Væksthusene i Botanisk Have - Versionshistorie

Hemik med 21. aug. 2025, 10:36

2025-08-21T10:36:25Z

Kittelsen: /* Kilder */

2016-03-07T11:35:08Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 13:35
Linje 39:		Linje 39:
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori:Arkitektur]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
			[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Kittelsen: /* Kilder */

2016-03-07T11:34:27Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 13:34
Linje 39:		Linje 39:
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori:Arkitektur]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

SBC med 5. feb. 2015, 18:30

2015-02-05T18:30:21Z

Stinejensen: /* Botanisk Institut oprettes */

2015-01-28T14:24:50Z

Botanisk Institut oprettes

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2015, 16:24
Linje 6:		Linje 6:
	I 1963 blev Botanisk Institut – i dag Bioscience – oprettet ved Aarhus Universitet af professor [[Kai Larsen]]. Det nyoprettede institut fik doneret en stor samling af pressede og tørrede planter fra [[Naturhistorisk Museum]] samme år og to år senere fik instituttet en endnu større samling fra herbariet i Wien. Instituttet manglede dog forskningsmuligheder indenfor levende plantedele.		I 1963 blev Botanisk Institut – i dag Bioscience – oprettet ved Aarhus Universitet af professor [[Kai Larsen]]. Det nyoprettede institut fik doneret en stor samling af pressede og tørrede planter fra [[Naturhistorisk Museum]] samme år og to år senere fik instituttet en endnu større samling fra herbariet i Wien. Instituttet manglede dog forskningsmuligheder indenfor levende plantedele.

	8. oktober 1964 kunne [[Aarhus Byråd\|byrådet]] behandle en anmodning fra universitetet om brugsretten til et område i Botanisk Have til oprettelse af væksthuse. Oprindeligt havde [[Aarhus Kommune\|kommunen]] reserveret en grund ved [[Vesterbro Mølle]] i Botanisk Have til opførelse af Botanisk Institut. Da instituttet i stedet blev opført på et tidligere kaserneareal ved [[Ny Munkegade]], frafaldt universitetet sit pladsønske i Botanisk Have. Da planerne om nogle væksthuse skulle realiseres var det denne grund, som kom i spil igen.		8. oktober 1964 kunne [[Aarhus Byråd\|byrådet]] behandle en anmodning fra universitetet om brugsretten til et område i [[Botanisk Have]] til oprettelse af væksthuse. Oprindeligt havde [[Aarhus Kommune\|kommunen]] reserveret en grund ved [[Vesterbro Mølle]] i Botanisk Have til opførelse af Botanisk Institut. Da instituttet i stedet blev opført på et tidligere kaserneareal ved [[Ny Munkegade]], frafaldt universitetet sit pladsønske i Botanisk Have. Da planerne om nogle væksthuse skulle realiseres var det denne grund, som kom i spil igen.

	===C.F. Møller arkitekt===		===C.F. Møller arkitekt===

JanneMarieBarslev med 28. jan. 2015, 11:43

2015-01-28T11:43:14Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2015, 13:43
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Væksthusene ~~1984, Jørn Timm~~.jpg\|thumb\|right\|400px\|Væksthusene i [[Botanisk Have]] - ~~før indvielsen af~~ det nye ~~palmehus~~.]]		[[Fil:Væksthusene 2014 ScienceMuseerne Copyright.jpg\|thumb\|right\|400px\|Væksthusene i [[Botanisk Have]] - Til venstre ses det gamle tropehus, mens det nye ses til højre i billedet.]]

	'''Væksthusene i Botanisk Have''' blev opført i 1969-1970. I 2014 blev væksthusene genåbnet efter en større udvidelse og renovering. Væksthusene i [[Botanisk Have]] indgår som en del af [[Aarhus Universitet]]s Science Museerne, der og så indbefatter [[Steno Museet]], [[Ole Rømer Observatoriet]] og [[Herbariet]].		'''Væksthusene i Botanisk Have''' blev opført i 1969-1970. I 2014 blev væksthusene genåbnet efter en større udvidelse og renovering. Væksthusene i [[Botanisk Have]] indgår som en del af [[Aarhus Universitet]]s Science Museerne, der og så indbefatter [[Steno Museet]], [[Ole Rømer Observatoriet]] og [[Herbariet]].

