Vejlby - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-04-08T08:38:48Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2025, 10:38
Linje 86:		Linje 86:
	* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bytyper-landsbyen/ Film om landsbyer på Danmarkshistorien.dk]		* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bytyper-landsbyen/ Film om landsbyer på Danmarkshistorien.dk]
	* https://digdag.dk/		* https://digdag.dk/
			* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.

	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

JanneMarieBarslev: /* Bydelens ældre historie */

2025-04-08T08:38:06Z

Bydelens ældre historie

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2025, 10:38
Linje 26:		Linje 26:
	Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, medens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. I markbogen af 1683 fremgår det at marken var delt i de fire vange Schouwang, Møndenwang, Ellewang og Kayswang. Byen, der var en meget stor landsby målt i hartkorn og af type en vejklyngeby, blev udskiftet i 1781 i en usædvanlig fuldkommen stjerneform. Midt i 1800-årene blev [[Grenåvej]] anlagt tæt forbi byen, og i 1877 kom [[Ryombanen\|Ryomgård-jernbanen]] til.		Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, medens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. I markbogen af 1683 fremgår det at marken var delt i de fire vange Schouwang, Møndenwang, Ellewang og Kayswang. Byen, der var en meget stor landsby målt i hartkorn og af type en vejklyngeby, blev udskiftet i 1781 i en usædvanlig fuldkommen stjerneform. Midt i 1800-årene blev [[Grenåvej]] anlagt tæt forbi byen, og i 1877 kom [[Ryombanen\|Ryomgård-jernbanen]] til.

	I ~~1688~~ fandtes der i Vejlby 30 gårde og syv huse med dertil hørende beboere og husdyr, hvilket gjorde Vejlby til områdets største landsby. Det var en usædvanlig fed jord, der muliggjorde en opretholdelse af et så stort indbyggerantal.		I 1682 fandtes der i Vejlby 30 gårde og syv huse med dertil hørende beboere og husdyr, hvilket gjorde Vejlby til områdets største landsby. Det var en usædvanlig fed jord, der muliggjorde en opretholdelse af et så stort indbyggerantal.

	Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, mens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. Vejlby var en meget stor landsby – både målt på indbyggertal og i hartkorn, og byen var en såkaldt vejklyngeby, der oprindelig var opstået langs en vej og senere voksede ud langs udfaldsveje.		Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, mens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. Vejlby var en meget stor landsby – både målt på indbyggertal og i hartkorn, og byen var en såkaldt vejklyngeby, der oprindelig var opstået langs en vej og senere voksede ud langs udfaldsveje.

	I 1781-1782 blev landsbyen udskiftet i en stjerneform, der betød, at spredte jordstykker blev samlet i sammenhængende lange jordstykker tilhørende de enkelte gårde, der forblev liggende inde i landsbyen.		I 1781-1782 blev landsbyen udskiftet i en stjerneform, der betød, at spredte jordstykker blev samlet i sammenhængende lange jordstykker tilhørende de enkelte gårde, der forblev liggende inde i landsbyen.

	===Vejlby i 1800-tallet===		===Vejlby i 1800-tallet===

JanneMarieBarslev med 8. apr. 2025, 06:56

2025-04-08T06:56:02Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2025, 08:56
Linje 15:		Linje 15:

	=== Oldtiden i Vejlby ===		=== Oldtiden i Vejlby ===

	Der ikke er mange spor tilbage af Vejlbys gamle høje, som der angiveligt fandtes seks af; Rishøj, Grydhøj Skorphøj og 2-3 navnløse høje. Sognets eneste oldtidsminde er derfor den genfundne Vejlby-runesten. Runestenen der vurderedes at være fra ca. år 1000 stod ved Grydhøj indtil markens ejermand omkring år 1600 flyttede den til sin lade. Runeforskeren [[Ole Willumsen Worm (1588-1654)\|Ole Worm]]s ven [[Laurids Jensen Bording (1610-1677)\|Laurids Bording]] fandt stenen, og sendte en tegning til Worm, der derefter optog stenen i et tillægsbind til sit latinske hovedværk "Danske Mindesmærker" ca. 1650.		Der ikke er mange spor tilbage af Vejlbys gamle høje, som der angiveligt fandtes seks af; Rishøj, Grydhøj Skorphøj og 2-3 navnløse høje. Sognets eneste oldtidsminde er derfor den genfundne Vejlby-runesten. Runestenen der vurderedes at være fra ca. år 1000 stod ved Grydhøj indtil markens ejermand omkring år 1600 flyttede den til sin lade. Runeforskeren [[Ole Willumsen Worm (1588-1654)\|Ole Worm]]s ven [[Laurids Jensen Bording (1610-1677)\|Laurids Bording]] fandt stenen, og sendte en tegning til Worm, der derefter optog stenen i et tillægsbind til sit latinske hovedværk "Danske Mindesmærker" ca. 1650.

