Valdemarsfest - Versionshistorie

Hemik med 29. maj 2026, 07:45

2026-05-29T07:45:43Z

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 09:45
Linje 5:		Linje 5:
	Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.		Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.

	Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.		Anledningen var Valdemarsdagen den 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag i 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.

	Den første Valdemarsfest blev en bragende succes, og en tradition var etableret. [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts-Tidende]] omtalte samme dag Valdemarsdagen med stor optimisme: ”de Følelser og Tanker, hvorpaa Flagdagen bygger, er uden Tvivl i Vækst i Befolkningen. Og den voksende Lydhørhed overfor Flagets Tale skaber Flagdagens voksende Popularitet.”		Den første Valdemarsfest blev en bragende succes, og en tradition var etableret. [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts-Tidende]] omtalte samme dag Valdemarsdagen med stor optimisme: ''”de Følelser og Tanker, hvorpaa Flagdagen bygger, er uden Tvivl i Vækst i Befolkningen. Og den voksende Lydhørhed overfor Flagets Tale skaber Flagdagens voksende Popularitet.”''

	===Reaktion mod truslen udefra===		===Reaktion mod truslen udefra===
	Man har næppe været klar over det, men uhyggeligt præcist spåede Stiften mærkedagens fremtid. Beyers initiativ faldt nemlig sammen med den politiske gæring i Tyskland, og Valdemarsfestens bevågenhed og omtale i dagbladene steg i takt med, at truslen i syd øgedes. I slutningen af 1930’erne oprustede Hitler og førte ekspansiv udenrigspolitik. På hjemmefronten udgjorde antinazistiske blade forløberen til den danske modstandsbevægelse, alt imens danskerne samlede sig i nationale fester for at markere tilknytningen til det nationalfællesskab, som føltes udsat. Dannebrog blev et symbol på nationalånden, og deltagelse i Valdemarsfesten blev således en stille protest mod nazismen og senere besættelsesmagten.		Man har næppe været klar over det, men uhyggeligt præcist spåede Stiften mærkedagens fremtid. Beyers initiativ faldt nemlig sammen med den politiske gæring i Tyskland, og Valdemarsfestens bevågenhed og omtale i dagbladene steg i takt med, at truslen i syd øgedes. I slutningen af 1930’erne oprustede Hitler og førte ekspansiv udenrigspolitik. På hjemmefronten udgjorde antinazistiske blade forløberen til den danske modstandsbevægelse, alt imens danskerne samlede sig i nationale fester for at markere tilknytningen til det nationalfællesskab, som føltes udsat. Dannebrog blev et symbol på nationalånden, og deltagelse i Valdemarsfesten blev således en stille protest mod nazismen og senere besættelsesmagten.

	Valdemarsfesten i 1940 var en af de hidtil største, men den overskyggedes alligevel af 1941, hvor så mange som 4.000 deltagere indenfor (hvilket man senere indrømmede var for mange) og i titusindvis af tilskuere udenfor var mødt op. Aftenen var desuden speciel, fordi kronprinseparret for første gang besøgte Aarhus med den lille prinsesse Margrethe, og kronprinsen i øvrigt indviede [[Aarhus Bybanner]]. Bybanneret var tidligere på året blevet skænket byen af		Valdemarsfesten i 1940 var en af de hidtil største, men den overskyggedes alligevel af 1941, hvor så mange som 4.000 deltagere indenfor (hvilket man senere indrømmede var for mange) og i titusindvis af tilskuere udenfor var mødt op. Aftenen var desuden speciel, fordi kronprinseparret for første gang besøgte Aarhus med den lille prinsesse Margrethe, og kronprinsen i øvrigt indviede [[Aarhus Bybanner]]. Bybanneret var tidligere på året blevet skænket byen af spejderkorpsene i anledning af byjubilæet, og det indtog herefter hæderspladsen ved fremtidige Valdemarsfester i domkirken.
	spejderkorpsene i anledning af byjubilæet, og det indtog herefter hæderspladsen ved fremtidige Valdemarsfester i domkirken.

