Vejlby-Risskov Kommune - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Geografien */

2025-03-05T07:26:42Z

Geografien

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2025, 09:26
Linje 13:		Linje 13:
	Vejlby-Risskov Kommune havde et samlet areal på 1349 hektar og var op til kommunalreformen i 1970 omgivet af kommunerne [[Hjortshøj-Egå Kommune\|Hjortshøj-Egå]], [[Elsted Kommune\|Elsted]], [[Elev Kommune\|Elev]] og [[Aarhus Købstadskommune]], der alle blev en del af [[Aarhus Kommune]]. Indtil [[Risskov]] blev etableret, var [[Vejlby]] den eneste by i kommunen.		Vejlby-Risskov Kommune havde et samlet areal på 1349 hektar og var op til kommunalreformen i 1970 omgivet af kommunerne [[Hjortshøj-Egå Kommune\|Hjortshøj-Egå]], [[Elsted Kommune\|Elsted]], [[Elev Kommune\|Elev]] og [[Aarhus Købstadskommune]], der alle blev en del af [[Aarhus Kommune]]. Indtil [[Risskov]] blev etableret, var [[Vejlby]] den eneste by i kommunen.

	Området, som kommunen dækkede, består generelt af frugtbar, højtliggende jord. Langs Egåen i nord fandtes engområder, der forsvandt, da åen blev kanaliseret og jorden drænet. Langs kysten var en større sandslette med ufrugtbar jord kaldet [[Vejlby Fed]]. Mod syd gik kommunegrænsen mod Aarhus langs [[Riis Skov]], og stykket mod skoven kaldtes [[Vejlby Krat]].		Området, som kommunen dækkede, består generelt af frugtbar, højtliggende jord. Langs Egåen i nord fandtes engområder, der forsvandt, da åen blev kanaliseret og jorden drænet. Langs kysten var en større sandslette med ufrugtbar jord kaldet [[Vejlby Fed]], der tidligere var en del af [[Egå Fjord]]. Mod syd gik kommunegrænsen mod Aarhus langs [[Riis Skov]], og stykket mod skoven kaldtes [[Vejlby Krat]].

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:11Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 39:		Linje 39:
	Vejlby-Risskovs vækst fortsatte efter kommunalreformen med flere nye områder udlagt til erhverv. I 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital til [[Skejby]], og de gamle hospitalsbygninger har siden været under omdannelse til boliger under navnet Bindesbøll Byen. I 2018 påbegyndtes også anlæggelsen af beboelsesområdet [[Risskov Brynet]], der blev anlagt på grunden for den tidligere Marie Mølle. Navnene i området er da og alle møllerelaterede som Kværnloftet, Lorrisloftet og Kongevellen.		Vejlby-Risskovs vækst fortsatte efter kommunalreformen med flere nye områder udlagt til erhverv. I 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital til [[Skejby]], og de gamle hospitalsbygninger har siden været under omdannelse til boliger under navnet Bindesbøll Byen. I 2018 påbegyndtes også anlæggelsen af beboelsesområdet [[Risskov Brynet]], der blev anlagt på grunden for den tidligere Marie Mølle. Navnene i området er da og alle møllerelaterede som Kværnloftet, Lorrisloftet og Kongevellen.

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2023, 13:36

2023-02-01T13:36:33Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 15:36
Linje 61:		Linje 61:
	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: ~~Samfund]]~~		[[Kategori:Byer & bydele]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	~~[[Kategori: Det 20. århundrede~~]]

Phillip Stadsarkivet med 24. jan. 2023, 15:04

2023-01-24T15:04:05Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 17:04
Linje 18:		Linje 18:
	Vejlby var allerede i 1600-tallet en meget stor landsby med hele 30 gårde, hvilket gjorde den til områdets største landsby. Det var den frugtbare jord, der muliggjorde det store antal gårde, og landbrug var da også det altdominerende erhverv.		Vejlby var allerede i 1600-tallet en meget stor landsby med hele 30 gårde, hvilket gjorde den til områdets største landsby. Det var den frugtbare jord, der muliggjorde det store antal gårde, og landbrug var da også det altdominerende erhverv.

