Vandforsyningen i Aarhus - Versionshistorie

KSeiersen: /* Vandværkets tilblivelse */ Højdebeholder i Botanisk Have

2026-11-10T12:42:53Z

Vandværkets tilblivelse: Højdebeholder i Botanisk Have

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2026, 13:42
Linje 36:		Linje 36:

	Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej.		Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej.

			Én af de gamle højdebeholdere kan stadig ses midt i Botanisk Have cirka 65 meter vest for bygningen Vestervang nr. 6.

	=== Vandværkets børnesygdomme ===		=== Vandværkets børnesygdomme ===

JanneMarieBarslev: /* Genanvendelsen af vand i nye boligområder */

2026-11-04T08:41:11Z

Genanvendelsen af vand i nye boligområder

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2026, 09:41
Linje 126:		Linje 126:
	=== Genanvendelsen af vand i nye boligområder ===		=== Genanvendelsen af vand i nye boligområder ===

	I den nyetablerede by [[Nye]] mellem [[Lisbjerg]] og [[Lystrup]] forsøges det at udnytte vandet som en ressource, hvor de stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne er udset til at skulle indgå i landskabet som rekreative elementer i form af bl.a. søer og kanaler. Ligeledes forsøges det i Nye, at benytte alt afstrømmende overfladevand fra tage, veje og pladser til en central sekundavandsløsning, hvor det opsamlede vand ledes til et renseværk, inden det føres videre til brug ved toiletskyl og tøjskyl i områdets mange boliger. Udtrykket sekundavand dækker over, at det er vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, men som kan bruges til sekundære formål. Det anslås at opsamlingen af regnvand til husholdningerne vil kunne medføre, at der spares 40 % på grundvandet i området.		I den nyetablerede by [[Nye]] mellem [[Lisbjerg]] og [[Lystrup]] forsøges det at udnytte vandet som en ressource, hvor de stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne er udset til at skulle indgå i landskabet som rekreative elementer i form af bl.a. søer og kanaler. Ligeledes forsøges det i Nye, at benytte alt afstrømmende overfladevand fra tage, veje og pladser til en central sekundavandsløsning, hvor det opsamlede vand ledes til et renseværk, inden det føres videre til brug ved toiletskyl og tøjskyl i områdets mange boliger. Udtrykket sekundavand dækker over, at det er vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, men som kan bruges til sekundære formål. Det anslås at opsamlingen af regnvand til husholdningerne vil kunne medføre, at der spares 40 % på grundvandet i området.

			===Se også===
			* [[Kloakering i Aarhus]]
			* [[Marens Røvhul]]
			* [[Marselisborg Renseværk]]
			* [[Pumpehuset på Strandvejen]]
			* [[Aarhus Kloakpumpestation]]
			* [[Aarhus Kommunale Værker]]
			* [[Aarhus Vand]]
			* [[Åby Renseanlæg]]

	== Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet ==		== Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet ==

JanneMarieBarslev: /* Spildevandsudfordringer */

2026-11-04T08:40:36Z

Spildevandsudfordringer

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2026, 09:40
Linje 94:		Linje 94:

	[[Fil:B775100 CD0024 011158 Kloakpumpestationen 1914.jpg\|thumb\|350px\|right\|Aarhus Kloakpumpestation ved opførelsen 1914.]]		[[Fil:B775100 CD0024 011158 Kloakpumpestationen 1914.jpg\|thumb\|350px\|right\|Aarhus Kloakpumpestation ved opførelsen 1914.]]
	Ved århundredeskiftet var det ikke kun en stabil vandforsyning der var essentiel i et sanitært øjemed. Der var opstået et øget fokus på spildevand, og det var strengt nødvendigt med en grundig løsning af byens kloakeringsudfordringer.		Ved århundredeskiftet var det ikke kun en stabil vandforsyning der var essentiel i et sanitært øjemed. Der var opstået et øget fokus på spildevand, og det var strengt nødvendigt med en grundig løsning af byens [[Kloakering i Aarhus\|kloakeringsudfordringer]].

