Vægtere i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 26. sep. 2024, 08:46

2024-09-26T08:46:09Z

Kittelsen: /* Kilder */

2016-03-07T12:00:41Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 14:00
Linje 30:		Linje 30:

	[[Kategori: Politi, brand & redning]]		[[Kategori: Politi, brand & redning]]
			[[Kategori: 1660-1814]]

Stinejensen med 26. aug. 2015, 11:50

2015-08-26T11:50:47Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2015, 13:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Nytårsappel.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billedet her stammer fra [[Aarhus Nattevagt]]s årlige nytårsappel, januar 1945, og blev oprindeligt bragt i [[Århus Stiftstidende]] under overskriften ''”Vægterne fik Tobak”''. Billedteksten lød ''”Efter spisningen hyggede man sig med en Del Tobak, som venlige Aarhusianere havde sendt efter Opfordringen forleden i Aarhuus Stiftstidende.”'' På samme side kunne man læse historien om en københavnsk sortbørshandl, der samme dag var anholdt i [[Frederiksgade]] – for at sælge tobak. Eventuel sammenhæng måtte læserne dog selv spekulere over…]]

	I omkring 250 år patruljerede '''vægterne''' i Aarhus’ gader om natten. Indtil 1869, hvor deres arbejde blev overtaget af politiet, forhindrede de slagsmål og tyverier, og alarmerede den sovende by i tilfælde af brand. Klædte i mørkeblå kavaj, med blanke knapper med kongens navnetræk, fedtlæderstøvler og en læderkabuds på hovedet, holdte de ro ved hjælp af en fløjte og den drabelige morgenstjerne – en slags lang kølle med jernpigge på hovedet.		I omkring 250 år patruljerede '''vægterne''' i Aarhus’ gader om natten. Indtil 1869, hvor deres arbejde blev overtaget af politiet, forhindrede de slagsmål og tyverier, og alarmerede den sovende by i tilfælde af brand. Klædte i mørkeblå kavaj, med blanke knapper med kongens navnetræk, fedtlæderstøvler og en læderkabuds på hovedet, holdte de ro ved hjælp af en fløjte og den drabelige morgenstjerne – en slags lang kølle med jernpigge på hovedet.

JanneMarieBarslev: /* Politiet overtager */

2014-11-05T13:55:07Z

Politiet overtager

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2014, 15:55
Linje 21:		Linje 21:

	=== Politiet overtager ===		=== Politiet overtager ===
	I løbet af 1800-tallet var de første politibetjente kommet til Aarhus, og ~~i 1860’erne begyndte man at arbejde på en afløsning af det noget gammeldags vægterkorps.~~ 1869 blev en ny politiordning implementeret~~, og de~~ 12 vægtere blev afløst af ligeså mange patruljebetjente. Ligesom vægterne begyndte de deres vagt kl. 21~~, og patruljerede~~ natten igennem i byens gader, ~~på jagt efter uromagere~~ og ~~smugkroer~~.		I løbet af 1800-tallet var de første politibetjente kommet til Aarhus, og 1869 blev en ny politiordning implementeret. De 12 vægtere blev herefter afløst af ligeså mange patruljebetjente. Ligesom vægterne begyndte de deres vagt kl. 21 med patrulje natten igennem i byens gader.

			I nyere tid har også forskellige private vagtværn overtaget nogle af vægternes funktioner. Et eksempel er [[Aarhus Nattevagt]], der blev stiftet i 1908, og i 1921 fusionerede med deres københavnske pendant og blev til De Forenede Vagtselskaber. I dag er selskabet en del af det verdensomspændende vagtfirma G4S.

