Vester Allé Kaserne - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 7. aug. 2025, 07:25

2025-08-07T07:25:17Z

← Ældre version		Versionen fra 7. aug. 2025, 09:25
Linje 64:		Linje 64:
	=== Se også ===		=== Se også ===
	* [[Aarhus og militæret]]		* [[Aarhus og militæret]]

			== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122123 Vester Allé Kaserne]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Hemik med 13. mar. 2025, 09:09

2025-03-13T09:09:57Z

← Ældre version		Versionen fra 13. mar. 2025, 11:09
Linje 21:		Linje 21:
	Det fik Aarhus Byråd til - efter pres fra Aarhus Handelsforening - at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, bestående af borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] og fire byrådsmedlemmer, og derefter påbegyndtes bygningen af kaserner.		Det fik Aarhus Byråd til - efter pres fra Aarhus Handelsforening - at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, bestående af borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] og fire byrådsmedlemmer, og derefter påbegyndtes bygningen af kaserner.

	Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus, og fra 1875-1878 skød de nye ~~bygningerne~~ frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)\|Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen.		Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus, og fra 1875-1878 skød de nye bygninger frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)\|Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen.

	Den første bygning, som kunne tages i brug ved Rytterikasernen, var skolestalden, der foruden stalde også indeholdt fægtesal og foderloft. I 1876 kunne den såkaldte skolekaserne langs Vester Allé tages i brug. Fordelt på fire etager fandtes her kontorer, belægningsstuer og samlings- og undervisningsrum. Endelig fandtes der også her officersboliger, hvorfor bygningen senere blev kendt som [[Officersbygningen]]. Det var i disse to bygninger, de nye rekrutter blev placeret.		Den første bygning, som kunne tages i brug ved Rytterikasernen, var skolestalden, der foruden stalde også indeholdt fægtesal og foderloft. I 1876 kunne den såkaldte skolekaserne langs Vester Allé tages i brug. Fordelt på fire etager fandtes her kontorer, belægningsstuer og samlings- og undervisningsrum. Endelig fandtes der også her officersboliger, hvorfor bygningen senere blev kendt som [[Officersbygningen]]. Det var i disse to bygninger, de nye rekrutter blev placeret.
Linje 28:		Linje 28:

	=== Fra dragoner til cyklist-eskadroner ===		=== Fra dragoner til cyklist-eskadroner ===
	I 1932 blev 3. og 5. Dragonregiment lagt sammen, og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers. Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester ~~Allés~~ Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro.		I 1932 blev 3. og 5. Dragonregiment lagt sammen, og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers. Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allé Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro.

	[[Fil:3. dragonregiments underofficerer, 1906.jpg\|350px\|thumb\|right\|3. dragonregiments underofficerer fotograferet i 1906.]]		[[Fil:3. dragonregiments underofficerer, 1906.jpg\|350px\|thumb\|right\|3. dragonregiments underofficerer fotograferet i 1906.]]
Linje 75:		Linje 75:
	* Aarhus Byråds Forhandlinger 20.06.1867, 20.02.1873, 01.08.1873, 27.02.1873, 05.08.1873, 19.03.1940, 01.12.1976		* Aarhus Byråds Forhandlinger 20.06.1867, 20.02.1873, 01.08.1873, 27.02.1873, 05.08.1873, 19.03.1940, 01.12.1976
	* Århus Stiftstidende 09.06.1802, 24.05.1816, 29.08.1900, 19.07.1969, 30.08.1969, 20.08.1974, 02.12.1976, 18.06.1980, 16.07.1980, 11.01.1981, 12.01.1981, 08.08.1982, 22.09.1982, 13.10.1982, 25.11.1982, 01.03.1983, 03.03.1983, 10.03.1983, 23.04.1983, 18.03.1985		* Århus Stiftstidende 09.06.1802, 24.05.1816, 29.08.1900, 19.07.1969, 30.08.1969, 20.08.1974, 02.12.1976, 18.06.1980, 16.07.1980, 11.01.1981, 12.01.1981, 08.08.1982, 22.09.1982, 13.10.1982, 25.11.1982, 01.03.1983, 03.03.1983, 10.03.1983, 23.04.1983, 18.03.1985
	* ~~Jyllandsposten~~ 12.08.1982, 08.03.1985		* Jyllands-Posten 12.08.1982, 08.03.1985

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Hemik med 27. feb. 2025, 08:13

2025-02-27T08:13:54Z

Phillip Stadsarkivet med 5. sep. 2023, 10:48

2023-09-05T10:48:41Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2023, 12:48
Linje 21:		Linje 21:
	Det fik Aarhus Byråd til, efter pres fra Aarhus Handelsforening, at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, bestående af borgmester Ulrich Christian von Schmidten og fire byrådsmedlemmer, og derefter påbegyndte bygningen af kaserner.		Det fik Aarhus Byråd til, efter pres fra Aarhus Handelsforening, at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, bestående af borgmester Ulrich Christian von Schmidten og fire byrådsmedlemmer, og derefter påbegyndte bygningen af kaserner.

	Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen.		Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)\|Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen.

	Den første bygning som kunne tages i brug ved Rytterikasernen var skolestalden, der foruden stalde også indeholdt fægtesal og foderloft. I 1876 kunne den såkaldte skolekaserne langs Vester Allé tages i brug. Fordelt på fire etager fandtes her kontorer, belægningsstuer, samlings- og undervisningsrum. Endeligt fandtes der også her officersboliger, hvorfor bygningen senere blev kendt som [[Officersbygningen]]. Det var i disse to bygninger de nye rekrutter blev placeret.		Den første bygning som kunne tages i brug ved Rytterikasernen var skolestalden, der foruden stalde også indeholdt fægtesal og foderloft. I 1876 kunne den såkaldte skolekaserne langs Vester Allé tages i brug. Fordelt på fire etager fandtes her kontorer, belægningsstuer, samlings- og undervisningsrum. Endeligt fandtes der også her officersboliger, hvorfor bygningen senere blev kendt som [[Officersbygningen]]. Det var i disse to bygninger de nye rekrutter blev placeret.

Phillip Stadsarkivet med 24. mar. 2023, 09:42

2023-03-24T09:42:45Z

← Ældre version		Versionen fra 24. mar. 2023, 11:42
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Vester Alle Kaserne, 1899.jpg\|thumb\|~~370px~~\|Vester Allé Kasernes hovedbygning [[Officersbygningen]] set fra [[Christiansgade]] i 1899.]]		<div class="tright">{{#display_map:
			56.15325260328767, 10.201441733646547~[[Vester Allé Kaserne]];
	'''Vester Allé Kaserne''' er en nu nedlagt ~~kaserne~~, som lå på området mellem [[Vester Allé]], [[Frederiks Allé]] og [[Thomas Jensens Allé]]. Kasernen blev opført i perioden 1875-1878 og blev lukket i 1969.		\|width=378
			\|height=200
	~~===Byens dragoner===~~		\|zoom=16
	~~[[Fil:Plan over rytterikasernen.jpg\|thumb\|left\|300px\|Plan over den nyopførte Rytterikaserne i 1878.]]~~		\|center=56.15325260328767, 10.201441733646547
			\|align=right
			}}</div>
			[[Fil:Sylvest nks 04040 Rytterikasernen 1945-55 Sylvest Jensen Luftfoto DKB.jpg\|thumb\|350px\|Det store kaserne område ved Vester Allé Kasernes. 1946-1955. Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.]]
			[[Fil:Vester Alle Kaserne, 1899.jpg\|thumb\|350px\|Vester Allé Kasernes hovedbygning [[Officersbygningen]] set fra [[Christiansgade]] i 1899.]]
			'''Vester Allé Kaserne''' var en større bykaserne, der nu er nedlagt, og som lå på området mellem [[Vester Allé]], [[Frederiks Allé]] og [[Thomas Jensens Allé]]. Kasernen, som også var kendt som Rytterikasernen, blev opført i perioden 1875-1878 og blev lukket endegyldigt i 1969.

			=== Byens dragoner ===
			[[Fil:Plan over rytterikasernen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Plan over den nyopførte Rytterikaserne i 1878.]]
	I 1860 blev et stort grundmuret [[Ridehuset\|ridehus]] opført lige uden for [[Frederiks Port]] i den sydlige del af byen. Det var krigsministeriet, der stod bag opførelsen af ridehuset, som skulle benyttes til [[3. Dragonregiment]]. Dragonerne var kommet til Aarhus i 1819 – dengang under navnet [[Prins Frederik Ferdinand]]s dragoner – og indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment.		I 1860 blev et stort grundmuret [[Ridehuset\|ridehus]] opført lige uden for [[Frederiks Port]] i den sydlige del af byen. Det var krigsministeriet, der stod bag opførelsen af ridehuset, som skulle benyttes til [[3. Dragonregiment]]. Dragonerne var kommet til Aarhus i 1819 – dengang under navnet [[Prins Frederik Ferdinand]]s dragoner – og indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment.

