Vejen bag om byen - Versionshistorie

Hemik med 10. apr. 2026, 07:18

2026-04-10T07:18:44Z

Phillip Stadsarkivet med 24. apr. 2024, 12:46

2024-04-24T12:46:43Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2024, 14:46
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus mølleport.jpg\|thumb\|~~550px~~\|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]]		[[Fil:Aarhus mølleport.jpg\|thumb\|350px\|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]]
			'''Vejen bag om byen''' var en vej der gik i en aflang halvcirkel rundt om byen fra [[Spanien]] til [[Nørregade]].

	=== En idyllisk spadserevej ===		=== En idyllisk spadserevej ===
	I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ~~”[[Spanien]]~~ førte en nydelig spadserevej op forbi [[Søndre Kirkegård\|kirkegården]] til [[Frederiksport]], en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen".		I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”Spanien førte en nydelig spadserevej op forbi [[Søndre Kirkegård\|kirkegården]] til [[Frederiksport]], en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen".

	Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret Tidende fra 1885, er ~~'''~~”vejen bag om byen”~~'''~~, som afgrænsede byen fra markerne og som en ydre ringvej forbandt byens syv byporte. Her kunne byens borgere gå romantiske ture, ligesom københavnerne gjorde det på voldene. Trods al sin romantiske idyl var der knyttet en mere lyssky forretning til vejen. Ved [[Byporte\|byens porte]] skulle der betales afgifter (accise og portkonsumtion) af de varer, der førtes ind i byen. Det var en afgift, der ikke var populær, hvorfor der blev smuglet gennem haverne ud til vejen. Der var tit ”løse” brædder i det plankeværk, der gjorde det ud for en slags bymur. Det blev endda fortalt, at de købmænd, der lå bekvemt i forhold til denne form for smugleri, havde bedre chancer for at blive velhavende end andre.		Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret Tidende fra 1885, er ”vejen bag om byen”, som afgrænsede byen fra markerne og som en ydre ringvej forbandt byens syv byporte. Her kunne byens borgere gå romantiske ture, ligesom københavnerne gjorde det på voldene. Trods al sin romantiske idyl var der knyttet en mere lyssky forretning til vejen. Ved [[Byporte\|byens porte]] skulle der betales afgifter (accise og portkonsumtion) af de varer, der førtes ind i byen. Det var en afgift, der ikke var populær, hvorfor der blev smuglet gennem haverne ud til vejen. Der var tit ”løse” brædder i det plankeværk, der gjorde det ud for en slags bymur. Det blev endda fortalt, at de købmænd, der lå bekvemt i forhold til denne form for smugleri, havde bedre chancer for at blive velhavende end andre.

	=== Byen vokser ===		=== Byen vokser ===

	Aarhus var i 1849 ikke særlig stor, og kun få skridt på den anden side af [[Skt. Clemens Torv]] var man var ude af byen. Det voksende indbyggertal skabte imidlertid et behov for en byudvidelse. Den var besværlig at gennemføre på grund af byens plankeværk, der i 1850/1851 stadig gjorde det ud for en markering af byens grænser, en slags bymur. En egentlig bebyggelse langs gaderne – [[Sønder Allé]], [[Vester Allé]], [[Nørre Allé]] og [[Nørregade]] – kom derfor først i gang, efter plankeværket blev sløjfet.		Aarhus var i 1849 ikke særlig stor, og kun få skridt på den anden side af [[Skt. Clemens Torv]] var man var ude af byen. Det voksende indbyggertal skabte imidlertid et behov for en byudvidelse. Den var besværlig at gennemføre på grund af byens plankeværk, der i 1850/1851 stadig gjorde det ud for en markering af byens grænser, en slags bymur. En egentlig bebyggelse langs gaderne – [[Sønder Allé]], [[Vester Allé]], [[Nørre Allé]] og Nørregade – kom derfor først i gang, efter plankeværket blev sløjfet.

