Vester Allé - Versionshistorie

Hemik med 16. jan. 2026, 09:41

2026-01-16T09:41:42Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2026, 11:41
Linje 40:		Linje 40:
	* Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971		* Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971
	* Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972		* Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960		* Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960
	* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998		* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998

Hemik med 30. sep. 2025, 08:52

2025-09-30T08:52:48Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2025, 10:52
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Aarhus Mølle.jpg\|350px\|thumb\|Aarhus Mølle ved Vester Allé omkring 1860. Til højre ses Mølledammen]]		[[Fil:Aarhus Mølle.jpg\|350px\|thumb\|Aarhus Mølle ved Vester Allé omkring 1860. <br>Til højre ses Mølledammen.]]

	'''Vester Allé''' er en central allégade den indre by. Alléen strækker sig mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Janus la Cours Gade]] ved [[Vesterbro Torv]].		'''Vester Allé''' er en central allégade i den indre by. Alléen strækker sig mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Janus la Cours Gade]] ved [[Vesterbro Torv]].

	Vejforløbet fra [[Frederiksgade]] forbi [[Aarhus Mølle]] og frem til [[Vesterbrogade]] fik i 1888 navnet Vester Allé. Oprindeligt var gaden en del af det man kaldte [[Vejen bag om byen]], og den del af ~~”vejen~~ bag om ~~byen”~~, som længst bevarede sin landlige idyl, var Vester Allé. ‘Bag om Byen’ blev anlagt i 1821 på foranledning af borgmester og byfoged [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)\|Hans Astrup Fleischer ~~(1785-1847)~~]]. Promenaden var omtrent 5 meter bred og beplantet med træer, og den blev et yndet mål for spadsereture. Strækningen mellem [[Frederiksport]] og [[Aarhus Mølle]] kaldtes tidligere [[Jeronimusbakken]]. Da [[Fattiggården\|Arbejdsanstalten]] blev bygget i 1870, blev samme strækning undertiden kaldt fattiggårdsbakken. Den sydlige vejside blev bebygget i 1870’erne, og den nordlige omkring år 1900.		Vejforløbet fra [[Frederiksgade]] forbi [[Aarhus Mølle]] og frem til [[Vesterbrogade]] fik i 1888 navnet Vester Allé. Oprindeligt var gaden en del af det, man kaldte [[Vejen bag om byen]], og den del af 'vejen bag om byen', som længst bevarede sin landlige idyl, var Vester Allé. ‘Bag om Byen’ blev anlagt i 1821 på foranledning af borgmester og byfoged [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)\|Hans Astrup Fleischer]]. Promenaden var omtrent fem meter bred og beplantet med træer, og den blev et yndet mål for spadsereture. Strækningen mellem [[Frederiksport]] og [[Aarhus Mølle]] kaldtes tidligere [[Jeronimusbakken]]. Da [[Fattiggården\|Arbejdsanstalten]] blev bygget i 1870, blev samme strækning undertiden kaldt fattiggårdsbakken. Den sydlige vejside blev bebygget i 1870’erne - og den nordlige omkring år 1900.

	=== Mølledammen drænes ===		=== Mølledammen drænes ===
	Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå Aarhus Mølle og [[Mølledammen]] i vejen for en de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt fordi møllen nu skulle drives med dampkraft blev mølledammen drænet og på ganske kort tid opstod der [[Mølleengen\|grønne enge]] der hvor dammen havde været.		Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå Aarhus Mølle og [[Mølledammen]] i vejen for en de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt, fordi møllen nu skulle drives med dampkraft, blev mølledammen drænet, og på ganske kort tid opstod der [[Mølleengen\|grønne enge]] der, hvor dammen havde været.

	Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse opførte man midt på [[Jeronimusbakken\|Jeronimusbakkens]] sydlige side [[Fattiggården\|Forsørgelsesanstalten]] 1869-1870 (hvor [[Aros Kunstmuseum\|ARoS]] ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en [[Vester Allé Kaserne\|dragonkaserne]] på [[Borgmestertoften]] – lige over for det nuværende [[Aarhus Rådhus\|rådhus]].		Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse, opførte man midt på [[Jeronimusbakken\|Jeronimusbakkens]] sydlige side [[Fattiggården\|Forsørgelsesanstalten]] i 1869-1870 (hvor [[Aros Kunstmuseum\|ARoS]] ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en [[Vester Allé Kaserne\|dragonkaserne]] på [[Borgmestertoften]] – lige over for det nuværende [[Aarhus Rådhus\|rådhus]].