Linje 47:		Linje 46:
	I 1950’erne blev den gamle landsby udnævnt til bymæssig bebyggelse i en ny byplanlov. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Den nye status muliggjorde kæmpe forandringer i Vejlby, og med nutidens øjne var disse ikke til de bedre.		I 1950’erne blev den gamle landsby udnævnt til bymæssig bebyggelse i en ny byplanlov. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Den nye status muliggjorde kæmpe forandringer i Vejlby, og med nutidens øjne var disse ikke til de bedre.

	===Nedrivning af landsbyen===		====Nedrivning af landsbyen====
	I 1962 blev lanceret en plan, der skulle omdanne Vejlby til et moderne forretningscentrum med en bred centervej og et citycenter i beton. ”Den hurtigste, billigste og mest effektive metode til at få gennemført en hurtig sanering af landsbybebyggelsen vil være at lade området overgå fra boligformål til forretningsformålet,” lød det fra det ambitiøse sogneråd. På dette tidspunkt boede de fleste af sognerådets medlemmer ikke længere selv i landsbyen men i Risskov på den anden side af Grenåvej.		I 1962 blev lanceret en plan, der skulle omdanne Vejlby til et moderne forretningscentrum med en bred centervej og et citycenter i beton. ”Den hurtigste, billigste og mest effektive metode til at få gennemført en hurtig sanering af landsbybebyggelsen vil være at lade området overgå fra boligformål til forretningsformålet,” lød det fra det ambitiøse sogneråd. På dette tidspunkt boede de fleste af sognerådets medlemmer ikke længere selv i landsbyen men i Risskov på den anden side af Grenåvej.

JanneMarieBarslev med 8. apr. 2025, 06:08

2025-04-08T06:08:52Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2025, 08:08
Linje 47:		Linje 47:
	I 1950’erne blev den gamle landsby udnævnt til bymæssig bebyggelse i en ny byplanlov. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Den nye status muliggjorde kæmpe forandringer i Vejlby, og med nutidens øjne var disse ikke til de bedre.		I 1950’erne blev den gamle landsby udnævnt til bymæssig bebyggelse i en ny byplanlov. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Den nye status muliggjorde kæmpe forandringer i Vejlby, og med nutidens øjne var disse ikke til de bedre.

			===Nedrivning af landsbyen===
	I 1962 blev lanceret en plan, der skulle omdanne Vejlby til et moderne forretningscentrum med en bred centervej og et citycenter i beton. ”Den hurtigste, billigste og mest effektive metode til at få gennemført en hurtig sanering af landsbybebyggelsen vil være at lade området overgå fra boligformål til forretningsformålet,” lød det fra det ambitiøse sogneråd. På dette tidspunkt boede de fleste af sognerådets medlemmer ikke længere selv i landsbyen men i Risskov på den anden side af Grenåvej.		I 1962 blev lanceret en plan, der skulle omdanne Vejlby til et moderne forretningscentrum med en bred centervej og et citycenter i beton. ”Den hurtigste, billigste og mest effektive metode til at få gennemført en hurtig sanering af landsbybebyggelsen vil være at lade området overgå fra boligformål til forretningsformålet,” lød det fra det ambitiøse sogneråd. På dette tidspunkt boede de fleste af sognerådets medlemmer ikke længere selv i landsbyen men i Risskov på den anden side af Grenåvej.