	I takt med at Aarhus voksede, opstod behovet for at lede større mængder spildevand ud i [[Aarhusbugten]]. Åen havde siden middelalderen været benyttet til affald og andre efterladenskaber, og flere af byens senere afløb og primitive kloakledninger førte også direkte ud i byens gamle å. Det var uhygiejnisk og uhumsk, og der blev derfor løbende i 1800-tallet iværksat tilløb til større kloak- og vandafledningssystemer, der skulle afhjælpe de stigende problemer. Af sanitære hensyn skulle overgangen fra latriner til vandklosetter forceres, og Aarhus Kommune optog derfor lån for at finansiere de store anlægsarbejder forbundet til opførelsen af en pumpestation og iværksættelsen af Brolægningsudvalgets nye kloakplan af 1908.		I takt med at Aarhus voksede, opstod behovet for at lede større mængder spildevand ud i [[Aarhusbugten]]. Åen havde siden middelalderen været benyttet til affald og andre efterladenskaber, og flere af byens senere afløb og primitive kloakledninger førte også direkte ud i byens gamle å. Det var uhygiejnisk og uhumsk, og der blev derfor løbende i 1800-tallet iværksat tilløb til større kloak- og vandafledningssystemer, der skulle afhjælpe de stigende problemer. Af sanitære hensyn skulle overgangen fra latriner til vandklosetter forceres, og Aarhus Kommune optog derfor lån for at finansiere de store anlægsarbejder forbundet til opførelsen af en pumpestation og iværksættelsen af Brolægningsudvalgets nye kloakplan af 1908.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-10-26T11:31:56Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2026, 12:31
Linje 133:		Linje 133:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* O. Jørgensen. Aarhus Vandværk 1872-1922. Vandværksudvalgets Foranstaltning. Magnus Frederiksens Bogtrykkeri. 1922.		* O. Jørgensen. Aarhus Vandværk 1872-1922. Vandværksudvalgets Foranstaltning. Magnus Frederiksens Bogtrykkeri. 1922.
			* Aarhus Byråds Forhandlinger, 26.07.1877, 15.03.1894
	* Århus Kommune. Stadsingeniørens Kontor 1869-1994. 125års Jubilæumsskrift. Århus Kommunes Trykkeri.		* Århus Kommune. Stadsingeniørens Kontor 1869-1994. 125års Jubilæumsskrift. Århus Kommunes Trykkeri.
	* Årsrapport 2021 for Aarhus Vand.		* Årsrapport 2021 for Aarhus Vand.
Linje 143:		Linje 144:
	* Aarhus Stiftstidende. Kloak-Rensningsanlæg for nordre Bydel. 18-09-1941.		* Aarhus Stiftstidende. Kloak-Rensningsanlæg for nordre Bydel. 18-09-1941.
	* Aarhus Stiftstidende. Farlig gift spredes. 23-11-1966.		* Aarhus Stiftstidende. Farlig gift spredes. 23-11-1966.
	* ~~Aarhus~~ Stiftstidende. 03-01-1873.		* Århus Stiftstidende, 13.09.1895, ''”Artesisk Vand til Aarhus”''
			* Århus Stiftstidende, 28.06.1898, ''”Artesisk Vand i Aarhus”''
			* Århus Stiftstidende. 03-01-1873.
	* Orientering fra Miljøstyrelsen. Vandmiljøhandlingsplan og tilsynsundersøgelse. Nr. 5 1987.		* Orientering fra Miljøstyrelsen. Vandmiljøhandlingsplan og tilsynsundersøgelse. Nr. 5 1987.
	* J.P. Trap Danmark VIII, Århus Amt. Femte Udgave. G.E.C. Gads Forlag. 1963.		* J.P. Trap Danmark VIII, Århus Amt. Femte Udgave. G.E.C. Gads Forlag. 1963.

