Varna Mølle - Versionshistorie

Hemik med 10. apr. 2026, 06:58

2026-04-10T06:58:44Z

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2026, 08:58
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Varna Mølle.jpg\|350px\|thumb\|right\|Varna ~~Møllefotograferet i~~ 1865.]]		[[Fil:Varna Mølle.jpg\|350px\|thumb\|right\|Varna Mølle, 1865.]]

	Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]]s nedre løb, senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].		Første gang, man hører om en mølle ved [[Skambækken]]s nedre løb, senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener, at møllen opførtes af [[Anders Possin]].

	Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.		Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren [[Jakob Frederick Stellfeldt]] i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian Alexander von Gersdorff\|Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria\|Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.

	Møllen var en stampemølle, som blev brugt til ~~industrielproduktion~~, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.		Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industriel produktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.

	I 1833 overtog [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.		I 1833 overtog [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.

	Fra 1896 kunne man tage en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten\|"Turisten"]] og [[Skovbåden Marselisborg\|"Marselis"]] ud til Varna, hvor [[enkemadam Andersen]] serverede forfriskninger fra et skur. På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.		Fra 1896 kunne man tage en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten\|'Turisten']] og [[Skovbåden Marselisborg\|'Marselis']] ud til Varna, hvor [[enkemadam Andersen]] serverede forfriskninger fra et skur. På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.

	=== Se også===		=== Se også===

JanneMarieBarslev med 28. feb. 2023, 07:02

2023-02-28T07:02:40Z

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2023, 09:02
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Varna Mølle.jpg\|350px\|thumb\|right\|Varna ~~Mølle omkring 1880~~]]		[[Fil:Varna Mølle.jpg\|350px\|thumb\|right\|Varna Møllefotograferet i 1865.]]

	Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]]s nedre løb, senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].		Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]]s nedre løb, senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].

JanneMarieBarslev med 16. feb. 2023, 08:59

2023-02-16T08:59:42Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Varna Mølle.jpg|400px|thumb|right|Varna Mølle omkring 1880]]
+<div class="tright">{{#display_map:
 Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]]s nedre løb, senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].
@@ Linje 10: / Linje 18: @@
 Fra 1896 kunne man tage en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten|"Turisten"]] og [[Skovbåden Marselisborg|"Marselis"]] ud til Varna, hvor [[enkemadam Andersen]] serverede forfriskninger fra et skur. På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.
 == Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori: Åer & bække" to "Kategori:Åer, bække & kilder"

2022-05-05T10:48:25Z

Text replacement - "Kategori: Åer & bække" to "Kategori:Åer, bække & kilder"

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:48
Linje 17:		Linje 17:
	[[Kategori: Land- & skovbrug]]		[[Kategori: Land- & skovbrug]]
	[[Kategori: Håndværk & industri]]		[[Kategori: Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Åer & ~~bække~~]]		[[Kategori:Åer, bække & kilder]]

Hhoej med 2. okt. 2018, 09:34

2018-10-02T09:34:20Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 11:34
Linje 7:		Linje 7:
	Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.		Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.

	I 1833 overtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Galthen Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.		I 1833 overtog [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.

	Fra 1896 kunne man tage en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten\|"Turisten"]] og [[Skovbåden Marselisborg\|"Marselis"]] ud til Varna, hvor [[enkemadam Andersen]] serverede forfriskninger fra et skur. På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.		Fra 1896 kunne man tage en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten\|"Turisten"]] og [[Skovbåden Marselisborg\|"Marselis"]] ud til Varna, hvor [[enkemadam Andersen]] serverede forfriskninger fra et skur. På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.

JanneMarieBarslev med 10. maj 2016, 12:31

2016-05-10T12:31:09Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2016, 14:31
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Varna Mølle.jpg\|400px\|thumb\|right\|Varna Mølle omkring 1880]]		[[Fil:Varna Mølle.jpg\|400px\|thumb\|right\|Varna Mølle omkring 1880]]

	Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]], senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].		Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]]s nedre løb, senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].

	Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.		Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.

Stinejensen med 23. sep. 2014, 09:16

2014-09-23T09:16:04Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2014, 11:16
Linje 2:		Linje 2:

	Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]], senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].		Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]], senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].
	Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[~~Frederik Stellfeld~~]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.		Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[Jakob Frederick Stellfeldt]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.

	Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.		Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.

JanneMarieBarslev med 6. mar. 2014, 13:00

2014-03-06T13:00:43Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2014, 15:00
Linje 6:		Linje 6:
	Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.		Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.

	I ~~perioden~~ 1833 overtog [[Marcus Galthen Bech\|Marcus Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.		I 1833 overtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Galthen Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.

	Fra 1896 kunne man tage en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten\|"Turisten"]] og [[Skovbåden Marselisborg\|"Marselis"]] ud til Varna, hvor [[enkemadam Andersen]] serverede forfriskninger fra et skur. På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.		Fra 1896 kunne man tage en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten\|"Turisten"]] og [[Skovbåden Marselisborg\|"Marselis"]] ud til Varna, hvor [[enkemadam Andersen]] serverede forfriskninger fra et skur. På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.

JanneMarieBarslev med 21. feb. 2013, 08:39

2013-02-21T08:39:47Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2013, 10:39
Linje 2:		Linje 2:

	Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]], senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].		Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]], senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].
	Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[Frederik Stellfeld]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg ~~gods~~]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.		Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[Frederik Stellfeld]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.

	Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.		Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.
Linje 8:		Linje 8:
	I perioden 1833 overtog [[Marcus Galthen Bech\|Marcus Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.		I perioden 1833 overtog [[Marcus Galthen Bech\|Marcus Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.

	Fra 1896 kunne man tage en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten\|"Turisten"]] og [[Skovbåden ~~Marselis~~\|"Marselis]] ud til Varna, hvor [[enkemadam Andersen]] serverede forfriskninger fra et skur. På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.		Fra 1896 kunne man tage en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten\|"Turisten"]] og [[Skovbåden Marselisborg\|"Marselis"]] ud til Varna, hvor [[enkemadam Andersen]] serverede forfriskninger fra et skur. På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev med 21. nov. 2012, 13:36

2012-11-21T13:36:26Z

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2012, 15:36
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Varna Mølle.jpg\|400px\|thumb\|right\|Varna Mølle omkring 1880]]

	Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]], senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].		Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]], senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener at møllen opførtes af [[Anders Possin]].
	Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[Frederik Stellfeld]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.		Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[Frederik Stellfeld]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.