	=== Fattiggården på bakken ===		=== Fattiggården på bakken ===
	Indtil 1870 havde [[Vor Frue Kloster\|Klosterbygningen]] ved [[Vor Frue Kirke]] huset de forarmede aarhusianere. Men på grund af pladsmangel opførte man Forsørgelsesanstalten eller fattiggården som den også blev kaldt. Da den blev taget i brug var den placeret langt uden for byen, og de fattige må næsten have følt det som en deportation at blive anbragt langt uden for byens grænser. Var man først blevet anbragt på fattiggården, overtog fattigvæsenet den fulde forsørgelse, og fattiglemmerne måtte afgive enhver form for selvbestemmelse. Kosten var til gengæld gratis om end hverken nærende eller rigelig. Til gengæld var der både en fnat- og badestue, hvor lemmerne kunne gennemgå en måske tiltrængt renselsesproces. I folkemunde kom Jeronimusbakken med tiden til at hedde ~~fattiggårdsbakken~~.		Indtil 1870 havde [[Vor Frue Kloster\|Klosterbygningen]] ved [[Vor Frue Kirke]] huset de forarmede aarhusianere. Men på grund af pladsmangel opførte man Forsørgelsesanstalten eller fattiggården, som den også blev kaldt. Da den blev taget i brug, var den placeret langt uden for byen, og de fattige må næsten have følt det som en deportation at blive anbragt langt uden for byens grænser. Var man først blevet anbragt på fattiggården, overtog fattigvæsenet den fulde forsørgelse, og fattiglemmerne måtte afgive enhver form for selvbestemmelse. Kosten var til gengæld gratis, om end den hverken var nærende eller rigelig. Til gengæld var der både en fnat- og badestue, hvor lemmerne kunne gennemgå en - måske tiltrængt - renselsesproces. I folkemunde kom Jeronimusbakken med tiden til at hedde Fattiggårdsbakken.

	=== Dragonkasernen ===		=== Dragonkasernen ===
	Dragonkasernen eller Rytterikasernen som den officielt kom til at hedde var den første af de militære bygninger som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et [[Ridehuset\|ridehus]] her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom kasernen ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der blev taget i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen.		Dragonkasernen eller Rytterikasernen, som den officielt kom til at hedde, var den første af de militære bygninger, som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet, at dragonerne i forvejen havde et [[Ridehuset\|ridehus]] her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom kasernen ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der blev taget i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret, når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen.

	I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.		I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.

Phillip Stadsarkivet med 13. aug. 2024, 15:00

2024-08-13T15:00:08Z

← Ældre version		Versionen fra 13. aug. 2024, 17:00
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Aarhus Mølle.jpg\|350px\|thumb\|Aarhus Mølle ved Vester Allé omkring 1860. Til højre ses Mølledammen]]		[[Fil:Aarhus Mølle.jpg\|350px\|thumb\|Aarhus Mølle ved Vester Allé omkring 1860. Til højre ses Mølledammen]]

	'''Vester Allé''' ~~ligger i~~ den indre by. Alléen ~~går~~ mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Janus la Cours Gade]] ved [[Vesterbro Torv]].		'''Vester Allé''' er en central allégade den indre by. Alléen strækker sig mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Janus la Cours Gade]] ved [[Vesterbro Torv]].