	Ved midten af 1800-tallet boede der lige over 1.000 indbyggere i kommunen. Udover landbruget fandt nogle af kommunens indbyggere også arbejde som daglejere inde i Aarhus eller ved fiskeri ved kysten. Derudover lå her også den ”hollandske” vindmølle Marie Mølle, et teglbrænderi samt et tegl- og kalkbrænderi. I 1852 blev [[Psykiatrisk ~~Børnehospital~~\|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] – der hurtigt blev kendt som Jydske Asyl –indviet, hvilket fik skelsættende betydning for kommunens udvikling. Hospitalet blev kommunens største arbejdsplads, og mange af hospitalets patienter fungerede som billig arbejdskraft på områdets gårde.		Ved midten af 1800-tallet boede der lige over 1.000 indbyggere i kommunen. Udover landbruget fandt nogle af kommunens indbyggere også arbejde som daglejere inde i Aarhus eller ved fiskeri ved kysten. Derudover lå her også den ”hollandske” vindmølle Marie Mølle, et teglbrænderi samt et tegl- og kalkbrænderi. I 1852 blev [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] – der hurtigt blev kendt som Jydske Asyl –indviet, hvilket fik skelsættende betydning for kommunens udvikling. Hospitalet blev kommunens største arbejdsplads, og mange af hospitalets patienter fungerede som billig arbejdskraft på områdets gårde.

	I 1870’erne kom en ny udvikling til kommunen, da rådmand [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Liisberg]], der var en af Aarhus’ rigeste mænd, tog sin nyopførte prægtige sommerbolig ved Vejlby Krat i brug. Andre af Aarhus’ velstillede mænd fulgte Liisbergs eksempel, og snart var Vejlby Krat udbygget med store villaer, og byen Risskov begyndte i slutningen af 1800-tallet at tage form sydøst for den gamle landsby.		I 1870’erne kom en ny udvikling til kommunen, da rådmand [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Liisberg]], der var en af Aarhus’ rigeste mænd, tog sin nyopførte prægtige sommerbolig ved Vejlby Krat i brug. Andre af Aarhus’ velstillede mænd fulgte Liisbergs eksempel, og snart var Vejlby Krat udbygget med store villaer, og byen Risskov begyndte i slutningen af 1800-tallet at tage form sydøst for den gamle landsby.

Phillip Stadsarkivet med 24. jan. 2023, 15:02

2023-01-24T15:02:48Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 17:02
Linje 18:		Linje 18:
	Vejlby var allerede i 1600-tallet en meget stor landsby med hele 30 gårde, hvilket gjorde den til områdets største landsby. Det var den frugtbare jord, der muliggjorde det store antal gårde, og landbrug var da også det altdominerende erhverv.		Vejlby var allerede i 1600-tallet en meget stor landsby med hele 30 gårde, hvilket gjorde den til områdets største landsby. Det var den frugtbare jord, der muliggjorde det store antal gårde, og landbrug var da også det altdominerende erhverv.

	Ved midten af 1800-tallet boede der lige over 1.000 indbyggere i kommunen. Udover landbruget fandt nogle af kommunens indbyggere også arbejde som daglejere inde i Aarhus eller ved fiskeri ved kysten. Derudover lå her også den ”hollandske” vindmølle Marie Mølle, et teglbrænderi samt et tegl- og kalkbrænderi. I 1852 blev [[Psykiatrisk ~~Hospital~~\|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] – der hurtigt blev kendt som Jydske Asyl –indviet, hvilket fik skelsættende betydning for kommunens udvikling. Hospitalet blev kommunens største arbejdsplads, og mange af hospitalets patienter fungerede som billig arbejdskraft på områdets gårde.		Ved midten af 1800-tallet boede der lige over 1.000 indbyggere i kommunen. Udover landbruget fandt nogle af kommunens indbyggere også arbejde som daglejere inde i Aarhus eller ved fiskeri ved kysten. Derudover lå her også den ”hollandske” vindmølle Marie Mølle, et teglbrænderi samt et tegl- og kalkbrænderi. I 1852 blev [[Psykiatrisk Børnehospital\|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] – der hurtigt blev kendt som Jydske Asyl –indviet, hvilket fik skelsættende betydning for kommunens udvikling. Hospitalet blev kommunens største arbejdsplads, og mange af hospitalets patienter fungerede som billig arbejdskraft på områdets gårde.

