Vejlby Fed - Versionshistorie

Hemik med 27. nov. 2025, 11:29

2025-11-27T11:29:04Z

JanneMarieBarslev med 5. mar. 2025, 07:03

2025-03-05T07:03:20Z

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2025, 09:03
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|Strandliv ved Bellevue, Vejlby Fed, 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stiftstidendes Billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|Strandliv ved Bellevue, Vejlby Fed, 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stiftstidendes Billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Vejlby Fed''' (el. Fedet, Feddet og Fjedet) er et kvarter ved [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]]. Senere er strandområdet blevet kendt som '''[[Bellevue]]'''.		'''Vejlby Fed''' (el. Fedet, Feddet og Fjedet) er et kvarter ved [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]]. Senere er strandområdet blevet kendt som '''[[Bellevue]]'''.

			Vejlby Fed-området gik tidligere under navnet [[Egå Fed]], som følge af nærheden til [[Egåen]]. Selve boligkvarteret var oprindeligt beliggende mellem [[Hørgårdsvej]], [[Grenåvej]], [[Strandbyvej]] og [[Nordre Strandvej]].

	===Historie===		===Historie===
	~~Vejlby Fed-området gik tidligere~~ under ~~navnet~~ [[~~Egå Fed~~]], ~~som følge~~ af ~~nærheden til~~ [[~~Egåen~~]]~~. Selve boligkvarteret var oprindeligt beliggende mellem~~ [[~~Hørgårdsvej~~]], [[~~Grenåvej~~]], [[~~Strandbyvej~~]] og [[~~Nordre Strandvej~~]].		Det flade engområde fremkom i forbindelse med afsmeltningen under den sidste istid, hvor bræens istunger lå i [[Aarhusbugten]], og smeltevandsfloden løb vestover gennem Egådalen.

			Området var tidligere en del af [[Egå Fjord]], der strakte sig fra kysten indover [[Egå Engsø]] og mod [[Lisbjerg]]. Tegn op en lille boplads fra den såkaldte Ertebøllekultur (5400-4000 f.kr.) blev i forbindelse med udgravningen til [[Letbanen]] gjort ved den grønne stribe mellem nuværende [[Hørgårdsvej]] og letbaneskinnerne. Bopladsen lå oprindeligt ud til kysten.

	~~Det flade engområde fremkom i forbindelse med afsmeltningen under den sidste istid, hvor bræens istunger lå i [[Aarhusbugten]], og smeltevandsfloden løb vestover gennem Egådalen.~~ Da stenalderhavet senere trak sig tilbage, dannedes de grusede strandvolde med mellemliggende sumpede arealer. Nogle af gårdene i Vejlby benyttede indtil 1800-tallet området som overdrev for det græssende kvæg.		Da stenalderhavet senere trak sig tilbage, dannedes de grusede strandvolde med mellemliggende sumpede arealer. Nogle af gårdene i Vejlby benyttede indtil 1800-tallet området som overdrev for det græssende kvæg.

			===Bebyggelse===
	Lige fra den store udskiftning i 1784 havde lodsejerne gentagne gange ønsket en udskiftning af Fedet i Egå. Først i 1802 bekendtgjorde landinspektør Krag, at han snarest muligt vil udskifte Egå Fed, men dette kom først i stand tre år senere. I 1806 fandt udskiftningen sted ved sognepræst [[Christian Vest Hertel (1748-1817)\|C.V. Hertel]], og området dannede derefter grundlag for flere mindre husmandsbrug.		Lige fra den store udskiftning i 1784 havde lodsejerne gentagne gange ønsket en udskiftning af Fedet i Egå. Først i 1802 bekendtgjorde landinspektør Krag, at han snarest muligt vil udskifte Egå Fed, men dette kom først i stand tre år senere. I 1806 fandt udskiftningen sted ved sognepræst [[Christian Vest Hertel (1748-1817)\|C.V. Hertel]], og området dannede derefter grundlag for flere mindre husmandsbrug.

JanneMarieBarslev med 8. jul. 2024, 09:13

2024-07-08T09:13:28Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jul. 2024, 11:13
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Vejlby Fed Nordisk Luftfoto 1928-33 NL65040 001.jpg\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto af Vejlby Fed. Foto: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1928-33.]]		[[Fil:Vejlby Fed Nordisk Luftfoto 1928-33 NL65040 001.jpg\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto af Vejlby Fed. Foto: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1928-33.]]
	[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|Strandliv ved Bellevue, Vejlby Fed, 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stiftstidendes Billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|Strandliv ved Bellevue, Vejlby Fed, 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stiftstidendes Billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Vejlby Fed''' (el. Fedet, Feddet og Fjedet) er et kvarter ved [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]]. Senere er strandområdet blevet kendt som '''Bellevue'''.		'''Vejlby Fed''' (el. Fedet, Feddet og Fjedet) er et kvarter ved [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]]. Senere er strandområdet blevet kendt som '''[[Bellevue]]'''.