JanneMarieBarslev med 28. jan. 2015, 10:08

2015-01-28T10:08:13Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2015, 12:08
Linje 6:		Linje 6:
	I 1963 blev Botanisk Institut – i dag Bioscience – oprettet ved Aarhus Universitet af professor [[Kai Larsen]]. Det nyoprettede institut fik doneret en stor samling af pressede og tørrede planter fra [[Naturhistorisk Museum]] samme år og to år senere fik instituttet en endnu større samling fra herbariet i Wien. Instituttet manglede dog forskningsmuligheder indenfor levende plantedele.		I 1963 blev Botanisk Institut – i dag Bioscience – oprettet ved Aarhus Universitet af professor [[Kai Larsen]]. Det nyoprettede institut fik doneret en stor samling af pressede og tørrede planter fra [[Naturhistorisk Museum]] samme år og to år senere fik instituttet en endnu større samling fra herbariet i Wien. Instituttet manglede dog forskningsmuligheder indenfor levende plantedele.

	8. oktober 1964 kunne [[Aarhus Byråd\|byrådet]] behandle en anmodning fra universitetet om brugsretten til et område i Botanisk Have til oprettelse af væksthuse. Oprindeligt havde [[Aarhus Kommune\|kommunen]] reserveret en grund ved [[Vesterbro Mølle]] i Botanisk Have til opførelse af Botanisk Institut~~, men da~~ instituttet i stedet blev opført på et tidligere kaserneareal ved [[Ny Munkegade]], frafaldt universitetet sit pladsønske i Botanisk Have. Da planerne om nogle væksthuse skulle realiseres var det denne grund, som kom i spil igen.		8. oktober 1964 kunne [[Aarhus Byråd\|byrådet]] behandle en anmodning fra universitetet om brugsretten til et område i Botanisk Have til oprettelse af væksthuse. Oprindeligt havde [[Aarhus Kommune\|kommunen]] reserveret en grund ved [[Vesterbro Mølle]] i Botanisk Have til opførelse af Botanisk Institut. Da instituttet i stedet blev opført på et tidligere kaserneareal ved [[Ny Munkegade]], frafaldt universitetet sit pladsønske i Botanisk Have. Da planerne om nogle væksthuse skulle realiseres var det denne grund, som kom i spil igen.

	===C.F. Møller arkitekt===		===C.F. Møller arkitekt===
	[[Aarhus Kommune]] og universitetet enedes om vilkårene, der blandt andet bestemte at kommunen gratis stillede grunden i Botanisk Have til rådighed for universitetet i 30 år. Til gengæld blev det kraftig betonet overfor universitet, at der ikke ville blive mulighed for nogen form for udvidelser i Botanisk Have. Dette var ikke noget problem for universitetet, som ved en eventuel udvidelse alligevel ville rykke uden for bygrænsen. Derudover skulle universitetet sørge for at offentligheden gratis kunne besøge væksthusene		[[Aarhus Kommune]] og universitetet enedes om vilkårene, der blandt andet bestemte at kommunen gratis stillede grunden i Botanisk Have til rådighed for universitetet i 30 år. Til gengæld blev det kraftig betonet overfor universitet, at der ikke ville blive mulighed for nogen form for udvidelser i Botanisk Have. Dette var ikke noget problem for universitetet, som ved en eventuel udvidelse alligevel ville rykke uden for bygrænsen. Derudover skulle universitetet sørge for at offentligheden gratis kunne besøge væksthusene

	Væksthusene blev opført for Botanisk Institut i perioden 1969-70. Bag tegningerne til det eksotiske hus, der strakte sig ca. 2000 m2 fordelt på fem sammenhængende væksthuse, stod [[C.F. Møller]] og U. Bak. Her var blandt andet plads til et 18 meter højt palmehus, mens den ”lave” afdeling kunne bryste sig af en højde på 8 meter. I væksthusene ~~kan~~ publikum opleve fire forskellige klimazoner.		Væksthusene blev opført for Botanisk Institut i perioden 1969-70. Bag tegningerne til det eksotiske hus, der strakte sig ca. 2000 m2 fordelt på fem sammenhængende væksthuse, stod [[C.F. Møller]] og U. Bak. Her var blandt andet plads til et 18 meter højt palmehus, mens den ”lave” afdeling kunne bryste sig af en højde på 8 meter. I væksthusene kunne publikum opleve fire forskellige klimazoner.

	[[Fil:Væksthusene, Jørn Timm, 1984.jpg\|thumb\|300px\|left\|Kæmpeåkander i det gamle palmehus i væksthusene i [[Botanisk Have]].]]		[[Fil:Væksthusene, Jørn Timm, 1984.jpg\|thumb\|300px\|left\|Kæmpeåkander i det gamle palmehus i væksthusene i [[Botanisk Have]].]]

