Vester Søgaard - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet med 11. apr. 2024, 13:31

2024-04-11T13:31:52Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2024, 15:31
Linje 44:		Linje 44:
	I 1933 forsøgte Aaby Kommune sig med flere prøveboringer at finde vand, idet de daværende vandårer ikke på tilstrækkelig vis kunne forsyne byen. I juni 1933 var der prøveboringer ved Vester Søgaard, og der rapporteredes om så store mængder vand, at byens forsyning ville være sikret i mange år fremover. Dermed var der åbnet for muligheden for opførelse af et helt nyt vandværk i Aaby Kommune.		I 1933 forsøgte Aaby Kommune sig med flere prøveboringer at finde vand, idet de daværende vandårer ikke på tilstrækkelig vis kunne forsyne byen. I juni 1933 var der prøveboringer ved Vester Søgaard, og der rapporteredes om så store mængder vand, at byens forsyning ville være sikret i mange år fremover. Dermed var der åbnet for muligheden for opførelse af et helt nyt vandværk i Aaby Kommune.

	Ved et møde i Aaby Sogneråd i december 1933 skulle en indstilling fra Udvalget for de Kommunale Værker behandles. Indstillingen gik på opførelsen af et vandværk på et nyligt rekvireret stykke jord fra Vester Søgaard. Prøveboringer ved en dybde af 50 meter ~~vistec~~, at der fandtes vand af god kvalitet i rigelige mængder til at supplere de eksisterende to vandværker i Aabyhøj. Det var hensigten, at vandværket skulle kunne levere 50 kubikmeter vand i timen – senere 100 kubikmeter. Udgifterne til byggeriet af vandværket inkl. nedlægning af ledninger blev anslået til at være på ca. 100.000 kr.		Ved et møde i Aaby Sogneråd i december 1933 skulle en indstilling fra Udvalget for de Kommunale Værker behandles. Indstillingen gik på opførelsen af et vandværk på et nyligt rekvireret stykke jord fra Vester Søgaard. Prøveboringer ved en dybde af 50 meter viste, at der fandtes vand af god kvalitet i rigelige mængder til at supplere de eksisterende to vandværker i Aabyhøj. Det var hensigten, at vandværket skulle kunne levere 50 kubikmeter vand i timen – senere 100 kubikmeter. Udgifterne til byggeriet af vandværket inkl. nedlægning af ledninger blev anslået til at være på ca. 100.000 kr.

	I april 1934 blev der fra Aaby Kommune henstillet til, at der blev sparet på vandet. Det stigende vandforbrug havde betydet, at der ikke kunne leveres nok vand til forbrugerne. Det forventedes dog, at det nye vandværk ved Vester Søgaard inden for tre uger ville blive sat i drift, og at behovet derefter atter kunne dækkes. Vandværket blev sat i drift 4. maj 1934.		I april 1934 blev der fra Aaby Kommune henstillet til, at der blev sparet på vandet. Det stigende vandforbrug havde betydet, at der ikke kunne leveres nok vand til forbrugerne. Det forventedes dog, at det nye vandværk ved Vester Søgaard inden for tre uger ville blive sat i drift, og at behovet derefter atter kunne dækkes. Vandværket blev sat i drift 4. maj 1934.

SBC: /* Vester Søgaards historie */

2024-02-01T19:30:22Z

Vester Søgaards historie

SBC: /* Udskiftning og udmatrikulering */

2024-02-01T19:26:11Z

Udskiftning og udmatrikulering

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2024, 21:26
Linje 13:		Linje 13:
	[[Fil:1816 kort matrikulering oe 1020151 udsnit matrikel 13.jpg\|thumb\|right\|350px\|Matrikuleringskort af 1816, hvor Vester Søgaards jorder har været omtrent stedet hvor matr.13 møder matr. 17.]]		[[Fil:1816 kort matrikulering oe 1020151 udsnit matrikel 13.jpg\|thumb\|right\|350px\|Matrikuleringskort af 1816, hvor Vester Søgaards jorder har været omtrent stedet hvor matr.13 møder matr. 17.]]
	==== Udskiftning og udmatrikulering ====		==== Udskiftning og udmatrikulering ====
	Som følge af landboreformer igangsattes den såkaldte ”udskiftning”, der betød at gårdene i store træk flyttede væk fra landsbyerne. En gårds jord blev i højere grad samlet, og gårdene blev flyttet ud nær gårdens marker. Aabys jorder blev, som en af egnens ældste, opmålt og udskiftet allerede i 1779 og 1780 af landinspektør Haar. Dette var dog før den egentlige udskiftningsforordning af 23. april 1781, og netop den tidlige udskiftning betød af visse dele af Aaby Bys marker måtte udskiftes ~~påny~~ i 1800-tallet, fordi den oprindelige havde været mangelfuld i flere henseender.		Som følge af landboreformer igangsattes den såkaldte ”udskiftning”, der betød at gårdene i store træk flyttede væk fra landsbyerne. En gårds jord blev i højere grad samlet, og gårdene blev flyttet ud nær gårdens marker. Aabys jorder blev, som en af egnens ældste, opmålt og udskiftet allerede i 1779 og 1780 af landinspektør Haar. Dette var dog før den egentlige udskiftningsforordning af 23. april 1781, og netop den tidlige udskiftning betød, at visse dele af Aaby Bys marker måtte udskiftes på ny i 1800-tallet, fordi den oprindelige havde været mangelfuld i flere henseender.

	Ved udskiftningen i 1779-80 var de fleste fæstebønder under Lyngbygård Gods blevet udflyttet til jordlodder der hver især var blevet nummereret, men den manglende erfaring med udskiftning betød at to gårde var fælles om de samme mark- og englodder. Desuden var selve gårdene ikke blevet udflyttet fra landsbyen Aaby til de marker der skulle passes.		Ved udskiftningen i 1779-80 var de fleste fæstebønder under Lyngbygård Gods blevet udflyttet til jordlodder der hver især var blevet nummereret, men den manglende erfaring med udskiftning betød, at to gårde var fælles om de samme mark- og englodder. Desuden var selve gårdene ikke blevet udflyttet fra landsbyen Aaby til de marker, der skulle passes.

