Vejlby Kirke - Versionshistorie

Hemik med 27. nov. 2025, 11:45

2025-11-27T11:45:37Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 13:45
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000251919.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vejlby Kirke i sne.<br>~~Fotograf~~: Jørn Timm, 1961, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251919.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vejlby Kirke i sne.<br>Foto: Jørn Timm, 1961, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Vejlby Kirke''' er en kirke beliggende i [[Vejlby]] ved kanten af morænebakkerne nord for Aarhus, øverst på de skråninger, der danner [[Egådalen\|Egådalens]] sydside.		'''Vejlby Kirke''' er en kirke beliggende i [[Vejlby]] ved kanten af morænebakkerne nord for Aarhus, øverst på de skråninger, der danner [[Egådalen\|Egådalens]] sydside.

	Kirken består af et romansk skib og kor, der blev opført i den store kirkebyggeperiode omkring 1150 og 1250. Den er bygget af marksten og kløvet kamp i hjørnerne samt vindues- og døråbninger. Kirkens romanske døbefont er fra samme tid som koret og skibet. Kirken har tre tilknyttede kirkegårde, hvoraf kirkegård nr. 1 er beliggende omkring selve kirken. Kirkegård nr. 2 ligger lige nord for, mens den ~~seneste~~ opførte kirkegård (nr. 3) er yderligere nord og nordvest herfor.		Kirken består af et romansk skib og kor, der blev opført i den store kirkebyggeperiode omkring 1150 og 1250. Den er bygget af marksten og kløvet kamp i hjørnerne samt vindues- og døråbninger. Kirkens romanske døbefont er fra samme tid som koret og skibet. Kirken har tre tilknyttede kirkegårde, hvoraf kirkegård nr. 1 er beliggende omkring selve kirken. Kirkegård nr. 2 ligger lige nord for, mens den senest opførte kirkegård (nr. 3) er yderligere nord og nordvest herfor.

	I 1492 opførtes hvælvinger i kirkens loft, og omkring samme periode byggedes et våbenhus på kirkens sydside samt et tårn ved skibets vestgavl, begge dele af munkesten i munkeforbandt. Derudover rejstes en anseelig mur omkring den oprindelige kirkegård. I hvilken rækkefølge byggerierne udførtes er dog ikke til at sige.		I 1492 opførtes hvælvinger i kirkens loft, og omkring samme periode byggedes et våbenhus på kirkens sydside samt et tårn ved skibets vestgavl, begge dele af munkesten i munkeforbandt. Derudover rejstes en anseelig mur omkring den oprindelige kirkegård. I hvilken rækkefølge byggerierne udførtes, er dog ikke til at sige.

	Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)\|Elmar Moltke Nielsen]] har ~~hovedsageligt~~ præget kirkens indre.		Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)\|Elmar Moltke Nielsen]], der hovedsageligt har præget kirkens indre.

	Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre (1891-1964)]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.		Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre (1891-1964)]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.

	I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Vejlby Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til Vejlby fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby.		I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Vejlby Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til Vejlby fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby.

