Varna Pavillonen - Versionshistorie

Hemik: /* Odd Fellow Palæet Varna */

2024-08-30T08:39:00Z

Odd Fellow Palæet Varna

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2024, 10:39
Linje 38:		Linje 38:
	Indtil 1970 var Varna under kommunens eje, men med fjernsynets indtog i aarhusianernes stuer i 1960’erne var det nu ikke nødvendigt at rejse sig fra sofaen for at få underholdning. Dette betød hårde tider for restaurationsmiljøet, som tidligere havde satset hårdt på underholdningen. Varna var derfor blevet en dyr forretning for kommunen, og i starten af 1970 købte Odd Fellow Logen pavillonen, som blev omdøbt til Odd Fellow Palæet Varna.		Indtil 1970 var Varna under kommunens eje, men med fjernsynets indtog i aarhusianernes stuer i 1960’erne var det nu ikke nødvendigt at rejse sig fra sofaen for at få underholdning. Dette betød hårde tider for restaurationsmiljøet, som tidligere havde satset hårdt på underholdningen. Varna var derfor blevet en dyr forretning for kommunen, og i starten af 1970 købte Odd Fellow Logen pavillonen, som blev omdøbt til Odd Fellow Palæet Varna.

	Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Den kendte designer Verner Panton fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.		Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Den kendte designer Verner Panton (1926-1998) fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hemik: /* Odd Fellow Palæet Varna */

2024-08-30T08:38:28Z

Odd Fellow Palæet Varna

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2024, 10:38
Linje 38:		Linje 38:
	Indtil 1970 var Varna under kommunens eje, men med fjernsynets indtog i aarhusianernes stuer i 1960’erne var det nu ikke nødvendigt at rejse sig fra sofaen for at få underholdning. Dette betød hårde tider for restaurationsmiljøet, som tidligere havde satset hårdt på underholdningen. Varna var derfor blevet en dyr forretning for kommunen, og i starten af 1970 købte Odd Fellow Logen pavillonen, som blev omdøbt til Odd Fellow Palæet Varna.		Indtil 1970 var Varna under kommunens eje, men med fjernsynets indtog i aarhusianernes stuer i 1960’erne var det nu ikke nødvendigt at rejse sig fra sofaen for at få underholdning. Dette betød hårde tider for restaurationsmiljøet, som tidligere havde satset hårdt på underholdningen. Varna var derfor blevet en dyr forretning for kommunen, og i starten af 1970 købte Odd Fellow Logen pavillonen, som blev omdøbt til Odd Fellow Palæet Varna.

	Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Verner Panton fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.		Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Den kendte designer Verner Panton fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hemik med 30. aug. 2024, 08:28

2024-08-30T08:28:30Z

Phillip Stadsarkivet med 15. feb. 2023, 12:56

2023-02-15T12:56:21Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 14:56
Linje 15:		Linje 15:
	Allerede d. 16. marts 1899 havde [[Udvalget_for_Marselisborg_Jorder\|Udvalget for Marselisborg]], som det fremgår af byrådsreferatet, "offentliggjort Programmet for en Konkurrence angaaende Udkast og Overslag til en Restaurationspavillon ved Varna". Med hjælp fra arkitekterne Heinrich Benck og Andreas Clemmensen havde udvalget gennemgået de 13 indkomne projekter, og havde d. 13. november 1899 indstillet til Aarhus Byråd at 1. præmien gik til et projekt indsendt af arkitekt og professor Christian L. Thuren.[https://www.aarhusarkivet.dk/records/000197388 (Aarhus Byrådsmøde d. 16/11-1899)]		Allerede d. 16. marts 1899 havde [[Udvalget_for_Marselisborg_Jorder\|Udvalget for Marselisborg]], som det fremgår af byrådsreferatet, "offentliggjort Programmet for en Konkurrence angaaende Udkast og Overslag til en Restaurationspavillon ved Varna". Med hjælp fra arkitekterne Heinrich Benck og Andreas Clemmensen havde udvalget gennemgået de 13 indkomne projekter, og havde d. 13. november 1899 indstillet til Aarhus Byråd at 1. præmien gik til et projekt indsendt af arkitekt og professor Christian L. Thuren.[https://www.aarhusarkivet.dk/records/000197388 (Aarhus Byrådsmøde d. 16/11-1899)]