	===Historie===		===Historie===

JanneMarieBarslev med 8. jul. 2024, 09:12

2024-07-08T09:12:53Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jul. 2024, 11:12
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Vejlby Fed Nordisk Luftfoto 1928-33 NL65040 001.jpg\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto af Vejlby Fed. Foto: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1928-33.]]		[[Fil:Vejlby Fed Nordisk Luftfoto 1928-33 NL65040 001.jpg\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto af Vejlby Fed. Foto: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1928-33.]]
	[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|Strandliv ved Bellevue, Vejlby Fed, 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stiftstidendes Billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|Strandliv ved Bellevue, Vejlby Fed, 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stiftstidendes Billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Vejlby Fed''' (el. Fedet, Feddet og Fjedet) er et kvarter ved [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]].		'''Vejlby Fed''' (el. Fedet, Feddet og Fjedet) er et kvarter ved [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]]. Senere er strandområdet blevet kendt som '''Bellevue'''.

	===Historie===		===Historie===

JanneMarieBarslev med 8. jul. 2024, 08:44

2024-07-08T08:44:09Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jul. 2024, 10:44
Linje 3:		Linje 3:
	'''Vejlby Fed''' (el. Fedet, Feddet og Fjedet) er et kvarter ved [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]].		'''Vejlby Fed''' (el. Fedet, Feddet og Fjedet) er et kvarter ved [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]].

			===Historie===
	Vejlby Fed-området gik tidligere under navnet [[Egå Fed]], som følge af nærheden til [[Egåen]]. Selve boligkvarteret var oprindeligt beliggende mellem [[Hørgårdsvej]], [[Grenåvej]], [[Strandbyvej]] og [[Nordre Strandvej]].		Vejlby Fed-området gik tidligere under navnet [[Egå Fed]], som følge af nærheden til [[Egåen]]. Selve boligkvarteret var oprindeligt beliggende mellem [[Hørgårdsvej]], [[Grenåvej]], [[Strandbyvej]] og [[Nordre Strandvej]].

Phillip Stadsarkivet: /* Badebyen Bellevue */

2023-11-01T09:21:45Z

Badebyen Bellevue

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2023, 11:21
Linje 27:		Linje 27:

	=== Badebyen Bellevue ===		=== Badebyen Bellevue ===
	Nord for skydebanerne havde restauratør Karl M. Laursen bygget [[søbadeanstalten ”Vejlby Fed”]] af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]]. For at skabe ordnede forhold på det offentlige areal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober til 1000 badende, men det var ikke nok. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ~~”Bellevue”~~. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966. Planen var da at opføre et større anlæg med svømmehal som erstatning for [[Den Permanente]], som var blevet beskadiget af en storm og hvor vandet var meget forurenet. Aarhus kommune valgte imidlertid at satse på vandrensning og området ved Bellevue endte som strandpark.		Nord for skydebanerne havde restauratør Karl M. Laursen bygget [[søbadeanstalten ”Vejlby Fed”]] af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]]. For at skabe ordnede forhold på det offentlige areal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober til 1000 badende, men det var ikke nok. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”[[Bellevue (Etablissement v. Vejlby Fed)\|Bellevue]]”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966. Planen var da at opføre et større anlæg med svømmehal som erstatning for [[Den Permanente]], som var blevet beskadiget af en storm og hvor vandet var meget forurenet. Aarhus kommune valgte imidlertid at satse på vandrensning og området ved Bellevue endte som strandpark.
	[[Fil:Bellevue restaurant 1934.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Bellevue (Etablissement v. Vejlby Fed)]], 1934. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By.]]		[[Fil:Bellevue restaurant 1934.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Bellevue (Etablissement v. Vejlby Fed)]], 1934. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By.]]

