Udvandring fra Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 7. nov. 2025, 10:56

2025-11-07T10:56:15Z

MiaGulvadJørgensen med 25. okt. 2023, 06:45

2023-10-25T06:45:26Z

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2023, 08:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:1904 Kellers Gaard.jpg\|400px\|thumb\|right\|Kellers Gaard, der lå på hjørnet af Frederiks Gade og Vester Allé, husede i starten af 1900-tallet Hotel Kronborg og et udvandringsagenturet. På billedet, som er fra 1904, ses Kellers Gaard til venstre i billedet.]]		[[Fil:1904 Kellers Gaard.jpg\|400px\|thumb\|right\|Kellers Gaard, der lå på hjørnet af Frederiks Gade og Vester Allé, husede i starten af 1900-tallet Hotel Kronborg og et udvandringsagenturet. På billedet, som er fra 1904, ses Kellers Gaard til venstre i billedet.]]

	~~Det~~ skønnes, at mere end 400.000 personer gennem tiderne er udvandret fra ~~Danmark~~. Langt de fleste ~~’søgte lykken’~~ i USA, men mange udvandrede også til Canada, Australien og New Zealand. De store udskibningshavne var København, Hamborg, Bremen, Liverpool og Stavanger, men Aarhus har, modsat hvad mange tror, også spillet en rolle i ~~udvandrerhistorien~~.		'''Udvandring fra Aarhus''' skal betragtes i forbindelse med den generelle udvandring fra Danmark, og det skønnes, at mere end 400.000 personer gennem tiderne er udvandret fra landet.

			Langt de fleste "søgte lykken" i USA, men mange udvandrede også til Canada, Australien og New Zealand. De store udskibningshavne var København, Hamborg, Bremen, Liverpool og Stavanger, men Aarhus har - modsat hvad mange tror - også spillet en rolle i udvandringshistorien.

	=== Pioneren Dessau ===		=== Pioneren Dessau ===
	I ~~1830ernes~~ Aarhus boede stolemager [[Jacob Phillip Dessau (1792-1886)]] i [[Mejlgade]]. Han var en berejst og vidende borger, som havde hørt levende beskrivelser om det fantastiske Amerika. Det kriblede i Dessau for at komme af sted, og han havde en ~~ligesidet~~ i brændevinsbrænder og postfuldmægtig [[N. Iversen]]. Overbevisende og velargumenterende må de to ~~herre~~ havde været, for det lykkedes dem at overtale flere af byens fornemme borgere til at hoppe ombord i ~~projektet~~ og betale en anseelig mængde penge. Dengang var der mulighed for at sejle til Amerika fra Hamborg, men Dessau var overbevist om, at rejsen ville blive billigere, hvis han selv organiserede den.		I 1830'ernes Aarhus boede stolemager [[Jacob Phillip Dessau (1792-1886)]] i [[Mejlgade]]. Han var en berejst og vidende borger, som havde hørt levende beskrivelser om det fantastiske Amerika. Det kriblede i Dessau for at komme af sted, og han havde en ligesindet i brændevinsbrænder og postfuldmægtig [[N. Iversen]]. Overbevisende og velargumenterende må de to herrer havde været, for det lykkedes dem at overtale flere af byens fornemme borgere til at hoppe ombord i rejseprojektet og betale en anseelig mængde penge. Dengang var der mulighed for at sejle til Amerika fra Hamborg, men Dessau var overbevist om, at rejsen ville blive billigere, hvis han selv organiserede den fra Aarhus.

	Dessau solgte hus og indbo og investerede i sommeren 1838 i skibet ~~’Die Elbe’~~, som med udskibning fra Aarhus skulle fragte dem til Amerika. Det siges, at dette er den første samlede udvandring ~~i nyere tid~~ fra Danmark med Amerika som destination.		Dessau solgte sit hus og indbo og investerede i sommeren 1838 i skibet ''Die Elbe'', som med udskibning fra Aarhus skulle fragte dem til Amerika. Det siges, at dette er den første, samlede udvandring fra Danmark med Amerika som destination i nyere tid.

	Vanskelighederne tordnede sig snart op. Skibet var ikke i god stand, og udskibningen med de omkring 50 tilmeldte skete først, da sæsonen for de store efterårsstorme satte ind. Dette blev skæbnesvangert.		Vanskelighederne tordnede sig dog snart op. Skibet var ikke i god stand, og udskibningen med de omkring 50 tilmeldte personer skete først, da sæsonen for de store efterårsstorme satte ind. Dette blev skæbnesvangert.

	Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]] ~~beskriver Iversen~~ 5. januar 1839 situationen.		Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]], som blev bragt 5. januar 1839, beskrev Iversen situationen som følgende:

	''’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med Finisterre mærkede vi, at skibet var læk…’''		: ''’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med Finisterre mærkede vi, at skibet var læk…’''

	De søgte forgæves havn, men blev af vinden kastet rundt i åben sø. Pirater ~~opholdt og~~ plyndrede skibet for værdier, og da de endelig efter nogen tid nåede Bayonnes havn – altså langt fra det forjættede Amerika – måtte de opgive rejsen. Skibet kunne ikke mere.		De søgte forgæves havn, men blev af vinden kastet rundt i åben sø. Pirater plyndrede skibet for værdier, og da de endelig efter nogen tid nåede Bayonnes havn – altså langt fra det forjættede Amerika – måtte de opgive rejsen. Skibet kunne ikke mere.

	Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.		Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.

MiaGulvadJørgensen: /* Pioneren Dessau */

2023-10-25T06:15:16Z

Pioneren Dessau

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2023, 08:15
Linje 18:		Linje 18:
	Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.		Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.

	Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg.		Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg. Hvad, der dog er sikkert, er, at han først døde i 1886 og blev begravet i København.

	=== Kontorer og agenter ===		=== Kontorer og agenter ===

MiaGulvadJørgensen med 25. okt. 2023, 06:13

2023-10-25T06:13:27Z

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2023, 08:13
Linje 4:		Linje 4:

	=== Pioneren Dessau ===		=== Pioneren Dessau ===
	I 1830ernes Aarhus boede stolemager [[~~J.P.~~ Dessau]] i [[Mejlgade]]. Han var en berejst og vidende borger, som havde hørt levende beskrivelser om det fantastiske Amerika. Det kriblede i Dessau for at komme af sted, og han havde en ligesidet i brændevinsbrænder og postfuldmægtig [[N. Iversen]]. Overbevisende og velargumenterende må de to herre havde været, for det lykkedes dem at overtale flere af byens fornemme borgere til at hoppe ombord i projektet og betale en anseelig mængde penge. Dengang var der mulighed for at sejle til Amerika fra Hamborg, men Dessau var overbevist om, at rejsen ville blive billigere, hvis han selv organiserede den.		I 1830ernes Aarhus boede stolemager [[Jacob Phillip Dessau (1792-1886)]] i [[Mejlgade]]. Han var en berejst og vidende borger, som havde hørt levende beskrivelser om det fantastiske Amerika. Det kriblede i Dessau for at komme af sted, og han havde en ligesidet i brændevinsbrænder og postfuldmægtig [[N. Iversen]]. Overbevisende og velargumenterende må de to herre havde været, for det lykkedes dem at overtale flere af byens fornemme borgere til at hoppe ombord i projektet og betale en anseelig mængde penge. Dengang var der mulighed for at sejle til Amerika fra Hamborg, men Dessau var overbevist om, at rejsen ville blive billigere, hvis han selv organiserede den.

	Dessau solgte hus og indbo og investerede i sommeren 1838 i skibet ’Die Elbe’, som med udskibning fra Aarhus skulle fragte dem til Amerika. Det siges, at dette er den første samlede udvandring i nyere tid fra Danmark med Amerika som destination.		Dessau solgte hus og indbo og investerede i sommeren 1838 i skibet ’Die Elbe’, som med udskibning fra Aarhus skulle fragte dem til Amerika. Det siges, at dette er den første samlede udvandring i nyere tid fra Danmark med Amerika som destination.

Palnatoke: retter stave- og kommafejl

2018-05-14T01:20:39Z

retter stave- og kommafejl

Venni sale: /* Kilder */

2016-03-01T13:54:04Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2016, 15:54
Linje 60:		Linje 60:
	[[Kategori: Ud- & indvandring]]		[[Kategori: Ud- & indvandring]]
	[[Kategori: Beskæftigelse & arbejdsløshed]]		[[Kategori: Beskæftigelse & arbejdsløshed]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 23. jul. 2014, 07:13

2014-07-23T07:13:13Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jul. 2014, 09:13
Linje 9:		Linje 9:

	Vanskelighederne tordnede sig snart op. Skibet var ikke i god stand, og udskibningen med de omkring 50 tilmeldte skete først, da sæsonen for de store efterårsstorme satte ind. Dette blev skæbnesvangert.		Vanskelighederne tordnede sig snart op. Skibet var ikke i god stand, og udskibningen med de omkring 50 tilmeldte skete først, da sæsonen for de store efterårsstorme satte ind. Dette blev skæbnesvangert.

