Vennelystparken - Versionshistorie

Hemik med 27. nov. 2025, 11:58

2025-11-27T11:58:28Z

Phillip Stadsarkivet: /* Etablissementer */

2022-09-28T11:07:33Z

Etablissementer

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2022, 13:07
Linje 28:		Linje 28:
	[[Fil:Vennelystparken ca 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Friluftsteaterets tilskuerpladser set fra scenen. De traditionsrige sommerrevyer blev i lang tid spillet udendørs. Det er ukendt, hvilken forestilling billedet stammer fra, men borgerskabet er tydeligvis godt repræsenteret blandt tilskuerne.]]		[[Fil:Vennelystparken ca 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Friluftsteaterets tilskuerpladser set fra scenen. De traditionsrige sommerrevyer blev i lang tid spillet udendørs. Det er ukendt, hvilken forestilling billedet stammer fra, men borgerskabet er tydeligvis godt repræsenteret blandt tilskuerne.]]

	I løbet af 1920’erne og 30’erne fortsatte underholdningen i Vennelystparken med pavillonen som det naturlige centrum, men i de sidste måneder af [[den tyske besættelse]] kom det til en brat afslutning. I januar 1945 sprængtes pavillonen i luften ved et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]], udført af danske nazi-sympatisører som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. Efter dette sabotageangreb ~~gang~~ blev pavillonen ikke opført igen.		I løbet af 1920’erne og 30’erne fortsatte underholdningen i Vennelystparken med pavillonen som det naturlige centrum, men i de sidste måneder af [[den tyske besættelse]] kom det til en brat afslutning. I januar 1945 sprængtes pavillonen i luften ved et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]], udført af danske nazi-sympatisører som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. Efter dette sabotageangreb blev pavillonen ikke opført igen.

	===I dag===		===I dag===

Phillip Stadsarkivet: /* Etablissementer */

2022-09-28T11:06:58Z

Etablissementer

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2022, 13:06
Linje 24:		Linje 24:
	Allerede tre måneder efter åbningen var det nær gået galt, da der udbrød brand i kælderen under den store sal. Denne gang lykkedes det tjenere og gæster at slukke ilden og endnu to gange skulle der opstå brand, før ilden en vinteraften 1908 fik rigtig fat og pavillonen nedbrændte. ”Højdepunktet”, fortæller et øjenvidne, var da det store tårn styrtede sammen ”med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.”		Allerede tre måneder efter åbningen var det nær gået galt, da der udbrød brand i kælderen under den store sal. Denne gang lykkedes det tjenere og gæster at slukke ilden og endnu to gange skulle der opstå brand, før ilden en vinteraften 1908 fik rigtig fat og pavillonen nedbrændte. ”Højdepunktet”, fortæller et øjenvidne, var da det store tårn styrtede sammen ”med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.”

	~~Men en~~ pavillon ~~måtte~~ man have i Vennelystparken og allerede året efter er der opført en ny. I 1910 suppleres den af en friluftsscene, der bl.a. ~~lægger~~ brædder til ~~sommerrevyen~~. Den nye scene ~~trækker~~ mange folk til parken, ikke mindst fra det bedre borgerskab der ellers ~~har~~ holdt sig lidt på afstand af forestillingerne.		En pavillon skulle man dog have i Vennelystparken, og allerede året efter blev der derfor opført en ny pavillon efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. I 1910 suppleres den af en friluftsscene, der bl.a. lagde brædder til en sommerrevy. Den nye scene trak mange folk til parken, ikke mindst fra det bedre borgerskab der ellers havde holdt sig lidt på afstand af forestillingerne.

	[[Fil:Vennelystparken ca 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Friluftsteaterets tilskuerpladser set fra scenen. De traditionsrige sommerrevyer blev i lang tid spillet udendørs. Det er ukendt, hvilken forestilling billedet stammer fra, men borgerskabet er tydeligvis godt repræsenteret blandt tilskuerne.]]		[[Fil:Vennelystparken ca 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Friluftsteaterets tilskuerpladser set fra scenen. De traditionsrige sommerrevyer blev i lang tid spillet udendørs. Det er ukendt, hvilken forestilling billedet stammer fra, men borgerskabet er tydeligvis godt repræsenteret blandt tilskuerne.]]