	I årene op til, under og efter Anden Verdenskrig oplevede Valdemarsfesten i domkirken med andre ord massiv bevågenhed. Højtidelighederne i kirken radiotransmitteredes, og medlemmer af kongefamilien deltog personligt i festlighederne. Fædrelandskærligheden blev demonstreret ved at placere et af de små dannebrogsflag, som solgtes om formiddagen, i knaphul eller på frakkeopslag.		I årene op til, under og efter Anden Verdenskrig oplevede Valdemarsfesten i domkirken med andre ord massiv bevågenhed. Højtidelighederne i kirken radiotransmitteredes, og medlemmer af kongefamilien deltog personligt i festlighederne. Fædrelandskærligheden blev demonstreret ved at placere et af de små dannebrogsflag, som solgtes om formiddagen, i knaphul eller på frakkeopslag.
Linje 19:		Linje 18:
	I de første efterkrigsår var tilslutningen så stor, at man så sig nødsaget til at supplere med [[Skt. Johannes Kirke\|Skt. Johannes]] og [[Skt. Pauls Kirke]] til faneprocession og gudstjeneste, da man nogle år forinden havde begrænset antallet af almindelige festdeltagere i domkirken til 2.000. Ligeledes var man nødt til jævnligt at finde større lokaler til aftenfesten. Fra i nogle år at have benyttet [[Østergades Hotel]], flyttede man til [[Folkets Hus]] og senere til [[Aarhus-Hallen]] og [[Rådhushallen]]. Antallet af deltagende faner voksede også for hvert år: fra en snes stykker i 1930’erne til 82 i 1943 og til over 120 i 1953. Flot så det ud, når de funklende og majestætisk stod i rækker ned gennem domkirkens midtergang.		I de første efterkrigsår var tilslutningen så stor, at man så sig nødsaget til at supplere med [[Skt. Johannes Kirke\|Skt. Johannes]] og [[Skt. Pauls Kirke]] til faneprocession og gudstjeneste, da man nogle år forinden havde begrænset antallet af almindelige festdeltagere i domkirken til 2.000. Ligeledes var man nødt til jævnligt at finde større lokaler til aftenfesten. Fra i nogle år at have benyttet [[Østergades Hotel]], flyttede man til [[Folkets Hus]] og senere til [[Aarhus-Hallen]] og [[Rådhushallen]]. Antallet af deltagende faner voksede også for hvert år: fra en snes stykker i 1930’erne til 82 i 1943 og til over 120 i 1953. Flot så det ud, når de funklende og majestætisk stod i rækker ned gennem domkirkens midtergang.

	[[Foreningen Dannevirke]] var hovedarrangør, indtil [[Danmarks-Samfundet]] overtog ansvaret for festen i 1946. Danmarks-Samfundet (stiftet 1908) indledte sit virke med året efter at påbegynde traditionen med faneuddeling, hvilket i dag er et fast indslag. På nær tre gange er Valdemarsfesten siden 1927 blevet afholdt i Aarhus Domkirke, og i al væsentligt ligner en nutidig Valdemarsfest til forveksling sin forgænger anno 1940.		[[Foreningen Dannevirke]] var hovedarrangør, indtil [[Danmarks-Samfundet]] overtog ansvaret for festen i 1946. Danmarks-Samfundet (stiftet i 1908) indledte sit virke med året efter at påbegynde traditionen med faneuddeling, hvilket i dag er et fast indslag. På nær tre gange er Valdemarsfesten siden 1927 blevet afholdt i Aarhus Domkirke, og i al væsentligt ligner en nutidig Valdemarsfest til forveksling sin forgænger anno 1940.

	Stedse med Dannebrog som omdrejningspunkt.		Stedse med Dannebrog som omdrejningspunkt.

Hhoej med 3. okt. 2018, 09:29

2018-10-03T09:29:06Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 11:29
Linje 3:		Linje 3:
	En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.		En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.

	Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen\|Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.		Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.

	Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.		Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.

Hhoej med 1. okt. 2018, 11:23

2018-10-01T11:23:23Z

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2018, 13:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Valdemarfest 1961 Ib Rahbek Clausen.jpg\|thumb\|right\|400px\|Valdemarsfesten 1961. Det imponerende faneoptog marcherer langs [[Bispetorv]] mod [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] hovedindgang. Forude venter en festgudstjeneste og derefter en vandring til [[Rådhuspladsen]], hvor borgmester B[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] vil overrække faner til 11 foreninger.]]		[[Fil:Valdemarfest 1961 Ib Rahbek Clausen.jpg\|thumb\|right\|400px\|Valdemarsfesten 1961. Det imponerende faneoptog marcherer langs [[Bispetorv]] mod [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] hovedindgang. Forude venter en festgudstjeneste og derefter en vandring til [[Rådhuspladsen]], hvor borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] vil overrække faner til 11 foreninger.]]

	En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.		En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.

Hhoej med 1. okt. 2018, 11:23

2018-10-01T11:23:14Z

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2018, 13:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Valdemarfest 1961 Ib Rahbek Clausen.jpg\|thumb\|right\|400px\|Valdemarsfesten 1961. Det imponerende faneoptog marcherer langs [[Bispetorv]] mod [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] hovedindgang. Forude venter en festgudstjeneste og derefter en vandring til [[Rådhuspladsen]], hvor borgmester [[Bernhardt Jensen]] vil overrække faner til 11 foreninger.]]		[[Fil:Valdemarfest 1961 Ib Rahbek Clausen.jpg\|thumb\|right\|400px\|Valdemarsfesten 1961. Det imponerende faneoptog marcherer langs [[Bispetorv]] mod [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] hovedindgang. Forude venter en festgudstjeneste og derefter en vandring til [[Rådhuspladsen]], hvor borgmester B[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] vil overrække faner til 11 foreninger.]]

