Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886) - Versionshistorie

Hemik med 14. okt. 2024, 10:13

2024-10-14T10:13:08Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2024, 12:13
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Schmidten,_ukendt_år,_J._Peteresn_&_søn,_KBH.jpg\|300px\|thumb\|right\|Ulrich Christian von Schmidten.]]		[[Fil:Schmidten,_ukendt_år,_J._Peteresn_&_søn,_KBH.jpg\|300px\|thumb\|right\|Ulrich Christian von Schmidten.]]
	~~Korpsintendant, borgmester~~ '''Ulrich Christian v. Schmidten''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 26. maj 1868-1885 som [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]]. Herudover Kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog.		'''Ulrich Christian von Schmidten''' (født den 10. februar 1815 i København, død den 6. februar 1886 i Aarhus) var korpsintendant, borgmester og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 26. maj 1868 til 1885 som [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]]. Herudover Kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog.

	~~Født 10. februar 1815 i København, død 6. februar 1886 i Aarhus.~~
	Forældre: kammerjunker, borgmester, etatsråd Marcus Pauli Karenus Holst von Schmidten og hustru Lovisa Augusta Bjørn.		Forældre: kammerjunker, borgmester, etatsråd Marcus Pauli Karenus Holst von Schmidten og hustru Lovisa Augusta Bjørn.
	Gift 3. oktober 1848 i København med Hanne Cecilie Wilhelmine Barner, født 6. juni 1819 i København, død 22. september 1892 i Aarhus, datter af volontær i rentekammeret, fideikommisbesidder, kammerherre Helm Gotthardt Barner og hustru Johanne Kirstine Johnsen.		Gift den 3. oktober 1848 i København med Hanne Cecilie Wilhelmine Barner, født de 6. juni 1819 i København, død den 22. september 1892 i Aarhus, datter af volontær i rentekammeret, fideikommisbesidder, kammerherre Helm Gotthardt Barner og hustru Johanne Kirstine Johnsen.

	===Karriere===		===Karriere===
	Schmidten, der var student fra Sorø, blev i 1840 cand.jur. To år efter blev han ansat som kancellist i generalstabens bureau, og fra 1846 virkede han her som 2. fuldmægtig. Ved krigens begyndelse i 1848 valgte [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Læssøe Læssøe] Schmidten til intendant ved armékorpsets stab, og det lykkedes hurtigt Schmidten fra grunden at skabe et korpsintendantur, ligesom han forstod at tilrettelægge et effektivt samarbejde med Læssøe og dennes efterfølgere. Efter ~~Tre-årskrigen~~ udnævntes han til chef for arméintendanturen, og man drog her nytte af hans arbejde i hærorganisationsspørgsmål. I 1864 var han atter at finde som korpsintendant ved felthæren, og under rømningen af [https://da.wikipedia.org/wiki/Dannevirke Dannevirke] arbejdede han i Flensborg for hærens forplejning under gennemmarchen og for evakueringen af materiel og lazaretter. Men på grund af tidspresset blev mange af de trufne foranstaltninger utilstrækkelige, og fra pressens side rettedes en hård kritik mod intendanturen. Under den sidste del af krigen måtte Schmidten derfor finde sig i at have en ~~kommittéret~~ ved sin side. Fra sommeren 1864 indtog han på ny sin stilling i Krigsministeriet, men da samarbejdet med minister Neergaard ofte gav anledning til gnidninger, besluttede han at opgive dette arbejde.		Schmidten, der var student fra Sorø, blev i 1840 cand.jur. To år efter blev han ansat som kancellist i generalstabens bureau, og fra 1846 virkede han her som 2. fuldmægtig. Ved krigens begyndelse i 1848 valgte [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Læssøe Læssøe] Schmidten til intendant ved armékorpsets stab, og det lykkedes hurtigt Schmidten fra grunden at skabe et korpsintendantur, ligesom han forstod at tilrettelægge et effektivt samarbejde med Læssøe og dennes efterfølgere. Efter Treårskrigen udnævntes han til chef for arméintendanturen, og man drog her nytte af hans arbejde i hærorganisationsspørgsmål. I 1864 var han atter at finde som korpsintendant ved felthæren, og under rømningen af [https://da.wikipedia.org/wiki/Dannevirke Dannevirke] arbejdede han i Flensborg for hærens forplejning under gennemmarchen og for evakueringen af materiel og lazaretter. Men på grund af tidspresset blev mange af de trufne foranstaltninger utilstrækkelige, og fra pressens side rettedes en hård kritik mod intendanturen. Under den sidste del af krigen måtte Schmidten derfor finde sig i at have en kommitteret ved sin side. Fra sommeren 1864 indtog han på ny sin stilling i Krigsministeriet, men da samarbejdet med minister Neergaard ofte gav anledning til gnidninger, besluttede han at opgive dette arbejde.