Hemik med 4. apr. 2025, 07:45

2025-04-04T07:45:47Z

Vis ændringer

MiaGulvadJørgensen med 5. dec. 2023, 10:09

2023-12-05T10:09:02Z

← Ældre version		Versionen fra 5. dec. 2023, 11:09
Linje 32:		Linje 32:
	Det lykkedes ikke entreprenørerne at have anlægget køreklart den 1. juli. I stedet blev vandværket taget i brug knapt et halvt år senere, den 8. december 1872. Aarhus havde fået sit vandværk, og ved enhver ejendom hvor forbi hovedledningen førtes påtog kommunen sig at føre et ledningsrør til bygningens forside. Den første vandhane i ejendommen blev anbragt mod betaling af en årlig afgift fastsat ud fra ejendommens assurancesum, og for hver yderligere hane lød den årlige afgift på 2 Rigsdaler.		Det lykkedes ikke entreprenørerne at have anlægget køreklart den 1. juli. I stedet blev vandværket taget i brug knapt et halvt år senere, den 8. december 1872. Aarhus havde fået sit vandværk, og ved enhver ejendom hvor forbi hovedledningen førtes påtog kommunen sig at føre et ledningsrør til bygningens forside. Den første vandhane i ejendommen blev anbragt mod betaling af en årlig afgift fastsat ud fra ejendommens assurancesum, og for hver yderligere hane lød den årlige afgift på 2 Rigsdaler.

	I stedet for den primitive måde hvorpå vand tidligere blev hevet op af træ- og stenbrønde blev byens nye vandværk spækket med tidens nyeste og mest moderne dampkedler- og maskiner, filtre, pumper, bundfældningsbassiner og højdebeholdere. Til at varetage vandværkets interesser udnævntes, med virking fra 1. januar 1873, havne- og stadsingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|Poul Obel]] til vandinspektør, mens kobbersmed [[H. Birnbaum]] blev ansat som maskinmester.		I stedet for den primitive måde hvorpå vand tidligere blev hevet op af træ- og stenbrønde blev byens nye vandværk spækket med tidens nyeste og mest moderne dampkedler- og maskiner, filtre, pumper, bundfældningsbassiner og højdebeholdere. Til at varetage vandværkets interesser udnævntes, med virking fra 1. januar 1873, havne- og stadsingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|Poul Obel]] til vandinspektør, mens kobbersmed [[Hans Christian Birnbaum (1823-1899)]] blev ansat som maskinmester.

	Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej.		Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej.

Pernille Jeppesen: /* Spildevandsudfordringer */

2023-11-20T08:40:11Z

Spildevandsudfordringer

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2023, 09:40
Linje 100:		Linje 100:

	I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i [[Sydhavnen]]. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre [[Viby Kommune]]. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved [[Søren Frichs Vej]]. Her havde [[Åby Kommune\|Aaby Kommune]] købt et større areal overfor [[Frichs fabrikken\|Frichs fabrikker]] med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966, efter at have været under opførelse siden 1962.		I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i [[Sydhavnen]]. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre [[Viby Kommune]]. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved [[Søren Frichs Vej]]. Her havde [[Åby Kommune\|Aaby Kommune]] købt et større areal overfor [[Frichs fabrikken\|Frichs fabrikker]] med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966, efter at have været under opførelse siden 1962.

			I 1972 vedtog [[Aarhus Byråd]] at lede spildevand fra Marselisborg- og Trøjborg-værker ud i Aarhus Bugt. Det kendte bugtrør fra [[Trøjborg]], der endte mellem [[Aarhus Lystbådehavn\|Lystbådehavnen]] og [[Den Permanente Søbadeanstalt]], fik folkeligt tilnavnet [[Marens Røvhul\|”Marens Røvhul”]]. En forundersøgelse antydede, at udledningen ikke ville påvirke badevandet eller undervandslivet. Desværre resulterede spildevandet og anden forurening i høje niveauer af e-coli bakterier og kviksølv i vandet. I 1983 blev beslutningen taget om at lukke bugtrøret.