	[[Fil:Stockholm 1957.jpg\|400px\|thumb\|right\|Amerika-Lineren M/S Stockholm i [[Aarhus Havn]] 20. februar 1957. Til højre i billedet ses den interimistiske billet- og paskontrol mellem de mange fremmødte mennesker.]]

	Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]] beskriver Iversen 5. januar 1839 situationen.		Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]] beskriver Iversen 5. januar 1839 situationen.
Linje 22:		Linje 20:
	Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg.		Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg.

	[[Fil:~~Familien Holm~~ 1957.jpg\|~~400px~~\|thumb\|~~right~~\|~~I 1957 blev~~ [[~~Vestre Ringgade~~]] ~~220 og [[Tordenskjoldsgade]] 77 permanent udskiftet med Vancouver for brødrene Axel og Aage Holm og deres familier, som her ses i kahyt nr~~. ~~B 23 på Stockholm~~. ~~Et arbejde havde de to brødre endnu ikke fundet~~ i ~~Vancouver, men mureren Axel~~ og ~~barberen Aage håbede på at kunne fortsætte i deres eget erhverv, når~~ de ~~nåede frem~~. ]]		=== Kontorer og agenter ===
			[[Fil:Stockholm 1957.jpg\|350px\|thumb\|left\|Amerika-Lineren M/S Stockholm i [[Aarhus Havn]] 20. februar 1957. Til højre i billedet ses den interimistiske billet- og paskontrol mellem de mange fremmødte mennesker.]]

	~~=== Kontorer og agenter ===~~
	Udvandringen blev hurtigt sat i system, for der var gode penge at tjene. Udvandringskontorer med ivrigt agiterende agenter, som repræsenterede flere af de store dampskibslinier skød op i de fleste store byer.		Udvandringen blev hurtigt sat i system, for der var gode penge at tjene. Udvandringskontorer med ivrigt agiterende agenter, som repræsenterede flere af de store dampskibslinier skød op i de fleste store byer.

Linje 40:		Linje 38:

	=== Emigrationens renæssance ===		=== Emigrationens renæssance ===
			[[Fil:Familien Holm 1957.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1957 blev [[Vestre Ringgade]] 220 og [[Tordenskjoldsgade]] 77 permanent udskiftet med Vancouver for brødrene Axel og Aage Holm og deres familier, som her ses i kahyt nr. B 23 på Stockholm. Et arbejde havde de to brødre endnu ikke fundet i Vancouver, men mureren Axel og barberen Aage håbede på at kunne fortsætte i deres eget erhverv, når de nåede frem. ]]

	I 1950’erne fik emigrationen en renæssance og flere tusinde danskere søgte igen mod USA og denne især også Canada. 20. februar 1957 blev Aarhus endnu engang involveret direkte i Amerika-eventyret, da Amerika-Linieren M/S Stockholm kom forbi Aarhus for at hente ca. 200 emigranter. Besøget blev en stor begivenhed, og op til 30.000 mennesker var stimlet sammen på den nye oliekaj i benzinhavnen for at få et glimt af ”Stockholm” og tage afsked med emigranterne. Et papskilt med ordlyden ”Til Amerika-båden” viste vej og på kajen var rejst et stort ”sølvbryllupstelt”, som skulle fungere som billet- og paskontrol.		I 1950’erne fik emigrationen en renæssance og flere tusinde danskere søgte igen mod USA og denne især også Canada. 20. februar 1957 blev Aarhus endnu engang involveret direkte i Amerika-eventyret, da Amerika-Linieren M/S Stockholm kom forbi Aarhus for at hente ca. 200 emigranter. Besøget blev en stor begivenhed, og op til 30.000 mennesker var stimlet sammen på den nye oliekaj i benzinhavnen for at få et glimt af ”Stockholm” og tage afsked med emigranterne. Et papskilt med ordlyden ”Til Amerika-båden” viste vej og på kajen var rejst et stort ”sølvbryllupstelt”, som skulle fungere som billet- og paskontrol.