	== Kilder ==		== Kilder ==

JanneMarieBarslev med 5. nov. 2014, 13:54

2014-11-05T13:54:28Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2014, 15:54
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Nytårsappel.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billedet her stammer fra [[Aarhus Nattevagt]]s årlige nytårsappel, januar 1945, og blev oprindeligt bragt i [[Århus Stiftstidende]] under overskriften ''”Vægterne fik Tobak”''. Billedteksten lød ''”Efter spisningen hyggede man sig med en Del Tobak, som venlige Aarhusianere havde sendt efter Opfordringen forleden i Aarhuus Stiftstidende.”'' På samme side kunne man læse historien om en københavnsk sortbørshandl, der samme dag var anholdt i [[Frederiksgade]] – for at sælge tobak. Eventuel sammenhæng måtte læserne dog selv spekulere over…]]

	I omkring 250 år patruljerede '''vægterne''' i Aarhus’ gader om natten. Indtil 1869, hvor deres arbejde blev overtaget af politiet, forhindrede de slagsmål og tyverier, og alarmerede den sovende by i tilfælde af brand. Klædte i mørkeblå kavaj, med blanke knapper med kongens navnetræk, fedtlæderstøvler og en læderkabuds på hovedet, holdte de ro ved hjælp af en fløjte og den drabelige morgenstjerne – en slags lang kølle med jernpigge på hovedet.		I omkring 250 år patruljerede '''vægterne''' i Aarhus’ gader om natten. Indtil 1869, hvor deres arbejde blev overtaget af politiet, forhindrede de slagsmål og tyverier, og alarmerede den sovende by i tilfælde af brand. Klædte i mørkeblå kavaj, med blanke knapper med kongens navnetræk, fedtlæderstøvler og en læderkabuds på hovedet, holdte de ro ved hjælp af en fløjte og den drabelige morgenstjerne – en slags lang kølle med jernpigge på hovedet.

Linje 4:		Linje 6:

	I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt.		I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt.
	[[Fil:Nytårsappel.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billedet her stammer fra [[Aarhus Nattevagt]]s årlige nytårsappel, januar 1945, og blev oprindeligt bragt under overskriften ”Vægterne fik Tobak”. Billedteksten lød ”Efter spisningen hyggede man sig med en Del Tobak, som venlige Aarhusianere havde sendt efter Opfordringen forleden i Aarhuus Stiftstidende.” På samme side kunne man læse historien om en københavnsk sortbørshandl, der samme dag var anholdt i [[Frederiksgade]] – for at sælge tobak. Eventuel sammenhæng måtte læserne dog selv spekulere over…]]

	=== Med fare for helbred og anseelse ===		=== Med fare for helbred og anseelse ===

Jkm: /* Med fare for helbred og anseelse */

2014-11-03T08:21:18Z

Med fare for helbred og anseelse

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2014, 10:21
Linje 15:		Linje 15:
	Udover vagtarbejdet varetog de forskellige arbejdsopgaver. De blev ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves. Det var opgaver som byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig.		Udover vagtarbejdet varetog de forskellige arbejdsopgaver. De blev ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves. Det var opgaver som byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig.

	29. april offentliggøres det i Århus Stiftstidende, at der er indgået samarbejde mellem byens skoler og vægtervagtmester Dabelsteen. Han skal afhente de af byens børn, der ikke møder i skole om morgenen, og, med mindre der angives en god grund til fraværet, føre dem til skolen. Hvis de, f.eks. pga. sygdom, med god grund ikke er mødt, da skal forældrene idømmes en bøde for ikke at have meldt fraværet til barnets skole.		29. april 1840 offentliggøres det i Århus Stiftstidende, at der er indgået samarbejde mellem byens skoler og vægtervagtmester Dabelsteen. Han skal afhente de af byens børn, der ikke møder i skole om morgenen, og, med mindre der angives en god grund til fraværet, føre dem til skolen. Hvis de, f.eks. pga. sygdom, med god grund ikke er mødt, da skal forældrene idømmes en bøde for ikke at have meldt fraværet til barnets skole.

	Vægterne holdt også gang i de 40 tranlygter, der endelig kom til Aarhus i 1820. Indtil da havde fem gadelygter gjort det ud for hele byens nattebelysning. De var kun tændt på den mørkeste tid af året – og ikke på nætter med måneskin – men afhjalp dog noget af faren ved at færdes på den ujævne brolægning. Alligevel druknede en toldbetjent i 1834, på vej hjem over [[Mindebro\|Mindebroen]], da han i mørke og storm faldt i åen. Da tran blev afløst af gaslygter i 1855, blev vægterne frataget det arbejde.		Vægterne holdt også gang i de 40 tranlygter, der endelig kom til Aarhus i 1820. Indtil da havde fem gadelygter gjort det ud for hele byens nattebelysning. De var kun tændt på den mørkeste tid af året – og ikke på nætter med måneskin – men afhjalp dog noget af faren ved at færdes på den ujævne brolægning. Alligevel druknede en toldbetjent i 1834, på vej hjem over [[Mindebro\|Mindebroen]], da han i mørke og storm faldt i åen. Da tran blev afløst af gaslygter i 1855, blev vægterne frataget det arbejde.