	Vejforløbet fra [[Frederiksgade]] forbi [[Aarhus Mølle]] og frem til [[Vesterbrogade]] fik i 1888 navnet Vester Allé. Oprindeligt var gaden en del af det man kaldte [[Vejen bag om byen]], og den del af ”vejen bag om byen”, som længst bevarede sin landlige idyl, var Vester Allé. ‘Bag om Byen’ blev anlagt i 1821 på foranledning af borgmester og byfoged		Vejforløbet fra [[Frederiksgade]] forbi [[Aarhus Mølle]] og frem til [[Vesterbrogade]] fik i 1888 navnet Vester Allé. Oprindeligt var gaden en del af det man kaldte [[Vejen bag om byen]], og den del af ”vejen bag om byen”, som længst bevarede sin landlige idyl, var Vester Allé. ‘Bag om Byen’ blev anlagt i 1821 på foranledning af borgmester og byfoged [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)\|Hans Astrup Fleischer (1785-1847)]]. Promenaden var omtrent 5 meter bred og beplantet med træer, og den blev et yndet mål for spadsereture. Strækningen mellem [[Frederiksport]] og [[Aarhus Mølle]] kaldtes tidligere [[Jeronimusbakken]]. Da [[Fattiggården\|Arbejdsanstalten]] blev bygget i 1870, blev samme strækning undertiden kaldt fattiggårdsbakken. Den sydlige vejside blev bebygget i 1870’erne, og den nordlige omkring år 1900.
	[[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)\|Hans Astrup Fleischer (1785-1847)]]. Promenaden var omtrent 5 meter bred og beplantet med træer, og den blev et yndet mål for spadsereture. Strækningen mellem [[Frederiksport]] og [[Aarhus Mølle]] kaldtes tidligere [[Jeronimusbakken]]. Da [[Fattiggården\|Arbejdsanstalten]] blev bygget i 1870, blev samme strækning undertiden kaldt fattiggårdsbakken. Den sydlige vejside blev bebygget i 1870’erne, og den nordlige omkring år 1900.

	=== Mølledammen drænes ===		=== Mølledammen drænes ===
Linje 23:		Linje 22:
	Indtil 1870 havde [[Vor Frue Kloster\|Klosterbygningen]] ved [[Vor Frue Kirke]] huset de forarmede aarhusianere. Men på grund af pladsmangel opførte man Forsørgelsesanstalten eller fattiggården som den også blev kaldt. Da den blev taget i brug var den placeret langt uden for byen, og de fattige må næsten have følt det som en deportation at blive anbragt langt uden for byens grænser. Var man først blevet anbragt på fattiggården, overtog fattigvæsenet den fulde forsørgelse, og fattiglemmerne måtte afgive enhver form for selvbestemmelse. Kosten var til gengæld gratis om end hverken nærende eller rigelig. Til gengæld var der både en fnat- og badestue, hvor lemmerne kunne gennemgå en måske tiltrængt renselsesproces. I folkemunde kom Jeronimusbakken med tiden til at hedde fattiggårdsbakken.		Indtil 1870 havde [[Vor Frue Kloster\|Klosterbygningen]] ved [[Vor Frue Kirke]] huset de forarmede aarhusianere. Men på grund af pladsmangel opførte man Forsørgelsesanstalten eller fattiggården som den også blev kaldt. Da den blev taget i brug var den placeret langt uden for byen, og de fattige må næsten have følt det som en deportation at blive anbragt langt uden for byens grænser. Var man først blevet anbragt på fattiggården, overtog fattigvæsenet den fulde forsørgelse, og fattiglemmerne måtte afgive enhver form for selvbestemmelse. Kosten var til gengæld gratis om end hverken nærende eller rigelig. Til gengæld var der både en fnat- og badestue, hvor lemmerne kunne gennemgå en måske tiltrængt renselsesproces. I folkemunde kom Jeronimusbakken med tiden til at hedde fattiggårdsbakken.

	=== ~~Dragonkarsernen~~ ===		=== Dragonkasernen ===
	Dragonkasernen eller Rytterikasernen som den officielt kom til at hedde var den første af de militære bygninger som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et [[Ridehuset\|ridehus]] her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom kasernen ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der ~~kunne tages~~ i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen.		Dragonkasernen eller Rytterikasernen som den officielt kom til at hedde var den første af de militære bygninger som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et [[Ridehuset\|ridehus]] her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom kasernen ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der blev taget i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen.