Linje 60:		Linje 61:

	Med dispositionsplan for Vejlby-Risskov Kommune 1969 blev der åbnet for byudvikling af hele Vejlby-området. Stjerneudskiftningens hovedskel blev fastholdt som et genkendeligt mønster og som en hensigtsmæssig etapedeling, medens den gamle landsby, omgivet af en ringvej som fordelingsgade, blev bycenter. Stjernemønstret opfattes til stadighed ret tydeligt i den østlige del, medens de store enheder med retningsbestemte bygningsblokke mod vest slører ideen.		Med dispositionsplan for Vejlby-Risskov Kommune 1969 blev der åbnet for byudvikling af hele Vejlby-området. Stjerneudskiftningens hovedskel blev fastholdt som et genkendeligt mønster og som en hensigtsmæssig etapedeling, medens den gamle landsby, omgivet af en ringvej som fordelingsgade, blev bycenter. Stjernemønstret opfattes til stadighed ret tydeligt i den østlige del, medens de store enheder med retningsbestemte bygningsblokke mod vest slører ideen.


	=== Vejlby-Risskov ===		=== Vejlby-Risskov ===
Linje 66:		Linje 66:

	=== Vejlby Kirke ===		=== Vejlby Kirke ===

	[[Vejlby Kirke]] blev opført i 1100-tallet og udvidet med tårn, våbenhus og hvælvinger i 13-1400-tallet. Kirken blev restaureret over flere omgang siden opførelsen. ved restaureringen i 1941 fremkom flere kalkmalerier, som dog var så beskadigede at de blev dækket igen. I den ene hvælving er en kalkmalet indskrift, som fortæller om opførelsen af hvælvingerne i 1492.		[[Vejlby Kirke]] blev opført i 1100-tallet og udvidet med tårn, våbenhus og hvælvinger i 13-1400-tallet. Kirken blev restaureret over flere omgang siden opførelsen. ved restaureringen i 1941 fremkom flere kalkmalerier, som dog var så beskadigede at de blev dækket igen. I den ene hvælving er en kalkmalet indskrift, som fortæller om opførelsen af hvælvingerne i 1492.

JanneMarieBarslev med 8. apr. 2025, 06:07

2025-04-08T06:07:58Z

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 Der ikke er mange spor tilbage af Vejlbys gamle høje, som der angiveligt fandtes seks af; Rishøj, Grydhøj Skorphøj og 2-3 navnløse høje. Sognets eneste oldtidsminde er derfor den genfundne Vejlby-runesten. Runestenen der vurderedes at være fra ca. år 1000 stod ved Grydhøj indtil markens ejermand omkring år 1600 flyttede den til sin lade. Runeforskeren [[Ole Willumsen Worm (1588-1654)|Ole Worm]]s ven [[Laurids Jensen Bording (1610-1677)|Laurids Bording]] fandt stenen, og sendte en tegning til Worm, der derefter optog stenen i et tillægsbind til sit latinske hovedværk "Danske Mindesmærker" ca. 1650.
-Indskriften på runestenen:
+På stenen er inskriptionen: "Þjóðkell reisti stein þenna eptir Tófa, mág sinn", der oversat betyder "Thydkil rejste denne sten efter Tue, sin måg", hvor ordet måg betyder en mandlig slægtning gennem giftermål.
 Vejlby-Stenen forsvandt, men blev genfundet i [[Aarhus Havn]] ved [[Mindebro]] i 1859, og i 1861 indgik den i oldsagssamlingen først anbragt ved [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] for derefter at blive placeret på runestenspladsen foran [[Aarhus Museum]] indtil den blev flyttet indenfor i runehallen.
-=== Bydelens historie ===
+Hvor gammel landsbyen Vejlby er svært at sætte præcise tal på, men et væld af arkæologiske fund samt rester af oldtidshøje viser, at der i hvert fald har boet mennesker her siden bronzealderen.
 Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, medens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. I markbogen af 1683 fremgår det at marken var delt i de fire vange Schouwang, Møndenwang, Ellewang og Kayswang. Byen, der var en meget stor landsby målt i hartkorn og af type en vejklyngeby, blev udskiftet i 1781 i en usædvanlig fuldkommen stjerneform. Midt i 1800-årene blev [[Grenåvej]] anlagt tæt forbi byen, og i 1877 kom [[Ryombanen|Ryomgård-jernbanen]] til.
-I 1929-byplanen sås Vejlby omgivet af et dekorativt vejsystem med pladser, stjerneformede vejkryds og symmetriske vejlinier. Inspirationen fra tidens havebyidealer med de nyklassicistiske træk er tydelig. Imidlertid forblev Vejlby nogenlunde urørt helt frem til efter sidste krig. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Med dispositionsplan for Vejlby-Risskov Kommune 1969 blev der åbnet for byudvikling af hele Vejlby-området. Stjerneudskiftningens hovedskel blev fastholdt som et genkendeligt mønster og som en hensigtsmæssig etapedeling, medens den gamle landsby, omgivet af en ringvej som fordelingsgade, blev bycenter. Stjernemønstret opfattes til stadighed ret tydeligt i den østlige del, medens de store enheder med retningsbestemte bygningsblokke mod vest slører ideen.
+I 1688 fandtes der i Vejlby 30 gårde og syv huse med dertil hørende beboere og husdyr, hvilket gjorde Vejlby til områdets største landsby. Det var en usædvanlig fed jord, der muliggjorde en opretholdelse af et så stort indbyggerantal.
 Bycentret blev tidstypisk formet med en intern gågade og med omgivende parkeringspladser. Trods mange gode intentioner - også bybygningsmæssigt - sås centerplanen senere som værende et for hårdhændet indgreb i landsbyen, og flere af de store nye bygningsanlæg sås som stive og dominerende, særligt i samspillet med kirkeområdet. Kun en mindre del af omdannelsen blev dog virkeliggjort, og ret store dele af den gamle bebyggelse og de oprindelige vejforløb er stadig bevaret.<ref>Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.</ref>
 === Vejlby-Risskov ===