Jkm med 3. nov. 2014, 08:21

2014-11-03T08:21:03Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2014, 10:21
Linje 9:		Linje 9:
	Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over.		Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over.

	~~Deres løn~~ var ~~dårlig~~, ~~hvad der nok afspejlede den lave status de besad i deres medborgeres øjne. De havde rygte~~ for at ~~være upålidelige og fordrukne, og som~~ en ~~del af arbejdet var de i kontakt~~ med ~~nogle af samfundets laveste; de kriminelle~~ og ~~andre nattevandrere~~. ~~Ligeledes blev de ofte brugt som ligbærere når byens fattige~~, eller en selvmorder, skulle begraves – en opgave byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ''”Af og ~~til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt~~ og ~~tydeligt Vægterraab~~.~~”''~~		7. december 1842 meldte Århus Stiftstidende, at fem aarhusianske læredrenge var blevet dømt ved overretten i Viborg, for at have overfaldet en vægter "med Skældsord og Steenkast". En idømmes ti rottingslag (spanskrør), to af dem fem dages fængsel på vand og brød og to idømmes ti dages fængsel på almindelig fangekost.

	~~Sandheden om~~ vægterne var ~~nok et sted midt imellem~~: ~~det var et lavstatus-arbejde~~, men de ~~holdte trods alt~~ en ~~vis orden~~ om ~~natten~~, og ~~slog alarm ved brand~~. ~~De holdte~~ også gang i de 40 tranlygter, der endelig kom til Aarhus i 1820. Indtil da havde fem gadelygter gjort det ud for hele byens nattebelysning. De var kun tændt på den mørkeste tid af året – og ikke på nætter med måneskin – men afhjalp dog noget af faren ved at færdes på den ujævne brolægning. Alligevel druknede en toldbetjent i 1834, på vej hjem over [[Mindebro\|Mindebroen]], da han i mørke og storm faldt i åen.		Vægternes løn var dårlig, hvad der nok afspejlede den lave status de besad i deres medborgeres øjne. De havde rygte for at være upålidelige og fordrukne, og som en del af arbejdet var de i kontakt med nogle af samfundets laveste; de kriminelle og andre nattevandrere. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ''”Af og til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt og tydeligt Vægterraab.”''

			Udover vagtarbejdet varetog de forskellige arbejdsopgaver. De blev ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves. Det var opgaver som byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig.

			29. april offentliggøres det i Århus Stiftstidende, at der er indgået samarbejde mellem byens skoler og vægtervagtmester Dabelsteen. Han skal afhente de af byens børn, der ikke møder i skole om morgenen, og, med mindre der angives en god grund til fraværet, føre dem til skolen. Hvis de, f.eks. pga. sygdom, med god grund ikke er mødt, da skal forældrene idømmes en bøde for ikke at have meldt fraværet til barnets skole.

			Vægterne holdt også gang i de 40 tranlygter, der endelig kom til Aarhus i 1820. Indtil da havde fem gadelygter gjort det ud for hele byens nattebelysning. De var kun tændt på den mørkeste tid af året – og ikke på nætter med måneskin – men afhjalp dog noget af faren ved at færdes på den ujævne brolægning. Alligevel druknede en toldbetjent i 1834, på vej hjem over [[Mindebro\|Mindebroen]], da han i mørke og storm faldt i åen. Da tran blev afløst af gaslygter i 1855, blev vægterne frataget det arbejde.