	Det stykke af ”vejen bag om byen”, som gik fra [[Spanien]] til Frederiksport – Sønder Allé – var længe omgivet af græsmarker; endog da [[Frichs fabrikken\|Søren Frichs maskinfabrik]] i 1854 blev anlagt ved det nuværende [[Regina-krydset\|Reginakryds]]. Før Sønder Allé blev endelig bebygget, var der i 1813 blevet anlagt en ny kirkegård omtrent der, hvor rutebilstationen ligger i dag. Meget hurtigt viste det sig dog, at den nye kirkegård var uegnet, da grundvandstanden lå på ”halvanden alens dybde”. Det blev endda ved flere lejligheder testamenteret, at en begravelse ikke måtte finde sted på Kirkegården, da det blev sagt ”at de bliver druknet i stedet for at blive begravet”. Den mislykkede kirkegård blev hurtigt sløjfet, og en ny blev indviet lige uden for Frederiksport på det [[Aarhus Rådhus\|nuværende rådshus’]] plads.		Det stykke af ”vejen bag om byen”, som gik fra [[Spanien]] til Frederiksport – Sønder Allé – var længe omgivet af græsmarker; endog da [[Frichs fabrikken\|Søren Frichs maskinfabrik]] i 1854 blev anlagt ved det nuværende [[Regina-krydset\|Reginakryds]]. Før Sønder Allé blev endelig bebygget, var der i 1813 blevet anlagt en ny kirkegård omtrent der, hvor rutebilstationen ligger i dag. Meget hurtigt viste det sig dog, at den nye kirkegård var uegnet, da grundvandstanden lå på ”halvanden alens dybde”. Det blev endda ved flere lejligheder testamenteret, at en begravelse ikke måtte finde sted på Kirkegården, da det blev sagt ”at de bliver druknet i stedet for at blive begravet”. Den mislykkede kirkegård blev hurtigt sløjfet, og en ny blev indviet lige uden for Frederiksport på det [[Aarhus Rådhus\|nuværende rådshus’]] plads.

MiaGulvadJørgensen med 1. jun. 2023, 11:03

2023-06-01T11:03:32Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2023, 13:03
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus mølleport.jpg\|thumb\|~~350px~~\|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]]		[[Fil:Aarhus mølleport.jpg\|thumb\|550px\|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]]

	=== En idyllisk spadserevej ===		=== En idyllisk spadserevej ===

MiaGulvadJørgensen med 1. jun. 2023, 11:02

2023-06-01T11:02:58Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2023, 13:02
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Aarhus mølleport.jpg\|thumb\|350px\|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]]

	=== En idyllisk spadserevej ===		=== En idyllisk spadserevej ===

	~~[[Fil:Aarhus mølleport.jpg\|thumb\|300px\|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]]~~

	I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”[[Spanien]] førte en nydelig spadserevej op forbi [[Søndre Kirkegård\|kirkegården]] til [[Frederiksport]], en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen".		I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”[[Spanien]] førte en nydelig spadserevej op forbi [[Søndre Kirkegård\|kirkegården]] til [[Frederiksport]], en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen".

SBC: /* Byen vokser */

2023-05-01T11:32:10Z

Byen vokser

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2023, 13:32
Linje 9:		Linje 9:
	=== Byen vokser ===		=== Byen vokser ===

	Aarhus var i 1849 ikke særlig stor, og kun få skridt på den anden side af [[Skt. Clemens Torv]] var man var ude af byen. Det voksende indbyggertal skabte imidlertid et behov for en byudvidelse. Den var besværlig at gennemføre på grund af byens plankeværk, der i 1850/1851 stadig gjorde det ud for en bymur. En egentlig bebyggelse langs gaderne – [[Sønder Allé]], [[Vester Allé]], [[Nørre Allé]] og [[Nørregade]] – kom derfor først i gang, efter plankeværket blev sløjfet.		Aarhus var i 1849 ikke særlig stor, og kun få skridt på den anden side af [[Skt. Clemens Torv]] var man var ude af byen. Det voksende indbyggertal skabte imidlertid et behov for en byudvidelse. Den var besværlig at gennemføre på grund af byens plankeværk, der i 1850/1851 stadig gjorde det ud for en markering af byens grænser, en slags bymur. En egentlig bebyggelse langs gaderne – [[Sønder Allé]], [[Vester Allé]], [[Nørre Allé]] og [[Nørregade]] – kom derfor først i gang, efter plankeværket blev sløjfet.