Phillip Stadsarkivet med 1. nov. 2023, 09:19

2023-11-01T09:19:28Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2023, 11:19
Linje 28:		Linje 28:
	=== Badebyen Bellevue ===		=== Badebyen Bellevue ===
	Nord for skydebanerne havde restauratør Karl M. Laursen bygget [[søbadeanstalten ”Vejlby Fed”]] af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]]. For at skabe ordnede forhold på det offentlige areal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober til 1000 badende, men det var ikke nok. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”Bellevue”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966. Planen var da at opføre et større anlæg med svømmehal som erstatning for [[Den Permanente]], som var blevet beskadiget af en storm og hvor vandet var meget forurenet. Aarhus kommune valgte imidlertid at satse på vandrensning og området ved Bellevue endte som strandpark.		Nord for skydebanerne havde restauratør Karl M. Laursen bygget [[søbadeanstalten ”Vejlby Fed”]] af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]]. For at skabe ordnede forhold på det offentlige areal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober til 1000 badende, men det var ikke nok. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”Bellevue”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966. Planen var da at opføre et større anlæg med svømmehal som erstatning for [[Den Permanente]], som var blevet beskadiget af en storm og hvor vandet var meget forurenet. Aarhus kommune valgte imidlertid at satse på vandrensning og området ved Bellevue endte som strandpark.
	[[Fil:Bellevue restaurant 1934.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Bellevue (~~Restaurant~~ v. Vejlby Fed)]], 1934. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By.]]		[[Fil:Bellevue restaurant 1934.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Bellevue (Etablissement v. Vejlby Fed)]], 1934. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By.]]

	=== Åkrogen ===		=== Åkrogen ===

Phillip Stadsarkivet med 24. okt. 2023, 11:12

2023-10-24T11:12:39Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2023, 13:12
Linje 21:		Linje 21:

	=== Fedet koloniseres ===		=== Fedet koloniseres ===
	Nord for Risskov badehotel lå et militært skydeterræn ved det nuværende [[Bellevue ~~strand~~\|Bellevue]]. Ellers lå område øde hen indtil begyndelsen af 1900-talet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere Fedet. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring vejen, der senere kom til at bære hans navn ([[Aage Bergs Vej]]). Meningen var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelstanden. Selv opførte Berg sommerhuset ”Havstokken” med et tangtørringsanlæg i underetagen. I 1911 fik Berg som formand for grundejerforeningen Aarhus Bicycle Club til at forbedre ”Sandvejen” fra villabyen til [[Egåen]] med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Det kom snart til sammenstød med militæret, som chikanerede nybyggerne ved at afspærre vejen og stranden under skydeøvelserne. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel.		Nord for Risskov badehotel lå et militært skydeterræn ved det nuværende [[Bellevue Strand\|Bellevue]]. Ellers lå område øde hen indtil begyndelsen af 1900-talet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere Fedet. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring vejen, der senere kom til at bære hans navn ([[Aage Bergs Vej]]). Meningen var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelstanden. Selv opførte Berg sommerhuset ”Havstokken” med et tangtørringsanlæg i underetagen. I 1911 fik Berg som formand for grundejerforeningen Aarhus Bicycle Club til at forbedre ”Sandvejen” fra villabyen til [[Egåen]] med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Det kom snart til sammenstød med militæret, som chikanerede nybyggerne ved at afspærre vejen og stranden under skydeøvelserne. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel.

	=== Badebøller på byens nye fluepapir ===		=== Badebøller på byens nye fluepapir ===

Phillip Stadsarkivet med 2. okt. 2023, 08:54

2023-10-02T08:54:27Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2023, 10:54
Linje 9:		Linje 9:
	Lige fra den store udskiftning i 1784 havde lodsejerne gentagne gange ønsket en udskiftning af Fedet i Egå. Først i 1802 bekendtgjorde landinspektør Krag, at han snarest muligt vil udskifte Egå Fed, men dette kom først i stand tre år senere. I 1806 fandt udskiftningen sted ved sognepræst [[Christian Vest Hertel (1748-1817)\|C.V. Hertel]], og området dannede derefter grundlag for flere mindre husmandsbrug.		Lige fra den store udskiftning i 1784 havde lodsejerne gentagne gange ønsket en udskiftning af Fedet i Egå. Først i 1802 bekendtgjorde landinspektør Krag, at han snarest muligt vil udskifte Egå Fed, men dette kom først i stand tre år senere. I 1806 fandt udskiftningen sted ved sognepræst [[Christian Vest Hertel (1748-1817)\|C.V. Hertel]], og området dannede derefter grundlag for flere mindre husmandsbrug.