	=== Politiet overtager ===		=== Politiet overtager ===
Linje 20:		Linje 26:
	*Bernhardt Jensen, ''Beretter om Aarhus. Erindringer, natten og mennesker'', Universitetsforlaget i Århus, 1979		*Bernhardt Jensen, ''Beretter om Aarhus. Erindringer, natten og mennesker'', Universitetsforlaget i Århus, 1979
	*Rasmus Nielsen, ''Aarhus i Fyrrerne'', Th. Thrues bogtrykkeri, Aarhus, Ukendt år		*Rasmus Nielsen, ''Aarhus i Fyrrerne'', Th. Thrues bogtrykkeri, Aarhus, Ukendt år
			*Århus Stiftstidende 29/4 1840, 7/12 1842, 13/12 1854

	[[Kategori: Politi, brand & redning]]		[[Kategori: Politi, brand & redning]]

Jkm med 3. nov. 2014, 07:42

2014-11-03T07:42:37Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2014, 09:42
Linje 3:		Linje 3:
	I Aarhus kendes vægterne tilbage fra omkring år 1600. Den første tid var vægterkorpset begrænset til to-tre mand, men i starten af 1700-tallet blev det bedre organiseret. I 1704 samledes de seks vægtere hver aften kl. 21 på [[Store Torv]], for herfra, to og to, at begive sig ud på deres ruter. Hver time bekendtgav de klokkeslættet og deres tilstedeværelse, ved at afsynge deres vægtervers. Foruden slagsmål og tyveri var det en del af arbejdet at holde den generelle nattero, ligesom de kunne hyres til morgenvækning, hvis man skulle særlig tidligt op, og andre små opgaver.		I Aarhus kendes vægterne tilbage fra omkring år 1600. Den første tid var vægterkorpset begrænset til to-tre mand, men i starten af 1700-tallet blev det bedre organiseret. I 1704 samledes de seks vægtere hver aften kl. 21 på [[Store Torv]], for herfra, to og to, at begive sig ud på deres ruter. Hver time bekendtgav de klokkeslættet og deres tilstedeværelse, ved at afsynge deres vægtervers. Foruden slagsmål og tyveri var det en del af arbejdet at holde den generelle nattero, ligesom de kunne hyres til morgenvækning, hvis man skulle særlig tidligt op, og andre små opgaver.

	I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i domkirkens tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt.		I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt.
	[[Fil:Nytårsappel.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billedet her stammer fra [[Aarhus Nattevagt]]s årlige nytårsappel, januar 1945, og blev oprindeligt bragt under overskriften ”Vægterne fik Tobak”. Billedteksten lød ”Efter spisningen hyggede man sig med en Del Tobak, som venlige Aarhusianere havde sendt efter Opfordringen forleden i Aarhuus Stiftstidende.” På samme side kunne man læse historien om en københavnsk sortbørshandl, der samme dag var anholdt i [[Frederiksgade]] – for at sælge tobak. Eventuel sammenhæng måtte læserne dog selv spekulere over…]]		[[Fil:Nytårsappel.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billedet her stammer fra [[Aarhus Nattevagt]]s årlige nytårsappel, januar 1945, og blev oprindeligt bragt under overskriften ”Vægterne fik Tobak”. Billedteksten lød ”Efter spisningen hyggede man sig med en Del Tobak, som venlige Aarhusianere havde sendt efter Opfordringen forleden i Aarhuus Stiftstidende.” På samme side kunne man læse historien om en københavnsk sortbørshandl, der samme dag var anholdt i [[Frederiksgade]] – for at sælge tobak. Eventuel sammenhæng måtte læserne dog selv spekulere over…]]

Linje 11:		Linje 11:
	Deres løn var dårlig, hvad der nok afspejlede den lave status de besad i deres medborgeres øjne. De havde rygte for at være upålidelige og fordrukne, og som en del af arbejdet var de i kontakt med nogle af samfundets laveste; de kriminelle og andre nattevandrere. Ligeledes blev de ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves – en opgave byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ''”Af og til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt og tydeligt Vægterraab.”''		Deres løn var dårlig, hvad der nok afspejlede den lave status de besad i deres medborgeres øjne. De havde rygte for at være upålidelige og fordrukne, og som en del af arbejdet var de i kontakt med nogle af samfundets laveste; de kriminelle og andre nattevandrere. Ligeledes blev de ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves – en opgave byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ''”Af og til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt og tydeligt Vægterraab.”''