	Hvor krigsministeriet havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserne som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]]. Da garnisonen i 1860’erne blev yderligere forøget blev forholdende forværret, og i 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om krigsministeriets overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres.		Hvor krigsministeriet havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserne som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]]. Da garnisonen i 1860’erne blev yderligere forøget blev forholdende forværret, og i 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om krigsministeriets overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres.

			=== Rytterikasernen opføres ===
	~~'''[[Aarhus og militæret\|Klik her for at læse mere om militærhistorie i Aarhus op til 1875.]]'''~~

	===Rytterikasernen opføres===

	Det fik Aarhus Byråd til, efter pres fra Aarhus Handelsforening, at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, bestående af borgmester Ulrich Christian von Schmidten og fire byrådsmedlemmer, og derefter påbegyndte bygningen af kaserner.		Det fik Aarhus Byråd til, efter pres fra Aarhus Handelsforening, at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, bestående af borgmester Ulrich Christian von Schmidten og fire byrådsmedlemmer, og derefter påbegyndte bygningen af kaserner.
Linje 23:		Linje 27:
	3. Dragonregiment – der dengang bestod af to eskadroner havde både sin egen staldbygning og kasernebygning på området. Derudover blev der opført en underofficerskaserne i Valdemarsgade og hele den samlede herlighed endte med at koste omkring 500.000 kr. – noget mere end det oprindelige budget.		3. Dragonregiment – der dengang bestod af to eskadroner havde både sin egen staldbygning og kasernebygning på området. Derudover blev der opført en underofficerskaserne i Valdemarsgade og hele den samlede herlighed endte med at koste omkring 500.000 kr. – noget mere end det oprindelige budget.

	===Fra dragoner til cyklist-eskadroner===		=== Fra dragoner til cyklist-eskadroner ===
	I 1932 blev 3. og 5. dragonregiment lagt sammen og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers. Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro.		I 1932 blev 3. og 5. dragonregiment lagt sammen og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers. Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro.

	[[Fil:3. dragonregiments underofficerer, 1906.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|3. dragonregiments underofficerer fotograferet i 1906.]]		[[Fil:3. dragonregiments underofficerer, 1906.jpg\|350px\|thumb\|right\|3. dragonregiments underofficerer fotograferet i 1906.]]

	Efter dragonernes forflyttelse blev kasernen på Vester Allé indtaget af et panservognskompagni, to cyklist-eskadroner og to feltartilleriafdelinger fra 3. Feltartilleriregiment. Selvom kanonerne var hestetrukne var de egentlige dragoner væk, og kasernen ændrede derfor navn fra Rytterikasernen til Vester Allé Kaserne – eller Kasernen, Vester Allé.		Efter dragonernes forflyttelse blev kasernen på Vester Allé indtaget af et panservognskompagni, to cyklist-eskadroner og to feltartilleriafdelinger fra 3. Feltartilleriregiment. Selvom kanonerne var hestetrukne var de egentlige dragoner væk, og kasernen ændrede derfor navn fra Rytterikasernen til Vester Allé Kaserne – eller Kasernen, Vester Allé.
Linje 34:		Linje 38:
	Fra 1950’erne og frem blev flere regimenter flyttet væk fra byen og 24. september 1969 kunne de sidste soldater fra Nørrejyske Artilleriregiment marchere ud af Vester Allé Kaserne – en æra var slut.		Fra 1950’erne og frem blev flere regimenter flyttet væk fra byen og 24. september 1969 kunne de sidste soldater fra Nørrejyske Artilleriregiment marchere ud af Vester Allé Kaserne – en æra var slut.

	===Lukning - hvad så?===		=== Lukning - hvad så? ===
			[[Fil:Afmarch fra Vester Allé Kaserne, Børge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|De sidste soldater forlader Vester Allé Kaserne 24. september 1969.]]
	Da kasernen blev endelig lukket, medførte det en længere debat om kasernens videre skæbne.		Da kasernen blev endelig lukket, medførte det en længere debat om kasernens videre skæbne.
	Træbarakkerne og diverse sidebygninger skulle rives ned – her i blandt [[Prins Ferdinands Ridehus]] fra 1819. Hvad der skulle ske med den store officersbygning og Ridehuset på hjørnet Vester Allé og Frederiks Allé, var der dog stor uenighed om.		Træbarakkerne og diverse sidebygninger skulle rives ned – her i blandt [[Prins Ferdinands Ridehus]] fra 1819. Hvad der skulle ske med den store officersbygning og Ridehuset på hjørnet Vester Allé og Frederiks Allé, var der dog stor uenighed om.
Linje 43:		Linje 48:
	Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne der læses i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti\|konservative]] rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring.		Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne der læses i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti\|konservative]] rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring.