	===Renovering og udvidelse===		===Renovering og udvidelse===
	I efteråret 2010 lukkede universitetet væksthusene ned for en længere periode. Årsagen var en forstående renovering og udvidelse på ca. 1000 m2~~, der skulle tilføre husene~~ et ~~nyt palmehus~~. ~~Det gamle palmehus skulle tilgengæld omdannes til et nyt botanisk formidlingscenter indeholdende foredragssal~~, ~~undervisnings- og udstillingslokaler og café. Det nye formidlingscenter skulle blandt andet gøre det muligt~~ at ~~sætte fokus~~ på ~~nutidige miljøudfordringer - både nationalt og globalt~~.		I efteråret 2010 lukkede universitetet væksthusene ned for en længere periode. Årsagen var en forstående renovering og udvidelse på ca. 1000 m2. Væksthusene var gået hen og blevet et aktiv for byen. Klausulen fra 1964, om at en udvidelse af væksthusene ikke kunne komme på tale, gav derfor ikke længere mening.

	~~Klausulen fra 1964~~, om at en ~~udvidelse af~~ væksthusene ~~ikke kunne komme på tale~~, ~~gav ikke længere mening for byrådet~~.		Udvidelsen skulle tilføre husene et nyt tropehus. Det gamle palmehus skulle tilgengæld omdannes til et nyt botanisk formidlingscenter indeholdende foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler og café. Det nye formidlingscenter skulle blandt andet gøre det muligt at sætte fokus på nutidige miljøudfordringer - både nationalt og globalt. Endeligt skulle væksthusene gøres mere energirigtige. At opvarme væksthusene om vinteren var en meget kostelig affære for universitet, og i vintermånederne blev temperaturen derfor sænket i væksthusene. De lave temperaturer gjorde de tropiske planter sårbare, hvilket blandt andet førte til svampeangreb.

	26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlæggelse. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].		26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlæggelse. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].

	===Genåbning===		===Genåbning===
	Efter en længere forsinkelse kunne væksthusene officielt slå dørene op ~~for publikum igen~~ 12. september 2014. Inden den officielle åbning havde publikum dog haft lejlighed til at kikke indenfor i det nye væksthus. En mulighed som omkring 70.000 mennesker havde benyttet sig af, hvilket var næsten en fordobling af væksthusene normale årlige besøgstal før genåbningen.		Efter en længere forsinkelse kunne væksthusene officielt slå dørene op 12. september 2014. Inden den officielle åbning havde publikum dog haft lejlighed til at kikke indenfor i det nye væksthus. En mulighed som omkring 70.000 mennesker havde benyttet sig af, hvilket var næsten en fordobling af væksthusene normale årlige besøgstal før genåbningen.

	~~En konstant~~ temperatur ~~på 32 grader~~, 80 procents luftfugtighed og højtalere fordelt rundt i det nye ~~palmehus~~ giver illusionen af at bevæge sig rundt i en rigtig ~~regnskov~~. I virkeligheden er det kun fisk og sommerfugle gæsterne kan rende ind i i ~~det høje drivhus~~.		Tropisk temperatur, 80 procents luftfugtighed og højtalere fordelt rundt i det nye trope giver illusionen af at bevæge sig rundt i en rigtig jungle. I virkeligheden er det kun fisk og sommerfugle gæsterne kan rende ind i i den aarhusianske regnskov. Væksthusene består, udover Tropehuset, af Middelhavshuset, Ørkenhuset og Bjergskovhuset.

			Der er stadig fri entré i væksthusene.

	==Kilder==		==Kilder==

JanneMarieBarslev: /* Renovering og udvidelse */

2015-01-28T09:10:26Z

Renovering og udvidelse

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2015, 11:10
Linje 16:		Linje 16:

	===Renovering og udvidelse===		===Renovering og udvidelse===
	I efteråret 2010 lukkede universitetet væksthusene ned for en længere periode. Årsagen var en forstående renovering og udvidelse på ca. 1000 m2, der skulle tilføre husene et nyt palmehus~~, og omdanne det~~ gamle palmehus til et nyt botanisk formidlingscenter indeholdende foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler og café. Klausulen fra 1964, om at en udvidelse af væksthusene ikke kunne komme på tale, gav ikke længere mening for byrådet.		I efteråret 2010 lukkede universitetet væksthusene ned for en længere periode. Årsagen var en forstående renovering og udvidelse på ca. 1000 m2, der skulle tilføre husene et nyt palmehus. Det gamle palmehus skulle tilgengæld omdannes til et nyt botanisk formidlingscenter indeholdende foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler og café. Det nye formidlingscenter skulle blandt andet gøre det muligt at sætte fokus på nutidige miljøudfordringer - både nationalt og globalt.