	===Borgmesterposten===		===Borgmesterposten===

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 10:45

2022-11-16T10:45:52Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 12:45
Linje 27:		Linje 27:
	*Udvalget for skovvæsenet 1870-75		*Udvalget for skovvæsenet 1870-75
	*Udvalget for bygninger og inventariesager 1873-75		*Udvalget for bygninger og inventariesager 1873-75
	*Udvalget for [[Aarhus ~~Vandforsyning~~\|vandværket]] 1875		*Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus\|vandværket]] 1875
	*Svendeprøvekommissionen 1885		*Svendeprøvekommissionen 1885

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:35:06Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:35
Linje 32:		Linje 32:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07583311~~ Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]

Hhoej med 10. apr. 2019, 11:44

2019-04-10T11:44:13Z

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2019, 13:44
Linje 35:		Linje 35:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Borgmester & byråd]]		[[Kategori: Borgmester & byråd]]

Hhoej: /* Borgmesterposten */

2018-11-08T12:08:49Z

Borgmesterposten

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2018, 14:08
Linje 10:		Linje 10:

	===Borgmesterposten===		===Borgmesterposten===
	I 1866 søgte han og fik embedet som borgmester i Aarhus. Omstillingen til det nye arbejde gik hurtigt, og snart var Schmidten levende engageret i lokale spørgsmål. Foruden borgmesterembedet og de deraf flydende udvalgs- og kommissionshverv fandt han både tid og lyst til arbejdet i repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og i bestyrelserne for [[Folkebiblioteket]], den nye [[Badeanstalten Spanien\|badeanstalt]], sygekassen i Aarhus, [[Ryombanen\|Århus-Ryomgård]] Jernbane og [[Arbejdernes Byggeforening]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og talrige projekter fik i ham en dygtig fortaler, således anlægget af [[Kystvejen]], [[Aarhus Havn\|havnens]] udvidelse, restaureringen af [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]] og [[Vor Frue Kirke\|Frue Kirke]], oprettelsen af [[Aarhus Museum]], opførelse af [[Clemensbro]], arbejderboliger og meget andet. Schmidten blev betegnet som en energisk, arbejdsdygtig og hurtig embedsmand, men han demonstrerede ofte en mangel på smidighed og forhandlingsevne, hvilket ikke gjorde ham lige populær i alle kredse. Vigtigt var det dog, at han i overvejende grad havde et godt samarbejde med byrådet. Undertiden havde han dog visse uoverensstemmelser og skærmydsler med specielt overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]]. I 1885 søgte han sin afsked, men hans otium blev ikke langt. Han døde året efter.		I 1866 søgte han og fik embedet som borgmester i Aarhus. Omstillingen til det nye arbejde gik hurtigt, og snart var Schmidten levende engageret i lokale spørgsmål. Foruden borgmesterembedet og de deraf flydende udvalgs- og kommissionshverv fandt han både tid og lyst til arbejdet i repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og i bestyrelserne for [[Folkebiblioteket]], den nye [[Badeanstalten Spanien\|badeanstalt]], sygekassen i Aarhus, [[Ryombanen\|Århus-Ryomgård]] Jernbane og [[Arbejdernes Byggeforening]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og talrige projekter fik i ham en dygtig fortaler, således anlægget af [[Kystvejen]], [[Aarhus Havn\|havnens]] udvidelse, restaureringen af [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]] og [[Vor Frue Kirke\|Frue Kirke]], oprettelsen af [[Aarhus Museum]], opførelse af Clemensbro, arbejderboliger og meget andet. Schmidten blev betegnet som en energisk, arbejdsdygtig og hurtig embedsmand, men han demonstrerede ofte en mangel på smidighed og forhandlingsevne, hvilket ikke gjorde ham lige populær i alle kredse. Vigtigt var det dog, at han i overvejende grad havde et godt samarbejde med byrådet. Undertiden havde han dog visse uoverensstemmelser og skærmydsler med specielt overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]]. I 1885 søgte han sin afsked, men hans otium blev ikke langt. Han døde året efter.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===

Hhoej med 8. nov. 2018, 12:07

2018-11-08T12:07:44Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2018, 14:07
Linje 3:		Linje 3:

	Født 10. februar 1815 i København, død 6. februar 1886 i Aarhus.		Født 10. februar 1815 i København, død 6. februar 1886 i Aarhus.
	Forældre: ~~Kammerjunker~~, borgmester, etatsråd Marcus Pauli Karenus Holst v. Schmidten og hustru Lovisa Augusta Bjørn.		Forældre: kammerjunker, borgmester, etatsråd Marcus Pauli Karenus Holst von Schmidten og hustru Lovisa Augusta Bjørn.
	Gift 3. oktober 1848 i København med Hanne Cecilie Wilhelmine Barner, født 6. juni 1819 i København, død 22. september 1892 i Aarhus, datter af volontær i rentekammeret, fideikommisbesidder, kammerherre Helm Gotthardt Barner og hustru Johanne Kirstine Johnsen.		Gift 3. oktober 1848 i København med Hanne Cecilie Wilhelmine Barner, født 6. juni 1819 i København, død 22. september 1892 i Aarhus, datter af volontær i rentekammeret, fideikommisbesidder, kammerherre Helm Gotthardt Barner og hustru Johanne Kirstine Johnsen.