	I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.		I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.
Linje 35:		Linje 34:
	* [[Vester Allé 20]]		* [[Vester Allé 20]]

	==Vester Allé på AarhusArkivet==		== Vester Allé på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2664~~&start=0~~ Vester Allé]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2664 Vester Allé]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Skjold Andreas Arendt: /* Adresser og bygninger på Vester Allé */

2022-10-27T13:49:41Z

Adresser og bygninger på Vester Allé

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2022, 15:49
Linje 33:		Linje 33:
	* [[Vester Allé 10]]		* [[Vester Allé 10]]
	* [[Vester Allé 12]]		* [[Vester Allé 12]]
			* [[Vester Allé 20]]

	==Vester Allé på AarhusArkivet==		==Vester Allé på AarhusArkivet==

Skjold Andreas Arendt med 27. okt. 2022, 13:49

2022-10-27T13:49:00Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Aarhus Mølle.jpg|350px|thumb|Aarhus Mølle ved Vester Allé omkring 1860. Til højre ses Mølledammen]]
@@ Linje 18: / Linje 27: @@
 I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.
 ==Vester Allé på AarhusArkivet==

Laura B. med 23. dec. 2021, 09:00

2021-12-23T09:00:58Z

← Ældre version		Versionen fra 23. dec. 2021, 11:00
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Mølle.jpg\|350px\|thumb\|Aarhus Mølle ved Vester Allé omkring 1860. Til højre ses Mølledammen]]		[[Fil:Aarhus Mølle.jpg\|350px\|thumb\|Aarhus Mølle ved Vester Allé omkring 1860. Til højre ses Mølledammen]]

	~~Oprindeligt var~~ ''Vester Allé''' en del af det man kaldte [[Vejen bag om byen]], og den del af ”vejen bag om byen”, som længst bevarede sin landlige idyl, var ~~stykket fra~~ [[Frederiksport]] ~~til~~ [[Aarhus Mølle]] ~~– Vester Allé~~.		'''Vester Allé''' ligger i den indre by. Alléen går mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Janus la Cours Gade]] ved [[Vesterbro Torv]].

			Vejforløbet fra [[Frederiksgade]] forbi [[Aarhus Mølle]] og frem til [[Vesterbrogade]] fik i 1888 navnet Vester Allé. Oprindeligt var gaden en del af det man kaldte [[Vejen bag om byen]], og den del af ”vejen bag om byen”, som længst bevarede sin landlige idyl, var Vester Allé. ‘Bag om Byen’ blev anlagt i 1821 på foranledning af borgmester og byfoged
			[[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)\|Hans Astrup Fleischer (1785-1847)]]. Promenaden var omtrent 5 meter bred og beplantet med træer, og den blev et yndet mål for spadsereture. Strækningen mellem [[Frederiksport]] og [[Aarhus Mølle]] kaldtes tidligere [[Jeronimusbakken]]. Da [[Fattiggården\|Arbejdsanstalten]] blev bygget i 1870, blev samme strækning undertiden kaldt fattiggårdsbakken. Den sydlige vejside blev bebygget i 1870’erne, og den nordlige omkring år 1900.

	=== Mølledammen drænes ===		=== Mølledammen drænes ===
Linje 22:		Linje 25:
	* Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971		* Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971
	* Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972		* Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	* Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960		* Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960
	* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998		* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998

Maja1293 med 5. nov. 2021, 12:03

2021-11-05T12:03:07Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 14:03
Linje 19:		Linje 19:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2664&start=0 Vester Allé]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2664&start=0 Vester Allé]}}

	== Litteratur og ~~Kilder~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	* Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971		* Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971
	* Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972		* Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972

Maja1293 med 5. nov. 2021, 11:59

2021-11-05T11:59:43Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 13:59
Linje 19:		Linje 19:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2664&start=0 Vester Allé]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2664&start=0 Vester Allé]}}

	== Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	* Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971		* Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971
	* Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972		* Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972

Maja1293 med 5. nov. 2021, 11:55

2021-11-05T11:55:41Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 13:55
Linje 15:		Linje 15:

	I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.		I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.

			==Vester Allé på AarhusArkivet==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2664&start=0 Vester Allé]}}

	== Kilder ==		== Kilder ==

Hhoej: /* Dragonkarsernen */

2019-09-11T08:04:30Z

Dragonkarsernen

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2019, 10:04
Linje 12:		Linje 12:

	=== Dragonkarsernen ===		=== Dragonkarsernen ===
	Dragonkasernen eller Rytterikasernen som den officielt kom til at hedde var den første af de militære bygninger som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et [[Ridehuset\|ridehus]] her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom ~~kaserne~~ ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der kunne tages i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen.		Dragonkasernen eller Rytterikasernen som den officielt kom til at hedde var den første af de militære bygninger som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et [[Ridehuset\|ridehus]] her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom kasernen ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der kunne tages i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen.

	I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.		I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.