	Området, der hovedsageligt bestod af marker til agerbrug, var ejet af overkrigskommissær [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)\|Thøger Lassen Althalt]] af Lyngbygaard. Godsejer Althalt mødte d. 17. okt. 1821 op på herredskontoret med en anmodning om nyudskiftning af sin egen del af Aaby Bys marker, som på dette tidspunkt indebar ejerskab over hele 16 af byens gårde. Vester Søgaard blev i 1822, som følge af den nye anmodning om udskiftning, én af syv gårde der ~~påny~~ blev udflyttet fra landsbyen [[Aaby]].		Området, der hovedsageligt bestod af marker til agerbrug, var ejet af overkrigskommissær [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)\|Thøger Lassen Althalt]] af Lyngbygaard. Godsejer Althalt mødte d. 17. okt. 1821 op på herredskontoret med en anmodning om nyudskiftning af sin egen del af Aaby Bys marker, som på dette tidspunkt indebar ejerskab over hele 16 af byens gårde. Vester Søgaard blev i 1822, som følge af den nye anmodning om udskiftning, én af syv gårde der på ny blev udflyttet fra landsbyen [[Aaby]].

	På et matrikelkort fra 1816 står gårdmanden Poul Sørensen som bruger af matrikel nr. 13, som må antages at være ~~matriklen~~ Vester Søgaard blev udflyttet til i 1822. Matrikel 17 som senere er blevet overstreget, formentlig for at blive sammenlagt med matr. 18, ligger også nær Vester Søgaards jorder. I perioden omkring udflytningen af Vester Søgaard i 1822 og godsejer Althalts død i 1826, må ejerskabet formentlig være overdraget til Poul Sørensen, da godsejer Althalts arvinger er overstreget i en sogneprotokol af 1831 som ejer af matriklen.		På et matrikelkort fra 1816 står gårdmanden Poul Sørensen som bruger af matrikel nr. 13, som må antages at være den matrikel, Vester Søgaard blev udflyttet til i 1822. Matrikel 17, som senere er blevet overstreget, formentlig for at blive sammenlagt med matr. 18, ligger også nær Vester Søgaards jorder. I perioden omkring udflytningen af Vester Søgaard i 1822 og godsejer Althalts død i 1826, må ejerskabet formentlig være overdraget til Poul Sørensen, da godsejer Althalts arvinger er overstreget i en sogneprotokol af 1831 som ejer af matriklen.

	==== Gårdejerne Nielsen og Haugaard ====		==== Gårdejerne Nielsen og Haugaard ====

Phillip Stadsarkivet med 11. jan. 2023, 14:24

2023-01-11T14:24:28Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2023, 16:24
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Vester søgaard Danske Gaarde JCB la Cour 1906 wiki.jpg\|thumb\|right\|350px\|Vester Søgaard set fra en sydøstlig retning. Foto taget før 1906. Kilde: J.C.B la Cour - Danske Gaarde, Bind I. 1906]]		[[Fil:Vester søgaard Danske Gaarde JCB la Cour 1906 wiki.jpg\|thumb\|right\|350px\|Vester Søgaard set fra en sydøstlig retning. Foto taget før 1906. Kilde: J.C.B la Cour - Danske Gaarde, Bind I. 1906]]
	'''Vester Søgaard''' var en gård beliggende i den vestligste del af [[Åby Sogn]], [[Hasle Herred]], [[Aarhus Amt]]. Hovedbygningen, der blev bygget i 1902 af tømrermester Thøger Clemen "Klemann" Christensen (fader til arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]]), er bevaret og fungerer i dag som privatbolig på adressen [[Sylbækvej 40]].		'''Vester Søgaard''' var en gård beliggende i den vestligste del af [[Åby Sogn]], [[Hasle Herred]], [[Aarhus Amt]]. Hovedbygningen, der blev bygget i 1902 af tømrermester Thøger Clemen "Klemann" Christensen (fader til arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]]), er bevaret og fungerer i dag som privatbolig for beboere på adressen [[Sylbækvej 40]].

	=== Vester Søgaards historie ===		=== Vester Søgaards historie ===

Phillip Stadsarkivet med 20. dec. 2022, 11:21

2022-12-20T11:21:07Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2022, 13:21
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Vester søgaard Danske Gaarde JCB la Cour 1906 wiki.jpg\|thumb\|right\|350px\|Vester Søgaard set fra en sydøstlig retning. Foto taget før 1906. Kilde: J.C.B la Cour - Danske Gaarde, Bind I. 1906]]		[[Fil:Vester søgaard Danske Gaarde JCB la Cour 1906 wiki.jpg\|thumb\|right\|350px\|Vester Søgaard set fra en sydøstlig retning. Foto taget før 1906. Kilde: J.C.B la Cour - Danske Gaarde, Bind I. 1906]]
	'''Vester Søgaard''' var en gård beliggende i den vestligste del af [[Åby Sogn]], [[Hasle Herred]], [[Aarhus Amt]]. Hovedbygningen, der blev bygget i 1902 af ~~Tømrermester~~ Thøger Clemen "Klemann" Christensen (fader til arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]]), er bevaret og fungerer i dag som privatbolig på adressen [[Sylbækvej 40]].		'''Vester Søgaard''' var en gård beliggende i den vestligste del af [[Åby Sogn]], [[Hasle Herred]], [[Aarhus Amt]]. Hovedbygningen, der blev bygget i 1902 af tømrermester Thøger Clemen "Klemann" Christensen (fader til arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]]), er bevaret og fungerer i dag som privatbolig på adressen [[Sylbækvej 40]].

	=== Vester Søgaards historie ===		=== Vester Søgaards historie ===

Phillip Stadsarkivet med 20. dec. 2022, 11:19

2022-12-20T11:19:49Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2022, 13:19
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Vester søgaard Danske Gaarde JCB la Cour 1906 wiki.jpg\|thumb\|right\|350px\|Vester Søgaard set fra en sydøstlig retning. Foto taget før 1906. Kilde: J.C.B la Cour - Danske Gaarde, Bind I. 1906]]		[[Fil:Vester søgaard Danske Gaarde JCB la Cour 1906 wiki.jpg\|thumb\|right\|350px\|Vester Søgaard set fra en sydøstlig retning. Foto taget før 1906. Kilde: J.C.B la Cour - Danske Gaarde, Bind I. 1906]]
	'''Vester Søgaard''' var en gård beliggende i den vestligste del af [[Åby Sogn]], [[Hasle Herred]], [[Aarhus Amt]]. Hovedbygningen, der blev bygget i 1902 af Tømrermester Thøger Klemann (fader til arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]]), er bevaret og fungerer i dag som privatbolig på adressen [[Sylbækvej 40]].		'''Vester Søgaard''' var en gård beliggende i den vestligste del af [[Åby Sogn]], [[Hasle Herred]], [[Aarhus Amt]]. Hovedbygningen, der blev bygget i 1902 af Tømrermester Thøger Clemen "Klemann" Christensen (fader til arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]]), er bevaret og fungerer i dag som privatbolig på adressen [[Sylbækvej 40]].