			Klausulen fra 1964, om at en udvidelse af væksthusene ikke kunne komme på tale, gav ikke længere mening for byrådet.

	26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlæggelse. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].		26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlæggelse. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].

JanneMarieBarslev med 28. jan. 2015, 06:29

2015-01-28T06:29:19Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2015, 08:29
Linje 13:		Linje 13:
	Væksthusene blev opført for Botanisk Institut i perioden 1969-70. Bag tegningerne til det eksotiske hus, der strakte sig ca. 2000 m2 fordelt på fem sammenhængende væksthuse, stod [[C.F. Møller]] og U. Bak. Her var blandt andet plads til et 18 meter højt palmehus, mens den ”lave” afdeling kunne bryste sig af en højde på 8 meter. I væksthusene kan publikum opleve fire forskellige klimazoner.		Væksthusene blev opført for Botanisk Institut i perioden 1969-70. Bag tegningerne til det eksotiske hus, der strakte sig ca. 2000 m2 fordelt på fem sammenhængende væksthuse, stod [[C.F. Møller]] og U. Bak. Her var blandt andet plads til et 18 meter højt palmehus, mens den ”lave” afdeling kunne bryste sig af en højde på 8 meter. I væksthusene kan publikum opleve fire forskellige klimazoner.

	~~===Renovering og udvidelse===~~
	[[Fil:Væksthusene, Jørn Timm, 1984.jpg\|thumb\|300px\|left\|Kæmpeåkander i det gamle palmehus i væksthusene i [[Botanisk Have]].]]		[[Fil:Væksthusene, Jørn Timm, 1984.jpg\|thumb\|300px\|left\|Kæmpeåkander i det gamle palmehus i væksthusene i [[Botanisk Have]].]]

			===Renovering og udvidelse===
	I efteråret 2010 lukkede universitetet væksthusene ned for en længere periode. Årsagen var en forstående renovering og udvidelse på ca. 1000 m2, der skulle tilføre husene et nyt palmehus, og omdanne det gamle palmehus til et nyt botanisk formidlingscenter indeholdende foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler og café. Klausulen fra 1964, om at en udvidelse af væksthusene ikke kunne komme på tale, gav ikke længere mening for byrådet.		I efteråret 2010 lukkede universitetet væksthusene ned for en længere periode. Årsagen var en forstående renovering og udvidelse på ca. 1000 m2, der skulle tilføre husene et nyt palmehus, og omdanne det gamle palmehus til et nyt botanisk formidlingscenter indeholdende foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler og café. Klausulen fra 1964, om at en udvidelse af væksthusene ikke kunne komme på tale, gav ikke længere mening for byrådet.

	26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlæggelse. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].		26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlæggelse. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].



	===Genåbning===		===Genåbning===

JanneMarieBarslev med 28. jan. 2015, 06:28

2015-01-28T06:28:34Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2015, 08:28
Linje 19:		Linje 19:

	26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlæggelse. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].		26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlæggelse. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].



	===Genåbning===		===Genåbning===

← Ældre version		Versionen fra 21. aug. 2025, 12:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Væksthusene 2014 ScienceMuseerne Copyright.jpg\|thumb\|right\|400px\|Væksthusene i [[Botanisk Have]] - Til venstre ses det gamle tropehus, mens det nye ses til højre i billedet.]]		[[Fil:Væksthusene 2014 ScienceMuseerne Copyright.jpg\|thumb\|right\|400px\|Væksthusene i [[Botanisk Have]]. Til venstre ses det gamle tropehus, mens det nye ses til højre i billedet.]]

	'''Væksthusene i Botanisk Have''' blev opført i 1969-1970. I 2014 blev væksthusene genåbnet efter en større udvidelse og renovering. Væksthusene i [[Botanisk Have]] indgår som en del af [[Aarhus Universitet]]s Science Museerne, der også indbefatter [[Steno Museet]], [[Ole Rømer Observatoriet]] og [[Herbariet]].		'''Væksthusene i Botanisk Have''' blev opført i 1969-1970. I 2014 blev væksthusene genåbnet efter en større udvidelse og renovering. Væksthusene i [[Botanisk Have]] indgår som en del af [[Aarhus Universitet]]s Science Museerne, der også indbefatter [[Steno Museet]], [[Ole Rømer Observatoriet]] og [[Herbariet]].
Linje 6:		Linje 6:
	I 1963 blev Botanisk Institut – i dag [[Bioscience]] – oprettet ved Aarhus Universitet af professor [[Kai Larsen]]. Det nyoprettede institut fik doneret en stor samling af pressede og tørrede planter fra [[Naturhistorisk Museum]] samme år, og to år senere fik instituttet en endnu større samling fra herbariet i Wien. Instituttet manglede dog forskningsmuligheder inden for levende plantedele.		I 1963 blev Botanisk Institut – i dag [[Bioscience]] – oprettet ved Aarhus Universitet af professor [[Kai Larsen]]. Det nyoprettede institut fik doneret en stor samling af pressede og tørrede planter fra [[Naturhistorisk Museum]] samme år, og to år senere fik instituttet en endnu større samling fra herbariet i Wien. Instituttet manglede dog forskningsmuligheder inden for levende plantedele.