	Sandheden om vægterne var nok et sted midt imellem: det var et lavstatus-arbejde, men de holdte trods alt en vis orden om natten, og slog alarm ved brand. De holdte også gang i de 40 tranlygter, der endelig kom til Aarhus i 1820. Indtil da havde fem gadelygter gjort det ud for hele byens nattebelysning. De var kun tændt på den mørkeste tid af året – og ikke på nætter med måneskin – men afhjalp dog noget af faren ved at færdes på den ujævne brolægning. Alligevel druknede en toldbetjent i 1834, på vej hjem over Mindebroen, da han i mørke og storm faldt i åen.		Sandheden om vægterne var nok et sted midt imellem: det var et lavstatus-arbejde, men de holdte trods alt en vis orden om natten, og slog alarm ved brand. De holdte også gang i de 40 tranlygter, der endelig kom til Aarhus i 1820. Indtil da havde fem gadelygter gjort det ud for hele byens nattebelysning. De var kun tændt på den mørkeste tid af året – og ikke på nætter med måneskin – men afhjalp dog noget af faren ved at færdes på den ujævne brolægning. Alligevel druknede en toldbetjent i 1834, på vej hjem over [[Mindebro\|Mindebroen]], da han i mørke og storm faldt i åen.

	=== Politiet overtager ===		=== Politiet overtager ===
	I løbet af 1800-tallet var de første politibetjente kommet til Aarhus, og i 1860’erne begyndte man at arbejde på en afløsning af det noget gammeldags vægterkorps. 1869 blev en ny politiordning implementeret, og de 12 vægtere blev afløst af ligeså mange patruljebetjente. Ligesom vægterne begyndte de deres vagt kl. 21, og patruljerede natten igennem i byens gader, på jagt efter uromagere og smugkroer.		I løbet af 1800-tallet var de første politibetjente kommet til Aarhus, og i 1860’erne begyndte man at arbejde på en afløsning af det noget gammeldags vægterkorps. 1869 blev en ny politiordning implementeret, og de 12 vægtere blev afløst af ligeså mange patruljebetjente. Ligesom vægterne begyndte de deres vagt kl. 21, og patruljerede natten igennem i byens gader, på jagt efter uromagere og smugkroer.

			== Kilder ==
			*''Aarhus Gennem Tiderne'', Bd. 1-4, Nyt Nordisk Forlag, København, 1939
			*Bernhardt Jensen, ''Beretter om Aarhus. Erindringer, natten og mennesker'', Universitetsforlaget i Århus, 1979
			*Rasmus Nielsen, ''Aarhus i Fyrrerne'', Th. Thrues bogtrykkeri, Aarhus, Ukendt år

	[[Kategori: Politi, brand & redning]]		[[Kategori: Politi, brand & redning]]

Stinejensen med 2. nov. 2014, 11:52

2014-11-02T11:52:13Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2014, 13:52
Linje 1:		Linje 1:
	I omkring 250 år patruljerede '''vægterne''' i Aarhus’ gader om natten. Indtil 1869, hvor deres arbejde blev overtaget af politiet, forhindrede de slagsmål og tyverier, og alarmerede den sovende by i tilfælde af brand. Klædte i mørkeblå kavaj, med blanke knapper med kongens navnetræk, fedtlæderstøvler og en læderkabuds på hovedet, holdte de ro ved hjælp af en fløjte og den drabelige morgenstjerne – en slags lang kølle med jernpigge på hovedet.		I omkring 250 år patruljerede '''vægterne''' i Aarhus’ gader om natten. Indtil 1869, hvor deres arbejde blev overtaget af politiet, forhindrede de slagsmål og tyverier, og alarmerede den sovende by i tilfælde af brand. Klædte i mørkeblå kavaj, med blanke knapper med kongens navnetræk, fedtlæderstøvler og en læderkabuds på hovedet, holdte de ro ved hjælp af en fløjte og den drabelige morgenstjerne – en slags lang kølle med jernpigge på hovedet.