	===Foreninger, besættere og musikskole===		=== Foreninger, besættere og musikskole ===
	På trods af afstemningsresultatet fortsatte Olaf P. Christensen med at forsøge at samle flertal for nedrivning af officersbygningen. Ridehuset blev i mellemtiden, ligesom nu, benyttet til diverse ad hoc arrangementer, mens lokaler i officersbygningen blev lejet ud til forskellige organisationer som ''Aldrig mere krig'', ''Noah'', ''Amnesty International'' og ''Goodtemplarordenen''. Organisationerne fik ofte selskab af unge besættere, hvoraf nogle ønskede at skabe en aarhusiansk pendant til Christiania på området. I 1980 kunne Olaf P. Christensen oplyse byrådet, om at de ubudne gæster havde brugt for omkring 32.000 kr. elektricitet, hvorfor kommunen fik lukket af for elforsyningen til bygningen.		På trods af afstemningsresultatet fortsatte Olaf P. Christensen med at forsøge at samle flertal for nedrivning af officersbygningen. Ridehuset blev i mellemtiden, ligesom nu, benyttet til diverse ad hoc arrangementer, mens lokaler i officersbygningen blev lejet ud til forskellige organisationer som ''Aldrig mere krig'', ''Noah'', ''Amnesty International'' og ''Goodtemplarordenen''. Organisationerne fik ofte selskab af unge besættere, hvoraf nogle ønskede at skabe en aarhusiansk pendant til Christiania på området. I 1980 kunne Olaf P. Christensen oplyse byrådet, om at de ubudne gæster havde brugt for omkring 32.000 kr. elektricitet, hvorfor kommunen fik lukket af for elforsyningen til bygningen.

Linje 49:		Linje 54:
	Der holder skolen stadigt til – i dag under navnet [[Aarhus Musikskole]].		Der holder skolen stadigt til – i dag under navnet [[Aarhus Musikskole]].

	===Belægning på Vester Allé Kaserne===		=== Belægning på Vester Allé Kaserne ===
	~~[[Fil:Afmarch fra Vester Allé Kaserne, Børge Venge.jpg\|300px\|thumb\|right\|De sidste soldater forlader Vester Allé Kaserne 24. september 1969.]]~~

	* 1876-1932 3. Dragonregiment		* 1876-1932 3. Dragonregiment
Linje 61:		Linje 65:
	* 1961-1973 Drivmiddelkompagni		* 1961-1973 Drivmiddelkompagni

	===Se også===		=== Se også ===
	* [[Aarhus og militæret]]		* [[Aarhus og militæret]]

	==~~Kilder~~ og ~~litteratur~~==		== Litteratur og kilder ==
	* Christian R. Jansen, Den gamle rytterikaserne i Århus Årbog 1977, Århus byhistorisk Udvalg		* Christian R. Jansen, Den gamle rytterikaserne i Århus Årbog 1977, Århus byhistorisk Udvalg
	* P.E. Niemann, Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, Forlaget Zac, 1981		* P.E. Niemann, Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, Forlaget Zac, 1981
Linje 82:		Linje 86:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Besættelsen]]		[[Kategori: Besættelsen]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.153487 longitude=10.201085>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.201085, 56.153487] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

	~~<!-- Koordinatet er på Officersbygningen -->~~

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:52:00Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:52
Linje 83:		Linje 83:
	[[Kategori: Besættelsen]]		[[Kategori: Besættelsen]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.153487~~\|10.201085~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.153487 longitude=10.201085>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.201085, 56.153487] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

	<!-- Koordinatet er på Officersbygningen -->		<!-- Koordinatet er på Officersbygningen -->

Hhoej: /* Lukning - hvad så? */

2018-10-10T08:14:20Z

Lukning - hvad så?