	8. oktober 1964 kunne [[Aarhus Byråd\|byrådet]] behandle en anmodning fra universitetet om brugsretten til et område i [[Botanisk Have]] til oprettelse af væksthuse. Oprindeligt havde [[Aarhus Kommune\|kommunen]] reserveret en grund ved [[Vesterbro Mølle]] i Botanisk Have til opførelse af Botanisk Institut. Da instituttet i stedet blev opført på et tidligere kaserneareal ved [[Ny Munkegade]], frafaldt universitetet sit pladsønske i Botanisk Have. Da planerne om nogle væksthuse skulle realiseres, var det denne grund, som kom i spil igen.		Den 8. oktober 1964 kunne [[Aarhus Byråd\|byrådet]] behandle en anmodning fra universitetet om brugsretten til et område i [[Botanisk Have]] til oprettelse af væksthuse. Oprindeligt havde [[Aarhus Kommune\|kommunen]] reserveret en grund ved [[Vesterbro Mølle]] i Botanisk Have til opførelse af Botanisk Institut. Da instituttet i stedet blev opført på et tidligere kaserneareal ved [[Ny Munkegade]], frafaldt universitetet sit pladsønske i Botanisk Have. Da planerne om nogle væksthuse skulle realiseres, var det denne grund, som kom i spil igen.

	===C.F. Møller arkitekt===		===C.F. Møller arkitekt===
	[[Aarhus Kommune]] og universitetet enedes om vilkårene, der blandt andet bestemte, at kommunen gratis stillede grunden i Botanisk Have til rådighed for universitetet i 30 år. Til gengæld blev det kraftig betonet over for universitet, at der ikke ville blive mulighed for nogen form for udvidelser i Botanisk Have. Dette var ikke noget problem for universitetet, som ved en eventuel udvidelse alligevel ville rykke uden for bygrænsen. Derudover skulle universitetet sørge for at offentligheden gratis kunne besøge væksthusene.		Aarhus Kommune og universitetet enedes om vilkårene, der blandt andet bestemte, at kommunen gratis stillede grunden i Botanisk Have til rådighed for universitetet i 30 år. Til gengæld blev det kraftig betonet over for universitet, at der ikke ville blive mulighed for nogen form for udvidelser i Botanisk Have. Dette var ikke noget problem for universitetet, som ved en eventuel udvidelse alligevel ville rykke uden for bygrænsen. Derudover skulle universitetet sørge for at offentligheden gratis kunne besøge væksthusene.

	Væksthusene blev opført for Botanisk Institut i perioden 1969-70. Bag tegningerne til det eksotiske hus, der strakte sig over ca. 2000 m2 fordelt på fem sammenhængende væksthuse, stod [[C.F. Møller]] og U. Bak. Her var blandt andet plads til et 18 meter højt palmehus, mens den ~~”lave”~~ afdeling kunne bryste sig af en højde på 8 meter. I væksthusene kunne publikum opleve fire forskellige klimazoner.		Væksthusene blev opført for Botanisk Institut i perioden 1969-70. Bag tegningerne til det eksotiske hus, der strakte sig over ca. 2000 m<sup>2</sup> fordelt på fem sammenhængende væksthuse, stod [[C.F. Møller]] og U. Bak. Her var blandt andet plads til et 18 meter højt palmehus, mens den 'lave' afdeling kunne bryste sig af en højde på otte meter. I væksthusene kunne publikum opleve fire forskellige klimazoner.

	[[Fil:Væksthusene, Jørn Timm, 1984.jpg\|thumb\|300px\|left\|Kæmpeåkander i det gamle palmehus i væksthusene i [[Botanisk Have]].]]		[[Fil:Væksthusene, Jørn Timm, 1984.jpg\|thumb\|300px\|left\|Kæmpeåkander i det gamle palmehus i væksthusene i [[Botanisk Have]].]]