	I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store [[Landsudstillingen i Århus\|landsudstilling]]. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i [[Marselisborgskovene]] til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten Eggert Achen (1853-1913), på den gamle møllegrund.		I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store [[Landsudstillingen i Århus\|landsudstilling]]. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i [[Marselisborgskovene]] til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Achen]] (1853-1913), på den gamle møllegrund.

	=== Kvalitetsunderholdning på Varna ===		=== Kvalitetsunderholdning på Varna ===
Linje 27:		Linje 27:

	=== Design og indretning ===		=== Design og indretning ===
	De første planer til bebyggelsen på stedet omfattede alt lige fra et lille udskænkningssted til et større badehotel. De endelige planer blev vedtaget af byrådet 16. januar 1908, hvorefter arkitekten [[Eggert Christoffer Achen]] fik travlt med at få pavillonen færdig til Landsudstillingens åbning i maj 1909.		De første planer til bebyggelsen på stedet omfattede alt lige fra et lille udskænkningssted til et større badehotel. De endelige planer blev vedtaget af byrådet 16. januar 1908, hvorefter arkitekten Eggert Christoffer Achen fik travlt med at få pavillonen færdig til Landsudstillingens åbning i maj 1909.

	Pavillonen har to etager og to ottekantede tårne. Især tårnene var udsat for megen kritik før bygningens indvielse. Som byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Frederik Nørgaard]] udtrykte det under byrådets forhandlinger mente mange, at tårnene var for pompøse til en skovpavillon og ville skæmme det naturskønne område. Efter indvielsen i juni 1909 forstummede kritikken.		Pavillonen har to etager og to ottekantede tårne. Især tårnene var udsat for megen kritik før bygningens indvielse. Som byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Frederik Nørgaard]] udtrykte det under byrådets forhandlinger mente mange, at tårnene var for pompøse til en skovpavillon og ville skæmme det naturskønne område. Efter indvielsen i juni 1909 forstummede kritikken.

Phillip Stadsarkivet med 6. feb. 2023, 09:29

2023-02-06T09:29:17Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2023, 11:29
Linje 40:		Linje 40:
	Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Verner Panton fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.		Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Verner Panton fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.

	==Varna Pavillonen på AarhusArkivet==		=== Se også ===
			* [[Kongelunden]]

			== Varna Pavillonen på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Varna+Pavillonen Varna Pavillonen]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Varna+Pavillonen Varna Pavillonen]}}


	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 11:54

2022-05-16T11:54:00Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 13:54
Linje 18:		Linje 18:

	=== Kvalitetsunderholdning på Varna ===		=== Kvalitetsunderholdning på Varna ===
	Varna Pavillonens første vært var [[S.P. Nielsen]]. For at lokke folk væk fra byens etablissementer satsede Nielsen hårdt på underholdningen, og gennem årene har Varna lagt hus til mange populære arrangementer. I pavillonens første år var Varna-Soiréen pavillonens varemærke. Traditionen blev startet i 1913 af journalisten [[Louis Andersen]] og billetterne kunne købes forud i byens kiosker for henholdsvis 75 øre og 1 kr. Ved soiréerne optrådte mange kendte skuespillere, musikere, kabaret- og operasangere ligesom publikum kunne høre digt-recitation.		Varna Pavillonens første vært var [[Søren Peder Nielsen (restauratør)\|S.P. Nielsen]]. For at lokke folk væk fra byens etablissementer satsede Nielsen hårdt på underholdningen, og gennem årene har Varna lagt hus til mange populære arrangementer. I pavillonens første år var Varna-Soiréen pavillonens varemærke. Traditionen blev startet i 1913 af journalisten [[Louis Andersen]] og billetterne kunne købes forud i byens kiosker for henholdsvis 75 øre og 1 kr. Ved soiréerne optrådte mange kendte skuespillere, musikere, kabaret- og operasangere ligesom publikum kunne høre digt-recitation.