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2018, 10:14
Linje 41:		Linje 41:
	Blandt disse var [[Aarhus Kommune]]s [[Stadsarkitektens Kontor\|stadsarkitekt]] [[Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et [[Musikhuset\|musikhus]]. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.		Blandt disse var [[Aarhus Kommune]]s [[Stadsarkitektens Kontor\|stadsarkitekt]] [[Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et [[Musikhuset\|musikhus]]. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.

	Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne der læses i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti\|konservative]] rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring.		Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne der læses i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti\|konservative]] rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring.

	===Foreninger, besættere og musikskole===		===Foreninger, besættere og musikskole===

Hhoej: /* Lukning - hvad så? */

2018-10-10T08:13:16Z

Lukning - hvad så?

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2018, 10:13
Linje 41:		Linje 41:
	Blandt disse var [[Aarhus Kommune]]s [[Stadsarkitektens Kontor\|stadsarkitekt]] [[Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et [[Musikhuset\|musikhus]]. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.		Blandt disse var [[Aarhus Kommune]]s [[Stadsarkitektens Kontor\|stadsarkitekt]] [[Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et [[Musikhuset\|musikhus]]. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.

	Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne der læses i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti\|konservative]] rådmand [[Olaf P. Christensen (1928-2012)~~\|Olaf P. Christensen~~]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring.		Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne der læses i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti\|konservative]] rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring.

	===Foreninger, besættere og musikskole===		===Foreninger, besættere og musikskole===

Kurt L med 1. aug. 2018, 15:02

2018-08-01T15:02:21Z

← Ældre version		Versionen fra 1. aug. 2018, 17:02
Linje 41:		Linje 41:
	Blandt disse var [[Aarhus Kommune]]s [[Stadsarkitektens Kontor\|stadsarkitekt]] [[Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et [[Musikhuset\|musikhus]]. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.		Blandt disse var [[Aarhus Kommune]]s [[Stadsarkitektens Kontor\|stadsarkitekt]] [[Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et [[Musikhuset\|musikhus]]. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.

	Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne der læses i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti\|konservative]] rådmand [[Olaf P. Christensen]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring.		Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne der læses i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti\|konservative]] rådmand [[Olaf P. Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring.

	===Foreninger, besættere og musikskole===		===Foreninger, besættere og musikskole===

LS med 6. okt. 2017, 12:12

2017-10-06T12:12:07Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2017, 14:12
Linje 14:		Linje 14:

	===Rytterikasernen opføres===		===Rytterikasernen opføres===

			Det fik Aarhus Byråd til, efter pres fra Aarhus Handelsforening, at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, bestående af borgmester Ulrich Christian von Schmidten og fire byrådsmedlemmer, og derefter påbegyndte bygningen af kaserner.

	Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen.		Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen.

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2025, 10:13
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Sylvest nks 04040 Rytterikasernen 1945-55 Sylvest Jensen Luftfoto DKB.jpg\|thumb\|350px\|Det store ~~kaserne område~~ ved Vester Allé ~~Kasernes~~. 1946-1955. Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Sylvest nks 04040 Rytterikasernen 1945-55 Sylvest Jensen Luftfoto DKB.jpg\|thumb\|350px\|Det store kaserneområde ved Vester Allé. 1946-1955. Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.]]
	[[Fil:Vester Alle Kaserne, 1899.jpg\|thumb\|350px\|Vester Allé Kasernes hovedbygning [[Officersbygningen]] set fra [[Christiansgade]] i 1899.]]		[[Fil:Vester Alle Kaserne, 1899.jpg\|thumb\|350px\|Vester Allé Kasernes hovedbygning [[Officersbygningen]] set fra [[Christiansgade]] i 1899.]]
	'''Vester Allé Kaserne''' var en større bykaserne, der nu er nedlagt, og som lå på området mellem [[Vester Allé]], [[Frederiks Allé]] og [[Thomas Jensens Allé]]. Kasernen, som også var kendt som Rytterikasernen, blev opført i perioden 1875-1878 og blev lukket endegyldigt i 1969.		'''Vester Allé Kaserne''' var en større bykaserne, der nu er nedlagt, og som lå på området mellem [[Vester Allé]], [[Frederiks Allé]] og [[Thomas Jensens Allé]]. Kasernen, som også var kendt som Rytterikasernen, blev opført i perioden 1875-1878 og blev lukket endegyldigt i 1969.
Linje 13:		Linje 13:
	=== Byens dragoner ===		=== Byens dragoner ===
	[[Fil:Plan over rytterikasernen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Plan over den nyopførte Rytterikaserne i 1878.]]		[[Fil:Plan over rytterikasernen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Plan over den nyopførte Rytterikaserne i 1878.]]
	I 1860 blev et stort grundmuret [[Ridehuset\|ridehus]] opført lige uden for [[Frederiks Port]] i den sydlige del af byen. Det var ~~krigsministeriet~~, der stod bag opførelsen af ridehuset, som skulle benyttes til [[3. Dragonregiment]]. Dragonerne var kommet til Aarhus i 1819 – dengang under navnet [[Prins Frederik Ferdinand]]s dragoner – og indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment.		I 1860 blev et stort grundmuret [[Ridehuset\|ridehus]] opført lige uden for [[Frederiks Port]] i den sydlige del af byen. Det var Krigsministeriet, der stod bag opførelsen af ridehuset, som skulle benyttes til [[3. Dragonregiment]]. Dragonerne var kommet til Aarhus i 1819 – dengang under navnet [[Prins Frederik Ferdinand]]s dragoner – og indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment.

