper.

	Herefter var gården for en kort periode ejet af de jødiske købmænd [[Isaac Davidsen (1775-1833)]] og [[Bendix Davidsen (1782-1857)]] med henholdsvis fire og fem år. Bendix Davidsen blev født i Horsens. Borgerskabsbogen oplyser i 1810 følgende: “Bendix Davidsen af den jødiske Nation, født i Fridericia, 25 Aar, begiert og vandt Borgerskab som Kiøbmand en detaillie”. Efter en truende konkurs blev han med hjælp af svogeren [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)]] i 1818 ansat som avlsbestyrer af “Gammelgaard” i Storring.		Herefter var gården for en kort periode ejet af de jødiske købmænd [[Isaac Davidsen (1775-1833)]] og [[Bendix Davidsen (1782-1857)]] med henholdsvis fire og fem år. Bendix Davidsen - ejendommen bliver nogle gange omtalt som Bendix Davidsens gård - blev født i Horsens. Borgerskabsbogen oplyser i 1810 følgende: “Bendix Davidsen af den jødiske Nation, født i Fridericia, 25 Aar, begiert og vandt Borgerskab som Kiøbmand en detaillie”. Efter en truende konkurs blev han med hjælp af svogeren [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)]] i 1818 ansat som avlsbestyrer af “Gammelgaard” i Storring.

	Bendix Davidsen var gift med [[Henriette Davidsen (1788-1829)]], søster til Hartvig Philip Rée. Hun blev efter sin død på "Gammelgaard" i 1829 den første til at blive begravet i den nyetablerede jødiske kirkegård (1824) ved [[Frederiks Allé]].		Bendix Davidsen var gift med [[Henriette Davidsen (1788-1829)]], søster til Hartvig Philip Rée. Hun blev efter sin død på "Gammelgaard" i 1829 den første til at blive begravet i den nyetablerede jødiske kirkegård (1824) ved [[Frederiks Allé]].

Dannbj: /* Skole og bibliotek */

2023-10-20T12:34:20Z

Skole og bibliotek

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2023, 14:34
Linje 35:		Linje 35:
	Den særlige specialskole for børn, der ikke formåede at følge den normale skolegang på byens skoler, også kaldet den kommunale værneskole, blev oprettet i 1914. Den gamle skole gav husly med et par nedslidte lokaler frem til 1934, hvor den flyttede til villaen [[Villa Marienlund]] i det nordlige Aarhus.		Den særlige specialskole for børn, der ikke formåede at følge den normale skolegang på byens skoler, også kaldet den kommunale værneskole, blev oprettet i 1914. Den gamle skole gav husly med et par nedslidte lokaler frem til 1934, hvor den flyttede til villaen [[Villa Marienlund]] i det nordlige Aarhus.

	I 1920'erne blev der drevet et pensionat i Vestergade 9. "Over Porten" tilbød "God, nærende Kost" til 15 kr. om ugen. Forhusets bygninger i årene 1939-40 nedtaget. Anvendelige bygningsdele findes genrejst i [[Den Gamle By]] som [[Væveriet (Den Gamle By) \| Væveriet]]. I mange år henlå grunden som lege- og parkeringsplads, men arealet kom til at indgå i Lokalcenter Møllestien, der blev indviet i 1982.		I 1920'erne blev der drevet et pensionat i Vestergade 9. "Over Porten" tilbød "God, nærende Kost" til 15 kr. om ugen.

			Forhusets bygninger i årene 1939-40 nedtaget. Anvendelige bygningsdele findes genrejst i [[Den Gamle By]] som [[Væveriet (Den Gamle By) \| Væveriet]]. I mange år henlå grunden som lege- og parkeringsplads, men arealet kom til at indgå i Lokalcenter Møllestien, der blev indviet i 1982.

	== Vestergade 23 på AarhusArkivet ==		== Vestergade 23 på AarhusArkivet ==

Dannbj: /* Vestergade 23 på AarhusArkivet */

2023-10-20T12:33:52Z

Vestergade 23 på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2023, 14:33
Linje 39:		Linje 39:
	== Vestergade 23 på AarhusArkivet ==		== Vestergade 23 på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=150740 Vestergade 23]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=150740 Vestergade 23]}}
	~~https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=150740~~