	Udflugter til Varna blev hurtigt populære. Generelt var det, ligesom i dag, populært i starten af det 20. århundrede at tage på udflugt til Marselisborgskovene. I løbet af pinsedagene 1913 tog 12.000 aarhusianere med en af de to skovbåde ”[[Skovbåden Turisten\|Turisten]]” eller [[Skovbåden Marselisborg\|"Marselisborg"]], som begge sejlede fra [[Toldbygningen (1898-1995)\|Toldboden]] til Varna og [[Ørnereden]].		Udflugter til Varna blev hurtigt populære. Generelt var det, ligesom i dag, populært i starten af det 20. århundrede at tage på udflugt til Marselisborgskovene. I løbet af pinsedagene 1913 tog 12.000 aarhusianere med en af de to skovbåde ”[[Skovbåden Turisten\|Turisten]]” eller [[Skovbåden Marselisborg\|"Marselisborg"]], som begge sejlede fra [[Toldbygningen (1898-1995)\|Toldboden]] til Varna og [[Ørnereden]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Eggert Achen" to "Eggert Christoffer Achen"

2022-05-11T10:13:30Z

Text replacement - "Eggert Achen" to "Eggert Christoffer Achen"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:13
Linje 27:		Linje 27:

	=== Design og indretning ===		=== Design og indretning ===
	De første planer til bebyggelsen på stedet omfattede alt lige fra et lille udskænkningssted til et større badehotel. De endelige planer blev vedtaget af byrådet 16. januar 1908, hvorefter arkitekten [[Eggert Achen]] fik travlt med at få pavillonen færdig til Landsudstillingens åbning i maj 1909.		De første planer til bebyggelsen på stedet omfattede alt lige fra et lille udskænkningssted til et større badehotel. De endelige planer blev vedtaget af byrådet 16. januar 1908, hvorefter arkitekten [[Eggert Christoffer Achen]] fik travlt med at få pavillonen færdig til Landsudstillingens åbning i maj 1909.

	Pavillonen har to etager og to ottekantede tårne. Især tårnene var udsat for megen kritik før bygningens indvielse. Som byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Frederik Nørgaard]] udtrykte det under byrådets forhandlinger mente mange, at tårnene var for pompøse til en skovpavillon og ville skæmme det naturskønne område. Efter indvielsen i juni 1909 forstummede kritikken.		Pavillonen har to etager og to ottekantede tårne. Især tårnene var udsat for megen kritik før bygningens indvielse. Som byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Frederik Nørgaard]] udtrykte det under byrådets forhandlinger mente mange, at tårnene var for pompøse til en skovpavillon og ville skæmme det naturskønne område. Efter indvielsen i juni 1909 forstummede kritikken.

Maja1293 med 5. nov. 2021, 12:24

2021-11-05T12:24:58Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 14:24
Linje 39:		Linje 39:

	Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Verner Panton fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.		Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Verner Panton fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.

			==Varna Pavillonen på AarhusArkivet==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Varna+Pavillonen Varna Pavillonen]}}


	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 18. jun. 2021, 14:04

2021-06-18T14:04:46Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Placeret på toppen af skrænten ved [[Skambækken|Varnabækkens]] udløb ligger den imponerende '''Varna Pavillion''' eller '''Varna Palæet''', som bygningen kaldes i dag. Her har aarhusianere siden 1909 i sommersæsonen kunne nyde den friske duft af skov og strand, indtage gourmetmåltider og lade sig underholde af sangere, orkestre og andre kunstnere.
@@ Linje 7: / Linje 16: @@
 I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store [[Landsudstillingen i Århus|landsudstilling]]. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i [[Marselisborgskovene]] til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten Eggert Achen (1853-1913), på den gamle møllegrund.
 === Kvalitetsunderholdning på Varna ===
@@ Linje 47: / Linje 54: @@
 [[Kategori: Musik]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