	Det stykke af ”vejen bag om byen” som gik fra [[Spanien]] til Frederiksport – Sønder Allé – var længe omgivet af græsmarker; endog da [[Frichs fabrikken\|Søren Frichs maskinfabrik]] i 1854 blev anlagt ved det nuværende [[Regina-krydset\|Reginakryds]]. Før Sønder Allé blev endelig bebygget, var der i 1813 blevet anlagt en ny kirkegård omtrent der, hvor rutebilstationen ligger i dag. Meget hurtigt viste det sig dog, at den nye kirkegård var uegnet, da grundvandstanden lå på ”halvanden alens dybde”. Det blev endda ved flere lejligheder testamenteret, at en begravelse ikke måtte finde sted på Kirkegården, da det blev sagt ”at de bliver druknet i stedet for at blive begravet”. Den mislykkede kirkegård blev hurtigt sløjfet, og en ny blev indviet lige uden for Frederiksport på det [[Aarhus Rådhus\|nuværende rådshus’]] plads.		Det stykke af ”vejen bag om byen”, som gik fra [[Spanien]] til Frederiksport – Sønder Allé – var længe omgivet af græsmarker; endog da [[Frichs fabrikken\|Søren Frichs maskinfabrik]] i 1854 blev anlagt ved det nuværende [[Regina-krydset\|Reginakryds]]. Før Sønder Allé blev endelig bebygget, var der i 1813 blevet anlagt en ny kirkegård omtrent der, hvor rutebilstationen ligger i dag. Meget hurtigt viste det sig dog, at den nye kirkegård var uegnet, da grundvandstanden lå på ”halvanden alens dybde”. Det blev endda ved flere lejligheder testamenteret, at en begravelse ikke måtte finde sted på Kirkegården, da det blev sagt ”at de bliver druknet i stedet for at blive begravet”. Den mislykkede kirkegård blev hurtigt sløjfet, og en ny blev indviet lige uden for Frederiksport på det [[Aarhus Rådhus\|nuværende rådshus’]] plads.

	=== Tyfus-epidemi i Nørregade ===		=== Tyfus-epidemi i Nørregade ===

SBC: /* En idyllisk spadserevej */

2023-05-01T11:30:54Z

En idyllisk spadserevej

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2023, 13:30
Linje 5:		Linje 5:
	I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”[[Spanien]] førte en nydelig spadserevej op forbi [[Søndre Kirkegård\|kirkegården]] til [[Frederiksport]], en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen".		I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”[[Spanien]] førte en nydelig spadserevej op forbi [[Søndre Kirkegård\|kirkegården]] til [[Frederiksport]], en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen".

	Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret ~~tidende~~ fra 1885, er '''”vejen bag om byen”''', som afgrænsede byen fra markerne og som en ydre ringvej forbandt byens syv byporte. Her kunne byens borgere gå romantiske ture ligesom københavnerne gjorde det på voldene. Trods al sin romantiske idyl var der knyttet en mere lyssky forretning til vejen. Ved [[Byporte\|byens porte]] skulle der betales afgifter (accise og portkonsumtion), af de varer der førtes ind i byen. Det var en afgift, der ikke var populær, hvorfor der blev smuglet gennem haverne ud til vejen. Der var tit ”løse” brædder i det plankeværk, der gjorde det ud for en bymur. Det blev endda fortalt, at de købmænd, der lå bekvemt i forhold til denne form for smugleri havde bedre chancer for at blive velhavende end andre.		Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret Tidende fra 1885, er '''”vejen bag om byen”''', som afgrænsede byen fra markerne og som en ydre ringvej forbandt byens syv byporte. Her kunne byens borgere gå romantiske ture, ligesom københavnerne gjorde det på voldene. Trods al sin romantiske idyl var der knyttet en mere lyssky forretning til vejen. Ved [[Byporte\|byens porte]] skulle der betales afgifter (accise og portkonsumtion) af de varer, der førtes ind i byen. Det var en afgift, der ikke var populær, hvorfor der blev smuglet gennem haverne ud til vejen. Der var tit ”løse” brædder i det plankeværk, der gjorde det ud for en slags bymur. Det blev endda fortalt, at de købmænd, der lå bekvemt i forhold til denne form for smugleri, havde bedre chancer for at blive velhavende end andre.