	I løbet af 1920’erne og 30’erne ~~fortsætter~~ underholdningen i Vennelystparken med pavillonen som det naturlige centrum, men i de sidste måneder af [[den tyske besættelse]] kom det til en brat afslutning. I januar 1945 ~~sprænges~~ pavillonen i luften ved et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]], udført af danske nazi-sympatisører som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. ~~Denne~~ gang ~~opstod~~ pavillonen ikke igen.		I løbet af 1920’erne og 30’erne fortsatte underholdningen i Vennelystparken med pavillonen som det naturlige centrum, men i de sidste måneder af [[den tyske besættelse]] kom det til en brat afslutning. I januar 1945 sprængtes pavillonen i luften ved et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]], udført af danske nazi-sympatisører som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. Efter dette sabotageangreb gang blev pavillonen ikke opført igen.

	===I dag===		===I dag===

MiaGulvadJørgensen med 21. sep. 2022, 08:31

2022-09-21T08:31:44Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2022, 10:31
Linje 7:		Linje 7:

	===Underholdningen===		===Underholdningen===
	[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg\|400px\|thumb\|left\|[[~~Vennelyst Pavillonen~~\|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]]		[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg\|400px\|thumb\|left\|[[Vennelystpavillonen\|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]]

	I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelystpavillonen\|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl\|Børneasylet]] og rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.		I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelystpavillonen\|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl\|Børneasylet]] og rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.

MiaGulvadJørgensen med 21. sep. 2022, 08:30

2022-09-21T08:30:46Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2022, 10:30
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg\|400px\|thumb\|left\|[[Vennelyst Pavillonen\|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]]		[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg\|400px\|thumb\|left\|[[Vennelyst Pavillonen\|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]]

	I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[~~Vennelyst Pavillonen~~\|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl\|Børneasylet]] og rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.		I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelystpavillonen\|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl\|Børneasylet]] og rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.

	Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen\|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.		Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen\|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:26:54Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:26
Linje 38:		Linje 38:
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Århus Stiftstidende 30/1-1853, 27/6-1891, 7/2-1989		*Århus Stiftstidende 30/1-1853, 27/6-1891, 7/2-1989
	*Victor Jensen, Vennelyst i hverdag og fest. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91218364~~ Bestil materiale]		*Victor Jensen, Vennelyst i hverdag og fest. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91218364 Bestil materiale]
	*Emanuel Sejr, Vennelyst gennem hundrede år. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07557639~~ Bestil materiale]		*Emanuel Sejr, Vennelyst gennem hundrede år. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07557639 Bestil materiale]
	*Århus-parkerne: kort og beskrivelser. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91970163~~ Bestil materiale]		*Århus-parkerne: kort og beskrivelser. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91970163 Bestil materiale]
	* [http://microformats.dk/kort/hack4dk/sejrvennelyst.html Sejrs Sedler - Vennelyst i et #HACK4DK udvalg]		* [http://microformats.dk/kort/hack4dk/sejrvennelyst.html Sejrs Sedler - Vennelyst i et #HACK4DK udvalg]

JanneMarieBarslev med 13. nov. 2017, 09:36

2017-11-13T09:36:23Z

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2017, 11:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg\|450px\|thumb\|right\|Udsigt over Vennelystparken 1905 med [[~~Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade~~]] i ~~baggrunden~~.]]		[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg\|450px\|thumb\|right\|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet.]]

	'''Vennelystparken''' ligger midt i Aarhus mellem [[Vennelyst Boulevard]] og [[Nørrebrogade]]. Det er den ældste park i Aarhus. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor den under navnet "Folddumperne" lagde grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet var på det tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn, men i 1824 lejede oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]] grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen var tidsbegrænset til 25 år, og obersten forpligtigede sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand.		'''Vennelystparken''' ligger midt i Aarhus mellem [[Vennelyst Boulevard]] og [[Nørrebrogade]]. Det er den ældste park i Aarhus. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor den under navnet "Folddumperne" lagde grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet var på det tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn, men i 1824 lejede oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]] grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen var tidsbegrænset til 25 år, og obersten forpligtigede sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand.

Claire W Jensen med 16. maj 2017, 08:23

2017-05-16T08:23:44Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2017, 10:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg\|450px\|thumb\|right\|Udsigt over Vennelystparken 1905 med [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] i baggrunden.]]		[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg\|450px\|thumb\|right\|Udsigt over Vennelystparken 1905 med [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] i baggrunden.]]