AndersBuch med 9. nov. 2019, 19:29

2019-11-09T19:29:32Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2019, 21:29
Linje 4:		Linje 4:
	Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren af en mølle beliggende på stedet, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for ”[[Varna Mølle]]”. Det var [[Christian Alexander von Gersdorff\|Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der fandt på det specielle navn. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter. I 1877 blev mølledriften opgivet og herefter forfaldt møllen helt.		Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren af en mølle beliggende på stedet, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for ”[[Varna Mølle]]”. Det var [[Christian Alexander von Gersdorff\|Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der fandt på det specielle navn. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter. I 1877 blev mølledriften opgivet og herefter forfaldt møllen helt.

	Allerede d. 16. marts 1899 havde [[Udvalget_for_Marselisborg_Jorder\|Udvalget for Marselisborg]] offentliggjort "Programmet for en Konkurrence angaaende Udkast og Overslag til en Restaurationspavillon ved Varna". Med hjælp fra arkitekterne Heinrich Benck og Andreas Clemmensen havde udvalget gennemgået de 13 indkomne projekter, og havde d. 13. november 1899 indstillet til Aarhus Byråd at 1. præmien gik til et projekt indsendt af arkitekt og professor Christian L. Thuren.[https://www.aarhusarkivet.dk/records/000197388 (Aarhus Byrådsmøde d. 16/11-1899)]		Allerede d. 16. marts 1899 havde [[Udvalget_for_Marselisborg_Jorder\|Udvalget for Marselisborg]], som det fremgår af byrådsreferatet, "offentliggjort Programmet for en Konkurrence angaaende Udkast og Overslag til en Restaurationspavillon ved Varna". Med hjælp fra arkitekterne Heinrich Benck og Andreas Clemmensen havde udvalget gennemgået de 13 indkomne projekter, og havde d. 13. november 1899 indstillet til Aarhus Byråd at 1. præmien gik til et projekt indsendt af arkitekt og professor Christian L. Thuren.[https://www.aarhusarkivet.dk/records/000197388 (Aarhus Byrådsmøde d. 16/11-1899)]

	I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store [[Landsudstillingen i Århus\|landsudstilling]]. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i [[Marselisborgskovene]] til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten Eggert Achen (1853-1913), på den gamle møllegrund.		I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store [[Landsudstillingen i Århus\|landsudstilling]]. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i [[Marselisborgskovene]] til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten Eggert Achen (1853-1913), på den gamle møllegrund.

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2024, 10:28
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Varnas terasse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Varna Pavillonens øverste terrasse omkring 1910]]		[[Fil:Varnas terasse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Varna Pavillonens øverste terrasse omkring 1910]]
	Placeret på toppen af skrænten ved [[Skambækken\|Varnabækkens]] udløb ligger den imponerende '''Varna Pavillion''' eller '''Varna Palæet''', som bygningen kaldes i dag. Her har aarhusianere siden 1909 i sommersæsonen ~~kunne~~ nyde den friske duft af skov og strand, indtage gourmetmåltider og lade sig underholde af sangere, orkestre og andre kunstnere.		Placeret på toppen af skrænten ved [[Skambækken\|Varnabækkens]] udløb ligger den imponerende '''Varna Pavillion''' eller '''Varna Palæet''', som bygningen kaldes i dag. Her har aarhusianere siden 1909 i sommersæsonen kunnet nyde den friske duft af skov og strand, indtage gourmetmåltider og lade sig underholde af sangere, orkestre og andre kunstnere.