	I Aarhus kendes vægterne tilbage fra omkring år 1600. Den første tid var vægterkorpset begrænset til to-tre mand, men i starten af 1700-tallet blev det bedre organiseret. I 1704 samledes de seks vægtere hver aften kl. 21 på Store Torv, for herfra, to og to, at begive sig ud på deres ruter. Hver time bekendtgav de klokkeslættet og deres tilstedeværelse, ved at afsynge deres vægtervers. Foruden slagsmål og tyveri var det en del af arbejdet at holde den generelle nattero, ligesom de kunne hyres til morgenvækning, hvis man skulle særlig tidligt op, og andre små opgaver.		I Aarhus kendes vægterne tilbage fra omkring år 1600. Den første tid var vægterkorpset begrænset til to-tre mand, men i starten af 1700-tallet blev det bedre organiseret. I 1704 samledes de seks vægtere hver aften kl. 21 på [[Store Torv]], for herfra, to og to, at begive sig ud på deres ruter. Hver time bekendtgav de klokkeslættet og deres tilstedeværelse, ved at afsynge deres vægtervers. Foruden slagsmål og tyveri var det en del af arbejdet at holde den generelle nattero, ligesom de kunne hyres til morgenvækning, hvis man skulle særlig tidligt op, og andre små opgaver.

	I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i domkirkens tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt.		I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i domkirkens tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt.
	[[Fil:Nytårsappel.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billedet her stammer fra Aarhus ~~Nattevagts~~ årlige nytårsappel, januar 1945, og blev oprindeligt bragt under overskriften ”Vægterne fik Tobak”. Billedteksten lød ”Efter spisningen hyggede man sig med en Del Tobak, som venlige Aarhusianere havde sendt efter Opfordringen forleden i Aarhuus Stiftstidende.” På samme side kunne man læse historien om en københavnsk sortbørshandl, der samme dag var anholdt i Frederiksgade – for at sælge tobak. Eventuel sammenhæng måtte læserne dog selv spekulere over…]]		[[Fil:Nytårsappel.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billedet her stammer fra [[Aarhus Nattevagt]]s årlige nytårsappel, januar 1945, og blev oprindeligt bragt under overskriften ”Vægterne fik Tobak”. Billedteksten lød ”Efter spisningen hyggede man sig med en Del Tobak, som venlige Aarhusianere havde sendt efter Opfordringen forleden i Aarhuus Stiftstidende.” På samme side kunne man læse historien om en københavnsk sortbørshandl, der samme dag var anholdt i [[Frederiksgade]] – for at sælge tobak. Eventuel sammenhæng måtte læserne dog selv spekulere over…]]

	=== Med fare for helbred og anseelse ===		=== Med fare for helbred og anseelse ===
	Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over.		Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over.

	Deres løn var dårlig, hvad der nok afspejlede den lave status de besad i deres medborgeres øjne. De havde rygte for at være upålidelige og fordrukne, og som en del af arbejdet var de i kontakt med nogle af samfundets laveste; de kriminelle og andre nattevandrere. Ligeledes blev de ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves – en opgave byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ''”Af og til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt og tydeligt Vægterraab.”''		Deres løn var dårlig, hvad der nok afspejlede den lave status de besad i deres medborgeres øjne. De havde rygte for at være upålidelige og fordrukne, og som en del af arbejdet var de i kontakt med nogle af samfundets laveste; de kriminelle og andre nattevandrere. Ligeledes blev de ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves – en opgave byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ''”Af og til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt og tydeligt Vægterraab.”''

Stinejensen med 28. okt. 2014, 10:51

2014-10-28T10:51:59Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2014, 12:51
Linje 4:		Linje 4:

	I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i domkirkens tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt.		I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i domkirkens tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt.
			[[Fil:Nytårsappel.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billedet her stammer fra Aarhus Nattevagts årlige nytårsappel, januar 1945, og blev oprindeligt bragt under overskriften ”Vægterne fik Tobak”. Billedteksten lød ”Efter spisningen hyggede man sig med en Del Tobak, som venlige Aarhusianere havde sendt efter Opfordringen forleden i Aarhuus Stiftstidende.” På samme side kunne man læse historien om en københavnsk sortbørshandl, der samme dag var anholdt i Frederiksgade – for at sælge tobak. Eventuel sammenhæng måtte læserne dog selv spekulere over…]]
	=== Med fare for helbred og anseelse ===		=== Med fare for helbred og anseelse ===
	Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over.		Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over.