	'''Vennelystparken''' ligger midt i Aarhus mellem [[Vennelyst Boulevard]] og [[Nørrebrogade]]. Det er den ældste park i Aarhus. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor den under navnet "Folddumperne" lagde grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet var på det tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn, men i 1824 lejede oberst [[Julius Høegh-Guldberg]] grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen var tidsbegrænset til 25 år, og obersten forpligtigede sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand.		'''Vennelystparken''' ligger midt i Aarhus mellem [[Vennelyst Boulevard]] og [[Nørrebrogade]]. Det er den ældste park i Aarhus. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor den under navnet "Folddumperne" lagde grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet var på det tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn, men i 1824 lejede oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]] grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen var tidsbegrænset til 25 år, og obersten forpligtigede sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand.

	===Offentlig park med strenge regler===		===Offentlig park med strenge regler===

MartinMølgaard med 29. jul. 2016, 12:24

2016-07-29T12:24:01Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jul. 2016, 14:24
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg\|400px\|thumb\|left\|[[Vennelyst Pavillonen\|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]]		[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg\|400px\|thumb\|left\|[[Vennelyst Pavillonen\|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]]

	I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelyst Pavillonen\|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl\|Børneasylet]] og [rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.		I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelyst Pavillonen\|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl\|Børneasylet]] og rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.

	Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen\|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.		Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen\|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.
Linje 33:		Linje 33:
	I takt med at [[Aarhus Universitet\|universitetet]] har bredt sig på dens område er den blevet noget mindre, og i dag udgør den en lille hale på [[universitetsparken]].		I takt med at [[Aarhus Universitet\|universitetet]] har bredt sig på dens område er den blevet noget mindre, og i dag udgør den en lille hale på [[universitetsparken]].

	I 1990 investerede kommunen en halv million kr. til en omfattende foryngelse af parken. Der blev plantet nye træer, ~~faældet~~ gamle og to af parkens damme blev lagt sammen til en mens den tredje dam blev fjernet.		I 1990 investerede kommunen en halv million kr. til en omfattende foryngelse af parken. Der blev plantet nye træer, fældet gamle og to af parkens damme blev lagt sammen til en mens den tredje dam blev fjernet.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-03-02T10:55:17Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2016, 12:55
Linje 47:		Linje 47:
	[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
	[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2022, 10:30
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg\|400px\|thumb\|left\|[[Vennelyst Pavillonen\|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]]		[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg\|400px\|thumb\|left\|[[Vennelyst Pavillonen\|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]]

	I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[~~Vennelyst Pavillonen~~\|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl\|Børneasylet]] og rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.		I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelystpavillonen\|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl\|Børneasylet]] og rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.

	Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen\|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.		Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen\|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 13:58
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg\|450px\|thumb\|right\|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet.]]		[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg\|450px\|thumb\|right\|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet.]]

	'''Vennelystparken''' ligger midt i Aarhus mellem [[Vennelyst Boulevard]] og [[Nørrebrogade]]. Det er den ældste park i Aarhus. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor den under navnet "Folddumperne" lagde grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet var på det tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn, men i 1824 lejede oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]] grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen var tidsbegrænset til 25 år, og obersten forpligtigede sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand.		'''Vennelystparken''' ligger midt i Aarhus mellem [[Vennelyst Boulevard]] og [[Nørrebrogade]]. Det er den ældste park i Aarhus. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor den under navnet 'Folddumperne' lagde grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet var på det tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn, men i 1824 lejede oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]] grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen var tidsbegrænset til 25 år, og obersten forpligtigede sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand.

	===Offentlig park med strenge regler===		===Offentlig park med strenge regler===
	Allerede i 1830 åbnede parken under navnet "Vennelystparken" for første gang for offentligheden, og det er et ganske andet syn, der på dette tidspunkt møder de aarhusianske blikke; mudderpølen har forandret sig til et smukt haveanlæg med blomster og træer. Parken udvikler sig til et yndet fristed for hungrende aarhusianere, der flittigt bruger de grønne områder til stævnemøder, skovture og almindelig fornøjelse. Adgangen til haven gives kun via de til lejligheden opførte indgangsporte, og [[Aarhus Kommune\|kommunen]] og forpagteren ser strengt på de borgere, der måtte hoppe over hegnet, ligesom der i det hele taget opstilles et striks reglement for parkens benyttelse.		Allerede i 1830 åbnede parken under navnet 'Vennelystparken' for første gang for offentligheden, og det er et ganske andet syn, der på dette tidspunkt møder de aarhusianske blikke; mudderpølen har forandret sig til et smukt haveanlæg med blomster og træer. Parken udvikler sig til et yndet fristed for hungrende aarhusianere, der flittigt bruger de grønne områder til stævnemøder, skovture og almindelig fornøjelse. Adgangen til haven gives kun via de til lejligheden opførte indgangsporte, og [[Aarhus Kommune\|kommunen]] og forpagteren ser strengt på de borgere, der måtte hoppe over hegnet, ligesom der i det hele taget opstilles et striks reglement for parkens benyttelse.