	Hvor ~~krigsministeriet~~ havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske ~~kaserne~~ som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]]. Da garnisonen i 1860’erne blev yderligere forøget blev ~~forholdende~~ forværret, og i 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om ~~krigsministeriets~~ overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres.		Hvor Krigsministeriet havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for, at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserner som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]]. Da garnisonen i 1860’erne blev yderligere forøget, blev forholdene forværret, og i 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse, at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og efter rygter om Krigsministeriets overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres.

	=== Rytterikasernen opføres ===		=== Rytterikasernen opføres ===

	Det fik Aarhus Byråd til, efter pres fra Aarhus Handelsforening, at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, bestående af borgmester Ulrich Christian von Schmidten og fire byrådsmedlemmer, og derefter ~~påbegyndte~~ bygningen af kaserner.		Det fik Aarhus Byråd til - efter pres fra Aarhus Handelsforening - at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, bestående af borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] og fire byrådsmedlemmer, og derefter påbegyndtes bygningen af kaserner.

	Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)\|Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen.		Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus, og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)\|Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen.

	Den første bygning som kunne tages i brug ved Rytterikasernen var skolestalden, der foruden stalde også indeholdt fægtesal og foderloft. I 1876 kunne den såkaldte skolekaserne langs Vester Allé tages i brug. Fordelt på fire etager fandtes her kontorer, belægningsstuer, samlings- og undervisningsrum. ~~Endeligt~~ fandtes der også her officersboliger, hvorfor bygningen senere blev kendt som [[Officersbygningen]]. Det var i disse to bygninger de nye rekrutter blev placeret.		Den første bygning, som kunne tages i brug ved Rytterikasernen, var skolestalden, der foruden stalde også indeholdt fægtesal og foderloft. I 1876 kunne den såkaldte skolekaserne langs Vester Allé tages i brug. Fordelt på fire etager fandtes her kontorer, belægningsstuer og samlings- og undervisningsrum. Endelig fandtes der også her officersboliger, hvorfor bygningen senere blev kendt som [[Officersbygningen]]. Det var i disse to bygninger, de nye rekrutter blev placeret.

	3. Dragonregiment – der dengang bestod af to eskadroner havde både sin egen staldbygning og kasernebygning på området. Derudover blev der opført en underofficerskaserne i Valdemarsgade og hele den samlede herlighed endte med at koste omkring 500.000 kr. – noget mere end det oprindelige budget.		3. Dragonregiment, der dengang bestod af to eskadroner, havde både sin egen staldbygning og kasernebygning på området. Derudover blev der opført en underofficerskaserne i Valdemarsgade, og hele den samlede herlighed endte med at koste omkring 500.000 kr. – noget mere end det oprindelige budget.

	=== Fra dragoner til cyklist-eskadroner ===		=== Fra dragoner til cyklist-eskadroner ===
	I 1932 blev 3. og 5. ~~dragonregiment~~ lagt sammen og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers. Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro.		I 1932 blev 3. og 5. Dragonregiment lagt sammen, og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers. Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro.

	[[Fil:3. dragonregiments underofficerer, 1906.jpg\|350px\|thumb\|right\|3. dragonregiments underofficerer fotograferet i 1906.]]		[[Fil:3. dragonregiments underofficerer, 1906.jpg\|350px\|thumb\|right\|3. dragonregiments underofficerer fotograferet i 1906.]]