	Godt hundrede år senere begyndte de forskellige udstykninger, der førte til det nuværende forstadskvarter. Området var så småt begyndt at blive opdaget af aarhusianerne i årtiet op mod 1. Verdenskrig, og den første udstykning af have- og sommerhusparceller foregik i denne periode. Efter istandsættelsen af [[Sandvej]] (den senere Nordre Strandvej) i starten af 1920'erne blev Fedet for alvor aarhusianernes sommerhusområde.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 26.</ref>		Godt hundrede år senere begyndte de forskellige udstykninger, der førte til det nuværende forstadskvarter. Området var så småt begyndt at blive opdaget af aarhusianerne i årtiet op mod 1. Verdenskrig, og den første udstykning af have- og sommerhusparceller foregik i denne periode. Efter istandsættelsen af [[Sandvej]] (den senere Nordre Strandvej) i starten af 1920'erne blev Fedet for alvor aarhusianernes sommerhusområde.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 26.</ref> Villaen og traktørstedet [[Terra Nova]] er navngivet netop således, at det relaterer sig til opdagelsen af det nyt ukendte land. I dette tilfælde var sandbankerne på den gamle havbund omdannet til Aarhusborgernes nybyggerområde.<ref>Regnar Knudsen. Vejlby-Risskov gennem Tiderne. Vejlby-Risskov Kommune. 1955. s. 80.</ref>

	I 1925 forsøgte Grundejerforeningen forgæves at få gennemført en fredning af de nordligste arealer mod Egåen. I dag omfattes Feddet af alle de lave og flade områder mellem jernbanen, [[Grenåvej]], Egåen og stranden og er næsten udelukkende et villakvarter.		I 1925 forsøgte Grundejerforeningen forgæves at få gennemført en fredning af de nordligste arealer mod Egåen. I dag omfattes Feddet af alle de lave og flade områder mellem jernbanen, [[Grenåvej]], Egåen og stranden og er næsten udelukkende et villakvarter.

Phillip Stadsarkivet med 28. sep. 2023, 07:10

2023-09-28T07:10:02Z

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2023, 09:10
Linje 7:		Linje 7:
	Det flade engområde fremkom i forbindelse med afsmeltningen under den sidste istid, hvor bræens istunger lå i [[Aarhusbugten]], og smeltevandsfloden løb vestover gennem Egådalen. Da stenalderhavet senere trak sig tilbage, dannedes de grusede strandvolde med mellemliggende sumpede arealer. Nogle af gårdene i Vejlby benyttede indtil 1800-tallet området som overdrev for det græssende kvæg.		Det flade engområde fremkom i forbindelse med afsmeltningen under den sidste istid, hvor bræens istunger lå i [[Aarhusbugten]], og smeltevandsfloden løb vestover gennem Egådalen. Da stenalderhavet senere trak sig tilbage, dannedes de grusede strandvolde med mellemliggende sumpede arealer. Nogle af gårdene i Vejlby benyttede indtil 1800-tallet området som overdrev for det græssende kvæg.

	Lige fra den store udskiftning i 1784 havde lodsejerne gentagne gange ønsket en udskiftning af Fedet i Egå. Først i 1802 bekendtgjorde landinspektør Krag, at han snarest muligt vil udskifte Egå Fed, men dette kom først i stand tre år senere. I 1806 fandt udskiftningen sted ved Hertel, og området dannede derefter grundlag for flere mindre husmandsbrug.		Lige fra den store udskiftning i 1784 havde lodsejerne gentagne gange ønsket en udskiftning af Fedet i Egå. Først i 1802 bekendtgjorde landinspektør Krag, at han snarest muligt vil udskifte Egå Fed, men dette kom først i stand tre år senere. I 1806 fandt udskiftningen sted ved sognepræst [[Christian Vest Hertel (1748-1817)\|C.V. Hertel]], og området dannede derefter grundlag for flere mindre husmandsbrug.

	Godt hundrede år senere begyndte de forskellige udstykninger, der førte til det nuværende forstadskvarter. Området var så småt begyndt at blive opdaget af aarhusianerne i årtiet op mod 1. Verdenskrig, og den første udstykning af have- og sommerhusparceller foregik i denne periode. Efter istandsættelsen af [[Sandvej]] (den senere Nordre Strandvej) i starten af 1920'erne blev Fedet for alvor aarhusianernes sommerhusområde.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 26.</ref>		Godt hundrede år senere begyndte de forskellige udstykninger, der førte til det nuværende forstadskvarter. Området var så småt begyndt at blive opdaget af aarhusianerne i årtiet op mod 1. Verdenskrig, og den første udstykning af have- og sommerhusparceller foregik i denne periode. Efter istandsættelsen af [[Sandvej]] (den senere Nordre Strandvej) i starten af 1920'erne blev Fedet for alvor aarhusianernes sommerhusområde.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 26.</ref>