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2024, 10:46
Linje 1:		Linje 1:
	I omkring 250 år patruljerede '''vægterne''' i Aarhus’ gader om natten. Indtil 1869, hvor deres arbejde blev overtaget af politiet, forhindrede de slagsmål og tyverier, og alarmerede den sovende by i tilfælde af brand. Klædte i mørkeblå kavaj, med blanke knapper med kongens navnetræk, fedtlæderstøvler og en læderkabuds på hovedet, ~~holdte~~ de ro ved hjælp af en fløjte og den drabelige morgenstjerne – en slags lang kølle med jernpigge på hovedet.		I omkring 250 år patruljerede '''vægterne''' i Aarhus’ gader om natten. Indtil 1869, hvor deres arbejde blev overtaget af politiet, forhindrede de slagsmål og tyverier, og alarmerede den sovende by i tilfælde af brand. Klædte i mørkeblå kavaj, med blanke knapper med kongens navnetræk, fedtlæderstøvler og en læderkabuds på hovedet, holdt de ro ved hjælp af en fløjte og den drabelige morgenstjerne – en slags lang kølle med jernpigge på hovedet.

	I Aarhus kendes vægterne tilbage fra omkring år 1600. Den første tid var vægterkorpset begrænset til to-tre mand, men i starten af 1700-tallet blev det bedre organiseret. I 1704 samledes de seks vægtere hver aften kl. 21 på [[Store Torv]], for herfra, to og to, at begive sig ud på deres ruter. Hver time ~~bekendtgav~~ de klokkeslættet og deres tilstedeværelse, ved at afsynge deres vægtervers. Foruden slagsmål og tyveri var det en del af arbejdet at holde den generelle nattero, ligesom de kunne hyres til morgenvækning, hvis man skulle særlig tidligt op, og andre små opgaver.		I Aarhus kendes vægterne tilbage fra omkring år 1600. Den første tid var vægterkorpset begrænset til to-tre mand, men i starten af 1700-tallet blev det bedre organiseret. I 1704 samledes de seks vægtere hver aften kl. 21 på [[Store Torv]] for herfra - to og to - at begive sig ud på deres ruter. Hver time bekendtgjorde de klokkeslættet og deres tilstedeværelse ved at afsynge deres vægtervers. Foruden slagsmål og tyveri var det en del af arbejdet at holde den generelle nattero, ligesom de kunne hyres til morgenvækning, hvis man skulle særlig tidligt op, og andre små opgaver.

	I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt.		I 1733 kom tårnvægteren til. Han havde plads i [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt.

	=== Med fare for helbred og anseelse ===		=== Med fare for helbred og anseelse ===
	Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over.		Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over.

	7. december 1842 meldte Århus Stiftstidende, at fem aarhusianske læredrenge var blevet dømt ved overretten i Viborg, for at have overfaldet en vægter "med Skældsord og Steenkast". En idømmes ti rottingslag (spanskrør), to af dem fem dages fængsel på vand og brød og to idømmes ti dages fængsel på almindelig fangekost.		Den 7. december 1842 meldte Århus Stiftstidende, at fem aarhusianske læredrenge var blevet dømt ved overretten i Viborg for at have overfaldet en vægter "med Skældsord og Steenkast". En idømmes ti rottingslag (spanskrør), to af dem fem dages fængsel på vand og brød og to idømmes ti dages fængsel på almindelig fangekost.

	Vægternes løn var dårlig, hvad der nok afspejlede den lave status de besad i deres medborgeres øjne. De havde ~~rygte~~ for at være upålidelige og fordrukne, og som en del af arbejdet var de i kontakt med nogle af samfundets laveste; de kriminelle og andre nattevandrere. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ''”Af og til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt og tydeligt Vægterraab.”''		Vægternes løn var dårlig, hvad der nok afspejlede den lave status, de besad i deres medborgeres øjne. De havde ry for at være upålidelige og fordrukne, og som en del af arbejdet var de i kontakt med nogle af samfundets laveste, de kriminelle og andre nattevandrere. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende den 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ''”Af og til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt og tydeligt Vægterraab.”''