	=== Vester Søgaards historie ===		=== Vester Søgaards historie ===

Phillip Stadsarkivet med 20. dec. 2022, 11:18

2022-12-20T11:18:02Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2022, 13:18
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Vester søgaard Danske Gaarde JCB la Cour 1906 wiki.jpg\|thumb\|right\|350px\|Vester Søgaard set fra en sydøstlig retning. Foto taget før 1906. Kilde: J.C.B la Cour - Danske Gaarde, Bind I. 1906]]		[[Fil:Vester søgaard Danske Gaarde JCB la Cour 1906 wiki.jpg\|thumb\|right\|350px\|Vester Søgaard set fra en sydøstlig retning. Foto taget før 1906. Kilde: J.C.B la Cour - Danske Gaarde, Bind I. 1906]]
	'''Vester Søgaard''' var en gård beliggende i den vestligste del af [[Åby Sogn]], [[Hasle Herred]], [[Aarhus Amt]]. Hovedbygningen, der blev ~~opført~~ i 1902 ~~efter tegninger~~ af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]], er bevaret og fungerer i dag som privatbolig på adressen [[Sylbækvej 40]].		'''Vester Søgaard''' var en gård beliggende i den vestligste del af [[Åby Sogn]], [[Hasle Herred]], [[Aarhus Amt]]. Hovedbygningen, der blev bygget i 1902 af Tømrermester Thøger Klemann (fader til arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]]), er bevaret og fungerer i dag som privatbolig på adressen [[Sylbækvej 40]].

	=== Vester Søgaards historie ===		=== Vester Søgaards historie ===

Phillip Stadsarkivet: /* Udskiftning og udmatrikulering */

2022-12-19T14:58:50Z

Udskiftning og udmatrikulering

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2022, 16:58
Linje 15:		Linje 15:
	Som følge af landboreformer igangsattes den såkaldte ”udskiftning”, der betød at gårdene i store træk flyttede væk fra landsbyerne. En gårds jord blev i højere grad samlet, og gårdene blev flyttet ud nær gårdens marker. Aabys jorder blev, som en af egnens ældste, opmålt og udskiftet allerede i 1779 og 1780 af landinspektør Haar. Dette var dog før den egentlige udskiftningsforordning af 23. april 1781, og netop den tidlige udskiftning betød af visse dele af Aaby Bys marker måtte udskiftes påny i 1800-tallet, fordi den oprindelige havde været mangelfuld i flere henseender.		Som følge af landboreformer igangsattes den såkaldte ”udskiftning”, der betød at gårdene i store træk flyttede væk fra landsbyerne. En gårds jord blev i højere grad samlet, og gårdene blev flyttet ud nær gårdens marker. Aabys jorder blev, som en af egnens ældste, opmålt og udskiftet allerede i 1779 og 1780 af landinspektør Haar. Dette var dog før den egentlige udskiftningsforordning af 23. april 1781, og netop den tidlige udskiftning betød af visse dele af Aaby Bys marker måtte udskiftes påny i 1800-tallet, fordi den oprindelige havde været mangelfuld i flere henseender.

	Ved udskiftningen i 1779-80 var de fleste fæstebønder under Lyngbygård Gods blevet udflyttet til jordlodder der hver især var blevet nummereret, men den manglende erfaring med udskiftning betød at to gårde var fælles om de samme mark- og englodder. Desuden var selve gårdene ikke blevet udflyttet fra landsbyen Aaby til de marker der skulle passes. Området, der hovedsageligt bestod af marker til agerbrug, var ejet af overkrigskommissær [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)\|Thøger Lassen Althalt]] af Lyngbygaard. Althalt anmodede d. 17. okt. 1821 på herredskontoret om nyudskiftning af sin egen del af Aaby Bys marker, hvor han på dette tidspunkt ejede hele 16 af byens gårde. Vester Søgaard blev i 1822, som følge af den nye anmodning om udskiftning, én af syv gårde der påny blev udflyttet fra landsbyen [[Aaby]].		Ved udskiftningen i 1779-80 var de fleste fæstebønder under Lyngbygård Gods blevet udflyttet til jordlodder der hver især var blevet nummereret, men den manglende erfaring med udskiftning betød at to gårde var fælles om de samme mark- og englodder. Desuden var selve gårdene ikke blevet udflyttet fra landsbyen Aaby til de marker der skulle passes.

	På et matrikelkort fra 1816 står gårdmanden Poul Sørensen som bruger af matrikel nr. 13, som må antages at være matriklen Vester Søgaard blev udflyttet til i 1822. Matrikel 17 som senere er blevet overstreget, formentlig for at blive sammenlagt med matr. 18, ligger også nær Vester Søgaards jorder. I perioden omkring udflytningen af Vester Søgaard i 1822 og godsejer Althalts død i 1826, må ejerskabet formentlig være overdraget til Poul Sørensen, da godsejer Althalts arvinger er overstreget i en sogneprotokol af 1831 som ejer af matriklen.		Området, der hovedsageligt bestod af marker til agerbrug, var ejet af overkrigskommissær [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)\|Thøger Lassen Althalt]] af Lyngbygaard. Godsejer Althalt mødte d. 17. okt. 1821 op på herredskontoret med en anmodning om nyudskiftning af sin egen del af Aaby Bys marker, som på dette tidspunkt indebar ejerskab over hele 16 af byens gårde. Vester Søgaard blev i 1822, som følge af den nye anmodning om udskiftning, én af syv gårde der påny blev udflyttet fra landsbyen [[Aaby]].

			På et matrikelkort fra 1816 står gårdmanden Poul Sørensen som bruger af matrikel nr. 13, som må antages at være matriklen Vester Søgaard blev udflyttet til i 1822. Matrikel 17 som senere er blevet overstreget, formentlig for at blive sammenlagt med matr. 18, ligger også nær Vester Søgaards jorder. I perioden omkring udflytningen af Vester Søgaard i 1822 og godsejer Althalts død i 1826, må ejerskabet formentlig være overdraget til Poul Sørensen, da godsejer Althalts arvinger er overstreget i en sogneprotokol af 1831 som ejer af matriklen.