	I 1870’erne kom en ny udvikling til kommunen, da rådmand [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Liisberg]], der var en af Aarhus’ rigeste mænd, tog sin nyopførte prægtige sommerbolig ved Vejlby Krat i brug. Andre af Aarhus’ velstillede mænd fulgte Liisbergs eksempel, og snart var Vejlby Krat udbygget med store villaer, og byen Risskov begyndte i slutningen af 1800-tallet at tage form sydøst for den gamle landsby.		I 1870’erne kom en ny udvikling til kommunen, da rådmand [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Liisberg]], der var en af Aarhus’ rigeste mænd, tog sin nyopførte prægtige sommerbolig ved Vejlby Krat i brug. Andre af Aarhus’ velstillede mænd fulgte Liisbergs eksempel, og snart var Vejlby Krat udbygget med store villaer, og byen Risskov begyndte i slutningen af 1800-tallet at tage form sydøst for den gamle landsby.

MiaGulvadJørgensen med 6. okt. 2022, 12:59

2022-10-06T12:59:53Z

JanneMarieBarslev med 1. mar. 2021, 08:02

2021-03-01T08:02:26Z

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2021, 10:02
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Vejlby-Risskov Kommune DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Vejlby-Risskov Kommune i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. Kilde: http://digdag.dk/]]

	'''Vejlby Kommune''' blev dannet i 1842. I 1929 skiftede kommunen navn til '''Vejlby-Risskov Kommune''', og fungerede som en selvstændig kommune indtil 1970 var den blev en del af [[Aarhus Kommune]].		'''Vejlby Kommune''' blev dannet i 1842. I 1929 skiftede kommunen navn til '''Vejlby-Risskov Kommune''', og fungerede som en selvstændig kommune indtil 1970 var den blev en del af [[Aarhus Kommune]].

Linje 23:		Linje 25:

	=== Udviklingen fra 1900-tallet ===		=== Udviklingen fra 1900-tallet ===
			[[Fil:000206553 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det var ikke kun Vejlby Kommunes egne borgere, som nød godt af de smukke sandstrande ved [[Vejlby Fed]], som her i 1930’erne. I løbet af 1900-tallets første 50 år blev området tæt bebygget af sommerhuse og villaer til aarhusianere, som ønskede at slippe væk fra de trange lejligheder. Foto: Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]

	I 1900-tallet fortsatte bebyggelsen af kommunens jorde, og i 1920’erne var Vejlby Fed stort set udbygget med villaer og sommerhuse. En stor del af kommunens nye beboere var udflyttere inde fra Aarhus, og den gamle landsby Vejlby mistede mere og mere magt til den nye Risskov, hvor mange af sognerådets medlemmer efterhånden boede.		I 1900-tallet fortsatte bebyggelsen af kommunens jorde, og i 1920’erne var Vejlby Fed stort set udbygget med villaer og sommerhuse. En stor del af kommunens nye beboere var udflyttere inde fra Aarhus, og den gamle landsby Vejlby mistede mere og mere magt til den nye Risskov, hvor mange af sognerådets medlemmer efterhånden boede.

JanneMarieBarslev med 1. mar. 2021, 07:51

2021-03-01T07:51:00Z

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2021, 09:51
Linje 28:		Linje 28:

	Samtidigt blev den gamle landsby udnævnt til bymæssig bebyggelse i en ny byplanlov. Den nye status muliggjorde kæmpe forandringer i Vejlby, og med nutidens øjne var disse ikke til de bedre. I 1962 blev lanceret en plan, der skulle omdanne Vejlby til et moderne forretningscentrum med en bred centervej og et citycenter i beton. I 1968 blev store dele af landsbyen nedrevet, men herefter gik udviklingen i stå. Investorerne trak sig, og citycenteret blev aldrig til noget, men landsbyidyllen var bogstaveligtalt tromlet ned. Til gengæld blev [[Vejlby-Risskov Hallen]] opført, og kommunen fik også et nyt gymnasium, der kom til at hedde [[Risskov Gymnasium]] på trods af, at det var opført, hvor Vejlbys gamle gårde før lå.		Samtidigt blev den gamle landsby udnævnt til bymæssig bebyggelse i en ny byplanlov. Den nye status muliggjorde kæmpe forandringer i Vejlby, og med nutidens øjne var disse ikke til de bedre. I 1962 blev lanceret en plan, der skulle omdanne Vejlby til et moderne forretningscentrum med en bred centervej og et citycenter i beton. I 1968 blev store dele af landsbyen nedrevet, men herefter gik udviklingen i stå. Investorerne trak sig, og citycenteret blev aldrig til noget, men landsbyidyllen var bogstaveligtalt tromlet ned. Til gengæld blev [[Vejlby-Risskov Hallen]] opført, og kommunen fik også et nyt gymnasium, der kom til at hedde [[Risskov Gymnasium]] på trods af, at det var opført, hvor Vejlbys gamle gårde før lå.

			Også Risskov gennemgik forandringer i perioden. Strandvejen udviklede sig eksempelvis fra en stille villavej til en travl forretningsgade med mange forskellige forretninger og restaurationer.

	I 1962 blev en del af Vejlby Sogn lagt ind under Aarhus Købstadskommune, og som en del af [[Kommunalreformen i 1970]] blev resten af Vejlby-Risskov Kommune en del af Aarhus Kommune.		I 1962 blev en del af Vejlby Sogn lagt ind under Aarhus Købstadskommune, og som en del af [[Kommunalreformen i 1970]] blev resten af Vejlby-Risskov Kommune en del af Aarhus Kommune.

	Vejlby-Risskovs vækst fortsatte efter kommunalreformen		Vejlby-Risskovs vækst fortsatte efter kommunalreformen med flere nye områder udlagt til erhverv. I 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital til [[Skejby]], og de gamle hospitalsbygninger har siden været under omdannelse til boliger under navnet Bindesbøll Byen. I 2018 påbegyndtes også anlæggelsen af beboelsesområdet [[Risskov Brynet]], der blev anlagt på grunden for den tidligere Marie Mølle. Navnene i området er da og alle møllerelaterede som Kværnloftet, Lorrisloftet og Kongevellen.


	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

	* J. P. ~~Trap~~: ~~Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964~~.		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109901 Se Vejlby-Risskov Kommunes arkiv]}}


			* [http://vejlbyrisskovarkiv.dk/ Læs mere om Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv her]

	* Årsskrift 2017, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.		* Årsskrift 2017, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.
Linje 43:		Linje 48:

	* Årsskrift 2019, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.		* Årsskrift 2019, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.

			* Vejlby-Risskov gennem Tiderne, Regnar Knudsen, Vejlby-Risskov Kommune, 1955

			* Vejlby sogn's kartografi, Arne Christiansen

			* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

			* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879.

			* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

			* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

			* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.

			* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

	* [[Psykiatrisk Hospital]]

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

JanneMarieBarslev med 1. mar. 2021, 07:18

2021-03-01T07:18:20Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
- Siden er under udarbejdelse
+'''Vejlby Kommune''' blev dannet i 1842. I 1929 skiftede kommunen navn til '''Vejlby-Risskov Kommune''', og fungerede som en selvstændig kommune indtil 1970 var den blev en del af [[Aarhus Kommune]].
-'''Vejlby-Risskov Kommune''' blev dannet i 1842 som en sognekommune. Det var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af [[Vejlby|Vejlby Sogn]], som havde et samlet areal på 1349 ha, og et indbyggertal på 12347 i 1960. [[Risskov|Risskov Sogn]] blev først udskilt fra Vejlby Sogn i 1940, og fortsatte med at være en del af kommunen.
+Gennem mange år havde været [[Vejlby]] områdets største landsby og lagde derfor også navn til Vejlby Kommune. Men i slutningen af 1800-tallet blev [[Risskov]] til en realitet, og den gamle middelalderlandsby mistede hurtigt terræn til den nye velhaver- og strandby.
-Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
+=== Kommunen ===
-Vejlby - Risskov Kommune var præget af en række småindustrier og der lå blandt andet også en landbrugs- og husholdningsskole. [[Psykiatrisk Hospital|Statshospitalet ved Aarhus]] blev opført i 1849 - 1851 i Vejlby-Risskov Kommune. Hospitalet skulle fungere som en helbredsanstalt til de sindslidende.
+Fra 1842 til 1868 blev kommunerne på landet ledet af et såkaldt sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Det var dermed områdets i forvejen toneangivende mænd, der tog beslutningerne inden for fattig-, skole- og vejvæsenet i sognekommunerne. I 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og dette fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
-I 1962 blev en del af Vejlby Sogn lagt ind under [[Aarhus Kommune]], og i 1970 blev resten af Vejlby-Risskov Kommune en del af Aarhus Kommune. Byområdet bestående af [[Vejlby]] og [[Risskov]], omtales stadig Vejlby-Risskov.
+=== Geografien ===
 == Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev med 22. feb. 2021, 13:08