	===Underholdningen===		===Underholdningen===
	[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg\|400px\|thumb\|left\|[[Vennelystpavillonen\|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]]		[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg\|400px\|thumb\|left\|[[Vennelystpavillonen\|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]]

	I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelystpavillonen\|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl\|Børneasylet]] og rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.		I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelystpavillonen\|pavillon]], der vel at mærke nedbrænder året efter for straks at blive genopbygget, fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl\|Børneasylet]] og rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført, og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.

	Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen\|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ~~”Lappe~~-~~Karavane”~~ parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.		Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ''”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”'', som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen\|menneskeudstilling]]. Da gæstede en 'Lappe-Karavane' parken, i form af to samiske familier på i alt ti personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.

	[[Fil:Vennelystparken kort 1914.jpg\|300px\|thumb\|right\|Vennelystparkens udstrækning i 1914]]		[[Fil:Vennelystparken kort 1914.jpg\|300px\|thumb\|right\|Vennelystparkens udstrækning i 1914]]

	Det blev også til adskillige ~~luftballon-opsendelser~~ ligesom der var en lang tradition for fyrværkeriopvisninger i parken. De sidste var særdeles populære og [[Århus Stiftstidende\|Stiftens]] journalist følte tydeligvis inspirationen, da han juni 1891 beskrev den foregående aftens højdepunkt, nemlig ''”en art Sol, der bevægede sig vandret. Fra dens Midte skød i Ædelstenes klare Farver hundreder af legende Lys op, krydsede i uberegnelige Svingninger over Trætoppene, dvælede et Sekund i Luften og forstyrrede med deres høje blaa, rubinrøde, smaragdgrønne, safrangule og ametystlilla Glans Junihimmelens højtidelige Ro.”'' Larmen fra fyrværkeriet blev dog efterhånden for meget for det nærliggende [[Aarhus Kommunehospital\|kommunehospital]] og [[De Gamles Hjem]], opført 1904 på [[Kirkegårdsvej]]. 1905 førte deres klager til at byrådet forbød kanonslag ved opvisningerne og i 1916 indførtes et generelt forbud mod tivoli og cirkus i parken.		Det blev også til adskillige luftballonopsendelser, ligesom der var en lang tradition for fyrværkeriopvisninger i parken. De sidste var særdeles populære, og [[Århus Stiftstidende\|Stiftens]] journalist følte tydeligvis inspirationen, da han juni 1891 beskrev den foregående aftens højdepunkt, nemlig ''”en art Sol, der bevægede sig vandret. Fra dens Midte skød i Ædelstenes klare Farver hundreder af legende Lys op, krydsede i uberegnelige Svingninger over Trætoppene, dvælede et Sekund i Luften og forstyrrede med deres høje blaa, rubinrøde, smaragdgrønne, safrangule og ametystlilla Glans Junihimmelens højtidelige Ro.”'' Larmen fra fyrværkeriet blev dog efterhånden for meget for det nærliggende [[Aarhus Kommunehospital\|kommunehospital]] og [[De Gamles Hjem]], opført 1904 på [[Kirkegårdsvej]]. I 1905 førte deres klager til, at byrådet forbød kanonslag ved opvisningerne og i 1916 indførtes et generelt forbud mod tivoli og cirkus i parken.

	===Etablissementer===		===Etablissementer===
	Igennem tiden har der været en lang række forskellige etablissementer i parken – mange af dem kun for ganske kort tid. Ikke så få af dem er nemlig brændt ned, nok ikke mindst pga. den forkærlighed man havde for den levende belysning om aftenen.		Igennem tiden har der været en lang række forskellige etablissementer i parken – mange af dem kun for ganske kort tid. Ikke så få af dem er nemlig brændt ned, nok ikke mindst pga. den forkærlighed, man havde for den levende belysning om aftenen.