	Efter Vejlby Kirke længe havde hørt under domkirken, overdrog kong Christian V i 1687 den til kirkeskriverembedet, det vil sige regnskabsførelsen af kongens kirkers indtægter og udgifter, stiftamtmandens og bispens betalinger. I 1720 skødede kong Frederik IV kirken til købmanden, [[Jens Andersen Møller]], i Aarhus, som blev den første i en lang række af købmænd, der frem til 1810 ejede kirken. Han og hans datter, [[Maren Jensdatter Møller]], skænkede kirken adskillige inventargenstande, hvoraf kun alterkalk og -disk stadig står der. Ved Jens Andersen Møllers død i 1741 nedarvedes kirken til datteren, der var enke efter byfoged [[Oluf Andersen]], og efter hendes død i 1766 arvede hendes søsters søn, [[Magnus von Beringskjold]], kirken. Han overdrog den i 1770 til amtsforvalter [[Jens Thygesen]]. Thygesen skødede den året efter til [[Ole Christian Secher]], og i 1777 blev kirken solgt på auktion til [[Lars Madsen Perstrup]] i [[Gråmølle]]. Denne solgte i 1784 kirken til [[Anders Rasmussen]] i [[Brendstrup]] og [[Christian Faurchou]] i Aarhus. I 1810 afhændede Christian Faurschou og Anders Faurschou, kirketienden til [[Vejlby Sogn\|Vejlby Sogns]] hartkornsbesiddere. Kirken overgik til selveje i 1911.		Efter Vejlby Kirke længe havde hørt under domkirken, overdrog kong Christian V i 1687 den til kirkeskriverembedet, det vil sige regnskabsførelsen af kongens kirkers indtægter og udgifter, stiftamtmandens og bispens betalinger. I 1720 skødede kong Frederik IV kirken til købmanden [[Jens Andersen Møller]] i Aarhus, som blev den første i en lang række af købmænd, der frem til 1810 ejede kirken. Han og hans datter, [[Maren Jensdatter Møller]], skænkede kirken adskillige inventargenstande, hvoraf kun alterkalk og -disk stadig står der. Ved Jens Andersen Møllers død i 1741 nedarvedes kirken til datteren, der var enke efter byfoged [[Oluf Andersen]], og efter hendes død i 1766 arvede hendes søsters søn, [[Magnus von Beringskjold]], kirken. Han overdrog den i 1770 til amtsforvalter [[Jens Thygesen]]. Thygesen skødede den året efter til [[Ole Christian Secher]], og i 1777 blev kirken solgt på auktion til [[Lars Madsen Perstrup]] i [[Gråmølle]]. Denne solgte i 1784 kirken til [[Anders Rasmussen]] i [[Brendstrup]] og [[Christian Faurchou]] i Aarhus. I 1810 afhændede Christian Faurschou og Anders Faurschou, kirketienden til [[Vejlby Sogn\|Vejlby Sogns]] hartkornsbesiddere. Kirken overgik til selveje i 1911.

	=== Se også ===		=== Se også ===

JanneMarieBarslev med 28. okt. 2025, 11:12

2025-10-28T11:12:44Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2025, 13:12
Linje 18:		Linje 18:
	Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)\|Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre.		Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)\|Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre.

	Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.		Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre (1891-1964)]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.

	I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Vejlby Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til Vejlby fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby.		I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Vejlby Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til Vejlby fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:36:24Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:36
Linje 24:		Linje 24:
	Efter Vejlby Kirke længe havde hørt under domkirken, overdrog kong Christian V i 1687 den til kirkeskriverembedet, det vil sige regnskabsførelsen af kongens kirkers indtægter og udgifter, stiftamtmandens og bispens betalinger. I 1720 skødede kong Frederik IV kirken til købmanden, [[Jens Andersen Møller]], i Aarhus, som blev den første i en lang række af købmænd, der frem til 1810 ejede kirken. Han og hans datter, [[Maren Jensdatter Møller]], skænkede kirken adskillige inventargenstande, hvoraf kun alterkalk og -disk stadig står der. Ved Jens Andersen Møllers død i 1741 nedarvedes kirken til datteren, der var enke efter byfoged [[Oluf Andersen]], og efter hendes død i 1766 arvede hendes søsters søn, [[Magnus von Beringskjold]], kirken. Han overdrog den i 1770 til amtsforvalter [[Jens Thygesen]]. Thygesen skødede den året efter til [[Ole Christian Secher]], og i 1777 blev kirken solgt på auktion til [[Lars Madsen Perstrup]] i [[Gråmølle]]. Denne solgte i 1784 kirken til [[Anders Rasmussen]] i [[Brendstrup]] og [[Christian Faurchou]] i Aarhus. I 1810 afhændede Christian Faurschou og Anders Faurschou, kirketienden til [[Vejlby Sogn\|Vejlby Sogns]] hartkornsbesiddere. Kirken overgik til selveje i 1911.		Efter Vejlby Kirke længe havde hørt under domkirken, overdrog kong Christian V i 1687 den til kirkeskriverembedet, det vil sige regnskabsførelsen af kongens kirkers indtægter og udgifter, stiftamtmandens og bispens betalinger. I 1720 skødede kong Frederik IV kirken til købmanden, [[Jens Andersen Møller]], i Aarhus, som blev den første i en lang række af købmænd, der frem til 1810 ejede kirken. Han og hans datter, [[Maren Jensdatter Møller]], skænkede kirken adskillige inventargenstande, hvoraf kun alterkalk og -disk stadig står der. Ved Jens Andersen Møllers død i 1741 nedarvedes kirken til datteren, der var enke efter byfoged [[Oluf Andersen]], og efter hendes død i 1766 arvede hendes søsters søn, [[Magnus von Beringskjold]], kirken. Han overdrog den i 1770 til amtsforvalter [[Jens Thygesen]]. Thygesen skødede den året efter til [[Ole Christian Secher]], og i 1777 blev kirken solgt på auktion til [[Lars Madsen Perstrup]] i [[Gråmølle]]. Denne solgte i 1784 kirken til [[Anders Rasmussen]] i [[Brendstrup]] og [[Christian Faurchou]] i Aarhus. I 1810 afhændede Christian Faurschou og Anders Faurschou, kirketienden til [[Vejlby Sogn\|Vejlby Sogns]] hartkornsbesiddere. Kirken overgik til selveje i 1911.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