2021-02-22T13:08:36Z

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2021, 15:08
Linje 11:		Linje 11:
	I 1907 blev oprettet en højskole, der i 1921 blev omdannet til landbrugs- og husholdningsskole		I 1907 blev oprettet en højskole, der i 1921 blev omdannet til landbrugs- og husholdningsskole
	I mellemkrigstiden blev udstykket sommerhusgrunde		I mellemkrigstiden blev udstykket sommerhusgrunde
			Da Aarhus-Ryomgård-banen blev indviet i 1877, var det uden et stop i kommunen. Allerede året efter blev der dog oprettet et midlertidigt sommerstop i Risskov og onsdag og søndage blev der indsat ekstratog, som kunne fragte aarhusianere fra Skolebakken til forlystelsesetablissementerne i Riis Skov. Der blev derfor oprettet et trinbræt i Risskov, som siden blev opgraderet til en rigtig stationsbygning.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 14:59
Linje 39:		Linje 39:
	Vejlby-Risskovs vækst fortsatte efter kommunalreformen med flere nye områder udlagt til erhverv. I 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital til [[Skejby]], og de gamle hospitalsbygninger har siden været under omdannelse til boliger under navnet Bindesbøll Byen. I 2018 påbegyndtes også anlæggelsen af beboelsesområdet [[Risskov Brynet]], der blev anlagt på grunden for den tidligere Marie Mølle. Navnene i området er da og alle møllerelaterede som Kværnloftet, Lorrisloftet og Kongevellen.		Vejlby-Risskovs vækst fortsatte efter kommunalreformen med flere nye områder udlagt til erhverv. I 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital til [[Skejby]], og de gamle hospitalsbygninger har siden været under omdannelse til boliger under navnet Bindesbøll Byen. I 2018 påbegyndtes også anlæggelsen af beboelsesområdet [[Risskov Brynet]], der blev anlagt på grunden for den tidligere Marie Mølle. Navnene i området er da og alle møllerelaterede som Kværnloftet, Lorrisloftet og Kongevellen.

			==Se også==
			*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

	== ~~Litteratur og kilder~~ ==		== Vejlby-Risskov Kommune på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109901 Se Vejlby-Risskov Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109901 Se Vejlby-Risskov Kommunes arkiv]}}

			== Litteratur og kilder ==
	* [http://vejlbyrisskovarkiv.dk/ Læs mere om Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv her]		* [http://vejlbyrisskovarkiv.dk/ Læs mere om Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv her]

	* Årsskrift 2017, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.		* Årsskrift 2017, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.

	* Årsskrift 2018, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.		* Årsskrift 2018, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.

	* Årsskrift 2019, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.		* Årsskrift 2019, Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening.

	* Vejlby-Risskov gennem Tiderne, Regnar Knudsen, Vejlby-Risskov Kommune, 1955		* Vejlby-Risskov gennem Tiderne, Regnar Knudsen, Vejlby-Risskov Kommune, 1955
			* Vejlby sogns kartografi, Arne Christiansen
	* Vejlby ~~sogn's~~ kartografi, Arne Christiansen

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879.

	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

	* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.		* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

	* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.		* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.

	* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.		* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]