Phillip Stadsarkivet med 2. okt. 2023, 11:00

2023-10-02T11:00:21Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2023, 13:00
Linje 12:		Linje 12:
	Vejlby ligger ved [[Egåen]] og har haft bebyggelse siden middelalderen. Sognets kirke, [[Vejlby Kirke]] er et eksempel på dette. Vejlby kan efter sit terræn opdeles i to bydele; Højbyen beliggende i sydvest og Lavbyen i nordøst.		Vejlby ligger ved [[Egåen]] og har haft bebyggelse siden middelalderen. Sognets kirke, [[Vejlby Kirke]] er et eksempel på dette. Vejlby kan efter sit terræn opdeles i to bydele; Højbyen beliggende i sydvest og Lavbyen i nordøst.

	På grund af beliggenheden tæt på Aarhus steg befolkningen voldsomt i den 20. århundrede. En stor del af ~~befolkningen flyttede ned~~ på området ~~omkring~~ [[Aarhusbugten]] kendt som [[Vejlby Fed]]~~. Det var ofte tilflyttede fra Aarhus der flyttede til dette område~~.		På grund af beliggenheden tæt på Aarhus steg befolkningen voldsomt i den 20. århundrede. En stor del af den tilflyttende befolkning, der hovedsageligt kom fra Aarhus, bosatte sig i på området ud til [[Aarhusbugten]] senere kendt som [[Vejlby Fed]].

	=== Oldtiden i Vejlby ===		=== Oldtiden i Vejlby ===

Phillip Stadsarkivet med 2. okt. 2023, 10:55

2023-10-02T10:55:26Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2023, 12:55
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:Vejlby Sylvest Jensen Luftfoto 1956 B00326 003.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det gamle Vejlby set fra luften. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, 1956.]]
	'''Vejlby''' er en forstad nord for Aarhus, beliggende i [[Vejlby Sogn]]. Byen var oprindeligt en landsby og hørte fra 1842 og frem til kommunesammenlægningen i 1970 til [[Vejlby-Risskov Kommune\|Vejlby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Vejlby''' er en forstad nord for Aarhus, beliggende i [[Vejlby Sogn]]. Byen var oprindeligt en landsby og hørte fra 1842 og frem til kommunesammenlægningen i 1970 til [[Vejlby-Risskov Kommune\|Vejlby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