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 13:29
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Vejlby Fed Nordisk Luftfoto 1928-33 NL65040 001.jpg\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto af Vejlby Fed. Foto: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1928-33.]]		[[Fil:Vejlby Fed Nordisk Luftfoto 1928-33 NL65040 001.jpg\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto af Vejlby Fed. Foto: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1928-33.]]
	[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|Strandliv ved Bellevue, Vejlby Fed, 1935. ~~Fotograf~~: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stiftstidendes Billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|Strandliv ved Bellevue, Vejlby Fed, 1935. Foto: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stiftstidendes Billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Vejlby Fed''' (~~el.~~ Fedet, Feddet og Fjedet) er et kvarter ved [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]]. Senere er strandområdet blevet kendt som '''[[Bellevue]]'''.		'''Vejlby Fed''' (eller Fedet, Feddet og Fjedet) er et kvarter ved [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]]. Senere er strandområdet blevet kendt som '''[[Bellevue]]'''.

	Vejlby Fed-området gik tidligere under navnet [[Egå Fed]], som følge af nærheden til [[Egåen]]. Selve boligkvarteret var oprindeligt beliggende mellem [[Hørgårdsvej]], [[Grenåvej]], [[Strandbyvej]] og [[Nordre Strandvej]].		Vejlby Fed-området gik tidligere under navnet [[Egå Fed]] som følge af nærheden til [[Egåen]]. Selve boligkvarteret var oprindeligt beliggende mellem [[Hørgårdsvej]], [[Grenåvej]], [[Strandbyvej]] og [[Nordre Strandvej]].

	===Historie===		===Historie===
	Det flade engområde fremkom i forbindelse med afsmeltningen under den sidste istid, hvor bræens istunger lå i [[Aarhusbugten]], og smeltevandsfloden løb vestover gennem Egådalen.		Det flade engområde fremkom i forbindelse med afsmeltningen under den sidste istid, hvor bræens istunger lå i [[Aarhusbugten]], og smeltevandsfloden løb vestover gennem Egådalen.

	Området var tidligere en del af [[Egå Fjord]], der strakte sig fra kysten indover [[Egå Engsø]] og mod [[Lisbjerg]]. Tegn op en lille boplads fra den såkaldte Ertebøllekultur (5400-4000 f.kr.) blev i forbindelse med udgravningen til [[Letbanen]] gjort ved den grønne stribe mellem nuværende [[Hørgårdsvej]] og letbaneskinnerne. Bopladsen lå oprindeligt ud til kysten.		Området var tidligere en del af [[Egå Fjord]], der strakte sig fra kysten indover [[Egå Engsø]] og mod [[Lisbjerg]]. Tegn på en lille boplads fra den såkaldte Ertebøllekultur (5400-4000 f.Kr.) blev i forbindelse med udgravningen til [[Letbanen]] gjort ved den grønne stribe mellem nuværende [[Hørgårdsvej]] og letbaneskinnerne. Bopladsen lå oprindeligt ud til kysten.

	Da stenalderhavet senere trak sig tilbage, dannedes de grusede strandvolde med mellemliggende sumpede arealer. Nogle af gårdene i Vejlby benyttede indtil 1800-tallet området som overdrev for det græssende kvæg.		Da stenalderhavet senere trak sig tilbage, dannedes de grusede strandvolde med mellemliggende sumpede arealer. Nogle af gårdene i Vejlby benyttede indtil 1800-tallet området som overdrev for det græssende kvæg.

	===Bebyggelse===		===Bebyggelse===
	Lige fra den store udskiftning i 1784 havde lodsejerne gentagne gange ønsket en udskiftning af Fedet i Egå. Først i 1802 bekendtgjorde landinspektør Krag, at han snarest muligt ~~vil~~ udskifte Egå Fed, men dette kom først i stand tre år senere. I 1806 fandt udskiftningen sted ved sognepræst [[Christian Vest Hertel (1748-1817)\|C.V. Hertel]], og området dannede derefter grundlag for flere mindre husmandsbrug.		Lige fra den store udskiftning i 1784 havde lodsejerne gentagne gange ønsket en udskiftning af Fedet i Egå. Først i 1802 bekendtgjorde landinspektør Krag, at han snarest muligt ville udskifte Egå Fed, men dette kom først i stand tre år senere. I 1806 fandt udskiftningen sted ved sognepræst [[Christian Vest Hertel (1748-1817)\|C.V. Hertel]], og området dannede derefter grundlag for flere mindre husmandsbrug.