	==== Gårdejerne Nielsen og Haugaard ====		==== Gårdejerne Nielsen og Haugaard ====

Phillip Stadsarkivet med 19. dec. 2022, 14:53

2022-12-19T14:53:19Z

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2022, 16:53
Linje 11:		Linje 11:

	=== Vester Søgaards historie ===		=== Vester Søgaards historie ===
			[[Fil:1816 kort matrikulering oe 1020151 udsnit matrikel 13.jpg\|thumb\|right\|350px\|Matrikuleringskort af 1816, hvor Vester Søgaards jorder har været omtrent stedet hvor matr.13 møder matr. 17.]]
	==== Udskiftning og udmatrikulering ====		==== Udskiftning og udmatrikulering ====
	Som følge af landboreformer igangsattes den såkaldte ”udskiftning”, der betød at gårdene i store træk flyttede væk fra landsbyerne. En gårds jord blev i højere grad samlet, og gårdene blev flyttet ud nær gårdens marker. Aabys jorder blev, som en af egnens ældste, opmålt og udskiftet allerede i 1779 og 1780 af landinspektør Haar. Dette var dog før den egentlige udskiftningsforordning af 23. april 1781, og netop den tidlige udskiftning betød af visse dele af Aaby Bys marker måtte udskiftes påny i 1800-tallet, fordi den oprindelige havde været mangelfuld i flere henseender.		Som følge af landboreformer igangsattes den såkaldte ”udskiftning”, der betød at gårdene i store træk flyttede væk fra landsbyerne. En gårds jord blev i højere grad samlet, og gårdene blev flyttet ud nær gårdens marker. Aabys jorder blev, som en af egnens ældste, opmålt og udskiftet allerede i 1779 og 1780 af landinspektør Haar. Dette var dog før den egentlige udskiftningsforordning af 23. april 1781, og netop den tidlige udskiftning betød af visse dele af Aaby Bys marker måtte udskiftes påny i 1800-tallet, fordi den oprindelige havde været mangelfuld i flere henseender.
	~~[[Fil:1816 kort matrikulering oe 1020151 udsnit matrikel 13.jpg\|thumb\|right\|350px\|Matrikuleringskort af 1816, hvor Vester Søgaards jorder har været omtrent stedet hvor matr.13 møder matr. 17.]]~~
	Ved udskiftningen i 1779-80 var de fleste fæstebønder under Lyngbygård Gods blevet udflyttet til jordlodder der hver især var blevet nummereret, men den manglende erfaring med udskiftning betød at to gårde var fælles om de samme mark- og englodder. Desuden var selve gårdene ikke blevet udflyttet fra landsbyen Aaby til de marker der skulle passes. Området, der hovedsageligt bestod af marker til agerbrug, var ejet af overkrigskommissær [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)\|Thøger Lassen Althalt]] af Lyngbygaard. Althalt anmodede d. 17. okt. 1821 på herredskontoret om nyudskiftning af sin egen del af Aaby Bys marker, hvor han på dette tidspunkt ejede hele 16 af byens gårde. Vester Søgaard blev i 1822, som følge af den nye anmodning om udskiftning, én af syv gårde der påny blev udflyttet fra landsbyen [[Aaby]].		Ved udskiftningen i 1779-80 var de fleste fæstebønder under Lyngbygård Gods blevet udflyttet til jordlodder der hver især var blevet nummereret, men den manglende erfaring med udskiftning betød at to gårde var fælles om de samme mark- og englodder. Desuden var selve gårdene ikke blevet udflyttet fra landsbyen Aaby til de marker der skulle passes. Området, der hovedsageligt bestod af marker til agerbrug, var ejet af overkrigskommissær [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)\|Thøger Lassen Althalt]] af Lyngbygaard. Althalt anmodede d. 17. okt. 1821 på herredskontoret om nyudskiftning af sin egen del af Aaby Bys marker, hvor han på dette tidspunkt ejede hele 16 af byens gårde. Vester Søgaard blev i 1822, som følge af den nye anmodning om udskiftning, én af syv gårde der påny blev udflyttet fra landsbyen [[Aaby]].

Linje 20:		Linje 20:

	==== Gårdejerne Nielsen og Haugaard ====		==== Gårdejerne Nielsen og Haugaard ====
			[[Fil:Højkantkort 1840 1899 historisk atlas.jpg\|thumb\|right\|350px\|Højkant kort af området ved Vester Søgaard ca. 1840-1899. Kilde: historiskatlas.dk]]
	Vester Søgaard blev i 1865 købt for 13.000 Rdl. af forældrene til den senere gårdejer Jens Nielsen (f. 4. okt. 1863 på Trillegården i Hasle).		Vester Søgaard blev i 1865 købt for 13.000 Rdl. af forældrene til den senere gårdejer Jens Nielsen (f. 4. okt. 1863 på Trillegården i Hasle).

Linje 26:		Linje 26:

	Vester Søgaards nye hovedbygning fra 1902 lå uden for den gamle gård, og var opført som i en omvendt T-form. Den ene af fløjene på bygningen havde to stokværk med høj kælder. Bygningen blev grundmuret med tegltag. Indenfor var der ni værelser foruden en økonomilejlighed, som fandtes i kælderen. Gårdens gamle hovedbygning af egebindingsværk med stråtag blev efter opførelsen af den nye hovedbygning beboet af gårdens fodermester. Udover fodermesteren, var der i gårdens folkehold ved århundredeskiftet 1 forkarl, 1 karl, 1 pige, og ved høsttid var der to mand ekstra.		Vester Søgaards nye hovedbygning fra 1902 lå uden for den gamle gård, og var opført som i en omvendt T-form. Den ene af fløjene på bygningen havde to stokværk med høj kælder. Bygningen blev grundmuret med tegltag. Indenfor var der ni værelser foruden en økonomilejlighed, som fandtes i kælderen. Gårdens gamle hovedbygning af egebindingsværk med stråtag blev efter opførelsen af den nye hovedbygning beboet af gårdens fodermester. Udover fodermesteren, var der i gårdens folkehold ved århundredeskiftet 1 forkarl, 1 karl, 1 pige, og ved høsttid var der to mand ekstra.
	~~[[Fil:Højkantkort 1840 1899 historisk atlas.jpg\|thumb\|right\|350px\|Højkant kort af området ved Vester Søgaard ca. 1840-1899. Kilde: historiskatlas.dk]]~~
	Hestestalden og kostalden var opførte som en grundmur af kampesten med stråtag, mens de andre avlsbygninger var af egebindingsværk med stråtag. Der var desuden en smuk nyanlagt have med ca. 50 frugttræer omkring den nyopførte hovedbygning i starten af århundredet. På de tre sider af gården var der læbeplantning. Den lille skov på en ½ tdr. land bestod udelukkende af løvtræer. Fra gården var der udsigt til [[Marselisborgskovene]] samt Aarhus by.		Hestestalden og kostalden var opførte som en grundmur af kampesten med stråtag, mens de andre avlsbygninger var af egebindingsværk med stråtag. Der var desuden en smuk nyanlagt have med ca. 50 frugttræer omkring den nyopførte hovedbygning i starten af århundredet. På de tre sider af gården var der læbeplantning. Den lille skov på en ½ tdr. land bestod udelukkende af løvtræer. Fra gården var der udsigt til [[Marselisborgskovene]] samt Aarhus by.

Linje 32:		Linje 32:

	Gårdejer Jens Nielsen var blandt andet sognerådsmedlem, og også formand for sognerådet i en periode i begyndelsen af århundredet. Desuden var han med i forsamlingsbygningens bestyrelse, og var i særdeleshed kendt i lokalområdet som bankmand og bestyrer for Andelsbankens filial i [[Aabyhøj]], senere [[Aarhuus Privatbank]]. Jens Nielsen solgte gården i januar 1929 til Harald Haugaard (oprindeligt annonceret i Aarhus Stiftstidende til at være Proprietær Karup fra Horsens) for 90.000 kr. til overtagelse i marts 1929. Efter Jens Nielsen fraflyttede gården, stod han bag opførelsen af den store ”Villa Hegn” på [[Silkeborgvej 277]]. Jens Nielsen døde 27. maj 1940.		Gårdejer Jens Nielsen var blandt andet sognerådsmedlem, og også formand for sognerådet i en periode i begyndelsen af århundredet. Desuden var han med i forsamlingsbygningens bestyrelse, og var i særdeleshed kendt i lokalområdet som bankmand og bestyrer for Andelsbankens filial i [[Aabyhøj]], senere [[Aarhuus Privatbank]]. Jens Nielsen solgte gården i januar 1929 til Harald Haugaard (oprindeligt annonceret i Aarhus Stiftstidende til at være Proprietær Karup fra Horsens) for 90.000 kr. til overtagelse i marts 1929. Efter Jens Nielsen fraflyttede gården, stod han bag opførelsen af den store ”Villa Hegn” på [[Silkeborgvej 277]]. Jens Nielsen døde 27. maj 1940.
	~~[[Fil:Vester Søgaard 1954 RAF.JPG\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto af Vester Søgaard, 1954. Kilde: RAF]]~~
	Under H. Haugaard bortforpagtedes ”søbrug og fiskeri” samt ”jagten” på Vester Søgaard, og var man uvedkommende var det aldeles forbudt at drive jagt på gårdens jorder. Det var også forbudt for omstrejfende hunde at færdes på jordene. De uønskede hunde ville således blive skudt ifølge jagtlejerne, der i sommeren 1937 havde en annonce derom i Aarhus Stiftstidende.		Under H. Haugaard bortforpagtedes ”søbrug og fiskeri” samt ”jagten” på Vester Søgaard, og var man uvedkommende var det aldeles forbudt at drive jagt på gårdens jorder. Det var også forbudt for omstrejfende hunde at færdes på jordene. De uønskede hunde ville således blive skudt ifølge jagtlejerne, der i sommeren 1937 havde en annonce derom i Aarhus Stiftstidende.

Linje 48:		Linje 48:

	==== Ny ejer og nyt erhvervseventyr på Vester Søgaards jorder ====		==== Ny ejer og nyt erhvervseventyr på Vester Søgaards jorder ====
			[[Fil:Vester Søgaard 1954 RAF.JPG\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto af Vester Søgaard, 1954. Kilde: RAF]]
	Aktieselskabet [[Jydsk Letbeton]] blev drevet fra Vester Søgaard i 1950’erne.		Aktieselskabet [[Jydsk Letbeton]] blev drevet fra Vester Søgaard i 1950’erne.

Phillip Stadsarkivet med 19. dec. 2022, 14:51

2022-12-19T14:51:49Z

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2022, 16:51
Linje 26:		Linje 26:

	Vester Søgaards nye hovedbygning fra 1902 lå uden for den gamle gård, og var opført som i en omvendt T-form. Den ene af fløjene på bygningen havde to stokværk med høj kælder. Bygningen blev grundmuret med tegltag. Indenfor var der ni værelser foruden en økonomilejlighed, som fandtes i kælderen. Gårdens gamle hovedbygning af egebindingsværk med stråtag blev efter opførelsen af den nye hovedbygning beboet af gårdens fodermester. Udover fodermesteren, var der i gårdens folkehold ved århundredeskiftet 1 forkarl, 1 karl, 1 pige, og ved høsttid var der to mand ekstra.		Vester Søgaards nye hovedbygning fra 1902 lå uden for den gamle gård, og var opført som i en omvendt T-form. Den ene af fløjene på bygningen havde to stokværk med høj kælder. Bygningen blev grundmuret med tegltag. Indenfor var der ni værelser foruden en økonomilejlighed, som fandtes i kælderen. Gårdens gamle hovedbygning af egebindingsværk med stråtag blev efter opførelsen af den nye hovedbygning beboet af gårdens fodermester. Udover fodermesteren, var der i gårdens folkehold ved århundredeskiftet 1 forkarl, 1 karl, 1 pige, og ved høsttid var der to mand ekstra.
			[[Fil:Højkantkort 1840 1899 historisk atlas.jpg\|thumb\|right\|350px\|Højkant kort af området ved Vester Søgaard ca. 1840-1899. Kilde: historiskatlas.dk]]
	Hestestalden og kostalden var opførte som en grundmur af kampesten med stråtag, mens de andre avlsbygninger var af egebindingsværk med stråtag. Der var desuden en smuk nyanlagt have med ca. 50 frugttræer omkring den nyopførte hovedbygning i starten af århundredet. På de tre sider af gården var der læbeplantning. Den lille skov på en ½ tdr. land bestod udelukkende af løvtræer. Fra gården var der udsigt til [[Marselisborgskovene]] samt Aarhus by.		Hestestalden og kostalden var opførte som en grundmur af kampesten med stråtag, mens de andre avlsbygninger var af egebindingsværk med stråtag. Der var desuden en smuk nyanlagt have med ca. 50 frugttræer omkring den nyopførte hovedbygning i starten af århundredet. På de tre sider af gården var der læbeplantning. Den lille skov på en ½ tdr. land bestod udelukkende af løvtræer. Fra gården var der udsigt til [[Marselisborgskovene]] samt Aarhus by.