	=== De små vandværk samles under en større paraply ===		=== De små vandværk samles under en større paraply ===

MiaGulvadJørgensen med 13. dec. 2022, 07:27

2022-12-13T07:27:47Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2022, 08:27
Linje 145:		Linje 145:
	* Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013		* Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
	* Erik Frederiksen: Træk af Vandforsyningens historie fra oldtiden til vore dage. Aarhus Tekniske Skole. Fagklassen for Bogtrykarbejde. 1950.		* Erik Frederiksen: Træk af Vandforsyningens historie fra oldtiden til vore dage. Aarhus Tekniske Skole. Fagklassen for Bogtrykarbejde. 1950.

			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Phillip Stadsarkivet med 17. nov. 2022, 09:44

2022-11-17T09:44:49Z

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2022, 10:44
Linje 100:		Linje 100:

	I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i [[Sydhavnen]]. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre [[Viby Kommune]]. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved [[Søren Frichs Vej]]. Her havde [[Åby Kommune\|Aaby Kommune]] købt et større areal overfor [[Frichs fabrikken\|Frichs fabrikker]] med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966, efter at have været under opførelse siden 1962.		I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i [[Sydhavnen]]. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre [[Viby Kommune]]. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved [[Søren Frichs Vej]]. Her havde [[Åby Kommune\|Aaby Kommune]] købt et større areal overfor [[Frichs fabrikken\|Frichs fabrikker]] med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966, efter at have været under opførelse siden 1962.

			=== De små vandværk samles under en større paraply ===

			I 1946 udskiltes vandforsyningen fra stadsingeniørens område, og i 1962 blev Aarhus Vandforsyning lagt sammen med [[Aarhus Belysningsvæsen]] til den nye store sammensmeltning ved navn ”[[Aarhus Kommunale Værker]]”. Dannelsen af denne nye organisation blev startskuddet til flere årtier med overtagelser af vandværker og fjernvarmeanlæg. Særligt efter kommunalreformen i 1970 blev flere små vandværker overtaget, og Aarhus Kommunale Værker voksede sig til en mastodont med mange kommunale ansvarsområder. Foruden vandforsyning blev også gasværk, elforsyning, varmeforsyning, varmtvandsbadeanstalter, søbadeanstalter og rotteudryddelse en del af repertoiret.

	=== Klima, miljø og vandhandlingsplaner ===		=== Klima, miljø og vandhandlingsplaner ===
Linje 107:		Linje 111:
	Miljøsager optog sindene, og landbruget kom derfor også helt naturligt i fokus i forhold til den mulige sammenhæng mellem overgødskning af afgrøder med kvælstof og en øget nitratforurening af grundvand og vandområder. Denne kobling bragte ofte sindene i kog mellem miljøforkæmpere og landbrugsorganisationer. I 1985 var forståelsen af, at bevare gode vandmiljøer vokset, så der på politisk plan i amtskommunerne var blevet afsat samlet 100 millioner kroner til miljøbeskyttelse og yderligere 100 millioner til vandløb og vandforsyning. To år senere vedtog regeringen en stort proklameret vandmiljøhandlingsplan der havde til henblik at sikre at kvaliteten af landets vandmiljøer forbedredes.		Miljøsager optog sindene, og landbruget kom derfor også helt naturligt i fokus i forhold til den mulige sammenhæng mellem overgødskning af afgrøder med kvælstof og en øget nitratforurening af grundvand og vandområder. Denne kobling bragte ofte sindene i kog mellem miljøforkæmpere og landbrugsorganisationer. I 1985 var forståelsen af, at bevare gode vandmiljøer vokset, så der på politisk plan i amtskommunerne var blevet afsat samlet 100 millioner kroner til miljøbeskyttelse og yderligere 100 millioner til vandløb og vandforsyning. To år senere vedtog regeringen en stort proklameret vandmiljøhandlingsplan der havde til henblik at sikre at kvaliteten af landets vandmiljøer forbedredes.