	Godt ~~hundrede~~ år senere begyndte de forskellige udstykninger, der førte til det nuværende forstadskvarter. Området var så småt begyndt at blive opdaget af aarhusianerne i årtiet op mod 1. Verdenskrig, og den første udstykning af have- og sommerhusparceller foregik i denne periode. Efter istandsættelsen af [[Sandvej]] (den senere Nordre Strandvej) i starten af 1920'erne blev Fedet for alvor aarhusianernes sommerhusområde.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 26.</ref> Villaen og traktørstedet [[Terra Nova]] er navngivet netop således, at det relaterer sig til opdagelsen af det nyt ukendte land. I dette tilfælde var sandbankerne på den gamle havbund omdannet til ~~Aarhusborgernes~~ nybyggerområde.<ref>Regnar Knudsen. Vejlby-Risskov gennem Tiderne. Vejlby-Risskov Kommune. 1955. s. 80.</ref>		Godt 100 år senere begyndte de forskellige udstykninger, der førte til det nuværende forstadskvarter. Området var så småt begyndt at blive opdaget af aarhusianerne i årtiet op mod 1. Verdenskrig, og den første udstykning af have- og sommerhusparceller foregik i denne periode. Efter istandsættelsen af [[Sandvej]] (den senere Nordre Strandvej) i starten af 1920'erne blev Fedet for alvor aarhusianernes sommerhusområde.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 26.</ref> Villaen og traktørstedet [[Terra Nova]] er navngivet netop således, at det relaterer sig til opdagelsen af det nyt ukendte land. I dette tilfælde var sandbankerne på den gamle havbund omdannet til aarhusborgernes nybyggerområde.<ref>Regnar Knudsen. Vejlby-Risskov gennem Tiderne. Vejlby-Risskov Kommune. 1955. s. 80.</ref>

	I 1925 forsøgte ~~Grundejerforeningen~~ forgæves at få gennemført en fredning af de nordligste arealer mod Egåen. I dag omfattes Feddet af alle de lave og flade områder mellem jernbanen, [[Grenåvej]], Egåen og stranden og er næsten udelukkende et villakvarter.		I 1925 forsøgte grundejerforeningen forgæves at få gennemført en fredning af de nordligste arealer mod Egåen. I dag omfattes Feddet af alle de lave og flade områder mellem jernbanen, [[Grenåvej]], Egåen og stranden og er næsten udelukkende et villakvarter.

	Ved slutningen af 1930'erne var meget sommerhusbebyggelse afløst af helårsbeboelse, og der opstod en nogenlunde sammenhængende bebyggelse langs Nordre Strandvej indtil Strandbyvej og på strandsiden til [[Ryvangs Allé]].		Ved slutningen af 1930'erne var meget sommerhusbebyggelse afløst af helårsbeboelse, og der opstod en nogenlunde sammenhængende bebyggelse langs Nordre Strandvej indtil Strandbyvej og på strandsiden til [[Ryvangs Allé]].