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2024, 21:30
Linje 11:		Linje 11:

	=== Vester Søgaards historie ===		=== Vester Søgaards historie ===
	[[Fil:1816 kort matrikulering oe 1020151 udsnit matrikel 13.jpg\|thumb\|right\|350px\|Matrikuleringskort af 1816, hvor Vester Søgaards jorder har været omtrent stedet hvor matr.13 møder matr. 17.]]		[[Fil:1816 kort matrikulering oe 1020151 udsnit matrikel 13.jpg\|thumb\|right\|350px\|Matrikuleringskort af 1816, hvor Vester Søgaards jorder har været, omtrent ved stedet, hvor matr. 13 møder matr. 17.]]
	==== Udskiftning og udmatrikulering ====		==== Udskiftning og udmatrikulering ====
	Som følge af landboreformer igangsattes den såkaldte ”udskiftning”, der betød at gårdene i store træk flyttede væk fra landsbyerne. En gårds jord blev i højere grad samlet, og gårdene blev flyttet ud nær gårdens marker. Aabys jorder blev, som en af egnens ældste, opmålt og udskiftet allerede i 1779 og 1780 af landinspektør Haar. Dette var dog før den egentlige udskiftningsforordning af 23. april 1781, og netop den tidlige udskiftning betød, at visse dele af Aaby Bys marker måtte udskiftes på ny i 1800-tallet, fordi den oprindelige havde været mangelfuld i flere henseender.		Som følge af landboreformer igangsattes den såkaldte ”udskiftning”, der betød at gårdene i store træk flyttede væk fra landsbyerne. En gårds jord blev i højere grad samlet, og gårdene blev flyttet ud nær gårdens marker. Aabys jorder blev, som en af egnens ældste, opmålt og udskiftet allerede i 1779 og 1780 af landinspektør Haar. Dette var dog før den egentlige udskiftningsforordning af 23. april 1781, og netop den tidlige udskiftning betød, at visse dele af Aaby Bys marker måtte udskiftes på ny i 1800-tallet, fordi den oprindelige havde været mangelfuld i flere henseender.
Linje 27:		Linje 27:
	Jens Nielsen overtog Vester Søgaard efter sine forældre d. 1. maj 1894 for 40.000 Rdl. Der var ca. 56 tdr. land til gården, hvoraf de ca. 43 tdr. udgjorde agerbrug, mens 10 tdr. land var engareal. En del af Brabrand Sø var også underlagt gårdens samlede areal. Der var også en større kvægbesætning, som blandt andet bidrog til en stor årlig mælkemængde, hvoraf meget videresendtes til ”Andelsmejeriet Vesterbro” på Vesterbro Torv i Aarhus. Der var mange dyr på gården på daværende tidspunkt, og der blev også drevet hesteavl, som set i flere avisannoncer i starten af århundredet.		Jens Nielsen overtog Vester Søgaard efter sine forældre d. 1. maj 1894 for 40.000 Rdl. Der var ca. 56 tdr. land til gården, hvoraf de ca. 43 tdr. udgjorde agerbrug, mens 10 tdr. land var engareal. En del af Brabrand Sø var også underlagt gårdens samlede areal. Der var også en større kvægbesætning, som blandt andet bidrog til en stor årlig mælkemængde, hvoraf meget videresendtes til ”Andelsmejeriet Vesterbro” på Vesterbro Torv i Aarhus. Der var mange dyr på gården på daværende tidspunkt, og der blev også drevet hesteavl, som set i flere avisannoncer i starten af århundredet.

	Vester Søgaards nye hovedbygning fra 1902 lå uden for den gamle gård, og var opført som i en omvendt T-form. Den ene af fløjene på bygningen havde to stokværk med høj kælder. Bygningen blev grundmuret med tegltag. Indenfor var der ni værelser foruden en økonomilejlighed, som fandtes i kælderen. Gårdens gamle hovedbygning af egebindingsværk med stråtag blev efter opførelsen af den nye hovedbygning beboet af gårdens fodermester. Udover fodermesteren, var der i gårdens folkehold ved århundredeskiftet 1 forkarl, 1 karl, 1 pige, og ved høsttid var der to mand ekstra.		Vester Søgaards nye hovedbygning fra 1902 lå uden for den gamle gård og var opført som i en omvendt T-form. Den ene af fløjene på bygningen havde to stokværk med høj kælder. Bygningen blev grundmuret med tegltag. Indenfor var der ni værelser foruden en økonomilejlighed, som fandtes i kælderen. Gårdens gamle hovedbygning af egebindingsværk med stråtag blev efter opførelsen af den nye hovedbygning beboet af gårdens fodermester. Udover fodermesteren var der i gårdens folkehold ved århundredeskiftet 1 forkarl, 1 karl, 1 pige, og ved høsttid var der to mand ekstra.

	Hestestalden og kostalden var opførte som en grundmur af kampesten med stråtag, mens de andre avlsbygninger var af egebindingsværk med stråtag. Der var desuden en smuk nyanlagt have med ca. 50 frugttræer omkring den nyopførte hovedbygning i starten af århundredet. På de tre sider af gården var der læbeplantning. Den lille skov på en ½ tdr. land bestod udelukkende af løvtræer. Fra gården var der udsigt til [[Marselisborgskovene]] samt Aarhus by.		Hestestalden og kostalden var opførte som en grundmur af kampesten med stråtag, mens de andre avlsbygninger var af egebindingsværk med stråtag. Der var desuden en smuk nyanlagt have med ca. 50 frugttræer omkring den nyopførte hovedbygning i starten af århundredet. På de tre sider af gården var der læbeplantning. Den lille skov på en ½ tdr. land bestod udelukkende af løvtræer. Fra gården var der udsigt til [[Marselisborgskovene]] samt Aarhus by.