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i ... */

2018-10-05T12:11:22Z

Medlem af eller byens repræsentant i ...

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2018, 14:11
Linje 18:		Linje 18:
	*Legatkomiteen 1868		*Legatkomiteen 1868
	*[[Skolevæsenet_i_Aarhus\|Skolekommissionen]] 1868		*[[Skolevæsenet_i_Aarhus\|Skolekommissionen]] 1868
	*Indkvarteringskommissionen 1868-85		*[[Aarhus og militæret\|Indkvarteringskommissionen]] 1868-85
	*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-85		*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-85
	*Kirkeinspektionen for Domsognet 1868-85, og for Frue sogn 1868-85		*Kirkeinspektionen for Domsognet 1868-85, og for Frue sogn 1868-85

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i ... */

2018-10-02T06:53:22Z

Medlem af eller byens repræsentant i ...

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 08:53
Linje 27:		Linje 27:
	*Udvalget for skovvæsenet 1870-75		*Udvalget for skovvæsenet 1870-75
	*Udvalget for bygninger og inventariesager 1873-75		*Udvalget for bygninger og inventariesager 1873-75
	*Udvalget for [[Aarhus ~~Vandværk~~\|vandværket]] 1875		*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning\|vandværket]] 1875
	*Svendeprøvekommissionen 1885		*Svendeprøvekommissionen 1885

Hhoej med 26. sep. 2018, 12:05

2018-09-26T12:05:58Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2018, 14:05
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Schmidten,_ukendt_år,_J._Peteresn_&_søn,_KBH.jpg\|300px\|thumb\|right\|Ulrich Christian von Schmidten.]]		[[Fil:Schmidten,_ukendt_år,_J._Peteresn_&_søn,_KBH.jpg\|300px\|thumb\|right\|Ulrich Christian von Schmidten.]]
	Korpsintendant, borgmester '''Ulrich Christian v. Schmidten''', medlem af [[Aarhus Byråd\|~~byrådet~~]] 26. maj 1868-1885 som [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]]. Herudover Kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog.		Korpsintendant, borgmester '''Ulrich Christian v. Schmidten''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 26. maj 1868-1885 som [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]]. Herudover Kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog.

	Født 10. ~~feb.~~ 1815 i København, død 6. ~~feb.~~ 1886 i Aarhus.		Født 10. februar 1815 i København, død 6. februar 1886 i Aarhus.
	Forældre: Kammerjunker, borgmester, etatsråd Marcus Pauli Karenus Holst v. Schmidten og hustru Lovisa Augusta Bjørn.		Forældre: Kammerjunker, borgmester, etatsråd Marcus Pauli Karenus Holst v. Schmidten og hustru Lovisa Augusta Bjørn.
	Gift 3. ~~okt.~~ 1848 i København med Hanne Cecilie Wilhelmine Barner, født 6. juni 1819 i København, død 22. ~~sept.~~ 1892 i Aarhus, datter af volontær i rentekammeret, fideikommisbesidder, kammerherre Helm Gotthardt Barner og hustru Johanne Kirstine Johnsen.		Gift 3. oktober 1848 i København med Hanne Cecilie Wilhelmine Barner, født 6. juni 1819 i København, død 22. september 1892 i Aarhus, datter af volontær i rentekammeret, fideikommisbesidder, kammerherre Helm Gotthardt Barner og hustru Johanne Kirstine Johnsen.