	=== Byen vokser ===		=== Byen vokser ===

SBC: /* Mølleparken og Vester Allé */

2023-05-01T11:29:28Z

Mølleparken og Vester Allé

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2023, 13:29
Linje 23:		Linje 23:
	[[Fil:Aarhus Mølle.jpg\|350px\|thumb\|[[Aarhus Mølle]] ved [[Vester Allé]] omkring 1860. Til højre ses [[Mølledammen]]]]		[[Fil:Aarhus Mølle.jpg\|350px\|thumb\|[[Aarhus Mølle]] ved [[Vester Allé]] omkring 1860. Til højre ses [[Mølledammen]]]]

	Den del af ”vejen bag om byen” som længst bevarede sin landlige idyl, var stykket fra Frederiksport til [[Aarhus Mølle]] – Vester Allé. Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå Aarhus Mølle og mølledammen i vejen for en de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt fordi møllen nu skulle drives med dampkraft blev mølledammen drænet og på ganske kort tid opstod der grønne enge der hvor dammen havde været.		Den del af ”vejen bag om byen”, som længst bevarede sin landlige idyl, var stykket fra Frederiksport til [[Aarhus Mølle]] – Vester Allé. Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå Aarhus Mølle og mølledammen i vejen for en af de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt, fordi møllen nu skulle drives med dampkraft, blev mølledammen drænet, og på ganske kort tid opstod der grønne enge der, hvor dammen havde været.

	Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse opførte man midt på [[Jeronimusbakken\|Jeronimusbakkens]] sydlige side [[Fattiggården\|Forsørgelsesanstalten]] 1869-1870 (hvor [[Aros Kunstmuseum]] ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en [[Vester Allé Kaserne\|dragonkaserne]] på [[Borgmestertoften]] – lige over for det nuværende rådhus.		Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse, opførte man midt på [[Jeronimusbakken\|Jeronimusbakkens]] sydlige side [[Fattiggården\|Forsørgelsesanstalten]] 1869-1870 (hvor [[Aros Kunstmuseum]] ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en [[Vester Allé Kaserne\|dragonkaserne]] på [[Borgmestertoften]] – lige over for det nuværende rådhus.

	Indtil 1870 havde [[Vor Frue Kloster\|Klosterbygningen]] ved [[Vor Frue Kirke]] huset de forarmede aarhusianere. Men på grund af pladsmangel opførte man Forsørgelsesanstalten eller fattiggården som den også blev kaldt. Da den blev taget i brug var den placeret langt uden for byen, og de fattige må næsten have følt det som en deportation at blive anbragt langt uden for byens grænser. Var man først blevet anbragt på fattiggården, overtog fattigvæsenet den fulde forsørgelse, og fattiglemmerne måtte afgive enhver form for selvbestemmelse. Kosten var til gengæld gratis om end hverken nærende eller rigelig. Til gengæld var der både en fnat- og badestue, hvor lemmerne kunne gennemgå en måske tiltrængt renselsesproces. I folkemunde kom Jeronimusbakken med tiden til at hedde Fattiggårdsbakken.		Indtil 1870 havde [[Vor Frue Kloster\|Klosterbygningen]] ved [[Vor Frue Kirke]] huset de forarmede aarhusianere. Men på grund af pladsmangel opførte man Forsørgelsesanstalten eller fattiggården, som den også blev kaldt. Da den blev taget i brug, var den placeret langt uden for byen, og de fattige må næsten have følt det som en deportation at blive anbragt langt uden for byens grænser. Var man først blevet anbragt på fattiggården, overtog fattigvæsenet den fulde forsørgelse, og fattiglemmerne måtte afgive enhver form for selvbestemmelse. Kosten var til gengæld gratis om end hverken nærende eller rigelig. Til gengæld var der både en fnat- og badestue, hvor lemmerne kunne gennemgå en måske tiltrængt renselsesproces. I folkemunde kom Jeronimusbakken med tiden til at hedde Fattiggårdsbakken.

	Dragonkasernen eller Rytterikasernen som den officielt kom til at hedde var den første af de militære bygninger som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et [[Ridehuset\|ridehus]] her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom ~~kaserne~~ ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der kunne tages i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen.		Dragonkasernen eller Rytterikasernen, som den officielt kom til at hedde, var den første af de militære bygninger, som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet, at dragonerne i forvejen havde et [[Ridehuset\|ridehus]] her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom kasernen ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der kunne tages i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret, når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen.