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2025, 10:38
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Vestergade 23 (nedlagt)		\|titel=Vestergade 23 (nedlagt)
	\|billede=Fil:VG23.jpg		\|billede=Fil:VG23.jpg
	\|billedtekst=Vestergade 23 fotograferet i 1933. Fra 1874-1934 husede bygningen byens folkebibliotek. Foto: Aage Fredslund Andersen.		\|billedtekst=Vestergade 23 fotograferet i 1933.<br>Fra 1874-1934 husede bygningen byens folkebibliotek.<br>Foto: Aage Fredslund Andersen.
	\|koordinater=56.157535739324736, 10.203940753665552		\|koordinater=56.157535739324736, 10.203940753665552
	\|koordinatnavn=Vestergade 23		\|koordinatnavn=Vestergade 23
Linje 13:		Linje 13:
	'''Vestergade 23''' var en adresse på [[Vestergade]], men er nu nedlagt. Fra 1874-1934 husede bygningen [[Folkebiblioteket]]. I dag indgår grunden i [[Lokalcenter Møllestien]].		'''Vestergade 23''' var en adresse på [[Vestergade]], men er nu nedlagt. Fra 1874-1934 husede bygningen [[Folkebiblioteket]]. I dag indgår grunden i [[Lokalcenter Møllestien]].

	På det vestlige hjørne af Vestergade og [[Østre Møllesti]] lå i slutningen af 1700-tallet en stor købmandsgård tilhørende købmand [[Hans Nielsen Fog (1643-1700)]]. Senere var den ejet af [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)]]. Fra 1747 var den ejet af konsumtionsadministrator [[Hans Michelsen]] og efter hans død endnu mange år af hans enke.		På det vestlige hjørne af Vestergade og [[Østre Møllesti]] lå i slutningen af 1700-tallet en stor købmandsgård tilhørende købmand [[Hans Nielsen Fog (1643-1700)\|Hans Nielsen Fog]]. Senere var den ejet af [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)\|Johan Arentsen Althalt]]. Fra 1747 var den ejet af konsumtionsadministrator [[Hans Michelsen]] og efter hans død endnu mange år af hans enke.

	Derefter ~~blev~~ den ~~overtaget af~~ købmand [[Peder Andersen Smidt]] ~~de næste tre årtier~~. Købmand [[Jens Kierulf]] havde derefter stedet i nogle år. Han blev født i 1773 på Skårupgård ved Tolne. Efter en læretid i Aalborg tog han i 1801 borgerskab som købmand i Aarhus og købte samme år gården i Vestergade.		Derefter var den i de næste tre årtier i købmand [[Peder Andersen Smidt]]s eje. Købmand [[Jens Kierulf]] havde derefter stedet i nogle år. Han blev født i 1773 på Skårupgård ved Tolne. Efter en læretid i Aalborg tog han i 1801 borgerskab som købmand i Aarhus og købte samme år gården i Vestergade.

	===Lazaret for fremmede tropper===		===Lazaret for fremmede tropper===

	Herefter blev gården i 1805 erhvervet af justitsråd [[Mouritz Gleerup (1737-1820)]], som ejede den i fire år. I april 1808 kom Danmarks alliance med Napoleon til Vestergade idet gården “af Byen leiet til Laceret for de hertil ankomne fremmede Tropper”. Når der tales om tropper i april, må ~~det~~ være de spanske hjælpetropper.		Herefter blev gården i 1805 erhvervet af justitsråd [[Mouritz Gleerup (1737-1820)\|Mouritz Gleerup]], som ejede den i fire år. I april 1808 kom Danmarks alliance med Napoleon til Vestergade idet gården ''“af Byen leiet til Laceret for de hertil ankomne fremmede Tropper”''. Når der tales om tropper i april, må der være tale om de spanske hjælpetropper.

	Herefter var gården for en kort periode ejet af de jødiske købmænd [[Isaac Davidsen (1775-1833)]] og [[Bendix Davidsen (1782-1857)]] ~~med~~ henholdsvis fire og fem år. Bendix Davidsen - ejendommen bliver nogle gange omtalt som Bendix Davidsens gård - blev født i Horsens. Borgerskabsbogen oplyser i 1810 følgende: “Bendix Davidsen af den jødiske Nation, født i Fridericia, 25 Aar, begiert og vandt Borgerskab som Kiøbmand en detaillie”. Efter en truende konkurs blev han med hjælp af svogeren [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)]] i 1818 ansat som avlsbestyrer af ~~“Gammelgaard”~~ i Storring.		Herefter var gården for en kort periode ejet af de jødiske købmænd [[Isaac Davidsen (1775-1833)\|Isaac Davidsen]] og [[Bendix Davidsen (1782-1857)\|Bendix Davidsen]] i henholdsvis fire og fem år. Bendix Davidsen - ejendommen bliver nogle gange omtalt som Bendix Davidsens gård - blev født i Horsens. Borgerskabsbogen oplyser i 1810 følgende: ''“Bendix Davidsen af den jødiske Nation, født i Fridericia, 25 Aar, begiert og vandt Borgerskab som Kiøbmand en detaillie”''. Efter en truende konkurs blev han med hjælp af svogeren [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] i 1818 ansat som avlsbestyrer af Gammelgaard i Storring.