	===Karriere===		===Karriere===
Linje 10:		Linje 10:

	===Borgmesterposten===		===Borgmesterposten===
	I 1866 søgte han og fik embedet som borgmester i Aarhus. Omstillingen til det nye arbejde gik hurtigt, og snart var Schmidten levende engageret i lokale spørgsmål. Foruden borgmesterembedet og de deraf flydende udvalgs- og kommissionshverv fandt han både tid og lyst til arbejdet i repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og i bestyrelserne for [[Folkebiblioteket]], den nye badeanstalt, sygekassen i Aarhus, [[Ryombanen\|Århus-Ryomgård]] Jernbane og [[Arbejdernes Byggeforening]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og talrige projekter fik i ham en dygtig fortaler, således anlægget af [[Kystvejen]], [[Aarhus Havn\|havnens]] udvidelse, restaureringen af [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]] og [[Vor Frue Kirke\|Frue Kirke]], oprettelsen af [[Aarhus Museum]], opførelse af [[Clemensbro]], arbejderboliger og meget andet. Schmidten blev betegnet som en energisk, arbejdsdygtig og hurtig embedsmand, men han demonstrerede ofte en mangel på smidighed og forhandlingsevne, hvilket ikke gjorde ham lige populær i alle kredse. Vigtigt var det dog, at han i overvejende grad havde et godt samarbejde med ~~[[Aarhus Byråd\|~~byrådet]]. Undertiden havde han dog visse uoverensstemmelser og skærmydsler med specielt overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]]. I 1885 søgte han sin afsked, men hans otium blev ikke langt. Han døde året efter.		I 1866 søgte han og fik embedet som borgmester i Aarhus. Omstillingen til det nye arbejde gik hurtigt, og snart var Schmidten levende engageret i lokale spørgsmål. Foruden borgmesterembedet og de deraf flydende udvalgs- og kommissionshverv fandt han både tid og lyst til arbejdet i repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og i bestyrelserne for [[Folkebiblioteket]], den nye [[Badeanstalten Spanien\|badeanstalt]], sygekassen i Aarhus, [[Ryombanen\|Århus-Ryomgård]] Jernbane og [[Arbejdernes Byggeforening]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og talrige projekter fik i ham en dygtig fortaler, således anlægget af [[Kystvejen]], [[Aarhus Havn\|havnens]] udvidelse, restaureringen af [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]] og [[Vor Frue Kirke\|Frue Kirke]], oprettelsen af [[Aarhus Museum]], opførelse af [[Clemensbro]], arbejderboliger og meget andet. Schmidten blev betegnet som en energisk, arbejdsdygtig og hurtig embedsmand, men han demonstrerede ofte en mangel på smidighed og forhandlingsevne, hvilket ikke gjorde ham lige populær i alle kredse. Vigtigt var det dog, at han i overvejende grad havde et godt samarbejde med byrådet. Undertiden havde han dog visse uoverensstemmelser og skærmydsler med specielt overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]]. I 1885 søgte han sin afsked, men hans otium blev ikke langt. Han døde året efter.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===
	*Kommissionen for borger og almueskolevæsenet 1868.		*Kommissionen for borger og almueskolevæsenet 1868
	*Vej- og forskønnelseskomiteen 1868.		*Vej- og forskønnelseskomiteen 1868
	*[[Havnekommissionen]] 1868.		*[[Havnekommissionen]] 1868
	*Legatkomiteen 1868.		*Legatkomiteen 1868
	*[[Skolevæsenet_i_Aarhus\|Skolekommissionen]] 1868.		*[[Skolevæsenet_i_Aarhus\|Skolekommissionen]] 1868
	*Indkvarteringskommissionen 1868-85.		*Indkvarteringskommissionen 1868-85
	*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-85.		*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-85
	*Kirkeinspektionen for Domsognet 1868-85, og for Frue sogn 1868-85.		*Kirkeinspektionen for Domsognet 1868-85, og for Frue sogn 1868-85
	*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat\|Bygningskommissionen]] 1868-85.		*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat\|Bygningskommissionen]] 1868-85
	*Kasse- og regnskabsudvalget 1869-85.		*Kasse- og regnskabsudvalget 1869-85
	*[[Havneudvalget]] 1869-75.		*[[Havneudvalget]] 1869-75
	*Legatudvalget 1869-85.		*Legatudvalget 1869-85
	*Udvalget for skovvæsenet 1870-75.		*Udvalget for skovvæsenet 1870-75
	*Udvalget for bygninger og inventariesager 1873-75.		*Udvalget for bygninger og inventariesager 1873-75
	*Udvalget for [[Aarhus Vandværk\|vandværket]] 1875.		*Udvalget for [[Aarhus Vandværk\|vandværket]] 1875
	*Svendeprøvekommissionen 1885.		*Svendeprøvekommissionen 1885

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i ... */

2018-09-25T07:36:26Z

Medlem af eller byens repræsentant i ...

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2018, 09:36
Linje 17:		Linje 17:
	*[[Havnekommissionen]] 1868.		*[[Havnekommissionen]] 1868.
	*Legatkomiteen 1868.		*Legatkomiteen 1868.
	*[[Skolekommissionen]] 1868.		*[[Skolevæsenet_i_Aarhus\|Skolekommissionen]] 1868.
	*Indkvarteringskommissionen 1868-85.		*Indkvarteringskommissionen 1868-85.
	*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-85.		*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-85.