	===Renovering og udvidelse===		===Renovering og udvidelse===
	I efteråret 2010 lukkede universitetet væksthusene ned for en længere periode. Årsagen var en forestående renovering og udvidelse på ca. 1000 m2. Væksthusene var gået hen og blevet et aktiv for byen. Klausulen fra 1964 om, at en udvidelse af væksthusene ikke kunne komme på tale, gav derfor ikke længere mening.		I efteråret 2010 lukkede universitetet væksthusene ned for en længere periode. Årsagen var en forestående renovering og udvidelse på ca. 1000 m<sup>2</sup>. Væksthusene var gået hen og blevet et aktiv for byen. Klausulen fra 1964 om, at en udvidelse af væksthusene ikke kunne komme på tale, gav derfor ikke længere mening.

	Udvidelsen skulle tilføre husene et nyt tropehus. Det gamle palmehus skulle til gengæld omdannes til et nyt botanisk formidlingscenter indeholdende foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler og café. Det nye formidlingscenter skulle blandt andet gøre det muligt at sætte fokus på nutidige miljøudfordringer - både nationalt og globalt. ~~Endeligt~~ skulle væksthusene gøres mere energirigtige. At opvarme væksthusene om vinteren var en meget ~~kostelig~~ affære for universitet, og i vintermånederne blev temperaturen derfor sænket i væksthusene. De lave temperaturer gjorde de tropiske planter sårbare, hvilket blandt andet førte til svampeangreb.		Udvidelsen skulle tilføre husene et nyt tropehus. Det gamle palmehus skulle til gengæld omdannes til et nyt botanisk formidlingscenter indeholdende foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler og café. Det nye formidlingscenter skulle blandt andet gøre det muligt at sætte fokus på nutidige miljøudfordringer - både nationalt og globalt. Endelig skulle væksthusene gøres mere energirigtige. At opvarme væksthusene om vinteren var en meget bekostelig affære for universitet, og i vintermånederne blev temperaturen derfor sænket i væksthusene. De lave temperaturer gjorde de tropiske planter sårbare, hvilket blandt andet førte til svampeangreb.

	26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlægges. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].		Den 26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlægges. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].

	===Genåbning===		===Genåbning===
	Efter en længere forsinkelse kunne væksthusene officielt slå dørene op 12. september 2014. Inden den officielle åbning havde publikum dog haft lejlighed til at ~~kikke~~ indenfor i det nye væksthus. En mulighed som omkring 70.000 mennesker havde benyttet sig af, hvilket var næsten en fordobling af ~~væksthusene~~ normale årlige besøgstal før genåbningen.		Efter en længere forsinkelse kunne væksthusene officielt slå dørene op den 12. september 2014. Inden den officielle åbning havde publikum dog haft lejlighed til at kigge indenfor i det nye væksthus. En mulighed, som omkring 70.000 mennesker havde benyttet sig af, hvilket var næsten en fordobling af væksthusenes normale årlige besøgstal før genåbningen.

	Tropisk temperatur, 80 procents luftfugtighed og ~~højtalere~~ fordelt rundt i det nye trope giver illusionen af at bevæge sig rundt i en rigtig jungle. I virkeligheden er det kun fisk og sommerfugle, gæsterne kan rende ind i i den aarhusianske regnskov. Væksthusene består, udover Tropehuset, af Middelhavshuset, Ørkenhuset og Bjergskovhuset.		Tropisk temperatur, 80 procents luftfugtighed og højttalere fordelt rundt i det nye trope giver illusionen af at bevæge sig rundt i en rigtig jungle. I virkeligheden er det kun fisk og sommerfugle, gæsterne kan rende ind i i den aarhusianske regnskov. Væksthusene består - udover Tropehuset - af Middelhavshuset, Ørkenhuset og Bjergskovhuset.

	Der er stadig fri entré i væksthusene.		Der er stadig fri entré i væksthusene.

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2015, 20:30
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Væksthusene 2014 ScienceMuseerne Copyright.jpg\|thumb\|right\|400px\|Væksthusene i [[Botanisk Have]] - Til venstre ses det gamle tropehus, mens det nye ses til højre i billedet.]]		[[Fil:Væksthusene 2014 ScienceMuseerne Copyright.jpg\|thumb\|right\|400px\|Væksthusene i [[Botanisk Have]] - Til venstre ses det gamle tropehus, mens det nye ses til højre i billedet.]]

	'''Væksthusene i Botanisk Have''' blev opført i 1969-1970. I 2014 blev væksthusene genåbnet efter en større udvidelse og renovering. Væksthusene i [[Botanisk Have]] indgår som en del af [[Aarhus Universitet]]s Science Museerne, der ~~og så~~ indbefatter [[Steno Museet]], [[Ole Rømer Observatoriet]] og [[Herbariet]].		'''Væksthusene i Botanisk Have''' blev opført i 1969-1970. I 2014 blev væksthusene genåbnet efter en større udvidelse og renovering. Væksthusene i [[Botanisk Have]] indgår som en del af [[Aarhus Universitet]]s Science Museerne, der også indbefatter [[Steno Museet]], [[Ole Rømer Observatoriet]] og [[Herbariet]].