Phillip Stadsarkivet med 28. sep. 2023, 11:45

2023-09-28T11:45:03Z

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2023, 13:45
Linje 47:		Linje 47:
	* [[Vejlby Skole]]		* [[Vejlby Skole]]
	* [[Vejlby Apotek]]		* [[Vejlby Apotek]]

	~~=== Henvisninger ===~~
	* [http://da.wikipedia.org/wiki/Vejlby Om Vejlby på Wikipedia]
	* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bytyper-landsbyen/ Film om landsbyer på Danmarkshistorien.dk]
	* https://digdag.dk/

	== Vejlby på AarhusArkivet ==		== Vejlby på AarhusArkivet ==
Linje 59:		Linje 54:
	* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.		* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
	* Vejlby Sogns Landbohistorie. Henrik Larsen. 1927.		* Vejlby Sogns Landbohistorie. Henrik Larsen. 1927.
			* [http://da.wikipedia.org/wiki/Vejlby Om Vejlby på Wikipedia]
			* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bytyper-landsbyen/ Film om landsbyer på Danmarkshistorien.dk]
			* https://digdag.dk/

	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Phillip Stadsarkivet: /* Litteratur og kilder */

2023-09-28T11:40:18Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2023, 13:40
Linje 58:		Linje 58:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.		* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
			* Vejlby Sogns Landbohistorie. Henrik Larsen. 1927.

	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Phillip Stadsarkivet: /* Bydelens historie */

2023-09-28T11:14:51Z

Bydelens historie

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2023, 13:14
Linje 25:		Linje 25:
	=== Bydelens historie ===		=== Bydelens historie ===

	Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, medens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. I markbogen af 1683 fremgår det at marken var delt i fire vange. Schouwang, Møndenwang, Ellewang og Kayswang. Byen, der var en meget stor landsby målt i hartkorn og af type en vejklyngeby, blev udskiftet i 1781 i en usædvanlig fuldkommen stjerneform. Midt i 1800-årene blev [[Grenåvej]] anlagt tæt forbi byen, og i 1877 kom [[Ryombanen\|Ryomgård-jernbanen]] til.		Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, medens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. I markbogen af 1683 fremgår det at marken var delt i de fire vange Schouwang, Møndenwang, Ellewang og Kayswang. Byen, der var en meget stor landsby målt i hartkorn og af type en vejklyngeby, blev udskiftet i 1781 i en usædvanlig fuldkommen stjerneform. Midt i 1800-årene blev [[Grenåvej]] anlagt tæt forbi byen, og i 1877 kom [[Ryombanen\|Ryomgård-jernbanen]] til.

	I 1929-byplanen sås Vejlby omgivet af et dekorativt vejsystem med pladser, stjerneformede vejkryds og symmetriske vejlinier. Inspirationen fra tidens havebyidealer med de nyklassicistiske træk er tydelig. Imidlertid forblev Vejlby nogenlunde urørt helt frem til efter sidste krig. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Med dispositionsplan for Vejlby-Risskov Kommune 1969 blev der åbnet for byudvikling af hele Vejlby-området. Stjerneudskiftningens hovedskel blev fastholdt som et genkendeligt mønster og som en hensigtsmæssig etapedeling, medens den gamle landsby, omgivet af en ringvej som fordelingsgade, blev bycenter. Stjernemønstret opfattes til stadighed ret tydeligt i den østlige del, medens de store enheder med retningsbestemte bygningsblokke mod vest slører ideen.		I 1929-byplanen sås Vejlby omgivet af et dekorativt vejsystem med pladser, stjerneformede vejkryds og symmetriske vejlinier. Inspirationen fra tidens havebyidealer med de nyklassicistiske træk er tydelig. Imidlertid forblev Vejlby nogenlunde urørt helt frem til efter sidste krig. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Med dispositionsplan for Vejlby-Risskov Kommune 1969 blev der åbnet for byudvikling af hele Vejlby-området. Stjerneudskiftningens hovedskel blev fastholdt som et genkendeligt mønster og som en hensigtsmæssig etapedeling, medens den gamle landsby, omgivet af en ringvej som fordelingsgade, blev bycenter. Stjernemønstret opfattes til stadighed ret tydeligt i den østlige del, medens de store enheder med retningsbestemte bygningsblokke mod vest slører ideen.