	=== Pavillonens baggrund ===		=== Pavillonens baggrund ===
	Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren af en mølle beliggende på stedet, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for ”[[Varna Mølle]]”. Det var [[Christian Alexander von Gersdorff\|Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der fandt på det specielle navn. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter. I 1877 blev mølledriften opgivet og herefter forfaldt møllen helt.		Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren af en mølle beliggende på stedet, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for ”[[Varna Mølle]]”. Det var [[Christian Alexander von Gersdorff\|Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der fandt på det specielle navn. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter. I 1877 blev mølledriften opgivet, og herefter forfaldt møllen helt.

	Allerede d. 16. marts 1899 havde [[Udvalget_for_Marselisborg_Jorder\|Udvalget for Marselisborg]], som det fremgår af byrådsreferatet, "offentliggjort Programmet for en Konkurrence angaaende Udkast og Overslag til en Restaurationspavillon ved Varna". Med hjælp fra arkitekterne Heinrich Benck og Andreas Clemmensen havde udvalget gennemgået de 13 indkomne projekter, og havde d. 13. november 1899 indstillet til Aarhus Byråd at 1. præmien gik til et projekt indsendt af arkitekt og professor Christian L. Thuren.[https://www.aarhusarkivet.dk/records/000197388 (Aarhus Byrådsmøde d. 16/11-1899)]		Allerede den 16. marts 1899 havde [[Udvalget_for_Marselisborg_Jorder\|Udvalget for Marselisborg]], som det fremgår af byrådsreferatet, "offentliggjort Programmet for en Konkurrence angaaende Udkast og Overslag til en Restaurationspavillon ved Varna". Med hjælp fra arkitekterne Heinrich Benck og Andreas Clemmensen havde udvalget gennemgået de 13 indkomne projekter, og havde den 13. november 1899 indstillet til Aarhus Byråd, at 1. præmien gik til et projekt indsendt af arkitekt og professor Christian L. Thuren.[https://www.aarhusarkivet.dk/records/000197388 (Aarhus Byrådsmøde d. 16/11-1899)]

	I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store [[Landsudstillingen i Århus\|landsudstilling]]. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i [[Marselisborgskovene]] til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Achen]] (1853-1913), på den gamle møllegrund.		I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store [[Landsudstillingen i Århus\|landsudstilling]]. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i [[Marselisborgskovene]] til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Achen]] (1853-1913), på den gamle møllegrund.

	=== Kvalitetsunderholdning på Varna ===		=== Kvalitetsunderholdning på Varna ===
	Varna Pavillonens første vært var [[Søren Peder Nielsen (restauratør)\|S.P. Nielsen]]. For at lokke folk væk fra byens etablissementer satsede Nielsen hårdt på underholdningen, og gennem årene har Varna lagt hus til mange populære arrangementer. I pavillonens første år var Varna-Soiréen pavillonens varemærke. Traditionen blev startet i 1913 af journalisten [[Louis Andersen]] og billetterne kunne købes forud i byens kiosker for henholdsvis 75 øre og 1 kr. Ved soiréerne optrådte mange kendte skuespillere, musikere, kabaret- og operasangere ligesom publikum kunne høre digt-recitation.		Varna Pavillonens første vært var [[Søren Peder Nielsen (restauratør)\|S.P. Nielsen]]. For at lokke folk væk fra byens etablissementer satsede Nielsen hårdt på underholdningen, og gennem årene har Varna lagt hus til mange populære arrangementer. I pavillonens første år var Varna-Soiréen pavillonens varemærke. Traditionen blev startet i 1913 af journalisten [[Louis Andersen]], og billetterne kunne købes forud i byens kiosker for henholdsvis 75 øre og 1 kr. Ved soiréerne optrådte mange kendte skuespillere, musikere, kabaret- og operasangere, ligesom publikum kunne høre digt-recitation.