	I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.		I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.

SBC: /* Litteratur og Kilder */

2023-05-01T11:27:03Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2023, 13:27
Linje 39:		Linje 39:
	* Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960		* Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960
	* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998		* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
	* [http://www.illustrerettidende.dk Illustreret tidende, Det ~~Konkelige~~ Bibliotek]		* [http://www.illustrerettidende.dk Illustreret tidende, Det Kongelige Bibliotek]

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Venni sale: /* Litteratur og Kilder */

2016-03-07T07:33:58Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 09:33
Linje 42:		Linje 42:

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Stinejensen: /* En idyllisk spadserevej */

2013-11-29T10:58:48Z

En idyllisk spadserevej

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2013, 12:58
Linje 5:		Linje 5:
	I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”[[Spanien]] førte en nydelig spadserevej op forbi [[Søndre Kirkegård\|kirkegården]] til [[Frederiksport]], en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen".		I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”[[Spanien]] førte en nydelig spadserevej op forbi [[Søndre Kirkegård\|kirkegården]] til [[Frederiksport]], en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen".

	Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret tidende fra 1885, er '''”vejen bag om byen”''', som afgrænsede byen fra markerne og som en ydre ringvej forbandt byens syv byporte. Her kunne byens borgere gå romantiske ture ligesom københavnerne gjorde det på voldene. Trods al sin romantiske idyl var der knyttet en mere lyssky forretning til vejen. Ved [[~~Aarhus' byporte~~\|byens porte]] skulle der betales afgifter (accise og portkonsumtion), af de varer der førtes ind i byen. Det var en afgift, der ikke var populær, hvorfor der blev smuglet gennem haverne ud til vejen. Der var tit ”løse” brædder i det plankeværk, der gjorde det ud for en bymur. Det blev endda fortalt, at de købmænd, der lå bekvemt i forhold til denne form for smugleri havde bedre chancer for at blive velhavende end andre.		Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret tidende fra 1885, er '''”vejen bag om byen”''', som afgrænsede byen fra markerne og som en ydre ringvej forbandt byens syv byporte. Her kunne byens borgere gå romantiske ture ligesom københavnerne gjorde det på voldene. Trods al sin romantiske idyl var der knyttet en mere lyssky forretning til vejen. Ved [[Byporte\|byens porte]] skulle der betales afgifter (accise og portkonsumtion), af de varer der førtes ind i byen. Det var en afgift, der ikke var populær, hvorfor der blev smuglet gennem haverne ud til vejen. Der var tit ”løse” brædder i det plankeværk, der gjorde det ud for en bymur. Det blev endda fortalt, at de købmænd, der lå bekvemt i forhold til denne form for smugleri havde bedre chancer for at blive velhavende end andre.

	=== Byen vokser ===		=== Byen vokser ===

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2026, 09:18
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus mølleport.jpg\|thumb\|350px\|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]]		[[Fil:Aarhus mølleport.jpg\|thumb\|350px\|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]]
	'''Vejen bag om byen''' var en vej der gik i en aflang halvcirkel rundt om byen fra [[Spanien]] til [[Nørregade]].		'''Vejen bag om byen''' var en vej, der gik i en aflang halvcirkel rundt om byen fra [[Spanien]] til [[Nørregade]].

	=== En idyllisk spadserevej ===		=== En idyllisk spadserevej ===
	I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”Spanien førte en nydelig spadserevej op forbi [[Søndre Kirkegård\|kirkegården]] til [[Frederiksport]], en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen".		I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ''”Spanien førte en nydelig spadserevej op forbi [[Søndre Kirkegård\|kirkegården]] til [[Frederiksport]], en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen"''.

	Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret Tidende fra 1885, er ”vejen bag om byen”, som afgrænsede byen fra markerne og som en ydre ringvej forbandt byens syv byporte. Her kunne byens borgere gå romantiske ture, ligesom københavnerne gjorde det på voldene. Trods al sin romantiske idyl var der knyttet en mere lyssky forretning til vejen. Ved [[Byporte\|byens porte]] skulle der betales afgifter (accise og portkonsumtion) af de varer, der førtes ind i byen. Det var en afgift, der ikke var populær, hvorfor der blev smuglet gennem haverne ud til vejen. Der var tit ~~”løse”~~ brædder i det plankeværk, der gjorde det ud for en slags bymur. Det blev endda fortalt, at de købmænd, der lå bekvemt i forhold til denne form for smugleri, havde bedre chancer for at blive velhavende end andre.		Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret Tidende fra 1885, er ”vejen bag om byen”, som afgrænsede byen fra markerne og som en ydre ringvej forbandt byens syv byporte. Her kunne byens borgere gå romantiske ture, ligesom københavnerne gjorde det på voldene. Trods al sin romantiske idyl var der knyttet en mere lyssky forretning til vejen. Ved [[Byporte\|byens porte]] skulle der betales afgifter (accise og portkonsumtion) af de varer, der førtes ind i byen. Det var en afgift, der ikke var populær, hvorfor der blev smuglet gennem haverne ud til vejen. Der var tit 'løse' brædder i det plankeværk, der gjorde det ud for en slags bymur. Det blev endda fortalt, at de købmænd, der lå bekvemt i forhold til denne form for smugleri, havde bedre chancer for at blive velhavende end andre.

	=== Byen vokser ===		=== Byen vokser ===

	Aarhus var i 1849 ikke særlig stor, og kun få skridt på den anden side af [[Skt. Clemens Torv]] var man var ude af byen. Det voksende indbyggertal skabte imidlertid et behov for en byudvidelse. Den var besværlig at gennemføre på grund af byens plankeværk, der i 1850/1851 stadig gjorde det ud for en markering af byens grænser, en slags bymur. En egentlig bebyggelse langs gaderne – [[Sønder Allé]], [[Vester Allé]], [[Nørre Allé]] og Nørregade – kom derfor først i gang, efter plankeværket blev sløjfet.		Aarhus var i 1849 ikke særlig stor, og kun få skridt på den anden side af [[Skt. Clemens Torv]] var man var ude af byen. Det voksende indbyggertal skabte imidlertid et behov for en byudvidelse. Den var besværlig at gennemføre på grund af byens plankeværk, der i 1850-1851 stadig gjorde det ud for en markering af byens grænser, en slags bymur. En egentlig bebyggelse langs gaderne – [[Sønder Allé]], [[Vester Allé]], [[Nørre Allé]] og Nørregade – kom derfor først i gang, efter plankeværket blev sløjfet.

	Det stykke af ”vejen bag om byen”, som gik fra [[Spanien]] til Frederiksport – Sønder Allé – var længe omgivet af græsmarker; endog da [[Frichs fabrikken\|Søren Frichs maskinfabrik]] i 1854 blev anlagt ved det nuværende [[Regina-krydset\|Reginakryds]]. Før Sønder Allé blev endelig bebygget, var der i 1813 blevet anlagt en ny kirkegård omtrent ~~der~~, hvor rutebilstationen ligger i dag. Meget hurtigt viste det sig dog, at den nye kirkegård var uegnet, da grundvandstanden lå på ”halvanden alens dybde”. Det blev endda ved flere lejligheder testamenteret, at en begravelse ikke måtte finde sted på ~~Kirkegården~~, da det blev sagt ”at de bliver druknet i stedet for at blive begravet”. Den mislykkede kirkegård blev hurtigt sløjfet, og en ny blev indviet lige uden for Frederiksport på det [[Aarhus Rådhus\|nuværende rådshus’]] plads.		Det stykke af ”vejen bag om byen”, som gik fra [[Spanien]] til Frederiksport – Sønder Allé – var længe omgivet af græsmarker; endog da [[Frichs fabrikken\|Søren Frichs maskinfabrik]] i 1854 blev anlagt ved det nuværende [[Regina-krydset\|Reginakryds]]. Før Sønder Allé blev endelig bebygget, var der i 1813 blevet anlagt en ny kirkegård omtrent dér, hvor rutebilstationen ligger i dag. Meget hurtigt viste det sig dog, at den nye kirkegård var uegnet, da grundvandstanden lå på ”halvanden alens dybde”. Det blev endda ved flere lejligheder testamenteret, at en begravelse ikke måtte finde sted på kirkegården, da det blev sagt ''”at de bliver druknet i stedet for at blive begravet”''. Den mislykkede kirkegård blev hurtigt sløjfet, og en ny blev indviet lige uden for Frederiksport på det [[Aarhus Rådhus\|nuværende rådshus’]] plads.