JanneMarieBarslev: /* Kontorer og agenter */

2013-06-24T06:58:44Z

Kontorer og agenter

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2013, 08:58
Linje 31:		Linje 31:
	I 1867 kunne man komme til det forjættede land ved at henvende sig i det lille hus på [[Studsgade]] 16-18. ”Fra Kjøbenhavn til Amerika” lød overskriften på en avisannonce i Stiftstidende for et udrejsebureau, Scandinavisk Hovedcontoir, der havde en agent i Aarhus ved navn Bering. Det kunne skaffe folk til Amerika ''”2 Gange maanedlig og Kosten hele Reisen. Passagerne ledsages i Almindelighed af en dansk Mand, som er godt kjendt med Forholdene i Amerika.”''		I 1867 kunne man komme til det forjættede land ved at henvende sig i det lille hus på [[Studsgade]] 16-18. ”Fra Kjøbenhavn til Amerika” lød overskriften på en avisannonce i Stiftstidende for et udrejsebureau, Scandinavisk Hovedcontoir, der havde en agent i Aarhus ved navn Bering. Det kunne skaffe folk til Amerika ''”2 Gange maanedlig og Kosten hele Reisen. Passagerne ledsages i Almindelighed af en dansk Mand, som er godt kjendt med Forholdene i Amerika.”''

	[[Kellers Gaard]], som indtil ~~midten af det nye årtusind~~ prydede hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Vester Allé]], husede i begyndelsen af 1900-tallet [[Hotel Kronborg]], hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i [[Grønnegade]] 4 og [[Søndergade]] 29.		[[Kellers Gaard]], som indtil 2005 prydede hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Vester Allé]], husede i begyndelsen af 1900-tallet [[Hotel Kronborg]], hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i [[Grønnegade]] 4 og [[Søndergade]] 29.

	Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af grundende var at emigranterne var ofte fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over Alanten tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. 10 dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder.		Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af grundende var at emigranterne var ofte fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over Alanten tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. 10 dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder.

Søren Bitsch: /* Kilder */

2013-06-10T09:30:03Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2013, 11:30
Linje 51:		Linje 51:
	* Demokraten 20.02.1957, 21.02.1957		* Demokraten 20.02.1957, 21.02.1957
	* Århus Stiftstidende 11. sept. 1914		* Århus Stiftstidende 11. sept. 1914
	* Henrik ~~Foged~~, Til USA og Canda i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus Byhistoriske Udvalg 1986		* Henrik Fode, Til USA og Canda i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus Byhistoriske Udvalg 1986
	* Allan Hall Jensen, New Orleans med forhindringer i Jul i Aarhus 1959, Forlaget Aros		* Allan Hall Jensen, New Orleans med forhindringer i Jul i Aarhus 1959, Forlaget Aros
	* Den Store Danske opslag udvandring.		* Den Store Danske opslag "udvandring".
	* Sejrs Sedler opslag – J. P. Dessau, N. Iversen, J. C. Nielsen, J. M. Christensen		* Sejrs Sedler opslag – J. P. Dessau, N. Iversen, J. C. Nielsen, J. M. Christensen

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Fra Aarhus til Amerika til Udvandring fra Aarhus

2013-06-10T08:58:28Z

JanneMarieBarslev flyttede siden Fra Aarhus til Amerika til Udvandring fra Aarhus

← Ældre version	Versionen fra 10. jun. 2013, 10:58
(Ingen forskel)

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2025, 12:56
Linje 6:		Linje 6:

	=== Pioneren Dessau ===		=== Pioneren Dessau ===
	I 1830'ernes Aarhus boede stolemager [[Jacob Phillip Dessau (1792-1886)]] i [[Mejlgade]]. Han var en berejst og vidende borger, som havde hørt levende beskrivelser om det fantastiske Amerika. Det kriblede i Dessau for at komme af sted, og han havde en ligesindet i brændevinsbrænder og postfuldmægtig [[N. Iversen]]. Overbevisende og velargumenterende må de to herrer ~~havde~~ været, for det lykkedes dem at overtale flere af byens fornemme borgere til at hoppe ombord i rejseprojektet og betale en anseelig mængde penge. Dengang var der mulighed for at sejle til Amerika fra Hamborg, men Dessau var overbevist om, at rejsen ville blive billigere, hvis han selv organiserede den fra Aarhus.		I 1830'ernes Aarhus boede stolemager [[Jacob Phillip Dessau (1792-1886)\|Jacob Phillip Dessau]] i [[Mejlgade]]. Han var en berejst og vidende borger, som havde hørt levende beskrivelser om det fantastiske Amerika. Det kriblede i Dessau for at komme af sted, og han havde en ligesindet i brændevinsbrænder og postfuldmægtig [[N. Iversen]]. Overbevisende og velargumenterende må de to herrer have været, for det lykkedes dem at overtale flere af byens fornemme borgere til at hoppe ombord i rejseprojektet og betale en anseelig mængde penge. Dengang var der mulighed for at sejle til Amerika fra Hamborg, men Dessau var overbevist om, at rejsen ville blive billigere, hvis han selv organiserede den fra Aarhus.