	Der har siden vandværkets opførelse være en udbredt forståelse blandt byens borgere af hvor dyrebart vandhanens klare dråber er. Ikke desto mindre lancerede [[Aarhus Kommunale Værker]] i 1988 er kampagne for at få borgerne til at spare på vandet. Det blev konkluderet at grundvandsspejlet var faldet op til 10 meter flere steder i kommunen, og det var ifølge undersøgelser ikke de store industrierhverv der tærede på ressourcerne, men de små private forbrugere. Det store spild mentes at komme fra vand der løb fra toiletter, vandhaner og brusere. Befolkningen blev oplyst om, at holde rør og haner ved lige for at bidrage til grundvandsreserverne ikke overbelastedes.		Der har siden vandværkets opførelse være en udbredt forståelse blandt byens borgere af hvor dyrebart vandhanens klare dråber er. Ikke desto mindre lancerede Aarhus Kommunale Værker i 1988 er kampagne for at få borgerne til at spare på vandet. Det blev konkluderet at grundvandsspejlet var faldet op til 10 meter flere steder i kommunen, og det var ifølge undersøgelser ikke de store industrierhverv der tærede på ressourcerne, men de små private forbrugere. Det store spild mentes at komme fra vand der løb fra toiletter, vandhaner og brusere. Befolkningen blev oplyst om, at holde rør og haner ved lige for at bidrage til grundvandsreserverne ikke overbelastedes.

	Vandhandleplaner og miljø- og klimabevægelser prægede 80’erne og 90’erne og nye tanker om vandets rolle i vores samfund blev fremherskende for oprettelsen af [[Aarhus Vand]] i slutningen af 2000’erne.		Vandhandleplaner og miljø- og klimabevægelser prægede 80’erne og 90’erne og nye tanker om vandets rolle i vores samfund blev fremherskende for oprettelsen af [[Aarhus Vand]] i slutningen af 2000’erne.

Phillip Stadsarkivet med 17. nov. 2022, 09:06

2022-11-17T09:06:40Z

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2022, 10:06
Linje 29:		Linje 29:
	[[Fil:Aarhus Vandværk ca 1910-1922.jpg\|thumb\|350px\|right\|Udsigt over vandværksterrænet. Ca. 1910-1922.]]		[[Fil:Aarhus Vandværk ca 1910-1922.jpg\|thumb\|350px\|right\|Udsigt over vandværksterrænet. Ca. 1910-1922.]]
	Den 16. juli 1870 vedtoges indstillingen, og dermed var planen for et nyt vandværk sat i kraft efter 5 års lange forhandlinger. På det efterfølgende byrådsmøde vedtoges det at ændre lokationen for vandværkets beholdere og filtre til ''den Nord for Vesterbro Mølle værende Bakke, der ligger 110 Fod over Havfladen''. Efter udbudt licitation på det nye vandværk underskrev A. E. Andersen, E. Meisner, K. Nielsen samt Hassel & Teudt den 18. juli 1871 anlægskontrakten og forpligtede sig til at have færdigopført det nye vandværk til d. 1. juli 1872. Fra Leeds i England købtes hos Kitson & Co. to dampmaskiner med tilhørende to dampkedler og fire vandpumper.		Den 16. juli 1870 vedtoges indstillingen, og dermed var planen for et nyt vandværk sat i kraft efter 5 års lange forhandlinger. På det efterfølgende byrådsmøde vedtoges det at ændre lokationen for vandværkets beholdere og filtre til ''den Nord for Vesterbro Mølle værende Bakke, der ligger 110 Fod over Havfladen''. Efter udbudt licitation på det nye vandværk underskrev A. E. Andersen, E. Meisner, K. Nielsen samt Hassel & Teudt den 18. juli 1871 anlægskontrakten og forpligtede sig til at have færdigopført det nye vandværk til d. 1. juli 1872. Fra Leeds i England købtes hos Kitson & Co. to dampmaskiner med tilhørende to dampkedler og fire vandpumper.
			[[Fil:Luftfoto 1954.png\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Aarhus Vandværk, 1954.]]
	Det lykkedes ikke entreprenørerne at have anlægget køreklart den 1. juli. I stedet blev vandværket taget i brug knapt et halvt år senere, den 8. december 1872. Aarhus havde fået sit vandværk, og ved enhver ejendom hvor forbi hovedledningen førtes påtog kommunen sig at føre et ledningsrør til bygningens forside. Den første vandhane i ejendommen blev anbragt mod betaling af en årlig afgift fastsat ud fra ejendommens assurancesum, og for hver yderligere hane lød den årlige afgift på 2 Rigsdaler.		Det lykkedes ikke entreprenørerne at have anlægget køreklart den 1. juli. I stedet blev vandværket taget i brug knapt et halvt år senere, den 8. december 1872. Aarhus havde fået sit vandværk, og ved enhver ejendom hvor forbi hovedledningen førtes påtog kommunen sig at føre et ledningsrør til bygningens forside. Den første vandhane i ejendommen blev anbragt mod betaling af en årlig afgift fastsat ud fra ejendommens assurancesum, og for hver yderligere hane lød den årlige afgift på 2 Rigsdaler.