	===Botanisk Institut oprettes===		===Botanisk Institut oprettes===
	I 1963 blev Botanisk Institut – i dag Bioscience – oprettet ved Aarhus Universitet af professor [[Kai Larsen]]. Det nyoprettede institut fik doneret en stor samling af pressede og tørrede planter fra [[Naturhistorisk Museum]] samme år og to år senere fik instituttet en endnu større samling fra herbariet i Wien. Instituttet manglede dog forskningsmuligheder ~~indenfor~~ levende plantedele.		I 1963 blev Botanisk Institut – i dag [[Bioscience]] – oprettet ved Aarhus Universitet af professor [[Kai Larsen]]. Det nyoprettede institut fik doneret en stor samling af pressede og tørrede planter fra [[Naturhistorisk Museum]] samme år, og to år senere fik instituttet en endnu større samling fra herbariet i Wien. Instituttet manglede dog forskningsmuligheder inden for levende plantedele.

	8. oktober 1964 kunne [[Aarhus Byråd\|byrådet]] behandle en anmodning fra universitetet om brugsretten til et område i [[Botanisk Have]] til oprettelse af væksthuse. Oprindeligt havde [[Aarhus Kommune\|kommunen]] reserveret en grund ved [[Vesterbro Mølle]] i Botanisk Have til opførelse af Botanisk Institut. Da instituttet i stedet blev opført på et tidligere kaserneareal ved [[Ny Munkegade]], frafaldt universitetet sit pladsønske i Botanisk Have. Da planerne om nogle væksthuse skulle realiseres var det denne grund, som kom i spil igen.		8. oktober 1964 kunne [[Aarhus Byråd\|byrådet]] behandle en anmodning fra universitetet om brugsretten til et område i [[Botanisk Have]] til oprettelse af væksthuse. Oprindeligt havde [[Aarhus Kommune\|kommunen]] reserveret en grund ved [[Vesterbro Mølle]] i Botanisk Have til opførelse af Botanisk Institut. Da instituttet i stedet blev opført på et tidligere kaserneareal ved [[Ny Munkegade]], frafaldt universitetet sit pladsønske i Botanisk Have. Da planerne om nogle væksthuse skulle realiseres, var det denne grund, som kom i spil igen.

	===C.F. Møller arkitekt===		===C.F. Møller arkitekt===
	[[Aarhus Kommune]] og universitetet enedes om vilkårene, der blandt andet bestemte at kommunen gratis stillede grunden i Botanisk Have til rådighed for universitetet i 30 år. Til gengæld blev det kraftig betonet ~~overfor~~ universitet, at der ikke ville blive mulighed for nogen form for udvidelser i Botanisk Have. Dette var ikke noget problem for universitetet, som ved en eventuel udvidelse alligevel ville rykke uden for bygrænsen. Derudover skulle universitetet sørge for at offentligheden gratis kunne besøge væksthusene		[[Aarhus Kommune]] og universitetet enedes om vilkårene, der blandt andet bestemte, at kommunen gratis stillede grunden i Botanisk Have til rådighed for universitetet i 30 år. Til gengæld blev det kraftig betonet over for universitet, at der ikke ville blive mulighed for nogen form for udvidelser i Botanisk Have. Dette var ikke noget problem for universitetet, som ved en eventuel udvidelse alligevel ville rykke uden for bygrænsen. Derudover skulle universitetet sørge for at offentligheden gratis kunne besøge væksthusene.

	Væksthusene blev opført for Botanisk Institut i perioden 1969-70. Bag tegningerne til det eksotiske hus, der strakte sig ca. 2000 m2 fordelt på fem sammenhængende væksthuse, stod [[C.F. Møller]] og U. Bak. Her var blandt andet plads til et 18 meter højt palmehus, mens den ”lave” afdeling kunne bryste sig af en højde på 8 meter. I væksthusene kunne publikum opleve fire forskellige klimazoner.		Væksthusene blev opført for Botanisk Institut i perioden 1969-70. Bag tegningerne til det eksotiske hus, der strakte sig over ca. 2000 m2 fordelt på fem sammenhængende væksthuse, stod [[C.F. Møller]] og U. Bak. Her var blandt andet plads til et 18 meter højt palmehus, mens den ”lave” afdeling kunne bryste sig af en højde på 8 meter. I væksthusene kunne publikum opleve fire forskellige klimazoner.