	En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.		En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-07T10:08:16Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 12:08
Linje 27:		Linje 27:

	[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]		[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 18. sep. 2015, 12:39

2015-09-18T12:39:42Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2015, 14:39
Linje 22:		Linje 22:

	Stedse med Dannebrog som omdrejningspunkt.		Stedse med Dannebrog som omdrejningspunkt.

			==Litteratur og kilder==


	[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]		[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]

JanneMarieBarslev: /* Reaktion mod truslen udefra */

2015-09-18T11:10:16Z

Reaktion mod truslen udefra

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2015, 13:10
Linje 17:		Linje 17:
	I årene op til, under og efter Anden Verdenskrig oplevede Valdemarsfesten i domkirken med andre ord massiv bevågenhed. Højtidelighederne i kirken radiotransmitteredes, og medlemmer af kongefamilien deltog personligt i festlighederne. Fædrelandskærligheden blev demonstreret ved at placere et af de små dannebrogsflag, som solgtes om formiddagen, i knaphul eller på frakkeopslag.		I årene op til, under og efter Anden Verdenskrig oplevede Valdemarsfesten i domkirken med andre ord massiv bevågenhed. Højtidelighederne i kirken radiotransmitteredes, og medlemmer af kongefamilien deltog personligt i festlighederne. Fædrelandskærligheden blev demonstreret ved at placere et af de små dannebrogsflag, som solgtes om formiddagen, i knaphul eller på frakkeopslag.

	I de første efterkrigsår var tilslutningen så stor, at man så sig nødsaget til at supplere med [[Skt. Johannes Kirke\|Skt. Johannes]] og [[Skt. ~~Paul~~ Kirke]] til faneprocession og gudstjeneste, da man nogle år forinden havde begrænset antallet af almindelige festdeltagere i domkirken til 2.000. Ligeledes var man nødt til jævnligt at finde større lokaler til aftenfesten. Fra i nogle år at have benyttet [[Østergades Hotel]], flyttede man til [[Folkets Hus]] og senere til [[Aarhus-Hallen]] og [[Rådhushallen]]. Antallet af deltagende faner voksede også for hvert år: fra en snes stykker i 1930’erne til 82 i 1943 og til over 120 i 1953. Flot så det ud, når de funklende og majestætisk stod i rækker ned gennem domkirkens midtergang.		I de første efterkrigsår var tilslutningen så stor, at man så sig nødsaget til at supplere med [[Skt. Johannes Kirke\|Skt. Johannes]] og [[Skt. Pauls Kirke]] til faneprocession og gudstjeneste, da man nogle år forinden havde begrænset antallet af almindelige festdeltagere i domkirken til 2.000. Ligeledes var man nødt til jævnligt at finde større lokaler til aftenfesten. Fra i nogle år at have benyttet [[Østergades Hotel]], flyttede man til [[Folkets Hus]] og senere til [[Aarhus-Hallen]] og [[Rådhushallen]]. Antallet af deltagende faner voksede også for hvert år: fra en snes stykker i 1930’erne til 82 i 1943 og til over 120 i 1953. Flot så det ud, når de funklende og majestætisk stod i rækker ned gennem domkirkens midtergang.

	[[Foreningen Dannevirke]] var hovedarrangør, indtil [[Danmarks-Samfundet]] overtog ansvaret for festen i 1946. Danmarks-Samfundet (stiftet 1908) indledte sit virke med året efter at påbegynde traditionen med faneuddeling, hvilket i dag er et fast indslag. På nær tre gange er Valdemarsfesten siden 1927 blevet afholdt i Aarhus Domkirke, og i al væsentligt ligner en nutidig Valdemarsfest til forveksling sin forgænger anno 1940.		[[Foreningen Dannevirke]] var hovedarrangør, indtil [[Danmarks-Samfundet]] overtog ansvaret for festen i 1946. Danmarks-Samfundet (stiftet 1908) indledte sit virke med året efter at påbegynde traditionen med faneuddeling, hvilket i dag er et fast indslag. På nær tre gange er Valdemarsfesten siden 1927 blevet afholdt i Aarhus Domkirke, og i al væsentligt ligner en nutidig Valdemarsfest til forveksling sin forgænger anno 1940.