	Udflugter til Varna blev hurtigt populære. Generelt var det, ligesom i dag, populært i starten af det 20. århundrede at tage på udflugt til Marselisborgskovene. I løbet af pinsedagene 1913 tog 12.000 aarhusianere med en af de to skovbåde ”[[Skovbåden Turisten\|Turisten]]” eller [[Skovbåden Marselisborg\|"Marselisborg"]], som begge sejlede fra [[Toldbygningen (1898-1995)\|Toldboden]] til Varna og [[Ørnereden]].		Udflugter til Varna blev hurtigt populære. Generelt var det, ligesom i dag, populært i starten af det 20. århundrede at tage på udflugt til Marselisborgskovene. I løbet af pinsedagene 1913 tog 12.000 aarhusianere med en af de to skovbåde ”[[Skovbåden Turisten\|Turisten]]” eller [[Skovbåden Marselisborg\|"Marselisborg"]], som begge sejlede fra [[Toldbygningen (1898-1995)\|Toldboden]] til Varna og [[Ørnereden]].
Linje 27:		Linje 27:

	=== Design og indretning ===		=== Design og indretning ===
	De første planer til bebyggelsen på stedet omfattede alt lige fra et lille udskænkningssted til et større badehotel. De endelige planer blev vedtaget af byrådet 16. januar 1908, hvorefter arkitekten Eggert Christoffer Achen fik travlt med at få pavillonen færdig til Landsudstillingens åbning i maj 1909.		De første planer til bebyggelsen på stedet omfattede alt lige fra et lille udskænkningssted til et større badehotel. De endelige planer blev vedtaget af byrådet den 16. januar 1908, hvorefter arkitekten Eggert Christoffer Achen fik travlt med at få pavillonen færdig til Landsudstillingens åbning i maj 1909.

	Pavillonen har to etager og to ottekantede tårne. Især tårnene var udsat for megen kritik før bygningens indvielse. Som byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Frederik Nørgaard]] udtrykte det under byrådets forhandlinger mente mange, at tårnene var for pompøse til en skovpavillon og ville skæmme det naturskønne område. Efter indvielsen i juni 1909 forstummede kritikken.		Pavillonen har to etager og to ottekantede tårne. Især tårnene var udsat for megen kritik før bygningens indvielse. Som byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Frederik Nørgaard]] udtrykte det under byrådets forhandlinger mente mange, at tårnene var for pompøse til en skovpavillon og ville skæmme det naturskønne område. Efter indvielsen i juni 1909 forstummede kritikken.

	I 1915 blev Varna udvidet med en udendørs glaspavillon, som forbedrede muligheden for udendørs beværtning og underholdning. Året efter indlagde kommunen elektrisk lys i pavillonen og endelig i 1930 blev der indlagt centralvarmeanlæg, hvilket kunne forlænge sæsonen med et par måneder.		I 1915 blev Varna udvidet med en udendørs glaspavillon, som forbedrede muligheden for udendørs beværtning og underholdning. Året efter indlagde kommunen elektrisk lys i pavillonen, og endelig i 1930 blev der indlagt centralvarmeanlæg, hvilket kunne forlænge sæsonen med et par måneder.

	Transport til Varna foregik som nævnt ofte ~~over~~ vandet med skovbådene Turisten og Marselis. Man kunne også hyre en kapervogn fra [[Chr. Filtenborgs Plads]], tage automobilen eller cyklen og køre langs [[Strandvejen]]. Turen via Strandvejen var dog de første mange år en noget bumlet tur, og først i 1940 blev vejen udvidet, så den gik helt ud til Varna. Indtil da foregik den sidste del af turen på en ujævn sti.		Transport til Varna foregik som nævnt ofte på vandet med skovbådene Turisten og Marselis. Man kunne også hyre en kapervogn fra [[Chr. Filtenborgs Plads]], tage automobilen eller cyklen og køre langs [[Strandvejen]]. Turen via Strandvejen var dog de første mange år en noget bumlet tur, og først i 1940 blev vejen udvidet, så den gik helt ud til Varna. Indtil da foregik den sidste del af turen på en ujævn sti.

	=== Odd Fellow Palæet Varna ===		=== Odd Fellow Palæet Varna ===