	[[Fil:Væksthusene, Jørn Timm, 1984.jpg\|thumb\|300px\|left\|Kæmpeåkander i det gamle palmehus i væksthusene i [[Botanisk Have]].]]		[[Fil:Væksthusene, Jørn Timm, 1984.jpg\|thumb\|300px\|left\|Kæmpeåkander i det gamle palmehus i væksthusene i [[Botanisk Have]].]]

	===Renovering og udvidelse===		===Renovering og udvidelse===
	I efteråret 2010 lukkede universitetet væksthusene ned for en længere periode. Årsagen var en ~~forstående~~ renovering og udvidelse på ca. 1000 m2. Væksthusene var gået hen og blevet et aktiv for byen. Klausulen fra 1964, om at en udvidelse af væksthusene ikke kunne komme på tale, gav derfor ikke længere mening.		I efteråret 2010 lukkede universitetet væksthusene ned for en længere periode. Årsagen var en forestående renovering og udvidelse på ca. 1000 m2. Væksthusene var gået hen og blevet et aktiv for byen. Klausulen fra 1964 om, at en udvidelse af væksthusene ikke kunne komme på tale, gav derfor ikke længere mening.

	Udvidelsen skulle tilføre husene et nyt tropehus. Det gamle palmehus skulle ~~tilgengæld~~ omdannes til et nyt botanisk formidlingscenter indeholdende foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler og café. Det nye formidlingscenter skulle blandt andet gøre det muligt at sætte fokus på nutidige miljøudfordringer - både nationalt og globalt. Endeligt skulle væksthusene gøres mere energirigtige. At opvarme væksthusene om vinteren var en meget kostelig affære for universitet, og i vintermånederne blev temperaturen derfor sænket i væksthusene. De lave temperaturer gjorde de tropiske planter sårbare, hvilket blandt andet førte til svampeangreb.		Udvidelsen skulle tilføre husene et nyt tropehus. Det gamle palmehus skulle til gengæld omdannes til et nyt botanisk formidlingscenter indeholdende foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler og café. Det nye formidlingscenter skulle blandt andet gøre det muligt at sætte fokus på nutidige miljøudfordringer - både nationalt og globalt. Endeligt skulle væksthusene gøres mere energirigtige. At opvarme væksthusene om vinteren var en meget kostelig affære for universitet, og i vintermånederne blev temperaturen derfor sænket i væksthusene. De lave temperaturer gjorde de tropiske planter sårbare, hvilket blandt andet førte til svampeangreb.

	26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri ~~nedlæggelse~~. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].		26. maj 2011 kunne grundstenen til det nye byggeri nedlægges. Projektet blev muliggjort via økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og fondsstøtte fra Realdania og Nordea-fonden. Ligesom de gamle væksthuse blev også det nye tegnet af [[C.F. Møllers tegnestue]].

	===Genåbning===		===Genåbning===
	Efter en længere forsinkelse kunne væksthusene officielt slå dørene op 12. september 2014. Inden den officielle åbning havde publikum dog haft lejlighed til at kikke indenfor i det nye væksthus. En mulighed som omkring 70.000 mennesker havde benyttet sig af, hvilket var næsten en fordobling af væksthusene normale årlige besøgstal før genåbningen.		Efter en længere forsinkelse kunne væksthusene officielt slå dørene op 12. september 2014. Inden den officielle åbning havde publikum dog haft lejlighed til at kikke indenfor i det nye væksthus. En mulighed som omkring 70.000 mennesker havde benyttet sig af, hvilket var næsten en fordobling af væksthusene normale årlige besøgstal før genåbningen.

	Tropisk temperatur, 80 procents luftfugtighed og højtalere fordelt rundt i det nye trope giver illusionen af at bevæge sig rundt i en rigtig jungle. I virkeligheden er det kun fisk og sommerfugle gæsterne kan rende ind i i den aarhusianske regnskov. Væksthusene består, udover Tropehuset, af Middelhavshuset, Ørkenhuset og Bjergskovhuset.		Tropisk temperatur, 80 procents luftfugtighed og højtalere fordelt rundt i det nye trope giver illusionen af at bevæge sig rundt i en rigtig jungle. I virkeligheden er det kun fisk og sommerfugle, gæsterne kan rende ind i i den aarhusianske regnskov. Væksthusene består, udover Tropehuset, af Middelhavshuset, Ørkenhuset og Bjergskovhuset.

	Der er stadig fri entré i væksthusene.		Der er stadig fri entré i væksthusene.