JanneMarieBarslev: /* Reaktion mod truslen udefra */

2015-09-18T11:10:04Z

Reaktion mod truslen udefra

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2015, 13:10
Linje 17:		Linje 17:
	I årene op til, under og efter Anden Verdenskrig oplevede Valdemarsfesten i domkirken med andre ord massiv bevågenhed. Højtidelighederne i kirken radiotransmitteredes, og medlemmer af kongefamilien deltog personligt i festlighederne. Fædrelandskærligheden blev demonstreret ved at placere et af de små dannebrogsflag, som solgtes om formiddagen, i knaphul eller på frakkeopslag.		I årene op til, under og efter Anden Verdenskrig oplevede Valdemarsfesten i domkirken med andre ord massiv bevågenhed. Højtidelighederne i kirken radiotransmitteredes, og medlemmer af kongefamilien deltog personligt i festlighederne. Fædrelandskærligheden blev demonstreret ved at placere et af de små dannebrogsflag, som solgtes om formiddagen, i knaphul eller på frakkeopslag.

	I de første efterkrigsår var tilslutningen så stor, at man så sig nødsaget til at supplere med [[Skt. Johannes Kirke\|Skt. Johannes]] og ~~Sct~~. ~~Pauls Kirker~~ til faneprocession og gudstjeneste, da man nogle år forinden havde begrænset antallet af almindelige festdeltagere i domkirken til 2.000. Ligeledes var man nødt til jævnligt at finde større lokaler til aftenfesten. Fra i nogle år at have benyttet [[Østergades Hotel]], flyttede man til Folkets Hus og senere til [[Aarhus-Hallen]] og Rådhushallen. Antallet af deltagende faner voksede også for hvert år: fra en snes stykker i 1930’erne til 82 i 1943 og til over 120 i 1953. Flot så det ud, når de funklende og majestætisk stod i rækker ned gennem domkirkens midtergang.		I de første efterkrigsår var tilslutningen så stor, at man så sig nødsaget til at supplere med [[Skt. Johannes Kirke\|Skt. Johannes]] og [[Skt. Paul Kirke]] til faneprocession og gudstjeneste, da man nogle år forinden havde begrænset antallet af almindelige festdeltagere i domkirken til 2.000. Ligeledes var man nødt til jævnligt at finde større lokaler til aftenfesten. Fra i nogle år at have benyttet [[Østergades Hotel]], flyttede man til [[Folkets Hus]] og senere til [[Aarhus-Hallen]] og [[Rådhushallen]]. Antallet af deltagende faner voksede også for hvert år: fra en snes stykker i 1930’erne til 82 i 1943 og til over 120 i 1953. Flot så det ud, når de funklende og majestætisk stod i rækker ned gennem domkirkens midtergang.

	[[Foreningen Dannevirke]] var hovedarrangør, indtil [[Danmarks-Samfundet]] overtog ansvaret for festen i 1946. Danmarks-Samfundet (stiftet 1908) indledte sit virke med året efter at påbegynde traditionen med faneuddeling, hvilket i dag er et fast indslag. På nær tre gange er Valdemarsfesten siden 1927 blevet afholdt i Aarhus Domkirke, og i al væsentligt ligner en nutidig Valdemarsfest til forveksling sin forgænger anno 1940.		[[Foreningen Dannevirke]] var hovedarrangør, indtil [[Danmarks-Samfundet]] overtog ansvaret for festen i 1946. Danmarks-Samfundet (stiftet 1908) indledte sit virke med året efter at påbegynde traditionen med faneuddeling, hvilket i dag er et fast indslag. På nær tre gange er Valdemarsfesten siden 1927 blevet afholdt i Aarhus Domkirke, og i al væsentligt ligner en nutidig Valdemarsfest til forveksling sin forgænger anno 1940.

JanneMarieBarslev med 18. sep. 2015, 11:03

2015-09-18T11:03:51Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2015, 13:03
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Valdemarfest 1961 Ib Rahbek Clausen.jpg\|thumb\|right\|400px\|Valdemarsfesten 1961. Det imponerende faneoptog marcherer langs [[Bispetorv]] mod [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] hovedindgang. Forude venter en festgudstjeneste og derefter en vandring til [[Rådhuspladsen]], hvor borgmester [[Bernhardt Jensen]] vil overrække faner til 11 foreninger.]]

	En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.		En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.

JanneMarieBarslev med 18. sep. 2015, 10:51

2015-09-18T10:51:33Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2015, 12:51
Linje 1:		Linje 1:
	En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.		En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.

	Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra Katedralskolens gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i Amaliegade, hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen\|Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.		Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen\|Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.

	Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.		Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 11:29
Linje 3:		Linje 3:
	En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.		En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.

	Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen\|Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.		Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.

	Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.		Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2015, 12:51
Linje 1:		Linje 1:
	En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.		En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet\|Bispetorv]] og omkringliggende gader.

	Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra Katedralskolens gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i Amaliegade, hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen\|Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.		Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen\|Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.

	Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.		Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.