	Det gik bl.a. ud over en af de mest markante bygninger i parkens historie, nemlig den pavillon der blev opført 1897. Den var tegnet af [[Thorvald Jørgensen]], som senere stod bag det nuværende Christiansborg i København, og opført i ~~”nordisk stil”~~ udelukkende i træ. Dens særlige kendetegn var et 35 meter højt udkigstårn.		Det gik bl.a. ud over en af de mest markante bygninger i parkens historie, nemlig den pavillon, der blev opført 1897. Den var tegnet af [[Thorvald Jørgensen]], som senere stod bag det nuværende Christiansborg i København, og opført i 'nordisk stil' udelukkende i træ. Dens særlige kendetegn var et 35 meter højt udkigstårn.

	Allerede tre måneder efter åbningen var det nær gået galt, da der udbrød brand i kælderen under den store sal. Denne gang lykkedes det tjenere og gæster at slukke ilden og endnu to gange skulle der opstå brand, før ilden en vinteraften 1908 fik rigtig fat og pavillonen nedbrændte. ~~”Højdepunktet”~~, fortæller et øjenvidne, var da det store tårn styrtede sammen ”med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.”		Allerede tre måneder efter åbningen var det nær gået galt, da der udbrød brand i kælderen under den store sal. Denne gang lykkedes det tjenere og gæster at slukke ilden, og endnu to gange skulle der opstå brand, før ilden en vinteraften 1908 fik rigtig fat og pavillonen nedbrændte. 'Højdepunktet', fortæller et øjenvidne, var da det store tårn styrtede sammen ''”med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.”''

	En pavillon skulle man dog have i Vennelystparken, og allerede året efter blev der derfor opført en ny pavillon efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. I 1910 ~~suppleres~~ den af en friluftsscene, der bl.a. lagde brædder til en sommerrevy. Den nye scene trak mange folk til parken, ikke mindst fra det bedre borgerskab der ellers havde holdt sig lidt på afstand af forestillingerne.		En pavillon skulle man dog have i Vennelystparken, og allerede året efter blev der derfor opført en ny pavillon efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. I 1910 blev den suppleret af af en friluftsscene, der bl.a. lagde brædder til en sommerrevy. Den nye scene trak mange folk til parken, ikke mindst fra det bedre borgerskab, der ellers havde holdt sig lidt på afstand af forestillingerne.

	[[Fil:Vennelystparken ca 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Friluftsteaterets tilskuerpladser set fra scenen. De traditionsrige sommerrevyer blev i lang tid spillet udendørs. Det er ukendt, hvilken forestilling billedet stammer fra, men borgerskabet er tydeligvis godt repræsenteret blandt tilskuerne.]]		[[Fil:Vennelystparken ca 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Friluftsteaterets tilskuerpladser set fra scenen. De traditionsrige sommerrevyer blev i lang tid spillet udendørs. Det er ukendt, hvilken forestilling billedet stammer fra, men borgerskabet er tydeligvis godt repræsenteret blandt tilskuerne.]]

	I løbet af 1920’erne og ~~30’erne~~ fortsatte underholdningen i Vennelystparken med pavillonen som det naturlige centrum, men i de sidste måneder af [[den tyske besættelse]] kom det til en brat afslutning. I januar 1945 sprængtes pavillonen i luften ved et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]], udført af danske ~~nazi-sympatisører~~ som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. Efter dette sabotageangreb blev pavillonen ikke opført igen.		I løbet af 1920’erne og 1930’erne fortsatte underholdningen i Vennelystparken med pavillonen som det naturlige centrum, men i de sidste måneder af [[den tyske besættelse]] kom det til en brat afslutning. I januar 1945 sprængtes pavillonen i luften ved et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]], udført af danske nazisympatisører som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. Efter dette sabotageangreb blev pavillonen ikke opført igen.

	===I dag===		===I dag===
	I takt med at [[Aarhus Universitet\|universitetet]] har bredt sig på dens område er den blevet noget mindre, og i dag udgør den en lille hale på [[universitetsparken]].		I takt med, at [[Aarhus Universitet\|universitetet]] har bredt sig på dens område, er den blevet noget mindre, og i dag udgør den en lille hale på [[universitetsparken]].

	I 1990 investerede kommunen en halv million kr. til en omfattende foryngelse af parken. Der blev plantet nye ~~træer~~, ~~fældet gamle~~ og to af parkens damme blev lagt sammen til en ~~mens den~~ tredje dam blev fjernet.		I 1990 investerede kommunen en halv million kr. til en omfattende foryngelse af parken. Der blev fældet gamle træer og plantet nye, og to af parkens damme blev lagt sammen til én, mens en tredje dam blev fjernet.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==