	=== Cyklister banede vejen ===		=== Cyklister banede vejen ===
	I slutningen af 1800-tallet skød et villakvarter op i [[Risskov]] omkring ~~psykiatrisk hospital~~ og [[Grenåbanen]], som åbnede i 1877. [[Vejlby Krat\|Vejlby Krats]] bosættere var velhavere fra Aarhus, der søgte skattely i [[Vejlby-Risskov Kommune\|Vejlby ~~sognekommune~~]]. Den rekreative brug af området begyndte for alvor i 1894, da [[Aarhus Cykle Club\|Aarhus Bicycle Club]] anlagde en cykelsti fra [[Østbanegården]] ud til en cykelbane og et cykelhotel på den inderste del af Vejlby Fed. Cykelstien gik mellem banen og havet og var kun for medlemmer indtil 1933, hvor den blev overtaget af kommunen og flyttet om på den anden side af banen. Cykelbanen på Vejlby Fed måtte allerede lukke i 1899 og i 1904 genåbnede cykelhotellet som [[Risskov Badehotel]]. Fra 1906 kunne man tage en turistbåd ud til hotellet, som snart blev en af byens populære forlystelsessteder. Om aftenen var der musik og dans til gene for områdets villaejere, som i 1930’erne fik sognerådet til at inddrage spiritusbevillingen. Det store hotel blev revet ned i 1970’erne, men en rest står endnu på [[Lindevangsvej]].		I slutningen af 1800-tallet skød et villakvarter op i [[Risskov]] omkring [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|Psykiatrisk Hospital]] og [[Grenåbanen]], som åbnede i 1877. [[Vejlby Krat\|Vejlby Krats]] bosættere var velhavere fra Aarhus, der søgte skattely i [[Vejlby-Risskov Kommune\|Vejlby Sognekommune]]. Den rekreative brug af området begyndte for alvor i 1894, da [[Aarhus Cykle Club\|Aarhus Bicycle Club]] anlagde en cykelsti fra [[Østbanegården]] ud til en cykelbane og et cykelhotel på den inderste del af Vejlby Fed. Cykelstien gik mellem banen og havet og var kun for medlemmer indtil 1933, hvor den blev overtaget af kommunen og flyttet om på den anden side af banen. Cykelbanen på Vejlby Fed måtte allerede lukke i 1899, og i 1904 genåbnede cykelhotellet som [[Risskov Badehotel]]. Fra 1906 kunne man tage en turistbåd ud til hotellet, som snart blev en af byens populære forlystelsessteder. Om aftenen var der musik og dans til gene for områdets villaejere, som i 1930’erne fik sognerådet til at inddrage spiritusbevillingen. Det store hotel blev revet ned i 1970’erne, men en rest står endnu på [[Lindevangsvej]].

	[[Fil:AS 24051911 fraa overdrevet.JPG\|thumb\|right\|350px\|Illustration til artikel om Fedet i Aarhus Stiftstidende 24.05.1911. I cirklen ses Aage Bergs sommerhus "Havstokken" med tangtørringsanlæg i underetagen.]]		[[Fil:AS 24051911 fraa overdrevet.JPG\|thumb\|right\|350px\|Illustration til artikel om Fedet i Aarhus Stiftstidende 24.05.1911. I cirklen ses Aage Bergs sommerhus 'Havstokken' med tangtørringsanlæg i underetagen.]]

	=== Fedet koloniseres ===		=== Fedet koloniseres ===
	Nord for Risskov ~~badehotel~~ lå et militært skydeterræn ved det nuværende [[Bellevue Strand\|Bellevue]]. Ellers lå ~~område~~ øde hen indtil begyndelsen af 1900-~~talet~~, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere Fedet. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring vejen, der senere kom til at bære hans navn ([[Aage Bergs Vej]]). Meningen var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelstanden. Selv opførte Berg sommerhuset ~~”Havstokken”~~ med et tangtørringsanlæg i underetagen. I 1911 fik Berg som formand for grundejerforeningen Aarhus Bicycle Club til at forbedre ~~”Sandvejen”~~ fra villabyen til [[Egåen]] med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Det kom snart til sammenstød med militæret, som chikanerede nybyggerne ved at afspærre vejen og stranden under skydeøvelserne. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel.		Nord for Risskov Badehotel lå et militært skydeterræn ved det nuværende [[Bellevue Strand\|Bellevue]]. Ellers lå området øde hen indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere Fedet. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring vejen, der senere kom til at bære hans navn, [[Aage Bergs Vej]]. Meningen var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelstanden. Selv opførte Berg sommerhuset 'Havstokken' med et tangtørringsanlæg i underetagen. I 1911 fik Berg som formand for grundejerforeningen Aarhus Bicycle Club til at forbedre 'Sandvejen' fra villabyen til [[Egåen]] med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Det kom snart til sammenstød med militæret, som chikanerede nybyggerne ved at afspærre vejen og stranden under skydeøvelserne. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel.