Phillip Stadsarkivet med 2. okt. 2023, 13:53

2023-10-02T13:53:47Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2023, 15:53
Linje 20:		Linje 20:
	Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.		Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.

	I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom ~~Veljby~~ Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til [[Vejlby]] fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby.		I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Vejlby Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til Vejlby fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby.

	Efter Vejlby Kirke længe havde hørt under domkirken, overdrog kong Christian V i 1687 den til kirkeskriverembedet, det vil sige regnskabsførelsen af kongens kirkers indtægter og udgifter, stiftamtmandens og bispens betalinger. I 1720 skødede kong Frederik IV kirken til købmanden, [[Jens Andersen Møller]], i Aarhus, som blev den første i en lang række af købmænd, der frem til 1810 ejede kirken. Han og hans datter, [[Maren Jensdatter Møller]], skænkede kirken adskillige inventargenstande, hvoraf kun alterkalk og -disk stadig står der. Ved Jens Andersen Møllers død i 1741 nedarvedes kirken til datteren, der var enke efter byfoged [[Oluf Andersen]], og efter hendes død i 1766 arvede hendes søsters søn, [[Magnus von Beringskjold]], kirken. Han overdrog den i 1770 til amtsforvalter [[Jens Thygesen]]. Thygesen skødede den året efter til [[Ole Christian Secher]], og i 1777 blev kirken solgt på auktion til [[Lars Madsen Perstrup]] i [[Gråmølle]]. Denne solgte i 1784 kirken til [[Anders Rasmussen]] i [[Brendstrup]] og [[Christian Faurchou]] i Aarhus. I 1810 afhændede Christian Faurschou og Anders Faurschou, kirketienden til [[Vejlby Sogn\|Vejlby Sogns]] hartkornsbesiddere. Kirken overgik til selveje i 1911.		Efter Vejlby Kirke længe havde hørt under domkirken, overdrog kong Christian V i 1687 den til kirkeskriverembedet, det vil sige regnskabsførelsen af kongens kirkers indtægter og udgifter, stiftamtmandens og bispens betalinger. I 1720 skødede kong Frederik IV kirken til købmanden, [[Jens Andersen Møller]], i Aarhus, som blev den første i en lang række af købmænd, der frem til 1810 ejede kirken. Han og hans datter, [[Maren Jensdatter Møller]], skænkede kirken adskillige inventargenstande, hvoraf kun alterkalk og -disk stadig står der. Ved Jens Andersen Møllers død i 1741 nedarvedes kirken til datteren, der var enke efter byfoged [[Oluf Andersen]], og efter hendes død i 1766 arvede hendes søsters søn, [[Magnus von Beringskjold]], kirken. Han overdrog den i 1770 til amtsforvalter [[Jens Thygesen]]. Thygesen skødede den året efter til [[Ole Christian Secher]], og i 1777 blev kirken solgt på auktion til [[Lars Madsen Perstrup]] i [[Gråmølle]]. Denne solgte i 1784 kirken til [[Anders Rasmussen]] i [[Brendstrup]] og [[Christian Faurchou]] i Aarhus. I 1810 afhændede Christian Faurschou og Anders Faurschou, kirketienden til [[Vejlby Sogn\|Vejlby Sogns]] hartkornsbesiddere. Kirken overgik til selveje i 1911.