	Udover vagtarbejdet varetog de forskellige arbejdsopgaver. De blev ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves. Det var opgaver som byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig.		Udover vagtarbejdet varetog de forskellige arbejdsopgaver. De blev ofte brugt som ligbærere, når byens fattige eller en selvmorder skulle begraves. Det var opgaver, som byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig.

	29. april 1840 offentliggøres det i Århus Stiftstidende, at der er indgået samarbejde mellem byens skoler og vægtervagtmester Dabelsteen. Han skal afhente de af byens børn, der ikke møder i skole om morgenen, og, med mindre der angives en god grund til fraværet, føre dem til skolen. Hvis de, f.eks. pga. sygdom, med god grund ikke er mødt, da skal forældrene idømmes en bøde for ikke at have meldt fraværet til barnets skole.		Den 29. april 1840 offentliggøres det i Århus Stiftstidende, at der er indgået samarbejde mellem byens skoler og vægtervagtmester Dabelsteen. Han skal afhente de af byens børn, der ikke møder i skole om morgenen, og - med mindre der angives en god grund til fraværet - føre dem til skolen. Hvis de f.eks. pga. sygdom med god grund ikke er mødt, da skal forældrene idømmes en bøde for ikke at have meldt fraværet til barnets skole.

	Vægterne holdt også gang i de 40 tranlygter, der endelig kom til Aarhus i 1820. Indtil da havde fem gadelygter gjort det ud for hele byens nattebelysning. De var kun tændt på den mørkeste tid af året – og ikke på nætter med måneskin – men afhjalp dog noget af faren ved at færdes på den ujævne brolægning. Alligevel druknede en toldbetjent i 1834, på vej hjem over [[Mindebro\|Mindebroen]], da han i mørke og storm faldt i åen. Da tran blev afløst af gaslygter i 1855, blev vægterne frataget det arbejde.		Vægterne holdt også gang i de 40 tranlygter, der endelig kom til Aarhus i 1820. Indtil da havde fem gadelygter gjort det ud for hele byens nattebelysning. De var kun tændt på den mørkeste tid af året – og ikke på nætter med måneskin – men afhjalp dog noget af faren ved at færdes på den ujævne brolægning. Alligevel druknede en toldbetjent i 1834 på vej hjem over [[Mindebro\|Mindebroen]], da han i mørke og storm faldt i åen. Da tran blev afløst af gaslygter i 1855, blev vægterne frataget det arbejde.

	=== Politiet overtager ===		=== Politiet overtager ===
	I løbet af 1800-tallet var de første politibetjente kommet til Aarhus, og 1869 blev en ny politiordning implementeret. De 12 vægtere blev herefter afløst af ligeså mange patruljebetjente. Ligesom vægterne begyndte de deres vagt kl. 21 med patrulje natten igennem i byens gader.		I løbet af 1800-tallet var de første politibetjente kommet til Aarhus, og i 1869 blev en ny politiordning implementeret. De 12 vægtere blev herefter afløst af ligeså mange patruljebetjente. Ligesom vægterne begyndte de deres vagt kl. 21 med patrulje natten igennem i byens gader.

	I nyere tid har også forskellige private vagtværn overtaget nogle af vægternes funktioner. Et eksempel er [[Aarhus Nattevagt]], der blev stiftet i 1908, og i 1921 fusionerede med deres københavnske pendant og blev til De Forenede Vagtselskaber. I dag er selskabet en del af det verdensomspændende vagtfirma G4S.		I nyere tid har også forskellige private vagtværn overtaget nogle af vægternes funktioner. Et eksempel er [[Aarhus Nattevagt]], der blev stiftet i 1908 og i 1921 fusionerede med deres københavnske pendant og blev til De Forenede Vagtselskaber. I dag er selskabet en del af det verdensomspændende vagtfirma G4S.

	== Kilder ==		== Kilder ==