	I december 1924 blev der konstateret mund- og klovesyge blandt gårdens kvægbesætning. Der var dog håb om hurtigt at få bugt med sygdommen, og der næredes ingen større bekymringer for smitte grundet gårdens relativt isolerede ~~lokation~~.		I december 1924 blev der konstateret mund- og klovesyge blandt gårdens kvægbesætning. Der var dog håb om hurtigt at få bugt med sygdommen, og der næredes ingen større bekymringer for smitte grundet gårdens relativt isolerede placering.

	Gårdejer Jens Nielsen var blandt andet sognerådsmedlem, og også formand for sognerådet i en periode i begyndelsen af århundredet. Desuden var han med i forsamlingsbygningens bestyrelse, og var i særdeleshed kendt i lokalområdet som bankmand og bestyrer for Andelsbankens filial i [[Aabyhøj]], senere [[Aarhuus Privatbank]]. Jens Nielsen solgte gården i januar 1929 til Harald Haugaard (oprindeligt annonceret i Aarhus Stiftstidende til at være Proprietær Karup fra Horsens) for 90.000 kr. til overtagelse i marts 1929. Efter Jens Nielsen fraflyttede gården, stod han bag opførelsen af den store ”Villa Hegn” på [[Silkeborgvej 277]]. Jens Nielsen døde 27. maj 1940.		Gårdejer Jens Nielsen var blandt andet sognerådsmedlem og også formand for sognerådet i en periode i begyndelsen af århundredet. Desuden var han med i forsamlingsbygningens bestyrelse og var i særdeleshed kendt i lokalområdet som bankmand og bestyrer for Andelsbankens filial i [[Aabyhøj]], senere [[Aarhuus Privatbank]]. Jens Nielsen solgte gården i januar 1929 til Harald Haugaard (oprindeligt annonceret i Aarhus Stiftstidende til at være Proprietær Karup fra Horsens) for 90.000 kr. til overtagelse i marts 1929. Efter Jens Nielsen fraflyttede gården, stod han bag opførelsen af den store ”Villa Hegn” på [[Silkeborgvej 277]]. Jens Nielsen døde 27. maj 1940.

	Under H. Haugaard bortforpagtedes ”søbrug og fiskeri” samt ”jagten” på Vester Søgaard, og var man uvedkommende var det aldeles forbudt at drive jagt på gårdens jorder. Det var også forbudt for omstrejfende hunde at færdes på jordene. De uønskede hunde ville således blive skudt ifølge jagtlejerne, der i sommeren 1937 havde en annonce derom i Aarhus Stiftstidende.		Under H. Haugaard bortforpagtedes ”søbrug og fiskeri” samt ”jagten” på Vester Søgaard, og var man uvedkommende var det aldeles forbudt at drive jagt på gårdens jorder. Det var også forbudt for omstrejfende hunde at færdes på jordene. De uønskede hunde ville således blive skudt ifølge jagtlejerne, der i sommeren 1937 havde en annonce derom i Aarhus Stiftstidende.

	Kvægbesætningen bestod i 1933 af 26 malkekøer, to tyre og 15 ungkreaturer dels af jydsk og dels af rød dansk malkerace der fornyedes ved eget tillæg med indkøb af tyre. Køerne græssedes ved løsdrift. Der blev holdt 5 arbejdsheste, deraf en følhoppe. Der var også svinebesætning på fem tillægssøer. Pattegrisene blev solgt. Der var et fjerkræhold på ca. 100 høns.		Kvægbesætningen bestod i 1933 af 26 malkekøer, to tyre og 15 ungkreaturer dels af jydsk og dels af rød dansk malkerace, der fornyedes ved eget tillæg med indkøb af tyre. Køerne græssedes ved løsdrift. Der blev holdt 5 arbejdsheste, deraf en følhoppe. Der var også svinebesætning på fem tillægssøer. Pattegrisene blev solgt. Der var et fjerkræhold på ca. 100 høns.

	==== Den kommunale interesse for vand ved Vester Søgaard ====		==== Den kommunale interesse for vand ved Vester Søgaard ====
	I løbet 1930’erne begyndte der at ske betydelige ændringer ved Vester Søgaard. [[Aaby Kommune]] havde sine øjne rettet mod Vester Søgaards jorder, og havde til hensigt at søge efter nye vandkilder, der kunne komme kommunens borgere til gode. I 1933 hørte der til gården et samlet areal på 30,9 ha, deraf var 25,5 ha agerland og 4.4 ha. engområde. Disse områder indskrænkedes i de kommende årtier betydeligt, og områdets karakter ændredes også fra agerbrug til i store træk at være præget af erhverv, industri og kommunale anlæg.		I løbet 1930’erne begyndte der at ske betydelige ændringer ved Vester Søgaard. [[Aaby Kommune]] havde sine øjne rettet mod Vester Søgaards jorder og havde til hensigt at søge efter nye vandkilder, der kunne komme kommunens borgere til gode. I 1933 hørte der til gården et samlet areal på 30,9 ha, deraf var 25,5 ha agerland og 4.4 ha. engområde. Disse områder indskrænkedes i de kommende årtier betydeligt, og områdets karakter ændredes også fra agerbrug til i store træk at være præget af erhverv, industri og kommunale anlæg.

	I 1933 forsøgte Aaby Kommune sig med flere prøveboringer ~~for~~ at finde vand, idet de daværende vandårer ikke på tilstrækkelig vis kunne forsyne byen. I juni 1933 var der prøveboringer ved Vester Søgaard, og der rapporteredes om så store mængder vand at byens forsyning ville være sikret i mange år fremover. Dermed var der åbnet for muligheden for opførelse af et helt nyt vandværk i Aaby Kommune.		I 1933 forsøgte Aaby Kommune sig med flere prøveboringer at finde vand, idet de daværende vandårer ikke på tilstrækkelig vis kunne forsyne byen. I juni 1933 var der prøveboringer ved Vester Søgaard, og der rapporteredes om så store mængder vand, at byens forsyning ville være sikret i mange år fremover. Dermed var der åbnet for muligheden for opførelse af et helt nyt vandværk i Aaby Kommune.