Linje 35:		Linje 35:

	Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej.		Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej.
	~~[[Fil:Luftfoto 1954.png\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Aarhus Vandværk, 1954.]]~~

	=== Vandværkets børnesygdomme ===		=== Vandværkets børnesygdomme ===
Linje 45:		Linje 44:
	Trods de mange forbedrede forhold for befolkningen opstod der alligevel flere særegne oplevelser af den negative slags. Der var behov for at skride ind overfor adskillige forureningskilder i nærheden af vandværket, og særligt henlæggelsen af møddinger med latringødninger på den nordlige side af åen kom i fokus. Byens drikkevand blev også i flere dage op mod julen i 1873 blandet med saltvand da åens vand ved højvande var blevet bragt helt op til vandværket. Dette blev først løst med opførelsen af en ny slusebro ved Vester Allé i 1894, hvorved der blev lukket af for havvandets indtrængen. Der fandtes dog også andet end blot havvand der kunne iblande sig det rene vand i byens vandledninger. For nogle af byens borgere fik sig en skræmmende oplevelse, da de ud fra deres vandhane kunne se igler, orme og ål der fra tid til anden fulgte med.		Trods de mange forbedrede forhold for befolkningen opstod der alligevel flere særegne oplevelser af den negative slags. Der var behov for at skride ind overfor adskillige forureningskilder i nærheden af vandværket, og særligt henlæggelsen af møddinger med latringødninger på den nordlige side af åen kom i fokus. Byens drikkevand blev også i flere dage op mod julen i 1873 blandet med saltvand da åens vand ved højvande var blevet bragt helt op til vandværket. Dette blev først løst med opførelsen af en ny slusebro ved Vester Allé i 1894, hvorved der blev lukket af for havvandets indtrængen. Der fandtes dog også andet end blot havvand der kunne iblande sig det rene vand i byens vandledninger. For nogle af byens borgere fik sig en skræmmende oplevelse, da de ud fra deres vandhane kunne se igler, orme og ål der fra tid til anden fulgte med.