	Efter dragonernes forflyttelse blev kasernen på Vester Allé indtaget af et panservognskompagni, to cyklist-eskadroner og to feltartilleriafdelinger fra 3. Feltartilleriregiment. ~~Selvom~~ kanonerne var hestetrukne var de egentlige dragoner væk, og kasernen ændrede derfor navn fra Rytterikasernen til Vester Allé Kaserne – eller Kasernen, Vester Allé.		Efter dragonernes forflyttelse blev kasernen på Vester Allé indtaget af et panservognskompagni, to cyklist-eskadroner og to feltartilleriafdelinger fra 3. Feltartilleriregiment. Selv om kanonerne var hestetrukne, var de egentlige dragoner væk, og kasernen ændrede derfor navn fra Rytterikasernen til Vester Allé Kaserne – eller Kasernen, Vester Allé.

	Under 2. verdenskrig blev Vester Allé Kaserne – sammen med byens andre ~~kaserne~~ - overtaget af tyskerne – som opførte flere træbarakker på området. Allerede før krigen havde byens kaserner lidt under pladsmangel, og en bombning af [[Artillerikasernen]] i [[Langelandsgade]] i 1944 gjorde kun ~~problemer~~ værre. Derfor fik træbarakkerne lov til at stå da de danske soldater i juni 1945 endnu engang kunne rykke ind på Vester Allé Kaserne. På trods af ~~gentagende~~ klager over soldaternes leveforhold, stod træbarakkerne indtil kasernen lukkede i 1969.		Under 2. verdenskrig blev Vester Allé Kaserne – sammen med byens andre kaserner - overtaget af tyskerne, som opførte flere træbarakker på området. Allerede før krigen havde byens kaserner lidt under pladsmangel, og en bombning af [[Artillerikasernen]] i [[Langelandsgade]] i 1944 gjorde kun problemerne værre. Derfor fik træbarakkerne lov til at stå, da de danske soldater i juni 1945 endnu engang kunne rykke ind på Vester Allé Kaserne. På trods af gentagne klager over soldaternes leveforhold stod træbarakkerne, indtil kasernen lukkede i 1969.

	Fra 1950’erne og frem blev flere regimenter flyttet væk fra byen og 24. september 1969 kunne de sidste soldater fra Nørrejyske Artilleriregiment marchere ud af Vester Allé Kaserne ~~– en~~ æra var slut.		Fra 1950’erne og frem blev flere regimenter flyttet væk fra byen, og den 24. september 1969 kunne de sidste soldater fra Nørrejyske Artilleriregiment marchere ud af Vester Allé Kaserne. En æra var slut!

	=== Lukning - hvad så? ===		=== Lukning - hvad så? ===
	[[Fil:Afmarch fra Vester Allé Kaserne, Børge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|De sidste soldater forlader Vester Allé Kaserne 24. september 1969.]]		[[Fil:Afmarch fra Vester Allé Kaserne, Børge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|De sidste soldater forlader Vester Allé Kaserne den 24. september 1969.]]
	Da kasernen blev ~~endelig~~ lukket, medførte det en længere debat om kasernens videre skæbne.		Da kasernen blev endeligt lukket, medførte det en længere debat om kasernens videre skæbne. Træbarakkerne og diverse sidebygninger skulle rives ned – her i blandt [[Prins Ferdinands Ridehus]] fra 1819. Hvad der skulle ske med den store officersbygning og Ridehuset på hjørnet Vester Allé og Frederiks Allé, var der dog stor uenighed om. Flere mente, at de store gamle skrumler skulle rives ned, så noget nyt og mere tidssvarende kunne blive opført.
	Træbarakkerne og diverse sidebygninger skulle rives ned – her i blandt [[Prins Ferdinands Ridehus]] fra 1819. Hvad der skulle ske med den store officersbygning og Ridehuset på hjørnet Vester Allé og Frederiks Allé, var der dog stor uenighed om.
	Flere mente, at de store gamle skrumler skulle rives ned, så noget nyt og mere tidssvarende kunne blive opført.

	Blandt disse var [[Aarhus Kommune]]s [[Stadsarkitektens Kontor\|stadsarkitekt]] [[Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et [[Musikhuset\|musikhus]]. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale ~~gøremål~~ som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.		Blandt disse var [[Aarhus Kommune]]s [[Stadsarkitektens Kontor\|stadsarkitekt]] [[Sven Valdemar Pedersen (1914-2002)\|Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et [[Musikhuset\|musikhus]]. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale formål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.

	Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne ~~der læses~~ i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti\|konservative]] rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning ~~endeligt~~ besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring.		Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne man læse i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den [[Det Konservative Folkeparti\|konservative]] rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år, før byrådet ved en afstemning endelig besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring.

	=== Foreninger, besættere og musikskole ===		=== Foreninger, besættere og musikskole ===
	På trods af afstemningsresultatet fortsatte Olaf P. Christensen med at forsøge at samle flertal for nedrivning af officersbygningen. Ridehuset blev i mellemtiden, ligesom nu, benyttet til diverse ad hoc arrangementer, mens lokaler i officersbygningen blev lejet ud til forskellige organisationer som ''Aldrig mere krig'', ''Noah'', ''Amnesty International'' og ''Goodtemplarordenen''. Organisationerne fik ofte selskab af unge besættere, hvoraf nogle ønskede at skabe en aarhusiansk pendant til Christiania på området. I 1980 kunne Olaf P. Christensen oplyse byrådet, om at de ubudne gæster havde brugt for omkring 32.000 kr. elektricitet, hvorfor kommunen fik lukket af for elforsyningen til bygningen.		På trods af afstemningsresultatet fortsatte Olaf P. Christensen med at forsøge at samle flertal for nedrivning af officersbygningen. Ridehuset blev i mellemtiden - ligesom nu - benyttet til diverse ad hoc-arrangementer, mens lokaler i officersbygningen blev lejet ud til forskellige organisationer som ''Aldrig mere krig'', ''Noah'', ''Amnesty International'' og ''Goodtemplarordenen''. Organisationerne fik ofte selskab af unge besættere, hvoraf nogle ønskede at skabe en aarhusiansk pendant til Christiania på området. I 1980 kunne Olaf P. Christensen oplyse byrådet om, at de ubudne gæster havde brugt for omkring 32.000 kr. i elektricitet, hvorfor kommunen fik lukket af for elforsyningen til bygningen.

	I marts 1983 blev Olaf P. Christensens forslag om nedrivning af officersbygningen endeligt forkastet af byrådet. I stedet blev bygningen renoveret, og Aarhus Folkemusikskole kunne flytte sin undervisning fra [[Guldsmedgade]] 25 til officersbygningen.		I marts 1983 blev Olaf P. Christensens forslag om nedrivning af officersbygningen endeligt forkastet af byrådet. I stedet blev bygningen renoveret, og [[Aarhus Folkemusikskole]] kunne i 1985 flytte sin undervisning fra [[Guldsmedgade]] 25 til officersbygningen. Der holder skolen stadig til – i dag under navnet [[Aarhus Musikskole]].
	Der holder skolen ~~stadigt~~ til – i dag under navnet [[Aarhus Musikskole]].

	=== Belægning på Vester Allé Kaserne ===		=== Belægning på Vester Allé Kaserne ===
Linje 79:		Linje 76:
	* Århus Stiftstidende 09.06.1802, 24.05.1816, 29.08.1900, 19.07.1969, 30.08.1969, 20.08.1974, 02.12.1976, 18.06.1980, 16.07.1980, 11.01.1981, 12.01.1981, 08.08.1982, 22.09.1982, 13.10.1982, 25.11.1982, 01.03.1983, 03.03.1983, 10.03.1983, 23.04.1983, 18.03.1985		* Århus Stiftstidende 09.06.1802, 24.05.1816, 29.08.1900, 19.07.1969, 30.08.1969, 20.08.1974, 02.12.1976, 18.06.1980, 16.07.1980, 11.01.1981, 12.01.1981, 08.08.1982, 22.09.1982, 13.10.1982, 25.11.1982, 01.03.1983, 03.03.1983, 10.03.1983, 23.04.1983, 18.03.1985
	* Jyllandsposten 12.08.1982, 08.03.1985		* Jyllandsposten 12.08.1982, 08.03.1985


	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vester Allé Kaserne - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 7. aug. 2025, 07:25

Hemik med 13. mar. 2025, 09:09

Hemik med 27. feb. 2025, 08:13

Phillip Stadsarkivet med 5. sep. 2023, 10:48

Phillip Stadsarkivet med 24. mar. 2023, 09:42

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

Hhoej: /* Lukning - hvad så? */

Hhoej: /* Lukning - hvad så? */

Kurt L med 1. aug. 2018, 15:02

LS med 6. okt. 2017, 12:12

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...