	Dessau solgte sit hus og indbo og investerede i sommeren 1838 i skibet ''Die Elbe'', som med udskibning fra Aarhus skulle fragte dem til Amerika. Det siges, at dette er den første, samlede udvandring fra Danmark med Amerika som destination i nyere tid.		Dessau solgte sit hus og indbo og investerede i sommeren 1838 i skibet 'Die Elbe', som med udskibning fra Aarhus skulle fragte dem til Amerika. Det siges, at dette er den første, samlede udvandring fra Danmark med Amerika som destination i nyere tid.

	Vanskelighederne tordnede sig dog snart op. Skibet var ikke i god stand, og udskibningen med de omkring 50 tilmeldte personer skete først, da sæsonen for de store efterårsstorme satte ind. Dette blev skæbnesvangert.		Vanskelighederne tordnede sig dog snart op. Skibet var ikke i god stand, og udskibningen med de omkring 50 tilmeldte personer skete først, da sæsonen for de store efterårsstorme satte ind. Dette blev skæbnesvangert.

	Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]], som blev bragt 5. januar 1839, beskrev Iversen situationen som ~~følgende~~:		Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte dog rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]], som blev bragt den 5. januar 1839, beskrev Iversen situationen som følger:

	: ''’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med Finisterre mærkede vi, at skibet var læk…’''		: ''’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med Finisterre mærkede vi, at skibet var læk…’''
Linje 20:		Linje 20:
	Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.		Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.

	Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg. Hvad, der dog er sikkert, er, at han først døde i 1886 og blev begravet i København.		Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg. Hvad der dog er sikkert, er, at han først døde i 1886 og blev begravet i København.

	=== Kontorer og agenter ===		=== Kontorer og agenter ===
	[[Fil:Stockholm 1957.jpg\|350px\|thumb\|left\|Amerika-Lineren M/S Stockholm i [[Aarhus Havn]] 20. februar 1957. Til højre i billedet ses den interimistiske billet- og paskontrol mellem de mange fremmødte mennesker.]]		[[Fil:Stockholm 1957.jpg\|350px\|thumb\|left\|Amerika-Lineren M/S Stockholm i [[Aarhus Havn]] den 20. februar 1957. Til højre i billedet ses den interimistiske billet- og paskontrol mellem de mange fremmødte mennesker.]]

	Udvandringen blev hurtigt sat i system, for der var gode penge at tjene. Udvandringskontorer med ivrigt agiterende agenter, som repræsenterede flere af de store dampskibslinjer skød op i de fleste store byer.		Udvandringen blev hurtigt sat i system, for der var gode penge at tjene. Udvandringskontorer med ivrigt agiterende agenter, som repræsenterede flere af de store dampskibslinjer, skød op i de fleste store byer.

	I Aarhus var der basis for flere kontorer oftest i forbindelse med anden virksomhed.		I Aarhus var der basis for flere kontorer - oftest i forbindelse med anden virksomhed.

	I 1867 kunne man komme til det forjættede land ved at henvende sig i det lille hus på [[Studsgade]] 16-18. ”Fra Kjøbenhavn til Amerika” lød overskriften på en avisannonce i Stiftstidende for et udrejsebureau, Scandinavisk Hovedcontoir, der havde en agent i Aarhus ved navn Bering. Det kunne skaffe folk til Amerika ''”2 Gange maanedlig og Kosten hele Reisen. Passagerne ledsages i Almindelighed af en dansk Mand, som er godt kjendt med Forholdene i Amerika.”''		I 1867 kunne man komme til det forjættede land ved at henvende sig i det lille hus på [[Studsgade]] 16-18. ''”Fra Kjøbenhavn til Amerika”'' lød overskriften på en avisannonce i Stiftstidende for et udrejsebureau, Scandinavisk Hovedcontoir, der havde en agent i Aarhus ved navn Bering. Det kunne skaffe folk til Amerika ''”2 Gange maanedlig og Kosten hele Reisen. Passagerne ledsages i Almindelighed af en dansk Mand, som er godt kjendt med Forholdene i Amerika.”''

	[[Kellers Gaard]], som indtil 2005 prydede hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Vester Allé]], husede i begyndelsen af 1900-tallet [[Hotel Kronborg]], hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i [[Grønnegade]] 4 og [[Søndergade]] 29.		[[Kellers Gaard]], som indtil 2005 prydede hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Vester Allé]], husede i begyndelsen af 1900-tallet [[Hotel Kronborg]], hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i [[Grønnegade]] 4 og [[Søndergade]] 29.

	Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af grundene var at emigranterne var ~~ofte~~ fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over Atlanten tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. 10 dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder.		Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af grundene var, at emigranterne ofte var fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over Atlanten tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde, at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. ti dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder.

	[[J.C. Nielsen]], som foruden [[Hotel Kronprinsen]] også drev et meget benyttet agentur for udvandring til USA fra Søndergade 29, protesterede i 1914 i Århus Stiftstidende over hetzen mod agenterne. Han havde i sine 34 år som udvandringsagent altid sørget for at ~~sine~~ passagerer fik hvad de havde krav på og mere til.		[[J.C. Nielsen]], som foruden [[Hotel Kronprinsen]] også drev et meget benyttet agentur for udvandring til USA fra Søndergade 29, protesterede i 1914 i Århus Stiftstidende over hetzen mod agenterne. Han havde i sine 34 år som udvandringsagent altid sørget for, at hans passagerer fik, hvad de havde krav på og mere til.

	Agent Nielsens tilsyneladende gode moral ændrede dog ikke ved, at mange udvandrere efter at have klaret den udfordrende tur over Atlanten fandt, at de nye omgivelser ikke levede op til de skønmalerier, der var malet inden udrejsen.		Agent Nielsens tilsyneladende gode moral ændrede dog ikke ved, at mange udvandrere - efter at have klaret den udfordrende tur over Atlanten - fandt, at de nye omgivelser ikke levede op til de skønmalerier, der var malet inden udrejsen.

	=== Emigrationens renæssance ===		=== Emigrationens renæssance ===
	[[Fil:Familien Holm 1957.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1957 blev [[Vestre Ringgade]] 220 og [[Tordenskjoldsgade]] 77 permanent udskiftet med Vancouver for brødrene Axel og Aage Holm og deres familier, som her ses i kahyt nr. B 23 på Stockholm. Et arbejde havde de to brødre endnu ikke fundet i Vancouver, men mureren Axel og barberen Aage håbede på at kunne fortsætte i deres eget erhverv, når de nåede frem. ]]		[[Fil:Familien Holm 1957.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1957 blev [[Vestre Ringgade]] 220 og [[Tordenskjoldsgade]] 77 permanent udskiftet med Vancouver for brødrene Axel og Aage Holm og deres familier, som her ses i kahyt nr. B 23 på Stockholm. Et arbejde havde de to brødre endnu ikke fundet i Vancouver, men mureren Axel og barberen Aage håbede på at kunne fortsætte i deres eget erhverv, når de nåede frem. ]]

	I 1950’erne fik emigrationen en renæssance og flere tusinde danskere søgte igen mod USA og især også Canada. 20. februar 1957 blev Aarhus endnu engang involveret direkte i Amerika-eventyret, da Amerika-~~Linieren~~ M/S Stockholm kom forbi Aarhus for at hente ca. 200 emigranter. Besøget blev en stor begivenhed, og op til 30.000 mennesker var stimlet sammen på den nye oliekaj i benzinhavnen for at få et glimt af ~~”Stockholm”~~ og tage afsked med emigranterne. Et papskilt med ordlyden ~~”Til~~ Amerika-~~båden”~~ viste vej og på kajen var rejst et stort ~~”sølvbryllupstelt”~~, som skulle fungere som billet- og paskontrol.		I 1950’erne fik emigrationen en renæssance og flere tusinde danskere søgte igen mod USA og især også Canada. Den 20. februar 1957 blev Aarhus endnu engang involveret direkte i Amerika-eventyret, da Amerika-Lineren M/S Stockholm kom forbi Aarhus for at hente ca. 200 emigranter. Besøget blev en stor begivenhed, og op til 30.000 mennesker var stimlet sammen på den nye oliekaj i benzinhavnen for at få et glimt af 'Stockholm' og tage afsked med emigranterne. Et papskilt med ordlyden 'Til Amerika-båden' viste vej, og på kajen var rejst et stort 'sølvbryllupstelt', som skulle fungere som billet- og paskontrol.

	Før afgangen blev der afholdt en stor gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]] for emigranterne. Ligesom tidligere var der blandt emigranterne fattige familier, som håbede på bedre forhold i deres nye hjemland, men størstedelen af de nye emigranter var almindelige ~~middelklassesfamilier~~.		Før afgangen blev der afholdt en stor gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]] for emigranterne. Ligesom tidligere var der blandt emigranterne fattige familier, som håbede på bedre forhold i deres nye hjemland, men størstedelen af de nye emigranter var almindelige middelklassefamilier.