	Bendix Davidsen var gift med [[Henriette Davidsen (1788-1829)]], søster til Hartvig Philip Rée. Hun blev efter sin død på "Gammelgaard" i 1829 den første til at blive begravet i den nyetablerede jødiske kirkegård (1824) ved [[Frederiks Allé]].		Bendix Davidsen var gift med [[Henriette Davidsen (1788-1829)\|Henriette Davidsen]], søster til Hartvig Philip Rée. Hun blev efter sin død på Gammelgaard i 1829 den første til at blive begravet i den nyetablerede jødiske kirkegård (1824) ved [[Frederiks Allé]].

	===Skole og bibliotek===		===Skole og bibliotek===

	Bystyret købte i 1818 stedet med hjælp af Hartvig Philip Rée og Handelshuset Rée og indrettede her [[Frue Sogns Borgerskole\|Frue Sogns borgerskole]]. I 1847 skete der en omorganisering af skolevæsenet, så skolen i Vestergade skulle deles i en drenge- og en [[Borgerpigeskolen\|~~pige-skole~~]]. Drengene kunne i 1847 flytte ind i en helt nybygget skolebygning.		Bystyret købte i 1818 stedet med hjælp af Hartvig Philip Rée og Handelshuset Rée og indrettede her [[Frue Sogns Borgerskole\|Frue Sogns borgerskole]]. I 1847 skete der en omorganisering af skolevæsenet, så skolen i Vestergade skulle deles i en drenge- og en [[Borgerpigeskolen\|pigeskole]]. Drengene kunne i 1847 flytte ind i en helt nybygget skolebygning.

	Det var arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der i 1846 tegnede en ny længe til skolen, der kom til at ligge på skolens grund langs med [[Møllestien]]. Pigerne kunne forblive i bygningen langs Vestergade – [[Borgerpigeskolen]]. Ikke blot undervisningen af drenge og piger var henvist til hver sin bygning. Et plankeværk delte også skolegården i et afsnit for drenge og et tilsvarende for piger. Adskillelsen af drenge og piger på de aarhusianske skoler kunne forekomme helt frem til 1950’erne.		Det var arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|Hans Wilhelm Schrøder]], der i 1846 tegnede en ny længe til skolen, der kom til at ligge på skolens grund langs med [[Møllestien]]. Pigerne kunne forblive i bygningen langs Vestergade – [[Borgerpigeskolen]]. Ikke blot undervisningen af drenge og piger var henvist til hver sin bygning. Et plankeværk delte også skolegården i et afsnit for drenge og et tilsvarende for piger. Adskillelsen af drenge og piger på de aarhusianske skoler kunne forekomme helt frem til 1950’erne.

	Fra 1876 fik folkebiblioteket lokaler i Borgerpigeskolen og var her frem til 1934, hvor det kunne flytte til det nybyggede bibliotek i [[Mølleparken]].		Fra 1876 fik folkebiblioteket lokaler i Borgerpigeskolen og var her frem til 1934, hvor det kunne flytte til det nybyggede bibliotek i [[Mølleparken]].
Linje 35:		Linje 35:
	Den særlige specialskole for børn, der ikke formåede at følge den normale skolegang på byens skoler, også kaldet den kommunale værneskole, blev oprettet i 1914. Den gamle skole gav husly med et par nedslidte lokaler frem til 1934, hvor den flyttede til villaen [[Villa Marienlund]] i det nordlige Aarhus.		Den særlige specialskole for børn, der ikke formåede at følge den normale skolegang på byens skoler, også kaldet den kommunale værneskole, blev oprettet i 1914. Den gamle skole gav husly med et par nedslidte lokaler frem til 1934, hvor den flyttede til villaen [[Villa Marienlund]] i det nordlige Aarhus.

	Forhusets bygninger i årene 1939-40 nedtaget. Anvendelige bygningsdele findes genrejst i [[Den Gamle By]] som [[Væveriet (Den Gamle By) \| Væveriet]]. I mange år henlå grunden som lege- og parkeringsplads, men arealet kom til at indgå i Lokalcenter Møllestien, der blev indviet i 1982.		Forhusets bygninger blev i årene 1939-40 nedtaget. Anvendelige bygningsdele findes genrejst i [[Den Gamle By]] som [[Væveriet (Den Gamle By) \| Væveriet]]. I mange år henlå grunden som lege- og parkeringsplads, men arealet kom til at indgå i Lokalcenter Møllestien, der blev indviet i 1982.

	== Vestergade 23 på AarhusArkivet ==		== Vestergade 23 på AarhusArkivet ==