	=== Badebøller på byens nye fluepapir ===		=== Badebøller på byens nye fluepapir ===
	I 1911 bragte Aarhus Stiftstidende en reportage fra Fedet, hvor det hed at man her kunne bade ”i den dragt, Vorherre har givet en”. Det fik Aage Berg til at indrykke et indlæg om, at man skam ikke var uden kultur på Fedet, men havde opstillet badehuse på stranden. De efterfølgende år begyndte Fedets beboere at klage over ”skarer” af badegæster, som efterlod madrester, konservesdåser og ituslåede flasker på stranden og skræmte anstændige damer ved at bade nøgen. Værst blev ”invasionen” i sommeren 1926, efter at Vejlby kommune havde overtaget skydebanerne og åbnet arealet for offentligheden. Søndag den 4. juli besøgte mere end 10.000 mennesker byens nye ~~”fluepapir”~~, heriblandt Christian 10., som red en tur langs stranden. Knap så velkomne var nogle ”badebøller”, som brugte beboernes haver til omklædning og som toilet. Det fik grundejerforeningen til at udstede forbud mod badning nord for det offentlige areal. Desuden blev de badende anmodet om at klæde om på marken bag stranden og iføre sig badekåber, da det blev anset for ”usømmeligt” at gå rundt på stranden i badetøj.		I 1911 bragte Aarhus Stiftstidende en reportage fra Fedet, hvor det hed, at man her kunne bade ''”i den dragt, Vorherre har givet en”.'' Det fik Aage Berg til at indrykke et indlæg om, at man skam ikke var uden kultur på Fedet, men havde opstillet badehuse på stranden. De efterfølgende år begyndte Fedets beboere at klage over ”skarer” af badegæster, som efterlod madrester, konservesdåser og ituslåede flasker på stranden og skræmte anstændige damer ved at bade nøgen. Værst blev ”invasionen” i sommeren 1926, efter at Vejlby kommune havde overtaget skydebanerne og åbnet arealet for offentligheden. Søndag den 4. juli besøgte mere end 10.000 mennesker byens nye 'fluepapir', heriblandt [[Kong Christian X\|Christian 10.]], som red en tur langs stranden. Knap så velkomne var nogle ”badebøller”, som brugte beboernes haver til omklædning og som toilet. Det fik grundejerforeningen til at udstede forbud mod badning nord for det offentlige areal. Desuden blev de badende anmodet om at klæde om på marken bag stranden og iføre sig badekåber, da det blev anset for ”usømmeligt” at gå rundt på stranden i badetøj.

	=== Badebyen Bellevue ===		=== Badebyen Bellevue ===
	Nord for skydebanerne havde restauratør Karl M. Laursen bygget [[søbadeanstalten ~~”Vejlby Fed”~~]] af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]]. For at skabe ordnede forhold på det offentlige areal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober til 1000 badende, men det var ikke nok. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”[[Bellevue (Etablissement v. Vejlby Fed)\|Bellevue]]”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966. Planen var da at opføre et større anlæg med svømmehal som erstatning for [[Den Permanente]], som var blevet beskadiget af en storm og hvor vandet var meget forurenet. Aarhus ~~kommune~~ valgte imidlertid at satse på vandrensning og området ved Bellevue endte som strandpark.		Nord for skydebanerne havde restauratør Karl M. Laursen bygget [[søbadeanstalten 'Vejlby Fed']] af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]]. For at skabe ordnede forhold på det offentlige areal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober til 1000 badende, men det var ikke nok. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen '[[Bellevue (Etablissement v. Vejlby Fed)\|Bellevue]]'. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966. Planen var da at opføre et større anlæg med svømmehal som erstatning for [[Den Permanente]], som var blevet beskadiget af en storm, og hvor vandet var meget forurenet. Aarhus Kommune valgte imidlertid at satse på vandrensning og området ved Bellevue endte som strandpark.
	[[Fil:Bellevue restaurant 1934.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Bellevue (Etablissement v. Vejlby Fed)]], 1934. ~~Fotograf~~: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By.]]		[[Fil:Bellevue restaurant 1934.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Bellevue (Etablissement v. Vejlby Fed)]], 1934. <br>Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By.]]

	=== Åkrogen ===		=== Åkrogen ===
	Egåens udløb blev reguleret i 1912-13, men ellers lå det naturskønne område uberørt hen indtil 1930'erne. Herefter begyndte udstykningen til villaer, men i 1937 lykkedes det kommunen at få fredet et areal ved mundingen, der blev offentlig strand ligesom stranden ved Bellevue. Også her åbnede der i 1935 et stort badeetablissement ved navn "Åkrog" med restaurant og en stor parkeringsplads.		Egåens udløb blev reguleret i 1912-13, men ellers lå det naturskønne område uberørt hen indtil 1930'erne. Herefter begyndte udstykningen til villaer, men i 1937 lykkedes det kommunen at få fredet et areal ved mundingen, der blev offentlig strand ligesom stranden ved Bellevue. Også her åbnede der i 1935 et stort badeetablissement ved navn 'Åkrog' med restaurant og en stor parkeringsplads.

	== Vejlby Fed på AarhusArkivet ==		== Vejlby Fed på AarhusArkivet ==