	=== Tyfus-epidemi i Nørregade ===		=== Tyfus-epidemi i Nørregade ===

	Byudvidelsen gik så stærkt, at den sidste rest af landlig idyl i Nørregade allerede i 1872 var blevet afløst af et ”utilgiveligt svineri”, hvor det praktisk talt var umuligt at komme fra den ene side af gaden til den anden.		Byudvidelsen gik så stærkt, at den sidste rest af landlig idyl i Nørregade allerede i 1872 var blevet afløst af et ''”utilgiveligt svineri”'', hvor det praktisk talt var umuligt at komme fra den ene side af gaden til den anden.

	En ~~tyfus-epidemi~~ holdt i særlig grad ~~holdt~~ til i kvarteret ved Nørregade som en understregning af de foruroligende forhold. Sundhedskommissionen afgav en betænkning til [[Aarhus Byråd\|byrådet]], hvori man udtrykte, at ”det mindre gode drikkevand, det manglende afløb for grundvandet og, for Nørregades vedkommende, den aldeles manglende brolægning have været væsentlig medvirkende årsager til sygdommens opkomst, udbredelse og hårdnakkede vedbliven”. Byrådet besluttede derfor straks at brolægge Nørregade. At den offentlige rendesten løb forbi en hel del huse, så kommissionen interessant nok ikke som et væsentligt problem.		En tyfusepidemi holdt i særlig grad til i kvarteret ved Nørregade som en understregning af de foruroligende forhold. [[Sundhedskommissionen]] afgav en betænkning til [[Aarhus Byråd\|byrådet]], hvori man udtrykte, at ''”det mindre gode drikkevand, det manglende afløb for grundvandet og, for Nørregades vedkommende, den aldeles manglende brolægning have været væsentlig medvirkende årsager til sygdommens opkomst, udbredelse og hårdnakkede vedbliven”''. Byrådet besluttede derfor straks at brolægge Nørregade. At den offentlige rendesten løb forbi en hel del huse, så kommissionen interessant nok ikke som et væsentligt problem.

	=== Mølleparken og Vester Allé ===		=== Mølleparken og Vester Allé ===

	[[Fil:Aarhus Mølle.jpg\|350px\|thumb\|[[Aarhus Mølle]] ved [[Vester Allé]] omkring 1860. Til højre ses [[Mølledammen]]]]		[[Fil:Aarhus Mølle.jpg\|350px\|thumb\|[[Aarhus Mølle]] ved [[Vester Allé]] omkring 1860. <br>Til højre ses [[Mølledammen]]]]

	Den del af ”vejen bag om byen”, som længst bevarede sin landlige idyl, var stykket fra Frederiksport til [[Aarhus Mølle]] – Vester Allé. Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå Aarhus Mølle og mølledammen i vejen for en af de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt, fordi møllen nu skulle drives med dampkraft, blev mølledammen drænet, og på ganske kort tid opstod der grønne enge ~~der~~, hvor dammen havde været.		Den del af ”vejen bag om byen”, som længst bevarede sin landlige idyl, var stykket fra Frederiksport til [[Aarhus Mølle]] – Vester Allé. Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå Aarhus Mølle og mølledammen i vejen for en af de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt, fordi møllen nu skulle drives med dampkraft, blev mølledammen drænet, og på ganske kort tid opstod der grønne enge dér, hvor dammen havde været.

	Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse, opførte man midt på [[Jeronimusbakken\|Jeronimusbakkens]] sydlige side [[Fattiggården\|Forsørgelsesanstalten]] 1869-1870 (hvor [[Aros Kunstmuseum]] ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en [[Vester Allé Kaserne\|dragonkaserne]] på [[Borgmestertoften]] – lige over for det nuværende rådhus.		Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse, opførte man midt på [[Jeronimusbakken\|Jeronimusbakkens]] sydlige side [[Fattiggården\|Forsørgelsesanstalten]] 1869-1870 (hvor [[Aros Kunstmuseum]] ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en [[Vester Allé Kaserne\|dragonkaserne]] på [[Borgmestertoften]] – lige over for det nuværende rådhus.