	Rejsen over Atlanten anno 1957 foregik da også noget mere luksuriøst end tilfældet havde været det før århundredeskiftet. ”[[Demokraten]]” kunne berette, at selv på turistklassen på ~~”Stockholm”~~ kunne den travle mor få hjælp til blevask af skibets stewardesser, ligesom der var indrettet børnehave, ”''således at mor også kan slappe af en gang imellem og nyde turen med sin mand''” '''''1)'''''.		Rejsen over Atlanten anno 1957 foregik da også noget mere luksuriøst, end tilfældet havde været det før århundredeskiftet. [[Demokraten]] kunne berette, at selv på turistklassen på 'Stockholm' kunne den travle mor få hjælp til blevask af skibets stewardesser, ligesom der var indrettet børnehave, ”''således at mor også kan slappe af en gang imellem og nyde turen med sin mand''” '''''1)'''''.

	To måneder senere kom Stockholm igen på besøg i Aarhus, men nogen fast rute blev det ikke til, og i slutningen af 1950’erne døde emigrationsbølgen ud.		To måneder senere kom 'Stockholm' igen på besøg i Aarhus, men nogen fast rute blev det ikke til, og i slutningen af 1950’erne døde emigrationsbølgen ud.

	== Kilder ==		== Kilder ==
Linje 56:		Linje 56:
	* Allan Hall Jensen, New Orleans med forhindringer i Jul i Aarhus 1959, Forlaget Aros		* Allan Hall Jensen, New Orleans med forhindringer i Jul i Aarhus 1959, Forlaget Aros
	* Den Store Danske opslag "udvandring".		* Den Store Danske opslag "udvandring".
	* Sejrs Sedler opslag – J. P. Dessau, N. Iversen, J. C. Nielsen, J. M. Christensen		* Sejrs Sedler opslag – J.P. Dessau, N. Iversen, J.C. Nielsen, J.M. Christensen

	'''Note''': 1) Demokraten 20.02.1957		'''Note''': 1) Demokraten 20.02.1957

← Ældre version		Versionen fra 14. maj 2018, 03:20
Linje 12:		Linje 12:
	Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]] beskriver Iversen 5. januar 1839 situationen.		Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]] beskriver Iversen 5. januar 1839 situationen.

	''’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med ~~Finisterne~~ mærkede vi, at skibet var læk…’''		''’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med Finisterre mærkede vi, at skibet var læk…’''

	De søgte forgæves havn, men blev af vinden kastet rundt i åben sø. Pirater opholdt og plyndrede skibet for værdier, og da de endelig efter nogen tid nåede Bayonnes havn – altså langt fra det forjættede Amerika – måtte de opgive rejsen. Skibet kunne ikke mere.		De søgte forgæves havn, men blev af vinden kastet rundt i åben sø. Pirater opholdt og plyndrede skibet for værdier, og da de endelig efter nogen tid nåede Bayonnes havn – altså langt fra det forjættede Amerika – måtte de opgive rejsen. Skibet kunne ikke mere.

	Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem, at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.		Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.

	Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg.		Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg.
Linje 23:		Linje 23:
	[[Fil:Stockholm 1957.jpg\|350px\|thumb\|left\|Amerika-Lineren M/S Stockholm i [[Aarhus Havn]] 20. februar 1957. Til højre i billedet ses den interimistiske billet- og paskontrol mellem de mange fremmødte mennesker.]]		[[Fil:Stockholm 1957.jpg\|350px\|thumb\|left\|Amerika-Lineren M/S Stockholm i [[Aarhus Havn]] 20. februar 1957. Til højre i billedet ses den interimistiske billet- og paskontrol mellem de mange fremmødte mennesker.]]

	Udvandringen blev hurtigt sat i system, for der var gode penge at tjene. Udvandringskontorer med ivrigt agiterende agenter, som repræsenterede flere af de store ~~dampskibslinier~~ skød op i de fleste store byer.		Udvandringen blev hurtigt sat i system, for der var gode penge at tjene. Udvandringskontorer med ivrigt agiterende agenter, som repræsenterede flere af de store dampskibslinjer skød op i de fleste store byer.

	I Aarhus var der basis for flere kontorer oftest i forbindelse med anden virksomhed.		I Aarhus var der basis for flere kontorer oftest i forbindelse med anden virksomhed.
Linje 31:		Linje 31:
	[[Kellers Gaard]], som indtil 2005 prydede hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Vester Allé]], husede i begyndelsen af 1900-tallet [[Hotel Kronborg]], hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i [[Grønnegade]] 4 og [[Søndergade]] 29.		[[Kellers Gaard]], som indtil 2005 prydede hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Vester Allé]], husede i begyndelsen af 1900-tallet [[Hotel Kronborg]], hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i [[Grønnegade]] 4 og [[Søndergade]] 29.

	Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af ~~grundende~~ var at emigranterne var ofte fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over ~~Alanten~~ tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. 10 dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder.		Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af grundene var at emigranterne var ofte fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over Atlanten tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. 10 dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder.

	[[J. C. Nielsen]], som foruden [[Hotel Kronprinsen]] også drev et meget benyttet agentur for udvandring til USA fra Søndergade 29, protesterede i 1914 i Århus Stiftstidende over hetzen mod agenterne. Han havde i sine 34 år som udvandringsagent altid sørget for sine passagerer fik hvad de havde krav på og mere til.		[[J.C. Nielsen]], som foruden [[Hotel Kronprinsen]] også drev et meget benyttet agentur for udvandring til USA fra Søndergade 29, protesterede i 1914 i Århus Stiftstidende over hetzen mod agenterne. Han havde i sine 34 år som udvandringsagent altid sørget for at sine passagerer fik hvad de havde krav på og mere til.

	Agent Nielsens tilsyneladende gode moral ændrede dog ikke ved, at mange udvandrere efter at have klaret den udfordrende tur over Atlanten fandt, at de nye omgivelser ikke levede op til de skønmalerier, der var malet inden udrejsen.		Agent Nielsens tilsyneladende gode moral ændrede dog ikke ved, at mange udvandrere efter at have klaret den udfordrende tur over Atlanten fandt, at de nye omgivelser ikke levede op til de skønmalerier, der var malet inden udrejsen.
Linje 40:		Linje 40:
	[[Fil:Familien Holm 1957.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1957 blev [[Vestre Ringgade]] 220 og [[Tordenskjoldsgade]] 77 permanent udskiftet med Vancouver for brødrene Axel og Aage Holm og deres familier, som her ses i kahyt nr. B 23 på Stockholm. Et arbejde havde de to brødre endnu ikke fundet i Vancouver, men mureren Axel og barberen Aage håbede på at kunne fortsætte i deres eget erhverv, når de nåede frem. ]]		[[Fil:Familien Holm 1957.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1957 blev [[Vestre Ringgade]] 220 og [[Tordenskjoldsgade]] 77 permanent udskiftet med Vancouver for brødrene Axel og Aage Holm og deres familier, som her ses i kahyt nr. B 23 på Stockholm. Et arbejde havde de to brødre endnu ikke fundet i Vancouver, men mureren Axel og barberen Aage håbede på at kunne fortsætte i deres eget erhverv, når de nåede frem. ]]

	I 1950’erne fik emigrationen en renæssance og flere tusinde danskere søgte igen mod USA og ~~denne~~ især også Canada. 20. februar 1957 blev Aarhus endnu engang involveret direkte i Amerika-eventyret, da Amerika-Linieren M/S Stockholm kom forbi Aarhus for at hente ca. 200 emigranter. Besøget blev en stor begivenhed, og op til 30.000 mennesker var stimlet sammen på den nye oliekaj i benzinhavnen for at få et glimt af ”Stockholm” og tage afsked med emigranterne. Et papskilt med ordlyden ”Til Amerika-båden” viste vej og på kajen var rejst et stort ”sølvbryllupstelt”, som skulle fungere som billet- og paskontrol.		I 1950’erne fik emigrationen en renæssance og flere tusinde danskere søgte igen mod USA og især også Canada. 20. februar 1957 blev Aarhus endnu engang involveret direkte i Amerika-eventyret, da Amerika-Linieren M/S Stockholm kom forbi Aarhus for at hente ca. 200 emigranter. Besøget blev en stor begivenhed, og op til 30.000 mennesker var stimlet sammen på den nye oliekaj i benzinhavnen for at få et glimt af ”Stockholm” og tage afsked med emigranterne. Et papskilt med ordlyden ”Til Amerika-båden” viste vej og på kajen var rejst et stort ”sølvbryllupstelt”, som skulle fungere som billet- og paskontrol.

	Før afgangen blev der afholdt en stor gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]] for emigranterne. Ligesom tidligere var der blandt emigranterne fattige familier, som håbede på bedre forhold i deres nye hjemland, men størstedelen af de nye emigranter var almindelige middelklassesfamilier.		Før afgangen blev der afholdt en stor gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]] for emigranterne. Ligesom tidligere var der blandt emigranterne fattige familier, som håbede på bedre forhold i deres nye hjemland, men størstedelen af de nye emigranter var almindelige middelklassesfamilier.