Phillip Stadsarkivet med 2. okt. 2023, 13:52

2023-10-02T13:52:57Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2023, 15:52
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000251919.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vejlby Kirke i sne.<br>Fotograf: Jørn Timm, 1961, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251919.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vejlby Kirke i sne.<br>Fotograf: Jørn Timm, 1961, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Vejlby Kirke''' ~~ligger~~ ved kanten af morænebakkerne nord for Aarhus, øverst på de skråninger, der danner [[Egådalen\|Egådalens]] sydside. Kirken består af et romansk skib og kor, der blev opført i den store kirkebyggeperiode omkring 1150 og 1250. Den er bygget af marksten og kløvet kamp i hjørnerne samt vindues- og døråbninger. Kirkens romanske døbefont er fra samme tid som koret og skibet.		'''Vejlby Kirke''' er en kirke beliggende i [[Vejlby]] ved kanten af morænebakkerne nord for Aarhus, øverst på de skråninger, der danner [[Egådalen\|Egådalens]] sydside.

			Kirken består af et romansk skib og kor, der blev opført i den store kirkebyggeperiode omkring 1150 og 1250. Den er bygget af marksten og kløvet kamp i hjørnerne samt vindues- og døråbninger. Kirkens romanske døbefont er fra samme tid som koret og skibet. Kirken har tre tilknyttede kirkegårde, hvoraf kirkegård nr. 1 er beliggende omkring selve kirken. Kirkegård nr. 2 ligger lige nord for, mens den seneste opførte kirkegård (nr. 3) er yderligere nord og nordvest herfor.

	I 1492 opførtes hvælvinger i kirkens loft, og omkring samme periode byggedes et våbenhus på kirkens sydside samt et tårn ved skibets vestgavl, begge dele af munkesten i munkeforbandt. Derudover rejstes en anseelig mur omkring den oprindelige kirkegård. I hvilken rækkefølge byggerierne udførtes er dog ikke til at sige.		I 1492 opførtes hvælvinger i kirkens loft, og omkring samme periode byggedes et våbenhus på kirkens sydside samt et tårn ved skibets vestgavl, begge dele af munkesten i munkeforbandt. Derudover rejstes en anseelig mur omkring den oprindelige kirkegård. I hvilken rækkefølge byggerierne udførtes er dog ikke til at sige.

Phillip Stadsarkivet med 21. apr. 2023, 06:49

2023-04-21T06:49:23Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:49
Linje 14:		Linje 14:
	I 1492 opførtes hvælvinger i kirkens loft, og omkring samme periode byggedes et våbenhus på kirkens sydside samt et tårn ved skibets vestgavl, begge dele af munkesten i munkeforbandt. Derudover rejstes en anseelig mur omkring den oprindelige kirkegård. I hvilken rækkefølge byggerierne udførtes er dog ikke til at sige.		I 1492 opførtes hvælvinger i kirkens loft, og omkring samme periode byggedes et våbenhus på kirkens sydside samt et tårn ved skibets vestgavl, begge dele af munkesten i munkeforbandt. Derudover rejstes en anseelig mur omkring den oprindelige kirkegård. I hvilken rækkefølge byggerierne udførtes er dog ikke til at sige.

	Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)\|Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre.		Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)\|Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre.

	Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.		Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.

Phillip Stadsarkivet med 15. feb. 2023, 12:48

2023-02-15T12:48:19Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 14:48
Linje 14:		Linje 14:
	I 1492 opførtes hvælvinger i kirkens loft, og omkring samme periode byggedes et våbenhus på kirkens sydside samt et tårn ved skibets vestgavl, begge dele af munkesten i munkeforbandt. Derudover rejstes en anseelig mur omkring den oprindelige kirkegård. I hvilken rækkefølge byggerierne udførtes er dog ikke til at sige.		I 1492 opførtes hvælvinger i kirkens loft, og omkring samme periode byggedes et våbenhus på kirkens sydside samt et tårn ved skibets vestgavl, begge dele af munkesten i munkeforbandt. Derudover rejstes en anseelig mur omkring den oprindelige kirkegård. I hvilken rækkefølge byggerierne udførtes er dog ikke til at sige.

	Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre.		Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)\|Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre.

	Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.		Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.

MiaGulvadJørgensen med 18. nov. 2022, 08:30

2022-11-18T08:30:02Z

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2022, 10:30
Linje 16:		Linje 16:
	Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre.		Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre.

	Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.		Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)\|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.

	I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Veljby Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til [[Vejlby]] fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby.		I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Veljby Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til [[Vejlby]] fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:28:55Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:28
Linje 23:		Linje 23:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Vejlby Kirke på AarhusArkivet ==		== Vejlby Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.1951580183885,10.21181584571843~Vejlby Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.1951580183885,10.21181584571843 |align=ri..."

2021-02-03T15:14:29Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.1951580183885,10.21181584571843~Vejlby Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.1951580183885,10.21181584571843 |align=ri..."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.1951580183885,10.21181584571843~[[Vejlby Kirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1951580183885,10.21181584571843
|align=right
}}</div>

[[Fil:000251919.jpg|350px|thumb|right|Vejlby Kirke i sne.<br>Fotograf: Jørn Timm, 1961, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vejlby Kirke''' ligger ved kanten af morænebakkerne nord for Aarhus, øverst på de skråninger, der danner [[Egådalen|Egådalens]] sydside. Kirken består af et romansk skib og kor, der blev opført i den store kirkebyggeperiode omkring 1150 og 1250. Den er bygget af marksten og kløvet kamp i hjørnerne samt vindues- og døråbninger. Kirkens romanske døbefont er fra samme tid som koret og skibet.

I 1492 opførtes hvælvinger i kirkens loft, og omkring samme periode byggedes et våbenhus på kirkens sydside samt et tårn ved skibets vestgavl, begge dele af munkesten i munkeforbandt. Derudover rejstes en anseelig mur omkring den oprindelige kirkegård. I hvilken rækkefølge byggerierne udførtes er dog ikke til at sige.

Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre.

Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.

I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Veljby Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til [[Vejlby]] fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby.

Efter Vejlby Kirke længe havde hørt under domkirken, overdrog kong Christian V i 1687 den til kirkeskriverembedet, det vil sige regnskabsførelsen af kongens kirkers indtægter og udgifter, stiftamtmandens og bispens betalinger. I 1720 skødede kong Frederik IV kirken til købmanden, [[Jens Andersen Møller]], i Aarhus, som blev den første i en lang række af købmænd, der frem til 1810 ejede kirken. Han og hans datter, [[Maren Jensdatter Møller]], skænkede kirken adskillige inventargenstande, hvoraf kun alterkalk og -disk stadig står der. Ved Jens Andersen Møllers død i 1741 nedarvedes kirken til datteren, der var enke efter byfoged [[Oluf Andersen]], og efter hendes død i 1766 arvede hendes søsters søn, [[Magnus von Beringskjold]], kirken. Han overdrog den i 1770 til amtsforvalter [[Jens Thygesen]]. Thygesen skødede den året efter til [[Ole Christian Secher]], og i 1777 blev kirken solgt på auktion til [[Lars Madsen Perstrup]] i [[Gråmølle]]. Denne solgte i 1784 kirken til [[Anders Rasmussen]] i [[Brendstrup]] og [[Christian Faurchou]] i Aarhus. I 1810 afhændede Christian Faurschou og Anders Faurschou, kirketienden til [[Vejlby Sogn|Vejlby Sogns]] hartkornsbesiddere. Kirken overgik til selveje i 1911.

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]

== Vejlby Kirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vejlby+Kirke Vejlby Kirke]}}

== Litteratur og kilder ==
* Nationalmuseet, Danmarks Kirker,
* Vejlby Kirkes hjemmeside, Historie, Hæfte om kirken, https://www.vejlbykirke.dk/file/220895

[[Kategori: Kirker]]