	Ved et møde i Aaby Sogneråd i december 1933 skulle en indstilling fra Udvalget for de Kommunale Værker behandles. Indstillingen gik på opførelsen af et vandværk på et nyligt rekvireret stykke jord fra Vester Søgaard. Prøveboringer ved en dybde af 50 meter ~~viste~~ at der fandtes vand af god kvalitet i rigelige mængder til at supplere de eksisterende to vandværker i Aabyhøj. Det var hensigten at vandværket skulle kunne levere 50 kubikmeter vand i timen – senere 100 kubikmeter. Udgifterne til byggeriet af vandværket inkl. nedlægning af ledninger blev anslået til at være på ca. 100.000 kr.		Ved et møde i Aaby Sogneråd i december 1933 skulle en indstilling fra Udvalget for de Kommunale Værker behandles. Indstillingen gik på opførelsen af et vandværk på et nyligt rekvireret stykke jord fra Vester Søgaard. Prøveboringer ved en dybde af 50 meter vistec, at der fandtes vand af god kvalitet i rigelige mængder til at supplere de eksisterende to vandværker i Aabyhøj. Det var hensigten, at vandværket skulle kunne levere 50 kubikmeter vand i timen – senere 100 kubikmeter. Udgifterne til byggeriet af vandværket inkl. nedlægning af ledninger blev anslået til at være på ca. 100.000 kr.

	I april 1934 blev der fra Aaby Kommune henstillet til, at der blev sparet på vandet. Det stigende vandforbrug havde betydet, at der ikke kunne leveres nok vand til forbrugerne. Det forventedes dog, at det nye vandværk ved Vester Søgaard inden for tre uger ville blive sat i drift, og at behovet derefter atter kunne dækkes. Vandværket blev sat i drift 4. maj 1934.		I april 1934 blev der fra Aaby Kommune henstillet til, at der blev sparet på vandet. Det stigende vandforbrug havde betydet, at der ikke kunne leveres nok vand til forbrugerne. Det forventedes dog, at det nye vandværk ved Vester Søgaard inden for tre uger ville blive sat i drift, og at behovet derefter atter kunne dækkes. Vandværket blev sat i drift 4. maj 1934.

	Efter få år steg saltindholdet i vandet i utilfredsstillende høj grad til at det kunne smages, og der søgtes derfor efter brugbart vand andre steder på Vester Søgaards jorder. Nye prøveboringer omkring gården viste dog stadig høje værdier for saltindhold, og det blev vurderet at vandet ikke kunne benyttes som drikkevand. I stedet blev der anmodet om muligheden for at indtage vand fra åen, og der blev indhentet tilbud på bygning af et nyt vandindtagningsanlæg med henblik på ibrugtagning den 1. maj 1941.		Efter få år steg saltindholdet i vandet i utilfredsstillende høj grad til at det kunne smages, og der søgtes derfor efter brugbart vand andre steder på Vester Søgaards jorder. Nye prøveboringer omkring gården viste dog stadig høje værdier for saltindhold, og det blev vurderet at vandet ikke kunne benyttes som drikkevand. I stedet blev der anmodet om muligheden for at indtage vand fra åen, og der blev indhentet tilbud på bygning af et nyt vandindtagningsanlæg med henblik på ibrugtagning den 1. maj 1941.

Linje 55:		Linje 56:
	I 1957 tiltrådte Anna Johanne Egholm som bestyrelsesmedlem i virksomheden i stedet for H. Pedersen.		I 1957 tiltrådte Anna Johanne Egholm som bestyrelsesmedlem i virksomheden i stedet for H. Pedersen.

	I en tid hvor agerbruget synes at være på en deroute, opstod nye behov i samfundet. På Vester Søgaard opstod også nye muligheder for at drive virksomhed. Huse skulle isoleres med nyt og banebrydende materialer, og fra Vester Søgaard solgtes blandt andet Leca isoleringsmateriale.		I en tid, hvor agerbruget synes at være på en deroute, opstod nye behov i samfundet. På Vester Søgaard opstod også nye muligheder for at drive virksomhed. Huse skulle isoleres med nyt og banebrydende materialer, og fra Vester Søgaard solgtes blandt andet Leca isoleringsmateriale.

	Medlem af bestyrelsen og forretningsfører E. N. H. Egholm afgik ved døden i 1958, hvorefter ~~Rentier~~ Jesper Christian Pedersen, Resdal pr. Skædkjær, indtrådte i bestyrelsen. Medlem af bestyrelsen, formodentlig enken, Anna Johanne Egholm tiltrådte som forretningsfører.		Medlem af bestyrelsen og forretningsfører E.N.H. Egholm afgik ved døden i 1958, hvorefter rentier Jesper Christian Pedersen, Resdal pr. Skædkjær, indtrådte i bestyrelsen. Medlem af bestyrelsen, formodentlig enken, Anna Johanne Egholm tiltrådte som forretningsfører.

	I juni 1960 solgte Anna Johanne Nielsen Vester Søgaard til Aaby Kommune for 70.000 kr		I juni 1960 solgte Anna Johanne Nielsen Vester Søgaard til Aaby Kommune for 70.000 kr.

	==== Haveforeningen Søvang af 1955 ====		==== Haveforeningen Søvang af 1955 ====

	I 1955 fik den nyoprettede [[Haveforeningen Søvang af 1955]] tilladelse af kommunen til dannelsen af kolonihaver ved Vester Søgaards jorder. Lejemålet på haveforeningens 23.000 kvm store areal begyndte 1. april 1955, og kunne tidligst opsiges i 1975, medmindre den stipulerede leje ikke indbetaltes til forfaldstid. Kolonihaveforeningen eksisterer stadig, og de fleste kolonihaver ligger stadig på stedet trods flere kontraktuelle ændringer.		I 1955 fik den nyoprettede [[Haveforeningen Søvang af 1955]] tilladelse af kommunen til dannelsen af kolonihaver ved Vester Søgaards jorder. Lejemålet på haveforeningens 23.000 kvm store areal begyndte 1. april 1955 og kunne tidligst opsiges i 1975, medmindre den stipulerede leje ikke indbetaltes til forfaldstid. Kolonihaveforeningen eksisterer stadig, og de fleste kolonihaver ligger stadig på stedet trods flere kontraktuelle ændringer.

	== Vester Søgaard på Aarhusarkivet ==		== Vester Søgaard på Aarhusarkivet ==