	~~=== Vandværkets betydning ===~~		{\| class="wikitable" style="float:right; margin-left: 15px;
	~~[[Fil:Vandværkets terrain ca 1922.jpg\|thumb\|350px\|right\|Aarhus Vandværk, ca. 1910-1922.]]~~		\|+ Det samlede m3 forbrug i udvalgte år i Aarhus
	Det nævnes ofte at havnen og jernbanen var væsentlige forudsætninger for byens store vækst i midten til slutningen af 1800-tallet, og mens disse bestemt var hovedårsager til udviklingen, bør det ej glemmes at en god og stabil vandforsyning også bidrog til befolkningens ve og vel i disse årtier. Byen voksede, og behovet for at udvide vandforsyningen til at dække større dele af byen var af stor vigtighed. Der blev foretaget større anlægsarbejder for at ledningsnettet kunne følge med resten af byens infrastruktur. Brolægningen af Aarhus led i det henseende meget under de store omvæltninger i vand-, gas- og kloakledningsarbejdet i 1890’erne. De vedtagne budgetter og det omfangsrige arbejde med gader og veje kunne ikke holde trit med byens vækst. Over flere kloakledninger kunne det i 1896 konstateres at brolægningen havde sat sig og dermed gav anledning til dannelsen af store vandpytter, som gjorde nogle veje ganske ufarbare.

	Med overgangen fra damptrykvandværk til vandindtagning via artesiske boringer igennem betonrørledninger med fald var et nyt kapitel i vandforsyningens historie påbegyndt. Et synligt og markant vartegn på denne nye tid varsledes ved opførelsen af det storslåede vandtårn ved Randersvej på Christiansbjerg. Også pumpestationer, rensningsanlæg og underjordiske beholdere blev et nyt bekendtskab for mange af byens borgere der måtte koncentrere sig om at følge med i en tid med hurtige forandringer.
	~~[[Fil:Aarhus Vandværk maskinhal ca 1910-1922.jpg\|thumb\|350px\|right\|Maskinhal ved Aarhus Vandværk, ca. 1910-1922.]]~~
	{\| class="wikitable"
	\|+ ~~Samlet~~ m3 forbrug i udvalgte år
	\|-		\|-
	! År !! Forbrug		! År !! Forbrug
Linje 68:		Linje 61:
	\| 1965 \|\| 12.500.000 m3		\| 1965 \|\| 12.500.000 m3
	\|}		\|}

			=== Vandværkets betydning ===
			[[Fil:Vandværkets terrain ca 1922.jpg\|thumb\|350px\|right\|Aarhus Vandværk, ca. 1910-1922.]]
			Det nævnes ofte at havnen og jernbanen var væsentlige forudsætninger for byens store vækst i midten til slutningen af 1800-tallet, og mens disse bestemt var hovedårsager til udviklingen, bør det ej glemmes at en god og stabil vandforsyning også bidrog til befolkningens ve og vel i disse årtier. Byen voksede, og behovet for at udvide vandforsyningen til at dække større dele af byen var af stor vigtighed. Der blev foretaget større anlægsarbejder for at ledningsnettet kunne følge med resten af byens infrastruktur. Brolægningen af Aarhus led i det henseende meget under de store omvæltninger i vand-, gas- og kloakledningsarbejdet i 1890’erne. De vedtagne budgetter og det omfangsrige arbejde med gader og veje kunne ikke holde trit med byens vækst. Over flere kloakledninger kunne det i 1896 konstateres at brolægningen havde sat sig og dermed gav anledning til dannelsen af store vandpytter, som gjorde nogle veje ganske ufarbare.

			Med overgangen fra damptrykvandværk til vandindtagning via artesiske boringer igennem betonrørledninger med fald var et nyt kapitel i vandforsyningens historie påbegyndt. Et synligt og markant vartegn på denne nye tid varsledes ved opførelsen af det storslåede vandtårn ved Randersvej på Christiansbjerg. Også pumpestationer, rensningsanlæg og underjordiske beholdere blev et nyt bekendtskab for mange af byens borgere der måtte koncentrere sig om at følge med i en tid med hurtige forandringer.
			[[Fil:Aarhus Vandværk maskinhal ca 1910-1922.jpg\|thumb\|350px\|right\|Maskinhal ved Aarhus Vandværk, ca. 1910-1922.]]

	=== Artesiske boringer og den moderne vandforsyning ===		=== Artesiske boringer og den moderne vandforsyning ===